Referat

Børne- og Familieudvalget 

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender dagsorden

Børne- og Familieudvalget

Økonomiudvalget indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter udvalgets økonomi med sigte på budget 2024-2027, herunder sætter rammen for budgetarbejdet, til budgetforslag skal afrapporteres i april for anlæg (der ikke afhænger af demografi) og maj for drift (og anlæg der afhænger af demografi).

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 8. februar 2023, pkt. 18:

Økonomichef Thor Davidsen deltog i punktet.Udvalgets økonomi og rammen for budgetarbejdet drøftet.

Budgetprocessen er tilrettelagt med sigte på at inddrage fagudvalgene i udarbejdelse af budgetforslaget, så budgettet bliver så fagligt funderet som muligt. Proceduren for budget 2024-2027 er vedlagt som bilag.

Temadrøftelserne tager udgangspunkt i denne standardsag, der eventuelt kan være vedlagt bilag, der specifikt retter sig mod udvalgets økonomi. Drøftelsen berører som udgangspunkt både drift og anlæg.

Driftsvirksomheden

Udgangspunktet for budgetdrøftelserne er de aktuelle driftsrammer i det vedtagne budget 2023-2026.

Det kan imidlertid blive nødvendigt at gennemføre tværgående budgetreduktioner for at sikre balance i kommunens samlede økonomi. For at give fagudvalgene en tydelig ramme at arbejde med så tidligt som muligt vil Økonomiudvalget i marts vurdere kommunens samlede økonomi på baggrund af ØKV0 og de foreløbige regnskabstal for 2022 – og på den baggrund udmelde nogle foreløbige rammer for fagudvalgenes budgetarbejde.

Fagudvalgene har ansvar for at sikre budgetoverholdelse inden for deres fagområder, jf. kommunens økonomiske politik. Det betyder, at eventuelle budgetforslag eller økonomiske udfordringer som udgangspunkt, skal finansieres via omprioritering indenfor fagområdets samlede ramme.

Ifølge budgetprocessen skal driftsforslag fremlægges på fagudvalgsmøderne i maj, hvor de bliver samlet og behandlet af økonomiudvalget og derfra indgår i den videre budgetlægning.

Anlægsvirksomheden

Udgangspunktet for budgetlægning af anlæg er den aktuelle byrådsvedtagne 10-årige investeringsoversigt, der dækker perioden 2023-2032. Den er vedlagt som bilag.

Da budgetlægningen af anlæg sidste år tog udgangspunkt i en omfattende afklaring af kommunens samlede anlægsbehov, vil der forventeligt kun være tale om mindre justeringer af den 10-årige investeringsoversigt ved udarbejdelse af den nye 10-årige investeringsoversigt til budget 2024-2027, eksempelvis som følge af ændringer i befolkningsprognosen eller andre ændrede forudsætninger.

Af proceduren fremgår, at det forudsatte nettoanlægsniveau maksimalt må udgøre 90, 100. 100 og 100 mio. kr. i perioden 2024-2027. Det betyder, at såfremt nye anlæg skal prioriteres, må andre anlæg nedprioriteres.

På den baggrund bedes fagudvalgene drøfte deres anlægsbehov. Såfremt der ønskes nye anlæg, skal der samtidig gennemføres overvejelser om hvilke anlæg der skal udgå af budgettet eller tidsforskydes i den 10-årige investeringsoversigt.

Ifølge budgetprocessen skal anlægsforslag fremlægges på fagudvalgsmøderne i april, hvor de bliver samlet og behandlet af økonomiudvalget og derfra indgår i den videre budgetlægning. Dog afventer anlægsforslag der afhænger af den demografiske udvikling mødet i maj, af hensyn til timing i forhold til udarbejdelse af befolkningsprognosen.

Økonomi under Børne- og Familieudvalget

Vedhæftet findes materiale til temadrøftelse i udvalget på baggrund af aktuelle udfordringsbilleder og opmærksomhedspunkter fra Center Børn og Unge samt Center Familie og Handicap.

Center Familie og Handicap

I 2013 besluttede byrådet i Rebild Kommune, at økonomien på det udsatte børn- og ungeområde i Center Familie og Handicap administreres efter en "budgetgaranteret tildelingsmodel". Dette for at området ikke undergår besparelser, der går ud over de mest udsatte børn og unge i Rebild Kommune. Konkret betyder det, at det årlige budget tager udgangspunkt i disponeringen for maj måned det foregående år. Dermed forudsættes den økonomiske ramme at være på samme niveau som det foregående år. I Center Familie og Handicap er opgaven derfor, at holde et kontinuerligt fokus på, at udgifterne holder sig indenfor den årligt fastlagte budgetramme.

Center Børn og Unge

Vedhæftet sagen er slides med udviklingen i børnetallet og afvigelser i forhold til den tidligere prognose. På børne- og ungeområdet pågår der en omfattende analyse af hele skole- og dagtilbudsområdet, med henblik på at finde både økonomisk rationale og udviklingspotentiale på området. Derfor henvises der til orienteringssagen om analysen på nærværende dagsorden.

Supplerende sagsfremstilling

2 repræsentanter fra SektorMED i Center Børn og Unge og 2 repræsentanter fra SektorMED i Center Familie og Handicap deltager under behandling af punktet.

Beskæftigelsesudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter den vedtagne 10 årige investeringsoversigt med sigte på eventuelle justeringer, og eventuel fremlæggelse af konkrete anlægsforslag på mødet i april - og maj for anlæg der afhænger af demografi.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 14. marts 2023, pkt. 22:

Taget til efterretning.

Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 14. marts 2023, pkt. 27:

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget bemærker, at det må forudses, at der kan komme behov for yderligere anlægsinvesteringer i de tilbageværende kommunale ældrecentre med henblik på renoveringer efter moderniseringsplanens gennemførelse.Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Da budgetlægningen af anlæg sidste år tog udgangspunkt i en omfattende afklaring af kommunens samlede anlægsbehov, vil der forventeligt kun være tale om mindre justeringer af den 10-årige investeringsoversigt ved udarbejdelse af den nye 10-årige investeringsoversigt til budget 2024-2027, eksempelvis som følge af ændringer i befolkningsprognosen eller andre ændrede forudsætninger.

Af proceduren fremgår, at det forudsatte nettoanlægsniveau maksimalt må udgøre 90, 100. 100 og 100 mio. kr. i perioden 2024-2027. Det betyder, at såfremt nye anlæg skal prioriteres, må andre anlæg nedprioriteres.

