Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap juli 2017 for Socialområdet og Børnehandicapområdet

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (se bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for juli 2017 på udsatte børn- og ungeområdet med kontrol af de sager der har været indstillet til visitationsudvalg med henblik på foranstaltning udover rådgivers kompetenceniveau i perioden januar til og med juni 2017.

 Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

• Sagsudsnit fordeles repræsentativt fra alle rådgivere 
• Sagsudsnit fordeles mellem de relevante foranstaltningstyper

 I juli 2017 holdes primært fokus på området: Indstilling til visitation med henblik på foranstaltninger for perioden januar 2017 til juni 2017

Socialområdet:

I denne periode står Ungeteamet for det samlede antal sager, der har været forelagt visitationsudvalget. I perioden har der været forelagt 5 sager.

Sagerne fordeler sig på følgende foranstaltninger:

• Anbringelse på socialpædagogisk opholdssted efter Lov om Social Service § 52, stk. 3, pkt. 7
• Ændring af anbringelsessted efter Lov om Social Service § 52, stk. 3, pkt. 7.
• Anbringelse (midlertidigt) efter Lov om social service § 107 – betydelig nedsat psykisk funktionsevne og særlige sociale problemer

Visitationsindstillingerne:

Sagerne er ret komplekse - med mange involverede interessenter - som skal bidrage med hver sin faglige beskrivelse til rådgivers samlede indstilling. Konkret er der tale om psykiatriske speciallægeerklæringer, psykologiske udtalelser og vurderinger (med diverse specialer), status fra fagpersoner i tidligere eller nuværende foranstaltninger, skoler, sundhedsplejersker, pædagoger, politi, retsvæsen og andre. Der er for nylig taget nyt visitationsskema i brug på ”Socialområdet” men dette løser ikke de tidligere oplevede problemer: Indstillingerne bærer præg af uensartethed i hvad der vurderes væsentligt, for at visitationsudvalget bliver beslutningsdygtigt.

Den børnefaglige undersøgelse:

Den generelle dataindsamling er ganske dækkende men ofte bearbejdes data (f.eks. en meget konkret og dækkende beskrivelse af forældrekompetencer) ikke tilstrækkeligt så de får indflydelse på sagens udfald. Ofte bruges de børnefaglige undersøgelser til at underbygge sagens eksisterende hypoteser og skaber dermed ikke grundlag for nyt syn på sagen. Det betyder, at der alt for ofte peges på den samme løsning (f.eks. anbringelse på socialpædagogisk opholdssted). Objektiv beskrivelse af sagens faktiske forhold og rådgivers faglige vurdering blandes af og til sammen, hvilket skaber uklarhed i både analysen og konklusionen i den børnefaglige undersøgelse. Generelt er der dog tale om en klar forbedring i forhold til tidligere og funktionslederen konkluderer, at der er en høj kvalitet i arbejdet med dokumentationen til både den børnefaglige undersøgelse og indstillingerne.

Handleplanerne:

Udfordringerne fra de børnefaglige undersøgelser slår naturligvis igennem i de udarbejdede og medsendte handleplaner. Konkret skal der arbejdes med fokus på opstilling af konkrete/målbare delmål og mål i handleplanerne – dette skal ske gennem undervisning i opstilling af mål efter SMART-modellen. En metode som er kendt af alle rådgivere men ikke anvendt, da langt fra alle har fået den nødvendige undervisning.

Foranstaltningerne:

Kommunens generelle serviceniveau er overholdt i samtlige sager.

Opfølgning:

For at sikre forbedringer af de områder, hvor ledelsestilsynet viser behov laves opfølgning som følger:

Visitationskonceptet drøftes på et kommende ledermøde. Der tage udgangspunkt i sagerne fra tilsynet. Læringspunkterne anvendes til samlet læring og udvikling af indstillingerne og procedure generelt. Der skal træffes beslutning om opfølgning og evt. genbehandling/revisitation i sagerne indenfor en konkret afgrænset periode. Der skal arbejdes med konkret opkvalificering af rådgiverkompetencer på følgende områder:

• Beskrivelse af forældrekompetencer
• Opstilling af konkrete/målbare mål i handleplanerne
• Indsamling og skriftlig bearbejdning af dokumentation i sagerne. F.eks. speciallægeerklæringer, psykologiske vurderinger og statusudtalelser fra øvrige fagpersoner
• Fortsat øget fokus på jurafaglig sparring i sagerne

Børnehandicapområdet:

På børnehandicapområdet har der været forelagt 6 sager for visitationsudvalget i perioden. Sagerne fordeler sig på følgende foranstaltninger:

• SEL § 52.3.2 praktisk pædagogisk støtte – 2 sager
• SEL § 52.3.5 aflastningsordning døgntilbud som alternativ til anbringelse – 1 sag
• SEL § 84 aflastning til forældre som passer en person med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i eget hjem – 2 sager
• SEL § 52.3.7 anbringelse (frivillig) på døgntilbud – 1 sag

Visitationsindstillingerne:

Sagerne er ofte komplekse - med mange involverede - som skal bidrage med hver sin faglighed til rådgivers indstilling. Der er tale om fx læger fra henholdsvis somatik eller psykiatri, psykologer, status fra tidligere eller nuværende foranstaltning, behandlere, skoler eller andre. Objektiv beskrivelse og rådgivers faglige vurdering blandes af og til sammen. Indstillingerne bærer præg af uensartethed i hvad der vurderes væsentligt, for at visitationsudvalget bliver beslutningsdygtigt. Indstillingsskemaet på børneområdet er upræcist og yder ikke den støtte til indstiller som man kunne ønske.

