Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Udvalget kvitterer for et rigtig fint udkast til Beskæftigelsesplan 2021.


Udkastet sendes til udtalelse i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd med følgende bemærkning:


Side 8:

Målene ændres til, at antallet af jobordrer og antallet af jobordrer, der besættes, skal stige. Samtidig indføres mål om tilfredshed med samarbejdet med jobcentret hos virksomhederne


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter udkastet til Beskæftigelsesplan 2021 og sender den til udtalelse i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der fastlægger mål og strategi for det kommende års beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 22. september 2020, at beskæftigelsesministerens politiske mål skulle lægges til grund for Rebild Kommunes beskæftigelsesplan for 2021.


1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling

2. Flere ledige skal opkvalificeres

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft


Derudover er det tidligere besluttet, at det kommunale mål om søgning til ungdomsuddannelserne ligeledes skal indgå i beskæftigelsesplanen.


Nyt format

Efter ønske fra Arbejdsmarkedsudvalget, er beskæftigelsesplanen opbygget og udarbejdet i et nyt og kortere format, som stiller skarpt på det strategiske niveau.


Beskæftigelsesplanen tager afsæt i de lovbestemte formål med kommunernes beskæftigelsesindsatser og Rebild Kommunes Arbejdsmarkedspolitik for perioden 2019-2022. Derudover baserer den sig på Rebild Kommunes Vision 2030 og FN’s verdensmål. Den samler således de mange forskellige strategiske mål og fokusområder, som den overordnede retning for beskæftigelsesindsatsen er styret af.


På den baggrund udmønter planen Arbejdsmarkedsudvalgets særlige fokusområder og mål for beskæftigelsesindsatsen i 2021. I disse er også indarbejdet Beskæftigelsesministerens mål og drøftelser og input fra Arbejdsmarkedsudvalgets fællesseminar med Det Lokale Arbejdsmarkedsråd i september 2020. Samtlige fem ministermål er taget med og er skrevet ind de steder, hvor de passer i beskæftigelsesplanens nye struktur.


Beskæftigelsesplanen skal efter vedtagelse omsættes til handling i samarbejde med medarbejderne. Konkret vil det ske ved, at der udarbejdes udmøntningsplaner der omsætter strategi til handling. Dette arbejde skal sikre, at alle medarbejdere får en klar forståelse af mål og retning, samt at der sker en løbende opfølgning og eventuelle justeringer af indsatserne med henblik på at sikre, at planens mål realiseres.


Tids-og procesplan

Som det fremgår af tidsplan herunder for den videre proces, skal planen efter drøftelse i Arbejdsmarkedsudvalget til udtalelse i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR), hvorefter AMU sender den til endelig vedtagelse i Byrådet.


Hvornår


Hvem

Hvad

3. november 2020

AMU

Godkender forslag til beskæftigelsesplanen og sender planen til udtalelse i LAR


11. november 2020

LAR

Forslag til beskæftigelsesplan 2021 behandles og kommenteres


19. november 2020

Forvaltningen

Modtager og bearbejder udtalelse fra LAR og udarbejder udkast til endelig godkendelse


1. december 2020

AMU

Behandler og godkender forslag til Beskæftigelsesplan 2021. AMU sender planen videre til ØK og Byrådet


9. december 2020

ØK

Godkender forslag til Beskæftigelsesplan 2021 og sender planen til endelig godkendelse i Byrådet


16. december 2020

Byrådet

Godkender forslag til Beskæftigelsesplan 2021


18. december 2020

Forvaltningen

Beskæftigelsesplan 2021 fremsendes til orientering i RAR og offentliggøres



Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til en beskæftigelsesplan for 2021 med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål, som Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet. På anmodning fra Arbejdsmarkedsudvalget har forvaltningen lavet beskæftigelsesplanen i en ny form. Udkastet indeholder den rå tekst, som i den endelige version vil blive sat ind i et mere læsevenligt format. Udvalget vil på mødet blive forelagt oplæg til formatet.

Beslutning

Taget til efterretning.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Ifølge budgetaftale 2021-24

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0