På den baggrund bedes fagudvalgene drøfte deres anlægsbehov. Såfremt der ønskes nye anlæg, skal der samtidig gennemføres overvejelser om hvilke anlæg der skal udgå af budgettet eller tidsforskydes i den 10-årige investeringsoversigt.

Ifølge budgetprocessen skal anlægsforslag fremlægges på fagudvalgsmøderne i april, hvor de bliver samlet og behandlet af økonomiudvalget. Derefter indgår de fremlagte forslag i den videre budgetlægning af kommunens 10 årige investeringsoversigt. Dog afventer anlægsforslag der afhænger af den demografiske udvikling mødet i maj, af hensyn til timing i forhold til udarbejdelse af befolkningsprognosen.

Sagen er vedlagt en skabelon for anlægsforslag. Samtlige anlægsprojekter i den 10-årige investeringsoversigt vil blive beskrevet med udgangspunkt i den vedlagte anlægsskabelon og blive samlet i et anlægskatalog. Nye anlægsprojekter som fremlægges på mødet i april skal beskrives i anlægsskabelonen, som vedhæftes dagsorden.

Tidsplan for budgetlægning af anlæg fremgår af tabellen herunder:

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller,

At udvalget drøfter input til børne- og ungepolitikken

At udvalget beslutter overordnet politisk målsætning for politikken

At udvalget beslutter 4 eller 5 temaer

På udvalgsmødet den 8. februar 2023 blev resultaterne fra afholdt workshop den 8.december 2022 om børne- og ungepolitikken præsenteret. I workshoppen deltog repræsentanter fra råd, bestyrelser, medarbejdere og ledere m.fl.

Forvaltningens bud på en overordnet politisk målsætning: "Vi vil, at alle børn og unge vokser op og dannes med aktive og udviklende fællesskaber, der ruster dem til at blive livsduelige samfundsborgere." blev drøftet. Drøftelsen fortsættes og projektlederen deltager i mødet.

I starten af januar 2023 blev der indledt tre processer med det formål at indhente yderligere bidrag til politikken.

1. Der er blevet indledt et samarbejde med Den forberedende grunduddannelse (FGU), Støvring Gymnasium, Ungdomsskolen, folkeskolernes elevråd, 10. klassecentret og kommunens fælleselevråd. Formålet var at få de unge mennesker til at komme med bud på temaer til politikken og bidrage med, hvad de finder vigtigt. Input er vedlagt som bilag 1. På den baggrund er der nu udarbejdet bud på temaer vedlagt som bilag 2.

2. Interessenterne fra workshoppen har fået tilsendt deres forslag til temaer og er blevet bedt om at indmelde 1-2 forslag til målsætninger. Tilbagemeldingerne er vedlagt som bilag 3 og vil indgå i skrivearbejdet.

3. Sektor MED i de relevante forvaltninger har fået mulighed for på baggrund af temaforslagene fra workshoppen at byde ind med forslag til målsætninger. Desuden er medarbejdere, der arbejder tæt på unge med særlige udfordringer eksempelvis SSP, Ungerådgivning og støttekontaktpersoner blevet opfordret til at bidrage med bud på målsætninger. Tilbagemeldinger er vedlagt som bilag 3 og vil indgå i skrivearbejdet.

På baggrund af de tre processer fremlægger forvaltningen følgende bud på mulige temaer til politikken:

• Mangfoldige og meningsfulde fællesskaber
• Livsduelighed
• Trivsel og balance i livet
• Indflydelse og medinddragelse
• Uddannelses- og læringsmiljøer
• Tidlig indsats
• Livsovergange
• Digital dannelse

I bilag 2 er der sat stikord på hvad de forskellige temaer kan dække over. Udvalget bedes vælge 4-5 temaer.

Efter drøftelsen i udvalget påbegyndes skrivningen af udkast til ny politik.

Specialkonsulent Inge Kjær Andersen deltager under behandling af punktet.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Hermed er en orientering om forventet regnskab for 2023 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder udgifter på myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Budgettet for 2023 er på 75,1 mio. kr. eksklusiv overførsel fra regnskab 2022. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 66,7 mio. kr., dermed er der 8,4 mio. kr. tilbage af budgettet til tilgang og ændringer af indsatser i løbet af året. Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller derfor med frem til forventet ophør. Center familie og handicap forventer på nuværende tidspunkt, at forventet tilgang resten af året kan rummes inden for restbudgettet på 8,4 mio. kr.

Regnskab 2022 viser samlet nettoudgifter på 72,1 mio. kr. og dermed et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget for 2022. I henhold til overførselsreglerne indstilles 1 mio. kr. overført fra 2022 til 2023. Byrådet behandler overførselssagen i april 2023. Disponeringen i februar sidste år viste disponerede udgifter på 64,8 mio. kr., dermed har der fra februar 2022 - december 2022 været en nettotilgang på 7,4 mio. kr.

Tabel 1 i bilag viser nuværende disponering, budget og regnskab for seneste 2 år.

Tabel 2 i bilag viser en sammenligning mellem budget og aktuel disponering fordelt på indsatsgrupper og med angivelse af helårsindsatser og gennemsnitspris. Budgettet rummer samlet 628 helårsindsatser og der er i februar disponeret med 588 helårsindsatser. Forskellen ligger primært på forebyggende indsatser, som typisk er disponeret med kortere perioder, og her vil der i løbet af året være en tilgang af nye indsatser eller forlængelser af eksisterende. På anbringelser er der på nuværende tidspunkt disponeret med flere udgifter, til gengæld er der flere indtægter i form af statsrefusioner for særligt dyre enkeltsager. Definitionen på en særligt dyr enkeltsag er, at udgiften er over 880.000 kr. årligt. Der er 25% refusion for udgifter over 880.000 kr., 50% refusion for udgifter over 1.730.000 kr. og 75% for udgifter over 2.180.000 kr. En særligt dyr enkeltsag kan også være en familie med indsatser til flere børn, hvor udgifterne samlet kommer over refusionsgrænserne. Reglerne for refusion blev senest ændret med virkning fra 01.01.21.

Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt at udgifterne matcher budgettet 2023.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps, som kommunen er forpligtet til at løfte jf. servicelovens § 32. Visitationerne foretages af Det Centrale Visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år. Disponeringsregnskabet er udtryk for de forventede udgifter på visiterede børn samt forventede udgifter efter revisitering af kendte børn. Der er således ikke indregnet udgifter til eventuelle nye børn.

