Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt med den bemærkning, at scenarie 2 som første skridt drøftes med Kildens bestyrelse og kun medgår i den videre analyse, hvis bestyrelsen i Kilden vurderer det som et muligt relevant og bæredygtigt scenarie. Udvalget orienteres herom på kommende møde.


Udvalget understreger, at det er vigtigt, at medarbejderne løbende bliver involveret i beskrivelsen af scenarierne.


Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender kommissoriet for en analyse af en fremtidig bæredygtig organisering af Læringscenter Himmerland

Sagsfremstilling

Baggrund

Den 10. juni afholdt Børne- og Familieudvalget dialogmøde med bestyrelsen for Læringscenter Himmerland, hvor mulighederne for en videreudvikling af tilbuddet blev drøftet. Dette med henblik på at skabe et solidt grundlag for en fremtidssikring af et attraktivt og bæredygtigt tilbud - et tilbud hvor alle børn og unge trives og lærer, hvor de opbygger kompetencer og bliver livsduelige medborgere, der så vidt muligt kan stå på egne ben. I centrum for drøftelserne var således den fortsatte sikring af et tilbud af høj kvalitet til børnene i tilbuddets børnehave- og skoledel, samtidig med at tilbuddet danner rammen om en god arbejdsplads for medarbejdere og ledelse.


Med baggrund i dialogmødet bad udvalget forvaltningen om at udarbejde et kommissorium for en analyse af en fremtidig bæredygtig organisering af Læringscenter Himmerland. Analysen skal fremkomme med konkrete bud på mulige scenarier, som skal kunne danne grundlag for en politisk beslutning.


Scenarier der indgår i kommissoriet

Efter dialogmødet er der afholdt møder med bestyrelserne for henholdsvis Læringscenter Himmerland og Suldrup Skole. Suldrup Skole blev på dialogmødet nævnt, som en mulig alternativ placering til Læringscenter Himmerland. Samtidig har Suldrup Skoles bestyrelse tidligere givet udtryk for, at man fra skolens side gerne indgik i udviklingstiltag, der kan øge skolens mangfoldighed og økonomiske bæredygtighed. Da Suldrup skole desuden er centralt beliggende og ikke udnytter sin fulde lokalemæssige kapacitet, er den medtaget i analysen.


Med baggrund i drøftelserne på dialogmødet samt efterfølgende møder med bestyrelserne for henholdsvis Læringscenter Himmerland og Suldrup Skole indgår følgende fire scenarier i kommissoriet:


  1. Tilbuddet forbliver i sine nuværende rammer med uændret organisering
  1. Tilbuddet forbliver i sine nuværende rammer, men forankres ledelsesmæssigt som afdeling ved en anden skole - konkret Kilden Børne- og Ungeunivers, da Læringscenter Himmerland er beliggende i Kildens skoledistrikt
  2. Tilbuddet flyttes til en almenskole, og etableres som afdeling på denne skole - konkret Suldrup Skole

3.a Som alternativ til en flytning af hele tilbuddet til samme lokalitet, kan tilbuddet opspilttes med baggrund i de to spor, F og P, og flyttes til to forskellige almenskoler - henholdsvis Suldrup Skole og Kilden Børne og Ungeunivers. Dette vil desuden kræve, at der tages særskilt stilling til placering af tilbuddets børnehavedel.


Udover ovennævnte scenarier har bestyrelsen for Læringscenter Himmerland også peget på muligheden for etablering af tilbuddet i nybyggede rammer. Dette scenarie vil give mulighed for en mere central placering af tilbuddet, men da scenariet i øvrigt kun medfører bygningsmæssige ændringer, vil det ikke i sig selv bedre mulighederne for eksempelvis medarbejderes og lederes sparring. Da kommunens anlægsbudget samtidig er fuldt disponeret i alle budgetoverslagsår frem til 2024, er dette scenarie som udgangspunkt ikke medtaget i kommissoriet.



Vurderingskriterier for scenarierne

De scenarier, der medtages i kommissoriet, vil i analysen alle blive vurderet med baggrund i følgende overordnede vurderingskriterer:


a) Et børneperspektiv

Heri ligger en overordnet vurdering af, hvilken ændring scenariet vurderes at ville medføre for børnene på Læringscenter Himmerland.

Såfremt det skulle blive besluttet at gøre Læringscenter Himmerland til en afdeling på en almenskole, skal der i den forbindelse også foretages en vurdering af ændringens betydning for eleverne på den pågældende skole.


b) Udviklings- og sparringsmuligheder hos ledelse og medarbejdere

Heri ligger en overordnet vurdering af, hvilken ændring scenariet vurderes at ville medføre for medarbejdere og ledelse på Læringscenter Himmerland, herunder specifikt ift. udviklings- og sparringsmuligheder.

