Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at Sundhedsaftalen godkendes.

Den nye sundhedsaftale " Sammen om sundhed" er en politisk aftale, som via en vision, bærende principper og 5 pejlemærker med politiske målsætninger sætter retningen for samarbejdet på sundhedsområdet. De konkrete indsatser, der skal til for at udmønte sundhedsaftalen, er ikke fastlagt i sundhedsaftalen, men vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden.

Visionen i sundhedsaftalen er: ”Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem”.

Der skal arbejdes henimod visionen gennem 5 politiske pejlemærker:

1.  Styrket samarbejde med fokus på kerneopgaver og sundhedstilbud tæt på borgerne

2.  Bedre forløb og resultater med borgerne som aktive samarbejdspartnere

3.  Større lighed i sundhed

4.  Øget mental sundhed og trivsel er grundlaget for gode leveår

5.  Mindre rygning vil give flere raske leveår

Under hvert pejlemærke er opstillet politiske målsætninger, som sundhedsaftalearbejdet skal medvirke til at indfri. I aftalen er der derudover opstillet indikatorer, som vil indgå i den løbende opfølgning på sundhedsaftalen Indikatorsættet vil blive udbygget i løbet af sundhedsaftaleperioden.

Sundhedsaftalen har hele den nordjyske befolkning som målgruppe, men sundhedsaftalen har særlig fokus på tre målgrupper i form af børn og unge med særlige udfordringer, borgere med psykisk sygdom samt borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger.

I sundhedsaftalen indeholder udover vision og pejlemærker en række bærende principper, som er den fælles grundforståelse parterne samarbejder ud fra. De bærende principper er:

• Fælles retning og lokalt ejerskab
• Vi vil dele data på tværs
• Vi vil prioritere telemedicinske løsninger og at elektroniks kommunikation fungere på tværs
• Vi vil udnytte ressourcerne bedst muligt og sikre klarhed over ansvar, økonomi og kapacitet
• God og respektfuld samarbejdskultur
• Vi vil leve op til de nationale anbefalinger og retningslinier
• Sundhedsaftalen bygger videre på det fælles fundament

Den nye sundhedsaftale er en politisk aftale, som sætter retningen for samarbejdet på sundhedsområdet men i modsætning til den nuværende sundhedsaftale opstiller den ikke på forhånd konkrete indsatser, der skal udmønte sundhedsaftalen. Disse konkrete indsatser vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden i et samarbejde mellem parterne og med bred inddragelse af både borgere og andre aktører.

Når Sundhedsaftalen er godkendt af alle 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland vil Sundhedsaftalen blive fremsendt til Sundhedsstyrelsen. Den nye sundhedsaftale vil træde i kraft den 1. juli 2019.

Arbejdet med at implementere sundhedsaftalen vil derefter blive igangsat.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager status på klippekortordningen til plejehjemsbeboere til efterretning.

I Rebild Kommune har vi fået bevilget puljemidler til klippekort til plejehjemsbeboere på 1,9 mio. kr. i 2017 og 1,9 mio. kr. i 2018. De bevilgede midler er blevet brugt.

Fra 2019 og frem tildeles midlerne til kommunerne via bloktilskuddet. I budget 2019 blev det besluttet at fortsætte klippekortordningen til beboere på ældrecentrene.

I finansloven for 2017 blev der afsat 380 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til en klippekortordning til ekstra hjælp til beboere på kommunernes plejehjem. Midlerne er blevet udmøntet som en pulje i 2017 og 2018. Fra 2019 og frem fordeles midlerne til kommunerne via bloktilskuddet.

I Rebild Kommune har vi fået bevilget puljemidler til klippekort til plejehjemsbeboere på 1,9 mio. kr. i både 2017 og i 2018. Puljeprojektet har kørt fra 1. maj 2017 til 31. januar 2018.

Formålet med klippekortordningen er, at de borgere, der bor på et plejehjem, fortsat oplever selvbestemmelse, og at de kan få hjælp til at gøre ting, der giver dem livskvalitet. Klippekortet er beboernes tid og beboerne skal selv være med til at bestemme, hvad de gerne vil bruge den ekstra tid til.