Der er ikke en tydelig tendens fra de seneste år i antallet af nye børn. Det Centrale Visitationsudvalg har generelt oplevet en væsentlig stigning i antallet af børn, der indstilles til at være i målgruppen for § 32 i Serviceloven gennem de sidste år. Der er pt. fortsat børn, der er vurderet til at være i målgruppen til et specialiseret tilbud, men hvor det undersøges, hvilket tilbud der vil kunne støtte barnet bedst. Der må derfor fortsat påregnes yderligere udgifter hertil.

I nedenstående tabel ses de disponerede udgifter medio februar 2023 (baseret på de aktuelle visiteringer til de 3 typer af specialtilbud). Herudover fremgår regnskabstallet for 2022 og 2023 med henblik på at kunne vise udgiftsudviklingen over årene.

Med baggrund i de forventede disponerede udgifter, til de aktuelt kendte børn, udviser disponeringsregnskabet et mindreforbrug på 1,5 mio.kr.

Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud viser medio februar 2023, at der er foretaget disponeringer for godt 4,6 mio.kr. Disponeringsregnskabet viser aktuelt et forventet mindreforbrug på 1,5 mio.kr.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringen til efterretning.

I nedenstående tabel ses disponeringsregnskabet fordelt på de specialtilbud, der visiteres og afregnes centralt af forvaltningen. Det gælder specialskoler i og udenfor kommunen, specialklasser udenfor kommunen, støttetimer udenfor kommunen, interne skoler samt special-SFO i og udenfor kommunen.

Disponeringsregnskabet er udtryk for de forventede udgifter til visiterede elever samt forventede udgifter efter revisitering af kendte børn. Der er således ikke indregnet udgifter til eventuelle nye elever, da der ikke er en tydelig tendens i antallet af nye elever på baggrund af de sidste års tal. Der er fortsat en del revisitationer til kommende skoleår, som ikke er endeligt afklarede. Disponeringsregnskabet skal derfor tages med forbehold.

I tabellen ses de disponerede udgifter ultimo februar 2023. (baseret på de aktuelle visiteringer til de syv typer tilbud).

Disponeringsregnskabet for specialområdet skoletilbud viser, at der ultimo februar er forventet disponeringer for knap 19 mio.kr. ud af et budget på knap 30,4 mio.kr. Disponeringsregnskabet indeholder de forventede udgifter på visiterede elever. Der er ikke indregnet udgifter til eventuelle nye elever. Regnskabet viser på nuværende tidspunkt et mindreforbrug for året på knap 12 mio. kr.

Børne- og Familieudvalget, Kultur- Fritids- og Sundhedsudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget samt Kultur- Fritids- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning, og beslutter form og hyppighed af eventuel fremtidig politisk orientering om Fælles Indsats.

Kommentarer fra forældre

For at sikre at den indsats Rebild Kommune leverer i Fælles Indsats er gavnlig og meningsfuld hos familierne, bliver familierne med jævne mellemrum spurgt ind til deres oplevelse af Fælles Indsats. Dette for at få et billede af om indsatsen bidrager til at børnene kommer i bedre trivsel, og naturligvis også for at vurdere, om der er behov for at lave justeringer i indsatsen.

Det er i efteråret 2022 blevet undersøgt, hvordan forældre med et afsluttet FI forløb har oplevet forløbet, med fokus på hvad det mest positive er, og hvad de har taget med sig fra forløbet. Samtidig har forældrene kunnet give forslag til forbedring af indsatsen. 151 familier har deltaget i et FI forløb i perioden oktober 2020 til december 2021, så familiernes FI-forløb forventes endeligt afsluttet, og disse familier har ikke tidligere afgivet kommentarer. Af de 151 familier har henholdsvis 27 og 22 familier skrevet kommentarer til spørgsmålene. For overskuelighedens skyld er kommentarerne grupperet, i de centrale temaer som besvarelserne primært placerer sig i med to eksempler på kommentarer under hvert tema:

Spørgsmål 1 - Hvad er det mest positive du/I tager med jer fra forløbet med Fælles Indsats?

Tværfagligheden

• "Den tværfaglige og meget professionelle håndtering med fokus på både skole, forældre og barn"
• "God fælles opbakning til barn, der ikke trives. Vigtigt med flere vinkler og gode indspark"

At blive taget alvorligt og lyttet til

• "Følelsen af at vi som forældre bliver taget alvorlig i vores udfordringer med vores barn"
• "At man som forælder bliver hørt. At barnets trivsel kommer i første række"

At få nye redskaber til håndtering af problemet

• "Vi fik nogle meget konkrete værktøjer som vi kunne bruge (og stadig bruger den dag idag)"
• "Nye redskaber. Pædagoger, socialrådgiver og psykolog tog os og forløbet seriøst"

Et bedre samarbejde mellem familie og skole / dagtilbud

• "Forløbet gav lærer og pædagoger et bedre billede af mit barns udfordringer. Det gav grundlag for et bedre samarbejde"
• "At vi fik rigtig godt samarbejde med skolen lige fra starten, og vi kunne se, at usikker datter som vi har haft blev bedre til at åbne sig"

At det virkede

• "De involverede så nysgerrigt, positivt og professionelt på vores barn. Der var hele tiden en god dialog, og der blev gjort noget for barnet, der virkede"
• "At der blev lyttet, og vi i fællesskab hjalp mit barn til at trives i børnehaven"

Sammenfattende kan der på baggrund af de indkomne kommentarer konstateres, at bestræbelserne på at yde en anerkendende, respektfuld og helhedsorienteret indsats tilsyneladende giver forældre nye handlingsveje, og skaber bedre samarbejde med fælles forståelse for opgaven.

Spørgsmål 2 - Kan du/I give os et godt råd til forbedring af Fælles Indsats?

Lyt mere til forældrene

• "Lyt til forældrene. De er dem der er nærmest barnet. Vær åben overfor at undersøge det forældrene fortæller"
• "Lyt mere til forældre. Hav større forståelse for at nogle familier ikke er så typiske".

Kommentar fra styregruppen: Møder i Fælles Indsats afholdes efter Signs of Safety metoden, hvilket burde sikre en struktur på mødet, hvor forældreinddragelsen er høj. Tilbagemeldingerne fortæller, at det ikke altid lykkes at få lyttet godt nok til det forældrene fortæller. Der skal være større opmærksomhed på, at der i enhver sag er flere perspektiver, og de forskelligheder skal FI-teamet sammen med forældre og fagpersoner finde en fælles vej i.

