Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sundhedsudvalget, 7. januar 2020, pkt. 10:

Taget til efterretning.Sundhedsudvalget ser frem til at følge indsatsen, som er i tråd med ønsket om mere forebyggelse. Udvalget ønsker en orientering om status for indsatsen i efteråret 2020.

Sundhedsstyrelsen udloddede i 2019 en pulje med titlen "Sundhedsplejebesøg de 1.000 første dage hos familier i udsatte positioner og i dagtilbud". Rebild Kommune har ansøgt om 1,6 mio. kr. Ansøgningen er blevet imødekommet og projektperioden løber fra 2019 til 2021.

De overordnede mål med projektet er:

·  At det skal være godt at være barn – trivsel for alle.

·  At flere familier med særlige behov bliver identificeret og får hjælp og støtte.

·  At der skabes et bredt samarbejde mellem sundhedsplejen og kommunens dagtilbud, med en øget indsats omkring de særligt udsatte

Disse mål opnås ved at der tilbydes 1,5 årsbesøg og 3 års-besøg hos børn i alle familier i udsatte positioner (ca. 160 om året), med opfølgning på barnets sundhed og familiens trivsel.

Der afsættes ressourcer til, at dagtilbud kan benytte sundhedsplejen som sparringspartner og konsulent. Ligeledes kan sundhedsplejersken bistå ved opstartssamtaler i dagtilbud.

I samarbejdet med dagtilbuddet kan der udveksles viden og erfaring med dagtilbuddenes personale, så medarbejdergrupperne gennem de forskellige fagligheder skaber en synergieffekt til gavn for børnene.

Projektmidlerne anvendes til uddannelse i redskabet COS-P samt til opnormering af både sundhedspleje og dagtilbud.

Projektets målsætninger understøtter kommunens overordnede målsætning om at understøtte Småbørnsløftet. Tilslutningen til Småbørnsløftet blev vedtaget af Børne- og Familieudvalget i Rebild Kommune den 6. november 2019.

Småbørnsløftet er et løfte om, at det danske samfund stræber efter, at alle børn skal have samme chancer for at trives, lære og udvikle sig. Målet er, at alle småbørn har et godt børneliv og udvikler de nødvendige personlige, faglige og sociale kompetencer for at få en god skolegang. De første 1.000 dage af alle børns liv skal være præget af tryghed og stimulering, så de lige fra fødslen trives og får alsidige muligheder for at lære og udvikle sig.

Projektet adskiller sig fra Fælles Indsats både i forhold til målgruppe, og hvem der tager initiativ indsatsen. I Fælles Indsats iværksættes indsatsen på initiativ af familierne. Problematikkerne og familierne er ofte i en lettere kategori end familierne i Klar til livet. I Klar til livet er det Sundhedsplejen, der på baggrund af kategorisering efter børnelinealen tilbyder besøg. Målgruppen for besøgene er udelukkende børn i særligt udsatte positioner.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter refleksionsspørgsmålene om kvalitetsrapporten som redskab til lokal dialog om kvalitetsudvikling af folkeskolen.

Baggrund

KL har fremsendt et brev indeholdende en række refleksionsspørgsmål om kvalitetsrapporten som redskab til lokal dialog om kvalitetsudvikling af folkeskolen (KLs brev til udvalgsformænd vedr. samarbejdet i 2019 samt brev med refeksionsspørgsmål er vedlagt sagen som bilag). Baggrunden for fremsendelsen af refleksionsspørgsmålene er, at KL gerne ser, at der igangsættes en drøftelse på nationalt plan af, hvordan kvalitetsrapporten i højere grad kommer til at fungere som et redskab til dialog mellem skoler, forvaltninger og kommunalbestyrelse om kvalitetsudvikling af folkeskolen.

Hvornår skal kvalitetsrapporten laves næste gang

I Rebild Kommune laves kvalitetsrapporten på skoleområdet hvert andet år - næste gang i foråret 2021. Udarbejdelsen af rapporten starter typisk i efteråret, når ministeriet frigiver skolernes kvalitetsdata. Forud for udarbejdelsen af rapporten fremlægges en plan for rapportens rammer og indhold til politisk vedtagelse. Dette vil ske i foråret 2020. I forbindelse med denne sag, vil opsamlingen på drøftelsen af nærværende sag blive indtænkt.

Refleksionsspørgsmål

– Hvad skal der til for at undgå, at kvalitetsrapporten i for høj grad kommer til

at fungere som en afrapportering af centralt fastsatte nøgletal opad i systemet

og/eller skaber dobbeltarbejde i forhold til andre handlingsplaner, kvalitetssystemer

mv.?

– Hvordan kan kvalitetsrapporten komme til at fungere som et mere strategisk

ledelses- og dialogværktøj til både det politiske og faglige arbejde med henblik

på offensivt og systematisk at sætte retning for udviklingen af kvaliteten

af kommunens skoler?

– Hvilke elementer bør kvalitetsrapporten indeholde, så kommunalpolitikere,

forvaltning og de enkelte skoler får bedre mulighed for at benytte den til kvalitetsudvikling

med udgangspunkt i den enkelte skoles og kommunes vurderinger

af behov og potentialer?