Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Facilitering af midtbyrådet finansieres af budget for Frie Bymidter.

Sagsfremstilling

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har offentliggjort lovforslaget til forsøgsordningen for Frie Bymidter. Heri fremgår det, at forsøgsordningen træder i kraft 1. juli 2024 og er dermed udskudt et halvt år. Perioden er desuden forlænget et halvt år, så den løber frem til udgangen af 2029. Det betyder, at forsøgsordningen afslutter et år senere end forventet. Arbejdet med delprojekterne starter dog op i første halvår af 2024 med placering af Borgernes Hus, nedsættelse af et midtbyråd for Støvring og opstart på arbejdet med udviklingsplanen for Støvring midtby.


Som en del af Frie Bymidter skal der oprettes et midtbyråd for Støvring, som skal være et forum for dialog og samarbejde om udviklingen af Støvring midtby. Forvaltningen har udarbejdet et udkast til kommissorium for midtbyrådet, se bilag 1. Kommissoriet beskriver midtbyrådets rolle, rammer og sammensætning. Midtbyrådet sammensættes af repræsentanter fra byrådet, handelsstandsforeningen i Støvring, foreningslivet, skole, kirke, lokalråd, forsyning samt Borgeres Hus, ejendomsejere, boligselskaber og forvaltningen. Den politiske repræsentation udgøres af borgmester samt 2 medlemmer af Økonomiudvalget. Midtbyrådet forventes opstartet i foråret 2024.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

  • at der udpeges 2 repræsentanter til Midtbyrådet.


Forvaltningen indstiller til byrådet,

  • at kommissorium for Midtbyrådet godkendes.

Resume

Som en del af Frie Bymidter skal der oprettes et midtbyråd for Støvring. Forvaltningen har udarbejdet et kommissorium for midtbyrådet, der beskriver rådets rolle, rammer og sammensætning. Økonomiudvalget skal udpege repræsentanter til midtbyrådet, og byrådet skal godkende kommissoriet for midtbyrådet.

Text

Økonomiudvalget, byrådet 

Kommunikation

Der udsendes pressemeddelelse om indgåelse af aftale med Boligselskabet Nordjylland om byggeriet af nyt ældrecenter i Skørping.

Økonomi

Boligselskabet Nordjylland finansierer som bygherre udgifterne til opførelse af minimum 38 nye plejeboliger (forventet anlægssum estimeret til 79 mio. kr.).


Rebild Kommune afholder i følge aftalen udgifterne til:


  • Nedrivning af de eksisterende boliger
  • Grundkapitaltilskud til Landsbyggefonden ifm. opførelse af de nye boliger
  • Indfrielse af restgæld i ældrecentret
  • Renovering af servicearealet.


Samlet set udgør kommunens udgifter i projektet anslået 27,7 mio. kr., der finansieres gennem salg af udstykket grund til Boligselskabet Nordjylland, afsatte midler i Budget 2023 og Budget 2024 samt henlæggelser og kassetræk vedrørende vedligehold fra de ældrecentre, der indgår i moderniseringsplan for pleje- og ældreboliger.


Vurderet på baggrund af den aktuelle viden om servicearealerne er det forvaltningens vurdering, at den forudsatte finansiering er tilstrækkelig til også at omfatte renovering af de nuværende servicearealer. Det er således udgangspunktet, at der gennemføres renovering af servicearealerne. Der er imidlertid igangsat en intern afdækning af, om det er fordelagtigt for kommunen at nedrive hele eller dele af de eksisterende servicearealer og genopføre nye servicearealer med et reduceret antal m2. Viser der sig en fordelagtig businesscase ved at opføre nye servicearealer med lavere driftsudgifter, skal Økonomiudvalg og Byråd efterfølgende tage stilling til de bevillingsmæssige konsekvenser heraf.


I Bilag 2 præsenteres en oversigt over Rebild Kommunes udgifter i projektet og finansieringen af udgifterne.

Sagsfremstilling

Som en del af Budget 2023 igangsatte byrådet Moderniseringsplanen for pleje- og ældreboliger i Rebild Kommune. Med beslutningen godkendte byrådet nedlæggelse af de nuværende plejeboliger og opførelse af nyt plejecenter i Skørping med et boligselskab som bygherre. Plejeboligerne forventes klar til indflytning i 2028.

Økonomiudvalg og byråd godkendte i marts 2023, at forvaltningen indledte dialog med Boligselskabet Nordjylland om overdragelse og salg af ældrecentrene i Skørping og Øster Hornum med henblik på opførelse af nyt ældrecenter i Skørping og seniorvenlige boliger i Øster Hornum.

Efterfølgende har forvaltningen etableret samarbejde med Boligselskabet Nordjylland. Der er nu udarbejdet en aftale om rammerne for byggeriet af Skørping Ældrecenter. Aftalen holder sig inden for rammerne af de tidligere politiske beslutninger om gennemførelsen af moderniseringsplanen og fremlægges derfor til orientering. Aftalen baserer sig på det aftalegrundlag, der er vedlagt som bilag 1. Byrådet vil senere få fremlagt skema A og skema B til godkendelse efter sædvanlig praksis ved alment byggeri.

Centrale elementer i aftalen er:


  • Kommunen nedlægger de almene ældreboliger og indfrier gælden i ældrecentret
  • De nuværende plejeboliger nedrives
  • Kommunen sælger udstykket grund til Boligselskabet Nordjylland, der som bygherre opfører minimum 38 nye plejeboliger
  • Bygherre har ansvaret for byggeriet, der dog kun kan gennemføres med kommunens godkendelse af skema A og B
  • De nyopførte boliger ejes og driftes af Boligselskabet Nordjylland på samme vis som øvrige ældrecentre ejet af boligselskabet
  • Kommunen ejer fortsat servicearealerne.


Forvaltningen er i gang med en intern afdækning af, om servicearealerne skal renoveres, eller om der er en businesscase i nedrivning og nybyg af servicearealerne (jf. Økonomi for yderligere information).


Tilskudsmulighederne i Landsbyggefonden er desuden afdækket i samarbejde med ekstern konsulent og bygherres rådgiver. Konklusionen er, at det ikke er hensigtsmæssigt for Rebild Kommune at ansøge Landsbyggefondens puljer til ombygning og renovering, nedrivning eller driftsstøtte, da der der ikke midler i Landsbyggefondens renoverings- og moderniseringspulje før tidligst 2027. Dette vil forsinke byggeriet, der forventes afsluttet i 2028 og ikke kan igangsættes uden sikkerhed omkring finansieringsgrundlaget. Der er desuden stor usikkerhed om, hvorvidt en ansøgning ville være succesfuld. Forvaltningen har i stedet henvendt sig til Landsbyggefonden med henblik på en dialog om mulighederne for at få støtte til låneindfrielse i øvrige ældrecentre. Dette er gjort med afsæt i en samlet beskrivelse af formål og mål med moderniseringsplanen.


Det betingede og endelige salg af udstykket grund til opførelse af nye plejebolger gennemføres med byrådets godkendelse af skema B.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager aftalen med Boligselskabet Nordjylland om byggeriet af nyt ældrecenter i Skørping til orientering.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0