Disponeringsregnskabet for særlige dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps, som kommunen er forpligtet til at løfte jf. Barnets lov §83. Visitationerne foretages af Det Centrale Visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år. Disponeringsregnskabet er udtryk for de forventede udgifter på visiterede børn samt forventede udgifter efter revisitering af kendte børn. Der er således ikke indregnet udgifter til eventuelle nye børn.
Der er ikke en tydelig tendens fra de seneste år i antallet af nye børn. Det Centrale Visitationsudvalg har generelt oplevet en væsentlig stigning i antallet af børn, der indstilles til at være i målgruppen for Barnets lov §83 (tidligere § 32 i Serviceloven) gennem de sidste år. Der er pt. fortsat børn, der er vurderet til at være i målgruppen til særlige dagtilbud, men hvor det undersøges, hvilket tilbud der vil kunne støtte barnet bedst. Der må derfor fortsat påregnes yderligere udgifter hertil.
I nedenstående tabel ses de disponerede udgifter medio februar 2024 (baseret på de aktuelle visiteringer til de 3 typer af specialtilbud). Herudover fremgår regnskabstallet for 2022 og 2023 med henblik på at kunne vise udgiftsudviklingen over årene.
Med baggrund i de forventede disponerede udgifter, til de aktuelt kendte børn, udviser disponeringsregnskabet et forventet merforbrug på 2,4 mio.kr. (ekskl. overførsel fra regnskab 2023)