Såfremt det skulle blive besluttet, at gøre Læringscenter Himmerland til en afdeling på en almenskole, skal der også foretages en vurdering af ændringens betydning for medarbejdere og ledelse på den pågældende skole.


c) Organisering/bestyrelse

Heri ligger en overordnet vurdering af, hvilken ændring scenariet vurderes at ville medføre i tilbuddets organisering. Kobles Læringscenter Himmerland eksempelvis sammen med en almenskole, vil dette indebære en ændring i forhold til bestyrelsesrepræsentationen. Der skal således gøres overvejelser ift. den fortsatte sikring af tilbuddets forældrerepræsentation.


d) Bygningsmæssig vurdering

Heri ligger en overordnet vurdering af de bygningsmæssige rammer, som scenariet indebærer, herunder om rammerne medfører andre pædagogiske muligheder. Dette både i forhold til elevernes muligheder for kontakt med elever fra almenområdet, men også i forhold til mulighederne for skærmning af eleverne med særlige behov. I denne vurdering ligger også en byggeteknisk gennemgang af bygningernes stand samt en vurdering af udenomsarealer, legeplads mv.


e) Placering i kommunen

Heri ligger en overordnet vurdering af, hvordan den geografiske placering, som scenariet medfører, vil få betydning for afstand/transporttid for nuværende og kommende elever.

I dag er tilbuddet placeret yderligt i kommunen, og der er langt til Skibsted fra især den sydlige del af kommunen. Dette betyder, at forældre fra den sydlige del af kommunen ofte anvender muligheden for frit skolevalg og vælger et alternativ i en anden kommune.


f) Et attraktivt tilbud

Heri ligger en overordnet vurdering af, i hvilken udstrækning en ændring af tilbuddet vurderes at ville gøre tilbuddet mere attraktivt for nuværende og kommende forældre, uagtet om det sker på en ny matrikel eller på den nuværende placering. I dette vurderingskriterie ligger således også en bedømmelse af, hvordan de forskellige scenarier kan bidrage til en ny fortælling omkring tilbuddet, da dette har betydning for tilbuddets volumen på længere sigt, og dermed også på muligheden for at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejder- og ledelsesressourcer.


g) Økonomi/udgifter,

Heri ligger en overordnet vurdering af, hvilke etablerings- og driftsudgifter et scenarie direkte og indirekte ventes at medføre, herunder om der kan være synergieffekter forbundet med en eventuel samling af flere tilbud. I forhold til sidstnævnte kan der også ligge en vurdering af, om ændringen kan bidrage til en højere grad af bæredygtighed i tilbuddets økonomi.



Tids- og procesplan

I det nedenstående præsenteres en overordnet tids-og procesplan for analysen. Når analysen er færdiggjort i november måned, vil længde og omfang af den videre proces afhænge af, hvilket scenarie det besluttes, at der skal arbejdes videre med. Scenarier der indebærer, at Læringscenter Himmerland ikke fortsætter som en selvstændig skole, stiller særlige krav ift. længden på den efterfølgende høringsperiode.



Hvornår

Hvem

Hvad

10. juni

BFU + bestyrelse LCH

Indledende drøftelse om fortsat bæredygtig udvikling af LCH

12. august

BFU

Kommissorium - forslag til fremtidige scenarier for LCH

Ultimo august

Arbejdsgruppe

Orientering af bestyrelser for LCH, Suldrup Skole, og Kilden Børne- og Ungeunivers om rammer og proces for undersøgelsen

Primo oktober

Arbejdsgruppe

Analyseudkast drøftes med bestyrelser for LCH, Suldrup Skole og Kilden Børne- og Ungeunivers

Ultimo oktober

Arbejdsgruppe

Beskrivelse af de fremtidige scenarier jf. kommisoriet færdiggøres.

4. november

BFU

Behandling af forslag til fremtidige scenarier for LCH

19. november -
14. januar

Høringsberettigede

  • Bestyrelser
  • MED udvalg
  • Handicapråd


Høring i 8 uger (såfremt forslaget indeholder scenariet omkring flytning af nuværende tilbud)

Efter de 8 ugers høring skal der være mindst 4 uger inden beslutningen træffes

Februar

BFU

Behandling af forslag i fagudvalg

Februar

ØK

Behandling af forslag i økonomiudvalg

Februar

BY

Politisk beslutning

1/8-2021


Ændring træder i kraft


Organisering
Arbejdet med analysen af den fremtidige organisering af Læringscenter Himmerland vil blive varetaget af en arbejdsgruppe bestående af følgende medlemmer:

  • Centerchef Børn og unge
  • Funktionsleder Center Børn og Unge
  • Konsulent Center Børn og Unge
  • Repræsentant for PPR
  • Ledelsesrepræsentanter for de berørte skoler
  • Ad hoc inddragelse af konsulenter fra Økonomiafdeling og Byggeteam samt, medarbejder- og bestyrelsesrepræsentanter fra de berørte skoler.


Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.


Børne- og Familieudvalget har afholdt dialogmøde med bestyrelsen for Læringscenter Himmerland. Som en udløber af mødet bad udvalget forvaltningen om at udarbejde et kommissorum for en analyse en fremtidig bæredygtig organisering af Læringscenter Himmerland.

Beslutning

Udvalget ønsker et notat om kapacitet og efterspørgsel ift. vuggestuepladser i Rebild Kommune.


Udvalget ønsker et overslag over budget til byggeri af ny børnehave i Nørager udvidet med vuggestuegruppe.


Udvalget ønsker et overslag over budget til fysisk udvidelse af vuggestue i Suldrup.


Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget fortsætter drøftelserne af budgetgrundlag og udfordringer for 2021-24

Sagsfremstilling

I budgetproceduren for 2021-24 er der lagt op til, at udvalgene før sommerferien drøfter indholdsmæssige, og løbende nødvendige tilpasninger og prioriteringer af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget. De indledende drøftelser kan eksempelvis være med henblik på at skabe et grundlag for et råderum indenfor udvalgets egen økonomiske ramme til politiske prioriteringer og til at imødegå udfordringer for 2021-24.


Til drøftelsen af udfordringer er udgangspunktet blandt andet resultatet af regnskab 2019, som blev behandlet på udvalgets april møde, samt økonomivurdering 1 for 2020, som behandles på nærværende møde. Herudover kan der på de forskellige udvalg være løbende sager, det er naturligt at drøfte i den tidlige budgetfase i udvalget.


I forhold til de overordnede rammer for budgetlægningen for 2021 kan det bemærkes at regnskab 2019 endte med et forbrug af likviditeten på knap 27 mio. kr. og en gennemsnitlig likviditet over 365 dage på 101,5 mio. kr. pr. 31.12.2019.


Budget 2020 blev i efteråret vedtaget med en likviditetsmæssig balance for året (bundlinje på nul). Ved regnskabsbehandlingen på aprilmøderne blev der besluttet overførsler på netto 15 mio. kr. på drift og 79 mio. kr. på anlæg. Hertil er der fremrykket anlæg og ekstraordinær vedligeholdelse for i alt 22 mio. kr. grundet Covid-19, som der dog er modtaget lånedispensation til.


Dette indebærer, at der uden eventuelle budgetmæssige udfordringer i 2020 er et betydeligt træk på kommunens likviditet. Den gennemsnitlige likviditet (set over 365 dage) er jf. ovenfor pr. 31.12.2019 opgjort til 101,5 mio. kr. Med en opsparing i uforbrugte midler på i alt 94 mio. kr. (15 + 79), er stort set hele kassebeholdningen disponeret til senere forbrug med udgangen af 2020.


Endelig er der Covid-19 situationen, der giver ekstra udgifter til minimering af smitte og smitterisiko, samt ikke mindst store merudgifter til den stigning der ses i ledigheden. Ekstraudgiften til den stigende ledighed er i ØKV1 skønnet til ca. 9 mio. kr., mens der endnu ikke er et skøn på øvrige COVID-19 relaterede udgifter. De samlede udgifter relateret til COVID-19 vil afhænge af hvor hurtigt og hvordan samfundet åbnes op igen, men der forventes et betydeligt beløb. Det kan blandt andet oplyses at kommunernes indkøbsfællesskab i sidste uge har opgjort fælles udgifter på 1 mia. kr., hvor Rebild Kommunes andel er ca 5 mio. kr. Hvor meget kommunerne kompenseres for i forhold til ekstra udgifter afventer økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen.


I forhold til de overordnede rammer kan det i den positive ende nævnes, at Rebild Kommune i den nyligt indgåede aftale om udligning får en gevinst på ca 22 mio. kr. i forhold til datagrundlaget, der ligger til grund for budget 2020. Det er ikke givet at kommunernes serviceramme øges tilsvarende den nye aftale. Det vil blive forhandlet i økonomiaftalen for 2021.


Byrådet besluttede på mødet den 22. april, at såfremt forholdene snarest normaliseres, vil det tilstræbes, at der afholdes temadrøftelse for byrådet, hvor indholdet fra det aflyste visionsseminar drøftes.


Det blev endvidere besluttet at udsende materialet, der blev udarbejdet til visionsseminaret vedrørende budgettet til byrådet. Der vil på mødet deltage en økonomikonsulent, der kort vil gennemgå det enkelte fagudvalgs materialer. Materialet er vedhæftet som bilag til denne sag.



Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter budgetgrundlag og udfordringer for 2021-24


Børne- og Familieudvalget, 13. maj 2020, pkt. 52:

Drøftet.



Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget fortsætter drøftelserne af budgetgrundlag og udfordringer for 2021-24

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 10. juni 2020, pkt. 63:
Drøftet.


Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.


Det fremgår af budgetprocedure for 2021-2024, som blev godkendt på byrådsmødet (nødstyre) den 22. april 2020 pkt. 33, at fagudvalgene på møderne inden sommerferien kan starte de indledende drøftelser af udvalgenes budgetgrundlag og eventuelle budgetudfordringer. Drøftelserne fortsættes frem til budgetlægning.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0