Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

I Rebild Kommune er der indgået en undervisningsoverenskomst med Institutionen i Rold Skov. Undervisningsoverenskomsten blev revideret på Børne- og Ungdomsudvalgets møde i juni måned, da Institutionen er flyttet til nye lokaler.

Institutionen i Rold Skov er et undervisningstilbud for børn og unge i skolealderen. I øjeblikket er der 17 elever i alderen 12 og 16 år.

Eleverne er kendetegnet ved at have psykiske, sociale eller emotionelle vanskeligheder. Fælles for dem er, at de ikke på nuværende tidspunkt kan rummes i en almindelig skoleklasse eller specialklassetilbud. Skolen arbejder løbende på at udsluse eleverne til normalsystemet helt eller delvist.

Jf. undervisningsoverenskomsten føres der tilsyn med undervisning på Institutionen i Rold Skov. Rebild Kommune har anmodet Revas og at forestår tilsynet i år.

Revas har på vegne af Rebild Kommune aflagt tilsynsbesøg tirsdag den 2. maj 2017.

Vi havde anmodet om, at der på tilsynsbesøget i år var særlig fokus på elevplaner, undervisningens indhold og tilpasning til den enkelte elev samt generelle driftsgrundlag og medarbejdernes forudsætninger. Derudover generelt, om Institutionen i Rold skov lever op til de krav, der er jf. Folkeskoleloven.

Det er tilsynets vurdering:

- at der er en kvalificeret medarbejdergruppe med de rette kompetencer

- at kombinationen af lærere- og pædagogkompetencer formår at sikre eleverne et kvalificeret skoletilbud.

- at medarbejdernes faglige tilgang og den daglige struktur er med til at fremme elevernes trivsel - og dermed motivation og læringsparathed

- at tilbuddet formår at give et helhedsorienteret individuelt tilbud til målgruppen

- at elev- og undervisningsplaner samt de daglige notater fungerer som vigtige konstruktive redskaber til bl.a. at sikre den daglige progression og opfyldelse af elevernes mål

- at kombinationen af faglige/boglige succesoplevelser og en relations- og ressourceorienteret pædagogik understøtter elevernes mestring af en selvstændig hverdag og mod til at indgå i relationer med andre

- at de fysiske rammer både inde og ude er velegnede til undervisningsformål - og pauser

Generelt er det tilsynets vurdering, at Institutionen i Rold Skov udfører en helhedsorienteret faglig indsats og lever op til de krav der er jf. Folkeskoleloven.

Tilsynet har ikke givet anledning til at påpege nogle forhold.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- Og Ungdomsudvalget

Orientering om tilsyn med Institutionen i Rold Skov. Der er fra tilsynet intet at bemærke og vurderer, at Institutionen i Rold Skov lever op til de krav, der er jf. Folkeskoleloven og undervisningsoverenskomsten.

Beslutning

Sendes i høring.

Indstilling


at ferieplanen for skoleåret 2018-19 sendes i høring i skolebestyrelserne med høringsfrist den 13. september

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet nedenstående forslag til ferieplan for skoleåret 2018-19.

Forslaget til ferieplanen er udarbejdet på baggrund af bestemmelserne i styrelsesvedtægten samt Undervisningsministeriets retningslinjer herfor. Forslaget tager udgangspunkt i, at der er 200 skoledage. Desuden holdes der efterårsferie i uge 42 og vinterferie i uge 8. Skolerne kan ombytte en skoledag med en lørdag. 

I lighed med indeværende skoleår er der mange forskellige muligheder for, hvordan skolernes ferieplan ser ud for skoleåret 2017-18.

Der er forskellige muligheder for især 1. skoledag, opstart af juleferie samt start efter juleferien.

Center Børn og Unge har udsendt nedenstående forslag til skolelederne:

Forslag til ferieplan for skoleåret 2018-19

  • Sommerferie (første skoledag) 14. august
  • Efterårsferie 13. oktober - 21. oktober
  • Juleferie 22. december - 2. januar
  • Vinterferie 16. februar - 24. februar
  • Påskeferie 13. april - 22. april
  • Bededagsferie 17. maj - 19. maj
  • Kr. Himmelfartsferie 30. maj - 2. juni
  • Grundlovsdag 5. juni
  • Pinseferie 8. juni - 10. juni
  • Sommerferie (sidste skoledag) 28. juni

De nævnte dage er inklusive. Bortset fra første og sidste skoledag.

Forvaltningen foreslår, at forslaget sendes til høring i skolebestyrelser med høringsfrist den 13. september, således ferieplanen kan godkendes på udvalgets møde den 27. september.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Forslag til ferieplan for skoleåret 2018-19. Forslaget skal sendes i høring ved skolens bestyrelser.

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget reserverer midlerne til senere disponering.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungomsudvalget drøfter anvendelse af de resterende midler fra Fremtidens Folkeskole.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0