Puljemidlerne er blevet fordelt til kommunens ti ældrecentre ud fra antallet af boliger. Det betyder, at hver beboer havde 64 minutter om ugen i 2017 og 42 minutter om ugen i 2018 til klippekortet. Hele det bevilgede beløb på 1.9 mio. kr. i både 2017 og 2018 skal bruges indenfor budgetåret. Derfor blev der afsat flere minutter pr. borger i 2017, hvor klippekortet først blev igangsat i august måned. I 2018 havde det bevilgede beløb på 1.937.000 kr. helårseffekt, hvorfor antal minutter pr. beboer var lavere.

På ældrecentrene har det været såkaldte klippekortmedarbejdere, der har varetaget opgaven med at administrere og levere klippekortet til beboerne.

Projektets gennemførelse
Alle klippekortmedarbejdere har jævnligt haft en dialog med beboerne, om hvad de kunne ønske sig at bruge klippekortet til. Der har været meget opmærksomhed på, at klippekortet er beboernes tid, og at tiden skal bruges på noget ekstra. Ved en rundspørge hos ældrecenterlederne og klippekortmedarbejderne er der blevet givet udtryk for, at beboerne i høj grad oplever at have fået noget ekstra, f.eks. i form af særlige aktiviteter, tryghed og ekstra nærvær.

Med den målgruppe af borgere, som klippekortet henvender sig til, har det ikke altid været muligt, at få borgeren til at fortælle, hvad de ønsker at bruge klippekortet til. I sådanne tilfælde har det været vigtigt for medarbejderne på en anden måde at få et godt kendskab til beboerne og f.eks. kendskab til hvordan, de tidligere har levet deres liv. For at få dette kendskab har klippekortmedarbejderne været gode til både at tale med de medarbejdere, som er tæt på beboerne, og som kender dem godt og at tale med beboerens pårørende.

Klippekortet er ikke blevet brugt til at give beboerne mere af det, de har forvejen. Medmindre det har været deres eget ønske, f.eks. at få en hovedrengøring eller afrimet fryseren. Ordningen har været og er stadig et unikt supplement til de kerneopgaver, som skal leveres efter Serviceloven og Sundhedsloven.

Projektets resultater

Med klippekortet oplever beboerne at få medbestemmelse i, hvad de ønsker at lave lige præcis på det pågældende tidspunkt. Klippekortmedarbejderne og plejepersonalet har været rigtig gode til at spore sig ind på, hvad den enkelte beboer ønsker, så det giver så meget livskvalitet som muligt for beboeren.

Klippekortet er f.eks. brugt til:

• Fælles aktiviteter, f.eks. fællessang, foredrag, fester, skovtur mm.
• Højtlæsning
• Ture ud af huset
• Ekstra indkøb
• Filmaften
• Ledsagelse til læge eller sygehus
• Bagning
• Indkøb af tøj
• Cykelture
• Gåture
• Busture
• Restaurantbesøg
• Bondegårdsbesøg
• Besøg på kirkegården
• Holde i hånd, nærvær
• Snakke
• Plukke blomster og lave blomsterdekorationer
• Kortspil og andre spil
• Vaffelbagning
• Få neglelak på
• Ledsagelse til frisør
• Osv.

Med tanke på den forskellighed i aktiviteter beboerne har brugt klippekortet på, må det antages, at aktiviteterne er nogle, beboerne selv har ønsket, og som i større eller mindre grad giver dem livskvalitet.

Beboerne har været glade for muligheden for at bruge klippekortet, og det har betydet, at de har mulighed for at opleve andre ting i hverdagen.

På et af vores ældrecentre er oplevelsen, at beboerne i højere grad nyder det sociale samvær på fællesarealer, hvor de tidligere opholdt sig mere i egen bolig. Det antages at være fordi, der med klippekortet har været et ekstra fokus på samvær og fælles aktiviteter.

Lederne på vores ældrecentre oplever klippekortet som værende meget positivt. Det er til stor glæde for både beboere og medarbejdere, og det giver en anden form for liv på plejehjemmet og beriger i stor grad beboernes hverdag.

Klippekortet fortsætter

I budget 2019 blev det besluttet at fortsætte klippekortordningen til beboere på ældrecentrene. Beboerne får stadig 42 minutter om ugen.