Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

KL har d.26.3. indgået en delaftale med regeringen om tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19. Aftalen indeholder bl.a. fremrykning af anlægsinvesteringer til 2020 for op til 2,5 mia. kr. Aftalen betyder, at anlægsloftet for 2020 bortfalder. På den baggrund er det undersøgt, hvilke bygge- og anlægsprojekter som kunne fremrykkes i Rebild kommune.

ØK har 02.04.2020 tilført 8,0 mio. kr. (tillægsbevilling) til en bred vifte af vedligeholdelses - og renoveringsopgaver på de kommunale bygninger.

Forvaltningen har pr. 07.05.2020 i varieret omfang igangsat renoveringsopgaver indenfor alle nævnte områder.

  • Afrensning af tag og facader
  • Murværk
  • Facadepartier og fuger
  • Tagarbejder
  • Gulvbelægning
  • Tekniske installationer
  • Malerarbejde
  • Asfaltarbejder
  • Belægningsarbejder

Forvaltningen har i løbet af april vurderet på hvilke øvrige renoveringsopgaver der kunne være aktuelle at løfte og har fundet yderligere renoveringsopgaver på de kommunale ejendomme for samlet 8,0 mio. kr. – Efter samme princip som de tidligere frigivet 8,0 mio. kr.

En væsentlig årsag til vi allerede nu fremkommer med denne anmodning er, at årstiden og perioden, hvor flere af arbejderne vil være relevante at udføre, vil være nu og de kommende måneder frem til efteråret. Der er dog også indeholdt indvendige renoveringsopgaver, som kan udføres uafhængig af vejrforholdene.

Opgaverne berører en bred vifte af faggrupper, de er fordelt over en lang række af Rebild Kommunes skoler, daginstitutioner og kulturbygninger, og i stort omfang vil de kunne udføres af lokale entreprenører. Rebild Kommunes ældrecentre vil kun være omfattet af opgaver i udvalgte områder, fx udvendige forhold og kælder/teknikrum - alt sammen i nøje samarbejde og koordinering med administratorerne for ældrecentrene, grundet den nuværende sundhedssituation.

Størstedelen af ovennævnte opgaver kræver ikke en større udbudsrunde, men kan igangsættes efter forudgående dialog og aftale med den enkelte lokale entreprenør. Der vil også være nogle opgaver, som vil være oplagte at indhente op til 3 tilbud for at sikre, at arbejderne konkurrenceudsættes mest muligt. Dette gælder primært simple regulære opgaver med en størrelse på over 300.000 kr.

Renoveringsopgaver på kommunens ejendomme finansieres fra driftskontoen "Ejendomme - Sekretariatet". En igangsættelse af ovennævnte nye opgaver kræver derfor tilførelse af nye midler. Det foreslås desuden, at forvaltningen fortsat varetager disponering og prioritering af renoveringsopgaverne, sådan som det også er normal procedure ved vedligeholdelsesopgaverne.

Det skal i øvrigt bemærkes, at flere faggrupper kan blive ramt af mangel på materialeleverancer, som følge af fabrikslukninger i flere lande. Derfor er det væsentligt, at forvaltningen har mulighed for løbende at disponere og omprioritere blandt de opgaver, der skal løses.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Grundet den aktuelle situation som landets håndværkere og entreprenører står i som konsekvens af COVID-19, foreslår forvaltningen at fremrykke og igangsætte yderligere en række renoveringsopgaver på kommunale bygninger indenfor en samlet ramme på 8,0 mio kr.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at der meddeles garanti på 6,5 mio. kr. til projektet.

Økonomiudvalget, 20. maj 2020, pkt. 148:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Der er vedlagt 3 års budgetter for Støvring Kraftvarmeværk, ligesom der er vedlagt de sidste 3 års regnskaber.

Sagsfremstilling

Støvring Kraftvarmeværk har planlagt at udføre følgende arbejder:

Ledning mod Støvring Ådale:

Forstærkning/renovering af forsyningsledningen - Vestervænget til Fredensgade.

Udbygningen af Støvring Ådale foregår stadig i et hurtigt tempo. Det omtalte ledningstrace fra Vestervænget til Fredensgade skal derfor opdimensioneres til et større ledningsnet, for bl.a. at kunne forsyne det kommende centerområde.

Transmissionsledning - mellem Hulvejen og Høje Støvring:

Til forsyning af de kommende udvidelser i Høje Støvring. Ledningen etableres i en størrelse, så man på sigt vil kunne forsyne gasområderne syd for Hobrovej, herunder eksisterende boligmasse og industri.

Der er følgende økonomi i projektet:

Tidsplan for arbejdets udførelse:

Vestervænget til Fredensgade - uge 23 til 27 samt 32 til 37 2020.

Hulvejen til Høje Støvring - uge 37 til 47 2020.

Vi har fra Støvring Kraftvarmeværk fået oplyst, at investeringen er neutral for forbrugerøkonomien allerede ved tilslutning af ca. 100 boliger - og alene i Centerområdet forventes op mod 275 lejligheder/boliger. Det er således deres forventning at anlægsinvesteringen ret hurtig vil påvirke brugerøkonomien i positiv retning.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Støvring Kraftvarmeværk har fremsendt ansøgning om en garantiramme på 6,5 mio. kr. til forstærkning/renovering af forsyningsledning - Vestervænget til Fredensgade og transmissionsledning mellem Hulvejen og Høje Støvring.

Beslutning

Drøftet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0