BHU (Udredningsværktøj til børn og unge med funktionsnedsættelse):

I alle sager er foretaget udredning med udredningsværktøjet til børn og unge med funktionsnedsættelse.  Der er tale om grundige og gennemarbejdede BHU udredninger og analyser i sagerne. Generelt er der tale om høj kvalitet i arbejdet med dokumentationen til indstillingerne

Foranstaltningerne:

Kommunens generelle serviceniveau er overholdt i samtlige sager

Opfølgning:

For at sikre forbedringer af de områder hvor ledelsestilsynet viser behov, laves opfølgning som følger:

• Visitationskonceptet drøftes på et kommende teammøde. Der tages udgangspunkt i sagerne fra tilsynet. Læringspunkterne anvendes til samlet læring og udvikling af indstillingerne og procedure generelt
• Der træffes beslutning om opfølgning og evt. revisitation i sagerne

·  Der udarbejdes et nyt indstillingsskema til brug for børneområdet

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning

Opgørelse af lærernes undervisningstid for det kommende skoleår - 2017-2018

Efter ønske fra Børne- og Ungdomsudvalget følger hermed oversigt over lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal for det kommende skoleår (2017/2018). Tallene er indsamlet fra skolerne i starten af juli 2017, og er udarbejdet med baggrund i samme definitioner som den seneste indberetning fra december 2016.

Konkret har skolerne indsendt oplysninger på:

1. Lærere, der primært varetager alm. undervisning,

2. Lærere, der udover UV varetager opgaver som vejleder, koordinator mm.

3. Pædagogiske medarbejdere på læreroverenskomst, der er 100% vejledere, koordinatorer osv.

Og indberetningen er sket med baggrund i følgende definitioner:

• 1 fuldtidsstilling er lig med 1924 bruttotimer svarende til en nettonorm på 1680 timer (40 timer/uge i 42 uger).  
• Ansættelsesgraden er reduceret ift. faktisk arbejdstid - eksempelvis nedskrives arbejdstiden ved drypvis barsel med en ugentlig fridag (20%)
• Børnehaveklasselederne er med i opgørelsen  
• Ift. lærere på uddannelse nedskrives bruttoarbejdstiden ikke - men undervisningstiden er selvfølgelig nedskrevet iht. den enkelte lærers aftale med egen leder.  
• Vejledere opgøres ift. den undervisning, de har udover vejledningsopgaven. Fuldtidsvejledere får dog som minimum udbetalt 750 timer med undervisningstillæg - også selvom deres reelle undervisningstimetal ligger under dette.  
• Øvrig undervisning, fx. lejrskole og skole-hjemsamtaler er ikke medregnet som undervisning   

Nedenstående oversigt viser, hvor meget den gennemsnitlige undervisningstid er på den enkelte skole for de lærere, der har undervisning, samt lærere der både underviser og varetager vejledningsfunktioner eller lignende. På nogle skoler kan der observeres små stigninger i den gennemsnitlige undervisningstid, mens der andre steder ses stagnation eller egentlige fald. Samlet ligger den gennemsnitlige undervisningstid for alle skolerne i 2016-17 på 37,95 procent, mens den i 2017-2018 ligger på 37,88 procent, altså stort set uændret, set under et.

Nedenstående oversigt viser fordelingen af undervisningstimer blandt lærere, der hovedsageligt underviser, og lærere, der både underviser og varetager vejledningsfunktioner. Også her ses der et varieret billede, med stigninger på nogle skoler og fald på andre. Samlet set går den gennemsnitlige undervisningstid for lærere med ren undervisning fra 771,12 til 762,64, altså et mindre fald.

*Faldet i undervisningstid forklares dels med et bevidst fokus på nedbringelse af den gennemsnitlige undervisningstid bl.a. med nyansættelser, dels med en mere korrekt opgørelse af vejledernes undervisningstid

***Faldet i undervisningstid forklares med et bevidst fokus på nedbringelse af den gennemsnitlige undervisningstid bl.a. med nyansættelser

**Der er igangsat en proces i forhold til nedbringelse af den gennemsnitlige undervisningstid. Konkret vil dette bl.a. ske via nyansættelser.

****Stigningen forklares bl.a. med, at en af skolens to vejledere i en stor del af sin tid indgår i undervisningen.

Forvaltningen vil medtage indberetningerne i drøftelsen omkring en samarbejdsaftale for skoleområdet i Rebild Kommune, der fra politisk side er ønsket fremlagt i efteråret 2017. 

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved orienteringen

Forvaltningen indstiller, at Børne-og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning.