Pleje- og ældreboliger

Er du ældre, og kan du ikke klare dig i dit nuværende hjem,
fordi du har behov for en bolig, der er særligt indrettet med elevator og plads
til kørestol? Eller er du afhængig af pleje og omsorg flere gange i døgnet? Da skal
kommunen tilbyde dig en egnet bolig. 

Nedenfor kan du læse om de forskellige typer af
boliger til ældre, samt hvordan og hvornår du kan få en bolig, og hvad det
koster at bo i boligen.

Typer af bolig til ældre:

• ældrebolig
• plejebolig
• plejehjem
• friplejebolig

En ældrebolig er til dig, der har brug for en bolig, som har en elevator og plads til kørestol. 

Hvis du er afhængig af omsorg flere gange i døgnet eller af anden årsag har brug for tryghed og pleje, kan du søge kommunen om en plejebolig eller en plads på et plejehjem. 

Hvis du er visiteret af kommunen til en plejehjemsplads
eller plejebolig, skal kommunen tilbyde dig en sådan inden for 2 måneder,
efter du er optaget på ventelisten ? (plejeboliggaranti).

Hvis du er godkendt (visiteret) af kommunen til en
plejebolig eller en plads på et plejehjem, har du også mulighed for at vælge en
friplejebolig på et friplejehjem. En friplejeboliger et boligtilbud udbudt af
private.

Der findes plejehjem, plejeboliger og ældreboliger i
alle landets kommuner. I nogle kommuner findes også friplejehjem. På
Plejehjemsoversigten kan du finde information om plejehjem, plejecentre og
friplejeboliger herunder information om det enkelte steds værdier, aktiviteter
og faciliteter m.m.

• Plejehjemsoversigten

Hvad er en ældrebolig?

En ældrebolig opføres efter almenboligloven og udgør
en selvstændig lejebolig, der både kan været ejet og drevet af almene
boligorganisationer, kommuner eller selvejende institutioner.

En ældrebolig er indrettet
specielt til ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere.

Ældreboliger
skal i sin indretning være kørestolsegnede, og adgangsforhold og indretning
skal være velegnede for gangbesværede. En ældrebolig skal herudover være indrettet
med eget rummeligt bad og toilet med plads til kørestol mv. samt køkken.

Der er ikke tilknyttet personale til en ældrebolig, som
der er til en plejebolig, så du skal være i stand til at klare dig hjemme uden
hjælp det meste af døgnet. Bliver du visiteret til en ældrebolig, kan du
samtidig blive visiteret til hjemmehjælp, hvis du fx har behov for praktisk
hjælp eller behov for hjælp til personlig pleje og madservice.

Hvornår kan jeg få en ældrebolig?

Kommunen anviser dig til en ældrebolig i forhold til
dit behov for boligen. Du har derfor ikke krav på at få tildelt en ældrebolig,
blot fordi du har nået en høj alder.

Kommunen skal anvise ældreboligen til den borger, der
har størst behov for boligen uanset borgerens placering på ventelisten. Der er
derfor ikke nogen ventegaranti på ældreboliger.  
Får du tilbudt en bolig, har du ofte kort
betænkningstid.

Siger du ja, skal du flytte ind i boligen hurtigst muligt.
Vælger du at afvise et tilbud, mister du ikke retten til en anden ældrebolig,
men kommunen vil foretage en vurdering af, om du fortsat tilhører målgruppen
for en ældre og handicapegnet bolig.

Hvis du ikke længere har et aktuelt behov
og dermed ikke tilhører målgruppen, vil du ikke få tilbudt flere boliger og
skal søge på ny, hvis du får behovet.
Hvis du bliver godkendt til en ældrebolig, har du ret
til frit at vælge blandt sådanne boliger og ønske en bestemt bolig. Frit valg
af ældrebolig giver fx ret til, at en ægtefælle eller samlever kan flytte med.

Det frie valg gælder i ens egen kommune, såvel som i en anden kommune. Ønsker du
at flytte til en anden kommune skal du dog også opfylde denne kommunes
visitationsbetingelser. Læs mere under ?Frit valg?.

Hvad koster det at bo i en ældrebolig? 

