Sagsfremstilling
Byrådet har på møde den 28. april 2022, pkt. 77 godkendt Bælum Varmeværks varmeprojekt vedrørende opførelse af ny varmepumpeanlæg m.m.
Projektet omfatter etablering af et komplet luft til vand varmepumpeanlæg med tilhørende installationer. Anlægget ønskes dimensioneret til en varmeeffekt på ca. 1.500 kW ved en udetemperatur på 0 grader. Anlægget skal ses som et supplement og delvis erstatning til det eksisterende naturgasdrevne motor- og kedelanlæg, og varmeproduktionen sker desuden på solvarmeanlægget suppleret med træpillefyr. Der vedlægges teknisk beskrivelse af projektet.
Investeringssummen kan specificeres således:
Investeringen foretages for at sikre en fremtidig stabil varmeproduktion til områdets forbrugere. Investeringen betyder for forbrugerne, at det faste årlige bidrag hæves fra kr. 3.600 til kr. 4.500, men til gengæld forventes det, at den variable varmepris sænkes fra 1.125 kr. pr. Mwh i 2023 til mellem kr. 530 og kr. 550 pr. Mwh. Det betyder en årlig varmepris på ca. kr. 17.800 incl. moms for et standard hus, der bruger 18,1 Mwh. årligt.