Ventetid på opstart

• "Vi syntes måske at der var lidt svært at "komme igang" - at blive godkendt og komme igang med forløbet (men det var også i en Corona-tid ... så måske skyldtes det det)"
• "Forløbet har været alt for langsommeligt, der er brugt år på at komme frem til hjælp"

Kommentar fra styregruppen: Hver skole / dagtilbud kan planlægge FI møder i et fast rul - typisk 2-3 møder cirka hver 4. uge (kan variere en smule grundet ferier og helligdage). Enkelte steder opleves, at der er større behov for FI-møder, hvilket medfører ventetid, inden man som familie kan komme i gang med et FI-forløb. Styregruppen opfordrer skoler og dagtilbud til selv at afholde samarbejdsmøde med forældrene, i de tilfælde hvor der er ventetid på et opstartsmøde med FI-teamet.

Opfølgning

• "Jeg ville ønske at der blev fulgt op på indsatsområderne i perioden, at den var mere forpligtende fra alle parter"
• "Vi havde 1 møde. Det kunne være positivt med et obligatorisk opfølgningsmøde"

Kommentar fra styregruppen: Når de fem FI møder - der maximalt kan være i et FI-forløb - ikke er nået, har familien ved behov altid mulighed for at bede dagtilbud / skole om et opfølgende FI-møde. Der er opmærksomhed på, at det ikke altid er muligt for skole / dagtilbud at prioritere opfølgningsmøder, når der står familier i kø til at opstarte FI-forløb. I de tilfælde opfordrer styregruppen ligeledes skole eller dagtilbud til selv at tilbyde forældrene et opfølgningsmøde, indtil det er muligt at have FI-teamet med.

Fokus på at hjælpe børn med angst

Den seneste Børnesundhedsprofil for Region Nordjylland viste en stigning, i antallet af børn der oplever sig i dårlig mental trivsel. Det er også en udvikling fagpersoner i Fælles Indsats oplever, hvor der særligt ses et øget antal børn med angst-problematikker. Rebild Kommune har i forvejen Coolkids- og Chilledforløb (for henholdsvis mindre og større børn med angst) der varetages af PPR, men behovet overstiger det politisk besluttede serviceniveau, hvor der kun afvikles ét årligt forløb af begge.

Derfor har Fælles Indsats' styregruppe besluttet at opstarte et tilbud til de børn der har angst, og hvor dette identificeres under et FI-forløb. Det vil være PPR-psykologen i FI-teamet på skoleområdet der varetager forløbet på 3-5 møder med familien / barnet ift. barnets angstproblematik. I Fælles Indsats er der i forvejen tilbud om ICDP og "praktisk pædagogisk vejledning", når der er behov for noget andet end indsatsen fra FI-teamet. Den økonomiske ramme for disse tilbud anvendes dog ikke fuldt ud, så der er indenfor de økonomiske rammer i Fælles Indsats råderum til at igangsætte en angst-indsats.

Fremadrettet formidling

Fælles Indsats startede som et toårigt projekt, der senere blev forlænget med yderlige to år. Efter 2020 har Fælles Indsats ikke længere projekt-status efter den politiske beslutning om at gøre tilbuddet permanent. Organiseringen om Fælles Indsats har udover FI-teamene bestået af en styregruppe og en arbejdsgruppe. Styregruppen har ved seneste styregruppemøde valgt at nedsætte kadencen af møder, idet der opleves et dalende behov for styregruppens involvering efter Fælles Indsats gik i drift. Langt de fleste opgaver omkring Fælles Indsats håndteres løbende i arbejdsgruppen, der primært består af FI-fagpersonernes nærmeste ledere. Styregruppen har derfor vurderet, at behovet for styring kan imødekommes ved dialog med arbejdsgruppen én gang årligt.

Forvaltningen beder Børne- og Familieudvalget samt Kultur, Fritids- og Sundhedsudvalget om at drøfte, hvilket behov der er for fremtidig information om Fælles Indsats. Hidtil har de berørte politiske udvalg modtaget en halvårlig status, hvoraf den i foråret primært har indeholdt økonomiske nøgletal baseret på foregående års økonomiske opgørelse samt benchmark-overblik. Efterårets status har været en kortere status ift. målsætninger og aktivitet, og har også flere gange indeholdt evalueringsresultater.

Hvis Børne- og Familieudvalget samt Kultur, Fritids- og Sundhedsudvalget fortsat ønsker status på Fælles Indsats, foreslår forvaltningen, at der fremadrettet udarbejdes én årlig status baseret på økonomiske nøgletal fra foregående år.

Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om:

- at oprette en satellit af LCH børnehaven

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om placering af satellitten:

- model 1: at satellitten oprettes i tilknytning til Tuen i Haverslev

- model 2: at satellitten oprettes i den tidligere børnehave i Hellum

Hvis Udvalget ønsker en satellit oprettet i Hellum

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg anbefaler at stoppe salget af Hellum skole

Der er gennem de sidste par år sket en stor stigning i antallet af børn, der er vurderet i målgruppen til et paragraf 32 tilbud. Et barn vurderes at være i målgruppen for paragraf 32, såfremt barnet har vidtgående og varige, fysiske eller psykiske handicaps. Kommunen er forpligtet til at sikre et relevant dagtilbud til disse børn jf. servicelovens § 32. Tilbuddet kan både oprettes som en specialbørnehave, som kommunen i dag har på Læringscenter Himmerland eller som individuelle tilbud i den almene børnehave, hvis barnet profiterer af at være i alment dagtilbud med støtte. Visitationerne foretages af Det Centrale Visitationsudvalg efter faglig vurdering fra relevante fagpersoner ift. det sociale, sundhedsfaglige og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år. Udgangspunktet for visitationen er med udgangspunkt i kommunens inklusionsstrategi - udviklende fællesskaber, hvor det fokuseres på at se på muligheden for at etablere et relevant tilbud i eksisterende dagtilbud. Dette er dog ikke altid muligt, da nogle børns udfordringer er af en sådan karakter, at der er behov for et specialdagtilbud.

Der er de senere år sket en markant stigning i antallet af børn, der er i målgruppen for paragraf 32

Tallene viser en stigning - og samtidig er Det Centrale Visitationsudvalg bekendt med at flere børn forventes indstillet til målgruppevurdering i forhold til § 32.

Specialbørnehaven på Læringscenter Himmerland har p.t 7 børn i Børnehuset og 3 børn i afdelingen på skolen for børn med multiple funktionsnedsættelser. Aktuelt er der flere børn på venteliste til en plads i det specialiserede dagtilbud på Læringscenter Himmerland, hvorfor der er behov for en udvidelse af nuværende tilbud hurtigst muligt. Dette er ikke fysisk muligt i de nuværende rammer på Læringscenter Himmerland. På den baggrund foreslås der oprettet et tilbud til yderligere 4-6 børn på en anden lokation hurtigst muligt, så kommunen kan sikre de nødvendige antal pladser til børn, der har behov for et specialiseret tilbud.

Forvaltningen har sammen med Læringscenter Himmerland samt Plan, Byg og Vej forholdt sig til flere muligheder og har konkret arbejdet videre med 2 muligheder for at udvide tilbuddet ved at oprette en satellit et andet sted i kommunen. Da der er specifikke krav til lokalerne, der skal anvendes til børnehavebørn, er der kigget på eksisterende børnehaver og ledige lokaler, der er egnet til en specialgruppe.

Model 1: Satellit i eksisterende børnehave Tuen i Haverslev.

Forvaltningen har sammen med Læringscenter Himmerland, Dagtilbudsleder i Tuen samt Plan, Byg og Vej set på muligheden for at oprette en satellit til børnehaven på Læringscenter Himmerland i lokaler i
børnehaven Tuen i Haverslev. Der er kigget på Tuen, fordi det reelt er plads hertil samt at det ligger i en anden del af kommunen end det nuværende tilbud.

Tuen er i dag en børnehave med SFO som er beliggende i Haverslev. Tuen har egnede lokaler, hvor der vil kunne anvendes en del af huset bestående af mindre garderobe, eget toilet samt 2 mindre lokaler, der ligger forholdsvis skærmet fra resten af huset. Det vurderes, at der i lokalerne vil kunne være 4-6 børn, der har specialiserede behov. Antallet kan variere lidt alt efter de enkelte børns særlige udfordringer.

Faglig set vil der være gode argumenter til at få en satellit af specialbørnehaven, der ligger i tilknytning til et almen tilbud, da nogle børn i målgruppen i høj grad vil kunne profitere af at være tættere på almenmiljøet. Grunden til at der peges på dagtilbuddet i Haverslev er, at det vurderes, at dagtilbuddet har plads, at der skal ske et minimum af ændringer i eksisterende bygninger samt at det vil være godt med et tilbud i den ende af kommunen til de børn, der vil kunne profitere af at være i en specialiseret dagtilbud.

I Haverslev/Ravnkilde er SFO'en som det eneste sted i kommunen organiseret direkte under børnehavens ledelse - og ikke under skolen. Konkret betyder det, at SFO-børnene efter skole går over til børnehaven og er i SFO-tilbud der.

Såfremt der skal skabes plads til en mindre specialgruppe i Tuen vil det være muligt at flytte SFO-børnene til skolens lokaler.

Såfremt der oprettes en satellit af tilbuddet i Tuen eller i en eksisterende børnehave vil der skulle være et forpligtende samarbejde mellem ledelse af LCH og dagtilbuddet. Konkret vil ledelsen være forankret under Læringscenter Himmerland, men dele af den daglige ledelse af specialgruppen vil blive varetaget af den stedlige dagtilbudsleder. Dette aftales konkret efter en evt. beslutning. Det vil være optimalt med et godt og konstruktivt samarbejde på tværs for netop at udnytte de fordele, der vil være ved at samle alment og specialgruppe ift. kompetenceudvikling, sparring og anvende medarbejdere på tværs ved behov eller fravær i øvrigt.

Dagtilbudsleder i Tuen oplyser, at bestyrelse eller medarbejdere i Tuen ikke ser en oprettelse af en specialgruppe i Tuen som en fordel, fordi det organisatorisk og ledelsesmæssigt ikke bliver en del af dagtilbuddet, men derimod en gruppe, hvor der skal indgås et forpligtende samarbejde med.

Model 2: Oprette satellit i børnehavedelen i Hellum.

En anden mulighed er at oprette en specialgruppe i børnehavedelen i Hellum i de bygninger, hvor der tidligere var børnehave. Bygningerne vil kunne tages i anvendelse som de er uden større bygningsmæssige ændringer udover oprydning, rengøring og evt. maling - og dette er godkendt bygningsmæssig af Plan, Byg og Vej. Børnehavehuset rummer i dag flere rum samt egne toiletter, der vil kunne anvendes. Tilbuddet vil kunne rumme flere børn i målgruppen.

En oprettelse af et tilbud i Hellum vil ikke give de fordele, der vil kunne være ved at oprette et tilbud i tilknytning til et alment miljø. Der vil ikke være mulighed for spejling eller samarbejde mellem special- og almenmiljøet på daglig basis.

Det vil ligeledes kræve en anden organisering i og med, at der ikke vil kunne etableres et samarbejde med et eksisterende tilbud. En oprettelse af et tilbud i Hellum vil ikke give en fordel ift. at sikre et specialiseret dagtilbud i den anden ende af kommune og dermed ikke kunne være med til evt. at mindske kørsel og kørselstid for børnene i specialtilbuddet.

Forvaltningens bemærkninger

Stigningen i børn, der har behov for et specialiseret tilbud i regi af specialbørnehave, er p.t. stigende og for at sikre endnu bedre tilbud i tæt tilknytning til almenområdet er det vigtigt, at der arbejdes med muligheder for tilbud, hvor det er muligt at etablere et godt samarbejde på tværs af special- og alment på daglig basis. Dette er vigtigt for de børn, der vil kunne profitere af at være tættere på almenmiljøet. Desuden må det forventes, at et konkret samarbejde på tværs af special- og almenmiljøet vil kunne være til gavn for kompetenceudviklingen hos personalet med fokus på at sikre bedst mulig trivsel og udvikling for alle børn.

Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender udvidelsen af de fysiske rammer til specialtilbuddet Skoven til lokaler på Hellum skole.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler at stoppe salget af Hellum skole.

Elevtallet i Skoven - et specialtilbud i tilknytning til Skørping skole for elever med socio-emotionelle udfordringer - stiger fortsat, hvilket betyder, at der er behov for at udvide tilbuddets fysiske rammer. En meget stor andel af de elever, der visiteres til Skoven er børn og unge, der er anbragt på opholdssteder mm. fra andre kommuner.

Specialtilbuddet Skoven er i dag placeret i forskellige lejede bygninger, hvoraf den ene lejekontrakt står overfor en fornyelse. Siden sidste lejeaftale er blevet godkendt er reglerne omkring brandsikring blevet ændret og en evt. fornyelse af lejeaftalen vil derfor betyde væsentlige udgifter til brandsikring. Dette har medført, at skolen, Center Børn og Unge samt Plan, Byg og Vej har kigget på mulige alternativer. De nuværende bygninger vil ligeledes ikke kunne rumme den fortsatte stigning i elevtallet.

I den forbindelse er der konkret kigget på den gamle Hellum skoles bygninger. Konkret har leder af specialtilbuddet Skoven sammen med relevant personale været ude og kigge på de tomme bygninger for at se på mulighederne. Det vurderes, at hovedbygningen med tilhørende idrætssal vil være kunne skabe rammer for et tilbud til den pågældende børnegruppe. Hovedbygningen består at 2 etager med mindre klasselokaler, som vil kunne fungere til opdeling af elevgruppen i relevante hold. Desuden vil specialtilbuddet gerne benytte skolens faglokaler til eksempelvis madkundskab og håndværk og design - bl.a. med fokus på at arbejde med livsduelighed. Det vurderes, at disse er i en stand, hvor de med oprydning, rengøring og maling m.v. vil kunne skabe rammer for et fremtidig skoletilbud for dele af specialtilbuddet Skovens elever.

En beslutning om at flytte dele af Skoven til den tidligere Hellum skole vil kræve, at oprydning, flytning mm. sker i et samarbejde mellem skolen, CBU, fællessekretariatet og Plan, Byg og vej. Dette vil konkret blive aftalt efterfølgende.

Tanken er, at flytter de yngste elever derud (0.-5. kl.), da denne gruppe bedst kan undvære Skørping skoles faglokaler og i stedet bruge de muligheder, der er i Hellum, bl.a. fordi denne elevgruppe ikke går på fælles eksamenshold. Dette vil give luft til specialtilbuddene på Skørping skole, da der fortsat er efterspørgsel på pladserne i specialtilbuddene Skoven og AK.

Tilbuddet Skoven har indenfor den sidste halvanden måned fået 5 nye elever og har yderligere forespørgsler på 3 pladser efter jul. En stor del af disse børn er anbragte børn fra andre kommuner, som vi først kender til ved konkret anbringelse her i Rebild Kommune.

Forvaltningen har derudover afholdt møder med henholdsvis Fonden Semai og Fonden Hedehusene, som begge fortæller, at de pt. er i gang med en ansøgning om oprettelse af nye opholdssteder i Rebild Kommune, potentielt med plads til op til 30 børn og unge. Målgrupperne er lidt varieret, men det vurderes, at en større andel af børnene vil være i målgruppen til Specialtilbuddet Skoven, hvorfor det derfor også er nødvendigt med større fysiske rammer for tilbuddet.

Det er tidligere besluttet at sætte bygningerne i Hellum til salg. Der er vedhæftet økonomiudvalgets beslutning herom til orientering. En beslutning omkring ikke at sætte bygningerne til salg vil efterfølgende skulle kommunikeres ud til interesserede.

Lokalerne kan tages i brug som de står, men det vil dog være hensigtsmæssigt med oprydning, udsmidning og maling. Dette vil kunne finansieres af skoletilbuddet.

Hellum skole har ikke fungeret som folkeskole siden 2011. Forbrugsudgifterne for skoledelen i 2011 incl. almindeligt vedligehold var 260.000 kr. for skoledelen. Dette anslås at beløbe sig til 350.000 kr. i nutids kroner.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Baggrund

I maj 2019 blev der fremlagt en evaluering af den økonomiske tildelingsmodel på specialundervisningsområdet i Rebild Kommune. Evalueringsrapporten indeholdt en række anbefalinger til udvikling af specialundervisningsområdet, en af de væsentligste anbefalinger var udarbejdelse af en fælles retning for den inkluderende praksis. Der blev igangsat en involverende proces med både elever, forældre, medarbejdere, ledere og interessenter på hele børne- og ungeområdet. Dette resulterede i den fælles vision og de fem pejlemærker for inkluderende praksis "Udviklende Fællesskaber". Visionen blev vedtaget på møde i Børne- og Familieudvalget den 2. september 2020. Visionen viser, hvordan børn, unge og forældre skal oplever sig set, hørt og mødt af alle professionelle omkring børnene og de unge. Fokus er på at skabe muligheder for, at alle børn og unge udvikler deres potentiale bedst muligt og lykkes i livet (se visionen i bilag).

Udover arbejdet med “Udviklende fællesskaber” har skolecheferne i de Nordjyske kommuner gennem de sidste par år drøftet udfordringerne omkring inklusion, og er gået sammen om at afdække behovet for et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med UCN og AP Møller Fonden. På udvalgsmødet den 9. juni 2021 (sag 100) blev der orienteret om visionen bag det tværkommunale projekt Den mangfoldige folkeskole.

"Projektet skal bidrage til at styrke alle børn og unges mulighed for trivsel, læring og deltagelse i folkeskolens almene læringsmiljøer samt i overgangen til folkeskolen. Visionen er at bidrage til en større mangfoldighed i den danske folkeskole med endnu mere kvalificeret rettethed mod trivsel, læring og deltagelsesmuligheder for alle børn. Det er visionen at skabe en folkeskole hvor diversitet og mangfoldighed i folkeskolen ses som et grundvilkår - og hvor alle børn og unge gives ret til deltagelse. Det langsigtede mål er, at færre børn og unge ekskluderes fra skolens betydningsfulde læringsfællesskaber samt segregeres til specialtilbud".

I det samlede projekt går kommunerne sammen om at lykkes bedre på børnene vegne, ud fra et ønske om at skabe en læringskultur, hvor vi afprøver og lærer sammen og lærer af hinanden, hvilket er en forlængelse af måden der arbejdes med prøvehandlinger om Udviklende Fællesskaber i Rebild Kommune.

Ambitionen bag projektet er

• at skabe en mangfoldighed af indsatser i de enkelte kommuner og på tværs af kommunerne med samme mål om at styrke alle elevers deltagelsesmuligheder.
• at udvikle anvendelsen af aktionslæring som fælles metode for kompetenceudvikling, videndeling og forankring i praksis.

I forlængelse af den overordnede ansøgning til fonden, er der blevet arbejdet med en afdækning af den enkelte kommunes kompetenceudviklingsbehov i relation til udfordringer i forhold til inklusion samt kommunens strategiske indsatsområder. I oktober 2022 fik vi i Rebild Kommune godkendt vores andel af projektet.

Udviklende fællesskaber og Den mangfoldige folkeskole i Rebild

I Rebild Kommune lander “Den mangfoldige folkeskole” ind i den igangværende proces i arbejdet med vores inklusionsstrategi ”Udviklende fællesskaber”, som gennem kompetenceudvikling, videndeling og lokale og fælles prøvehandlinger, undersøger hvordan vi kan skabe øgede deltagelsesmuligheder for alle børn.

Den praksisbaserede tilgang og fokus på udvikling af didaktiske tilgange til planlægning og gennemførsel af en aktiverende og elevinvolverende undervisning, som er en del af arbejdet med “Udviklende fællesskaber” og “Spændende og motiverende skoledag” understøttes yderligere af “Den mangfoldige folkeskole”. Kompetencemidlerne fra projektet skal bidrage til at løfte og styrke igangværende indsatser og opbygge kapaciteten på området gennem forskellige videns input, faciliterede workshops, aktioner i praksis, systematik, sparringer/læringssamtaler, refleksioner og videndeling.Rebild Kommune ønsker at kompetenceudviklingen sker som aktionslæring i både lokal ledelsessparring med fokus på ledelse af Udviklende fællesskaber/Den mangfoldige folkeskole og medarbejdernes udvikling, samt ledelsessparring på tværs med fokus på udvikling af den inkluderende praksis i kommunen.

Indsatsen understøttes som tre spor,

1. Ledelsesspor for alle ledere på skoleområdet
2. Fællesspor for ledere og ressourcepersoner på tværs af kommunerne skoler
3. Lokalt spor med fokus på aktionslæringsforløb for medarbejdere og kompetenceudvikling på den enkelte skole og forløber i 1 ½ år

Ledelsesspor

Ledelsessporet er tilrettelagt
som et fælles spor på tværs af kommunens skoleledelser (skoleledere, mellemledere og SFO-ledere), der har til hensigt at opbygge den ledelsesmæssige kapacitet på hele skoleområdet i kommunen - og peger ind i både implementeringen af PBL-projektet og arbejdet med "Udviklende fællesskaber". Tilknyttet ledelsessporet er en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra hhv. skoleledelser og forvaltning. Arbejdsgruppens opgave er at afdække organisatoriske og ledelsesmæssige behov i forhold til skole- og kompetenceudvikling, bidrage med input til kompetenceløft og inspirationsforløb for lederne samt etablere setup/fora for understøttelse af sammenhængskraft og et øget forpligtende fællesskab skolerne imellem.

Ledelsessporet blev sat i gang i efteråret, hvor skole- og SFO-ledere deltog i et ledelsesseminar om innovations- og forandringsledelse. Videns input på seminaret stod UCN for og tilbagemeldingerne var yderst positive og har givet ledelserne et fælles sprog og begrebsapparat for, hvorfor vi gør som vi gør.

Udover seminar er der søgt midler til temamøder og møder om ledelse, som er vist i illustrationen nederst, og er en del af den eksisterende mødestruktur, hvor lederne i forvejen indkaldes. Ambitionen er, at projektet ikke bliver et projekt, der løber sideløbende med skolernes andre indsatser, men at projektet bliver en kontinuerlig del af skolernes praksis - og det vi har fælles fokus på.

Fællesspor

Derudover er der søgt midler til etablering af et fælles spor for CBU, ledere og ressourcepersoner på tværs af kommunens skoler, hvor det bliver muligt at gå i dybden med fælles udfordringer, som kvalificeres af videns input samt ledelsesaktionslæringsforløb og sparringer på tværs af ledergrupper, evt. med deltagelse af ressourcepersoner.

Fællessporet blev igangsat med et temamøde for repræsentanter i forvaltningen, repræsentanter fra PPR, ressourcepersoner fra skolerne og alle ledere i januar 2023. Dagen blev faciliteret af UCN og med videns input/forskningsbaseret viden om inklusion, inklusionsforståelse og børnesyn med henblik på at styrke et fælles inkluderende mindset og få et sprog herom i organisationen.

Dagen fik positive tilbagemeldinger, med ønsker til fremtidige emner og videndeling på tværs.

Lokalt spor

De lokale spor tilrettelægges ud fra lokale drøftelser mellem CBU, UCN og den enkelte skole, som aktionslæringsforløb med fokus på en udforskning af praksis og det vi kender eller ‘plejer’ – at vi tænker os om på ny. De lokale forløb tager udgangspunkt i der, hvor den enkelte skole er, hvad de er optaget af og hvilken kompetenceudvikling der er brug for ift. at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Herunder også med afsæt i de igangværende indsatser på skolerne. Læringscenter Himmerland (LCH) deltager som første skole i projektet - og er et eksempel på, hvordan inklusion tænkes ind i alle læringsfællesskaber og vedrører alle børn, da LCH er kommunens mest specialiserede tilbud og rummer børn med indlæringsvanskeligheder, ADHD, autisme, kognitive og fysiske vanskeligheder. På LCH arbejdes overvejende med en tematisk baseret undervisning, som har vist sig at have et stort lærings- og trivselspotentiale blandt LCH-børnene. Ledere og medarbejdere er nysgerrige på, at undersøge potentialet i at sammenkoble den problembaseret lærings didaktik med greb fra specialpædagogikken ift. at skabe større læring og øgede deltagelsesmuligheder for deres målgruppe - og få et fælles fagligt sprog herfor. De øvrige skoler fortsætter arbejdet med specialpædagogikkens potentiale i almen, undersøgelse af god klasseledelse, børnesyn, mestringsfællesskaber, mellemformer, Co-teaching, ICDP, som kobles til projektet Den mangfoldige folkeskole.

Indsatsen ses som langsigtet; at alle skoler i Rebild Kommune over en årrække vil have været involveret i kompetenceudviklingen i Den mangfoldige folkeskole på forskellig vis, ikke nødvendigvis på samme tid. Skolerne kobles på i etaper for også at sikre og koordinere den sideløbende implementering af projektet om problembaseret læring.

Illustration af indsats:

Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget og Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Baggrund

I sommeren 2022 nedlagde Datatilsynet forbud mod, at folkeskoleelever i Helsingør Kommune måtte anvende Google Chromebooks i undervisningen. Helsingør kommune blev anmeldt til Datatilsynet for overtrædelse af persondataforordningen GDPR i forbindelse med skolernes brug af Google Chromebooks og programpakken Google Workspace. Sagen har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt Chromebooks og Google Workspace er dataetisk forsvarligt at anvende af elever og lærere i undervisningen - og er siden blevet undersøgt af Datatilsynet.

KL og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra flere af landets kommuner, der anvender Chromebooks, er gået sammen om at få bragt sagen i orden på vegne af kommunerne i fællesskab. Ligeledes har vi i Rebild Kommune foretaget alle de anbefalede og nødvendige justeringer for at sikre børnenes data.

KL og arbejdsgruppen har sideløbende forhandlet med Google om en ny aftale med større viden om, hvad der sker med persondata i Googles system. For Rebild Kommune betyder dette, at vi har været nødsagede til at lukke ned for tjenester samt stramme op på sikkerheden i vores Google Workspace platform. I november sendte KL materiale til Datatilsynet, og her afventes fortsat tilbagemelding.

I Rebild Kommune er vi afhængige af udfaldet af Datatilsynets afgørelse, da det har stor betydning for, hvordan medarbejdere, børn og forældre fremadrettet kan opfylde arbejds- og undervisningspligt på det digitale område. Dette gælder både på dagtilbuds- og skoleområdet.

Aktuel status

I Rebild Kommune har vi fulgt KL’s anbefalinger for optimering af sikkerheden, og vi har konstant fokus på udviklingen på området. Derudover er vi i tæt samarbejde med flere af landets Google Workspace kommuner om at højne sikkerheden og vores awareness. Datatilsynets tidshorisont for afgørelse i Chromebooksagen er på nuværende tidspunkt ukendt. Dog tilkendegav KL på sidste informationswebinar en forventning om, at det vil tage ca. 2-3 måneder. Der forudses ikke et generelt forbud med kort varsel, men et udfald kan være, at der reduceres i Google Workspace funktionalitet. Det betyder, at kommunerne skal være indstillede på at indgå i dialog med Datatilsynet om en lokal løsning på området. Dette betyder i praksis, at visse tjenester i Google Workspace for en periode, skal lukkes ned.

Medarbejdere i Rebild Kommune kan varetage deres arbejde og undervisning uden brug af digitale hjælpemidler i en kortere periode på få måneder, hvis det bliver nødvendigt. Det vil de kunne håndtere selv med kort varsel.
I tilfælde af at der lukkes ned for brugen af Google Workspace og dermed samtlige Chromebooks for børn og medarbejdere i en længere periode, vil det få konsekvenser i forhold til at leve op til folkeskoleloven og dermed blive en national problemstilling, der skal tages stilling til.

Indkøb af nye Chromebooks
Center Børn og Unge skal have indkøbt Chromebooks til kommende elever på 4. årgang på alle kommunens folkeskoler. Indkøbet er komplekst, da flere leverandører skal forespørges i et såkaldt SKI-udbud (Staten og Kommunernes Indkøbsservice). For at vi kan nå rettidig levering sættes udbuddet i gang medio marts. En rundspørge viser at 23 ud af 24 adspurgte kommuner, der anvender Chromebooks tillader indkøb af disse devices. En del af disse forventes at foretage lignende indkøb nu, så en forlængelse af leveringstiden må påregnes.

Beløbsrammen til indkøb af Chromebooks til alle elever på 4. årgang er 1.250.000 kr. Hertil lægges udgifter, som skoler og dagtilbud selv dækker eks. til løbende vedligehold og istandsættelse af både børn og medarbejderes Chromebooks samt indkøb af yderligere enheder.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter orienteringen og oplægget med evt. input hertil inden fremlæggelse på temamødet for byrådet den 30. marts

På mødet vil udvalget blive præsenteret for resultatet af den samlede analyse. Tidligere sagsfremstilling med oprids af hele sagen samt proces er vedlagt som bilag

Formålet med analysen har været at undersøge og analysere forskellige modeller, organisering og strukturelle forslag for fremadrettet at sikre bæredygtige skole- og dagtilbud, som kan leve op til kommunens vision og mål indenfor området.
Analysen skal både sikre udviklingsmuligheder og økonomisk potentiale til at imødegå de konkrete økonomiske udfordringer.

Analysen skal således dels finde de politisk besluttede besparelser samt skabe råderum til en udvikling af hele området med henblik på at imødegå den stadigt stigende udfordring med at flere og flere børn har behov for et specialiseret tilbud. Der skal således sikres råderum, så skoler og dagtilbud kan arbejde på en anden måde for at vende den negative udvikling, der p.t. er i gang og der fortsat fremadrettet kan leveres gode pasnings- og undervisningstilbud for alle børn og unge i Rebild Kommune.

Ingen

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter input fra Børn & Unge Topmøde 2023.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 8. februar 2023, pkt. 24:

Drøftet. Punktet sættes på igen til næste udvalgsmøde.

Den 26.-27. januar 2023 afholdte KL Børn & Unge Topmøde i Aalborg Kongres & Kultur Center. Børn & Unge Topmødet er KL’s store kommunalpolitiske konference på børne- og ungeområdet. Topmødet er for kommunalpolitikere, forvaltningsdirektører og -chefer, samt alle øvrige interessenter på hele 0-25 års området. Årets tema var Trivsel og stærke børnefællesskaber.

KL henviser med årets tema til den kommunale kerneopgave; at sikre dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud med gode rammer for børnefællesskaber. Der er en optagethed af, ikke blot at tale om inklusion og segregering, men at kommunernes almene tilbud skal være det bærende og kunne rumme alle børn og unge og den mangfoldighed, de repræsenterer.

Vedhæftet er program for dagene, hvor der bl.a. var politiske drøftelser, faglige oplæg og debatter omhandlende muligheder og udfordringer i arbejdet med at sikre, at ingen børn går gennem livet, uden at trives og være en del af stærke fællesskaber.

Børne- og Familieudvalget samt repræsentanter fra Forvaltningen fik fælles input til videre drøftelse i en Rebild kontekst.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen

"En drøftelse af “Sammen på sporet” - se link"

https://sbst.dk/udgivelser/2023/sammen-paa-sporet-udvikling-af-forebyggende-kommunale-tilbud-til-psykisk-saarbare-unge-slutevaluering-og-bilagsrapport

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orientering til efterretning

1. Temaer til dialogmøde hos Øster Hornum Børneunivers den 12. april 2023

2. Gensidig orientering fra udvalg og forvaltning

3. Evaluering af mødet