Som beboer i en ældrebolig er du lejer og derfor har du en
lejekontrakt og skal ved indflytning betale indskud, husleje samt udgifter til
el og varme. Du kan søge kommunen om boligindskudslån og boligstøtte til
huslejen.

Hvad er en plejebolig?

En plejebolig opføres efter almenboligloven og udgør en
selvstændig ældrebolig, der både kan været ejet og
drevet af almene boligorganisationer, kommuner eller selvejende institutioner. Til
en plejebolig er der tilknyttet personale, der hele døgnet kan støtte dig
i forhold til dine behov.

I tilknytning til plejeboligen er der servicearealer
der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner for beboerne fx fysioterapi og
genoptræningslokaler.

En plejebolig er typisk større end en bolig på
et plejehjem og er indrettet ud fra et hensyn om tilgængelighed ift.
kørestolsbrugere og gangbesværede. En plejebolig skal herudover være indrettet med
eget rummeligt bad og toilet med plads til kørestol mv. samt køkken.

Plejeboliger er
omfattet af en mærkningsordning i forhold til deres egnethed for demente beboere.
Mærkningsordningen belyser forhold omkring stedets fysiske, bygningsrelaterede
rammer men ikke plejen af demente.

Hvornår kan jeg få en plejebolig?

Hvis du er godkendt (visiteret) af kommunen til en
plejebolig, skal kommunen tilbyde dig en sådan inden for 2 måneder, efter du
er optaget på ventelisten ? (plejeboliggaranti).

Kommunen kan opfylde garantien
ved at tilbyde en bolig i egen kommune eller en bolig i en anden kommune, hvor
de har aftale om at kunne anvise boliger.
Hvis du afslår et tilbud, bliver du ikke
slettet fra ventelisten, men der kan gå op til 2 måneder, før kommunen skal
tilbyde dig en anden bolig.

Hvis du bliver godkendt til en plejebolig, har du ret
til frit at vælge blandt sådanne boliger og ønske en bestemt bolig. Det frie
valg gælder i ens egen kommune, såvel som i en anden kommune. Ønsker du at
flytte til en anden kommune, skal du også opfylde denne kommunes
visitationsbetingelser. 

Ønsker du at gøre brug af det frie valg og bo i en
bestemt plejebolig, gælder den kommunale garanti på de 2 måneder ikke. Du
bliver derved i stedet optaget på en specifik venteliste frem for kommunens
generelle venteliste. Læs mere under ?Frit
valg?.
Hvis du er visiteret af kommunen til en plejebolig,
har du samtidig ret til i stedet at vælge en friplejebolig. En friplejebolig er
en plejebolig udbudt af private.
Du kan læse mere om friplejeboliger under ?Friplejebolig?.

Hvad koster det at bo i en plejebolig? 

Som beboer i en plejebolig skal du ikke betale for den
daglige pleje og omsorg, men du skal ved indflytning betale indskud, husleje,
kost og medicin samt egne forbrugsudgifter (el og varme).

Som beboer i en plejebolig har du fuldt ud samme rettigheder,
som da du boede i egen bolig og får fortsat din pension og kan søge om
boligstøtte til huslejen.

Hvad er en friplejebolig?

En friplejebolig er en plejebolig, som bliver udbudt
af private fx selvejende institutioner, pensionsselskaber, og fonde. Til en
friplejebolig er der tilknyttet servicearealer med omsorgs- og
servicefunktioner samt personale, der hele døgnet kan hjælpe dig med dine
behov. I en friplejebolig kan du få den samme hjælp og pleje som i en kommunal
eller almen plejebolig eller på et kommunalt plejehjem.
Institutionen med friplejeboliger kaldes et
friplejehjem. Et friplejehjem har ofte en særlig profil og værdier. På et
friplejehjem har du som beboer mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser som
eksempelvis ekstra rengøring eller at blive ledsaget af plejepersonale
på en gåtur. 

Hvornår kan jeg få en friplejebolig?

Friplejeboligerne har egne ventelister og de kan vælge
at opstille egne kriterier for, hvilke ansøgere der skal tilbydes en plads. Hvor lang tid der går, før du kan få den
ønskede friplejebolig afhænger derfor af, hvor lang ventelisten er.

Hvad koster en friplejebolig? 

