Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Ældre-, pleje- og omsorgsudvalget har via tidligere beslutninger skabt et økonomisk råderum, som finansierer de ekstraudgifter til lejetab som følger af moderniseringsplanen. Der er dog behov for en stillingtagen til lejetab på Støvring Ældrecenter, såfremt en afmærkning af boligerne her ikke sker indenfor en overskuelig tidsperiode.

Sagsfremstilling

Center Pleje og Omsorg forventer i 2025 et merforbrug på 5 mio. kr. og et merforbrug i 2026 og frem på 2,4 mio. kr. på lejetab.


Merforbruget skyldes primært ændringer i tidsplanen for moderniseringsplanen, eftersom arbejdet med at afmærke Skørping ældrecenter, Øster Hornum ældrecenter og Støvring ældrecenter har taget længere end først antaget. I planlægningen af moderniseringsplanen var forventningen, at alle tre ældrecentre var afmærket ved udgangen af 2024, hvilket har medført at budgettet for lejetab nulstilles på de tre ældrecentre fra 2025 og frem.


Den forventede dato for afmærkning af ældrecentrene er dog udskudt, og det forventes nu at Skørping ældrecenter afmærkes efter 1. halvår 2025, og Øster Hornum afmærkes ultimo 2025. Disse to ældrecentre vil derfor alt andet lige generere et forventet merforbrug i 2025 på henholdsvis 1,3 mio. kr. og 1,7 mio. kr.


Gældende for Støvring ældrecenter er, at der endnu ikke fastsat en forventet dato for afmærkning af bygningen som ældrecenter. Afmærkning kan først ske, når der er truffet beslutning om den fremtidige anvendelse af de tidligere plejeboliger på ældrecentret. Pleje- og omsorgsområdet har ikke behov for anvendelse af boligerne i fremtiden. Der kan dog være usikkerhed om betydningen af sundhedsreformen for anvendelsen af dele af bygningen. Der forventes derfor på nuværende tidspunkt et merforbrug på lejetab fra 2025 og frem på 1,5 mio. kr.


For en nærmere beskrivelse af de forventede udgifter til lejetab henvises til notatet vedlagt som bilag.


Supplerende sagsfremstilling til udvalgsmødet 8. april 2025


Forvaltningen har opdateret notatet med de efterspurgte supplerende oplysninger fra forrige udvalgsmøde. Materialet indgår i udvalgets drøftelse af budget 2026. Her peger forvaltningen særligt på fremtiden for bygningerne efter Støvring Ældrecenter, som endnu ikke er afklaret og ikke kan løftes af Ældre-, pleje og omsorgsudvalget alene.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget:

- drøfter notatet og tager det til efterretning

- beslutter om der er elementer, som skal tages med i udvalgets opsamling til budgetforhandlingerne

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 11. marts 2025, pkt. 21:

Taget til efterretning. Forvaltningen supplerer notatet med oplysninger om det økonomiske råderum til finansiering af lejetab samt nedskrivning af gæld i plejeboligerne. Notatet fremlægges igen på kommende udvalgsmøde.

Resume

Under temadrøftelsen for budget 2026 d. 4. februar blev udvalget gjort opmærksom på forventningerne til lejetab fra 2025 og frem. På baggrund af denne gennemgang har udvalget bedt forvaltningen udarbejde et notat, der beskriver udgiftsniveauet.


Notatet er vedlagt som bilag.

Text

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget.

Sagsfremstilling

Økonomiopfølgningen ultimo februar betragtes som en foreløbig pejling og identificering af eventuelle budgetudfordringer på ældreområdet. Vurderingen er udarbejdet på baggrund af data for februar 2025. Da data på dette tidspunkt af året er begrænset, vil økonomiopfølgningen endnu ikke indeholde et forventet forbrug. I stedet vil grønne og røde pile indikere hvorvidt områderne ventes at kunne overholde deres budget eksklusiv overførsler. Til de hovedområder hvor der forventes at være budgetudfordringer i 2025, er der i notatet tilknyttet en bemærkning. Den første økonomivurdering der vil indeholde et forventet forbrug, er til ØKV1.

I denne vurdering forventes der fortsat samlet budgetoverholdelse hos Center Pleje og Omsorg.

Der er ligeledes vedlagt nøgletal for ældrecentre, hjemmeplejen og sygeplejen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget drøfter økonomiopfølgningen.

Resume

På baggrund af udviklingen i 2024 og årets første måneder er forventningerne positive i forhold til overholdelse af budget i 2025.

Text

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0