Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud til efterretning.

Økonomi

Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud viser pr. oktober, at der er foretaget disponeringer for næsten 5,4 mio mio.kr. ud af budgettet på godt 5,4 mio.kr. Med baggrund i de forventede disponerede udgifter til de aktuelt kendte børn udviser disponeringsregnskabet aktuelt et mindreforbrug for året på lidt under 0,1 mio. kr. for 2020. 

Sagsfremstilling

Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps, som kommunen er forpligtet til at løfte jf. servicelovens § 32. Visitationerne foretages af Det Centrale Visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år. Disponeringsregnskabet er udtryk for de forventede udgifter på visiterede børn samt forventede udgifter efter revisitering af kendte børn. Der er således ikke indregnet udgifter til eventuelle nye børn. Der er ikke en tydelig tendens fra de sidste år i antallet af nye børn.


I nedenstående tabel ses de disponerede udgifter pr. oktober (baseret på de aktuelle visiteringer til de 3 typer af specialtilbud). Herudover fremgår regnskabstallet for 2018 og 2019 med henblik på at kunne vise udgiftsudviklingen over årene.
Som det ses er der på nuværende tidspunkt foretaget disponeringer for 5,4 mio.kr. ud af et budget på 5,4 mio. kr. Med baggrund i de forventede disponerede udgifter til de aktuelt kendte børn udviser disponeringsregnskabet et lille mindreforbrug for året på under 0,1 mio. kr. for 2020. Det Centrale Visitationsudvalg oplever dog generelt en stigning i antallet af børn, der vurderes til at være i målgruppen for § 32 i Serviceloven. Der kan derfor komme nye børn til med et støttebehov i løbet af året.




Nedenstående graf viser fordelingen af de disponerede udgifter pr. måned til og med oktober holdt op imod budgettet for 2020 og regnskabet for 2019.




Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.


Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud viser pr. oktober, at der er foretaget disponeringer for 5,4 mio.kr. ud af budgettet på 5,4 mio.kr.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

I forbindelse med disponeringssagen på det specialiserede børneområde i september 2018 blev der udarbejdet en handleplan for at bremse de stigende udgifter. Udvalget besluttede i 2019, at der i 2020 fortsat skulle være et fokus på økonomien på området. Økonomivurderingen for 2020 viser, at forbruget på hele det specialiserede børneområde fortsat ligger 1 mio. kr over budget, hvilket svarer til forventningen ved sidste økonomivurdering. Generelt har indsatsen med fokus på økonomien på det specialiserede børneområdet medvirket til, at budgettet inden for en vis margin er overholdt og dermed er intentionen med handleplanen lykkedes.


I 2019 var der særlig opmærksomhed på de dyre enkeltsager, skærpet fokus på refusionstilsagn, systematisk fokus på handleplaner for at nedjustere støtten løbende. Der har været fokus på, at lave en opbremsning på stigningen i antal indsatser pr. familie på 0-12 års området. Der er desuden arbejdet med at skabe en økonomisk bevidsthed i forhold til alle indsatser ved alle rådgivere, som er støttet op af en sagsgennemgang af alle sager på børneområdet, hvilket nu sker mindst 2 gange årligt. Endvidere trådte den nye honoreringsmodel på familieplejeområdet i kraft


I 2020 er der særlig fokus på:

- efterværnssager

- eksterne leverandører

- antallet af indsatser pr. familie på 13-18 år



I forhold til både udgifter til eksterne leverandører og efterværnssager er den forventede udgift for 2020 en del under forbruget i 2019.



Økonomisk handleplan 2020 på det specialiseret børneområde - status oktober



Fokus I 2020

Handling

Status maj 2020

Status oktober 2020

Efterværnssager – fokus på om det er den rigtige indsats

Gennemgang af alle efterværnssager sammen med ungeteam.


Fokus på at opstille mål for efterværn med gradvis reducering af støtte for at sikre, at den unge er klar til


Fokus på om efterværn er den rigtige indsats eller om der er sager som i stedet tilhører i Voksen-handicap.


I 2019 var udgifter hertil 8,5 mio. kr.


Alle sager er gennemgået – og der har været et konkret fokus på nedsættelse af omfang af støttetimer i takt med at de unger bliver ældre.


Der er fortsat fokus på om sagerne placeret det rigtige sted. Nogle sager bliver flyttet til voksen – handicap området, da de er i målgruppen herfor.


Fremadrettet er proceduren i forhold til efterværnssager, at sagerne gennemgås 3-4 gange om året, hvor det hver anden gang varetages af den faglige koordinator med fokus på den faglige del og her anden gang af funktionsleder med fokus på økonomien.


Desuden er det i foråret 2020 besluttet, at alle afgørelse om efterværnssager skal afgøres på visitationsmøde – tidligere var det en afgørelse, der lå hos den enkelte rådgiver.


Maj 2020 er der disponeret udgifter svarende til godt 5,9 mio. kr.


Der er et fortsat fokus herpå – og den igangsatte procedure følges. (se status fra maj)



Primo oktober 2020 er der disponeret næsten 6,2 mio. kr., hvilket fortsat er en del under forbruget for sidste år.

Eksterne leverandører

En stigning af udgifter trods tidligere indsats.


Fortsættelse af mål fra seneste økonomiske handleplan, da der trods indsats fortsat er sket en stigning.


Gennemgang af alle sager med fokus på om der sker en progression i den enkelte sag og ellers ændre indsatsen


I 2019 brugte vi 7,9 mio. kr. hertil. Disponeringen i januar viste et forventet forbrug på godt 4,1 mio. kr.

Alle sager er gennemgået.

Det har dog i indeværende år har det været nødvendigt at købe opgaver eksternt, da der har været lange ventelister til den interne ydelse.


Endvidere er det nødvendigt at tilkøbe nogle ydelser

eksternt, da kommunen ikke selv har de fornødne kompetencer samt til familier med bl.a. anden etnisk oprindelse end dansk og forældrekompetenceundersøgelser.


Desuden købes der indimellem foranstaltninger ved ekstern leverandører som alternativ til anbringelse.


Disponeringen viser maj 2020 et forventet forbrug på 4,7 mio. kr.



Fortsat fokus – der er fortsat ventelister til nogle af de interne ydelser, hvorfor ydelsen må købes eksternt.



Disponeringen viser oktober 2020 et forventet forbrug på lige under 5. mio. kr.


Opbremsning af stigningen i antallet af indsatser pr. familie på børneområdet (13-18 år)

Lige som der tidligere var fokus på dette for de 0-12 årige ønskes en fokus på dette for de 13-18 årige.


Alle sager med mere end én foranstaltning skal godkendes af

funktionslederen.


I december 2019 er der 8 familier, der får mere end 1 foranstaltning

Dette er skrevet ind i intern håndbog (kompetenceplan), at fremadrettet skal det godkendes af funktionsleder, hvis en familie skal bevilliges mere end 1 indsats.


Der er pr. maj fortsat 8 familier, der modtager mere end 1 foranstaltning – dog er der et fald i antal foranstaltninger pr. familie.




Der er pr. oktober fortsat 8 unge mellem 13-18 år, der har mere end 1 foranstaltning.






Nye mål for 2021

Umiddelbart er der et generelt fokus på økonomien på hele det specialiserede børneområde. Indenfor de seneste to år er der jf. handleplanen iværksat en række administrative tiltag for at sikre et fortsat fokus på området. Der arbejdes p.t. på at komme med bud på, hvor der er behov for en særlig indsats i 2021. Dette vil forvaltningen fremlægge bud på primo 2021.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0