Som beboer i en friplejebolig skal du
ikke betale for den daglige pleje og omsorg. Tilsvarende kommunale
plejeboliger skal du ved indflytning i en friplejebolig betale indskud, husleje
samt udgifter til el og varme. Du kan søge om boligindskudslån og boligstøtte
til huslejen.
I en friplejebolig er det muligt at tilkøbe ydelser ud
over den almindelige pleje og omsorg, fx ekstra rengøring, ledsagelse ud af
huset mv.

Hvis du har behov
for en ældrebolig, en plejebolig eller en plejehjemsplads, skal du kontakte kommunen.
Pårørende, din læge eller sygehuset kan også kontakte kommunen.

Før du kan få tildelt en bolig, skal kommunen tage
stilling til, om du kan godkendes til at få en ældrebolig, plejebolig eller
plejehjemsplads. Her tager kommunen udgangspunkt i dine konkrete behov i
forhold til din fysiske, psykiske og sociale situation. Vurderer kommunen, at
du har behov for en bolig, vil kommunen visitere dig til en bolig. At blive
visiteret betyder, at du er berettiget og derved godkendt til en bolig.

Vurderingen af en ansøgning sker i sammenhæng med kommunens
tilbud til personer i eget hjem, fx personlig og praktisk hjælp, dagcenter
eller ældrecenter, midlertidig eller permanent dag- eller natpleje,
boligændringer i nuværende bolig, særlig støtte eller aflastning eller
afløsning af ægtefælle eller andre pårørende.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, om der
findes selvbetjeningsløsninger, hvor du kan ansøge om en plejebolig/ældrebolig. Du kan se om kommunen tilbyder en selvbetjeningsløsning ved tryk på
?Start?. 

Hvis du bliver godkendt til en ældrebolig, plejebolig
eller en plads på et plejehjem har du ret til frit at vælge blandt sådanne
boliger og ønske en bestemt bolig kommunen. Du har også ret til at ønske at
flytte til en ældrebolig, plejebolig eller plejehjem i en anden kommune, hvis
du opfylder visitationskravene i både fraflytnings- og tilflytningskommunen

Frit valg kan fx være relevant,
hvis du gerne vil flytte tættere på dine børn, der bor et andet sted i
landet. 

Ønsker du at gøre brug af det frie valg og bo på et bestemt
plejehjem eller plejebolig, gælder den kommunale garanti på de 2 måneder ikke.
Du bliver derved i stedet optaget på en specifik venteliste frem for kommunens
generelle venteliste.

En kommunalbestyrelse har ret til i særlige tilfælde at
beslutte, at borgere fra andre kommuner ikke midlertidigt kan komme på
venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne
borgere.
Borgere, der ønsker at flytte til en
anden kommune, har dog i særlige tilfælde ret til at få anvist en bolig efter
samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.

Særlige tilfælde
udgør

• et hensyn til at bevare en tæt kontakt til nære pårørende, der
  bor i tilflytningskommunen
• religiøse grunde
• et behov for at blive
  optaget i et særligt tegnsprogsmiljø for døve
• for at opnå en særlig
  bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til
  besættelsestidens ofre.

Ventetidsgaranti

Hvis du er visiteret til en plejebolig eller en plads på et plejehjem, og er kommet på den generelle venteliste, skal kommunen tilbyde dig en bolig senest 2 måneder efter du kom på ventelisten. Boligen skal være klar til at flytte ind i senest 2 uger efter udløb af fristen.

Kommunen kan opfylde garantien ved at tilbyde bolig i kommunen eller plads i en anden kommune, hvor de har aftale om at kunne anvise boliger.

Hvis du afslår et tilbud bliver du ikke slettet fra den generelle venteliste, men starter forfra på en frist på 2 måneder.

Hvis du vælger en bolig i en anden kommune, skal betingelserne for anvisning af boligen være opfyldt både i bopælskommunen og i den kommune du gerne vil flytte til. En kommunalbestyrelse har ret til i særlige tilfælde at beslutte, at borgere fra andre kommuner ikke midlertidigt kan komme på venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne borgere.

Du har krav på at blive optaget på venteliste, når du ønsker at flytte til en anden kommune af en række nærmere fastsatte grunde.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, kan du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager