Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Der forberedes salg af den jord, det ikke har noget formål at beholde i kommunalt eje. Forvaltningen kommer med et konkret oplæg på de kommende ØK møder, idet

  • Der beholdes et passende areal til byudvikling for både bolig og erhverv
  • Der beholdes eventuelt jord mhp. jordfordeling Ny Nibevej
  • Arealer, der umiddelbart er egnede som byggegrunde eller som tillæg til boliggrunde, udbydes som sådan
  • Arealer, der forventes solgt til jordbrug, udbydes som sådan
  • Arealer, hvor omkostningerne ved at afklare ejendomsforhold forventes at overstige salgsprisen, beholdes

Indstilling


at Økonomiudvalget drøfter sagen og udstikker nærmere retningslinier for, hvilke typer ejendomme, der skal undersøges nærmere med henblik på at overveje salg.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har undersøgt, hvor mange ejendomme kommunen ejer, der er opkøbt med henblik på etablering af nye veje, udstykninger m.v, - hvor mange ubenyttede bygninger vi har og hvor meget jord kommunen ejer udenfor egentlig byzone, som ikke er udstykket eller bebygget.

For at skabe et overblik over hvilke ejendomme kommunen ejer er der lavet et udtræk fra kommunens ejendomssystem, der har resulteret i en liste på godt 600 matrikler. Listen omfatter ud over skoler, institutioner, ældreinstitutioner o.s.v. en lang række små og store jordstykker – lige fra vejrabatter, markveje,  skov-, mose-  og engparceller og udstykkede byggegrunde, til rekreative områder og tidligere lossepladser. I en række byer ejer kommunen landbrugsarealer liggende i tilknytning til bolig- og erhvervsområder, formentlig opkøbt i tidens løb med henblik på at sikre sig jord til fremtidig byudvikling. På langt de fleste af disse arealer er der indgået lejeaftaler (landbrugsfomål).

Det er svært at lave en 100 % opdeling i de ønskede kategorier, da en del matrikler indeholder en kombination af vej- og stiarealer, grønne områder og områder der kan anvendes til fremtidig byudvikling. Ligeledes liggger nogle matrikler i både by- og landszone.

Der vedhæftes dels den bearbejdede liste fra ejendomssystemet samt "Gennemgang af kommunale ejendomme", hvor der er udsøgt/fremhævet en række arealer, hvor man kunne vælge at tage en vurdering af, om kommunen fremadrettet har behov for at eje alle disse arealer, eller om man evt. kan afhænde nogen af dem.

Hvad angår større ubenyttede ejendomme med bygninger har vi p.t. kun "Gården" i Ø. Hornum (tidligere fritidsordning), som er udbudt til salg. En anden ejendom, som kommunen ikke selv benytter er Sønderup skole, men den er p.t. udlejet.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Gennemgang af kommunale ejendomme med henblik på stillingtagen til, hvad der skal arbejdes videre med.

Beslutning

Drøftet.

Indstilling


at sagen drøftes.

Økonomiudvalget, 20. april 2016, pkt. 81:

Forvaltningen iværksætter hurtigst muligt alle yderligere praktisk mulige tiltag til at fremme sagsbehandlingen.

Målsætningen er at komme ned på 4 ugers sagsbehandlingstid på byggesager til 1. juli 2016 og at lokalplaner, der foreligger fuldt oplyste nu, så vidt muligt er klar til offentliggørelse 1. juli 2016.

Sagen tages på dagsordenen til ØK’s maj møde.

Sagsfremstilling

Gert Fischer anmoder på vegne af Venstre-gruppen om, at følgende punkt optages på Økonomiudvalgets dagsorden:

"På vegne af Venstre-gruppen vil jeg gerne have optaget et punkt på ØK dagsorden på det kommende møde 20. april 2016 – til beslutning :

Idet vi støtter den allerede positive fremdrift inden for byggesagsbehandling, lokalplaner og spildevandsplaner, vil vi hermed, til behandling, foreslå flg. tidsplan :

Byggesagsbehandling: senest 1. juni 2016 overholdes tidsfrister - som beslutning fra dec. 2013.

Lokalplaner/konsekvenstilretninger af kommuneplan og spildevandsplaner: alle aktuelle ønsker om projekter, der kræver disse planer, fremlægges snarest i høring, således at alle aktuelle planer er fremlagt i høring senest 1. juni 2016.

I bestræbelserne til at nå målet, må man ”spille på alle heste”, herunder tager man imod tilbuddet om, at bygherrerne selv får udarbejdet professionelt forslag til planerne – uden udgift for Kommunen.

Herefter månedlig opfølgning".

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0