Delvis genåbning af budget 2023
Året første økonomivurdering viste en merudgift på 32 mio. kr. Økonomiudvalget har derfor besluttet, at der skal gennemføres en delvis genåbning af budgettet for at bringe driftsvirksomheden i balance i 2023.
BEMÆRK: Der var desværre fejl i dele af høringsmaterialet fra flere udvalgsområder, til den delvise genåbning af budget 2023. Flere elementer af det offentliggjorte materiale er ikke en del af denne høringsproces, men alle modtagne høringssvar gemmes til senere brug.
Vi beklager fejlen.
Året første økonomivurdering viste en merudgift på 32 mio. kr. Økonomiudvalget har derfor besluttet, at der skal gennemføres en delvis genåbning af budgettet for at bringe driftsvirksomheden i balance i 2023.
På den baggrund er der i fagudvalgene udarbejdet et katalog over forslag der kan bidrage til at bringe driften i balance i 2023. Der er dog ikke udarbejdet forslag der i 2023 helt svarer til ubalancen. Det skyldes, at mange forslag ikke kan nå at få helårseffekt i 2023.
Balanceforslagene er udtryk for forbrugsændringer. Det er ikke bevillingsændringer. Nogle forslag har også effekt i 2024 og frem.
Herunder finder du en oversigt over de forslag fagudvalgene er kommet med.
Du finder også filer med balanceforslag behandlet i kommunens fagudvalg, hvor det er angivet hvilke forslag fagudvalgene har videresendt til den videre forhandlingsproces. Nogle forslag kan forvaltningen principielt også vedtage. De indgår nu i den videre forhandlingsproces. Tidsplan er angivet her (rettet den 12.6.):
Du har mulighed for at afgive et høringssvar nederst på siden.
Vedlagte dokumenter
Høringssvar
Ingen rolle
-
Jeg har svært ved at forene mig med tanken om, at Danmarks billigste skoleelever, nu skal skæres endnu engang af sparekniven.
Jeg kan ikke gennemskue strategien i, at man først udstykker grunde en masse, som hovedsageligt tiltrækker børnefamilier, for dernæst at skære på netop det område. Ønsker man, at de flytter igen?Det virker ærlig talt ikke gennemtænkt eller i trit med den virkelighed, vores børn er i.
-
Vores børn fortjener bedre. Hvordan kan vi som voksne mennesker forsvare, at vi ikke gør det bedste vi kan for vores fremtid? Hvordan kan det være rigtigt at vores børn skal voksne op og ikke møde de bedste forudsætninger for trivsel og uddannelse? Jeg er meget bekymret, og mener bestemt ikke børnene i Rebild kommune kan være fortjent med det de bliver tilbudt. Det her er en kæmpe falliterklæring!
-
Det er helt uacceptabelt at det igen skal gå ud over vores børn. Det er dem vi skal bygge vores fremtid på.
-
Høringsvar
De forslåede besparelser, vil ramme vores børn, unge og lokalsamfund hårdt.
Lukning af skoler, vil koste mere på den lange bane. Fx vil børnefamilier flytte fra byerne uden skole. Nogle børn vil trives dårligere på de store skoler, og derved skal der bruges flere penge på specialklasserne. Andre vil søge til nabokommuner for private tilbud.At landsbyerne ikke længere kan tiltrække tilflyttere, går også udover fritidsaktiviteterne. De vil en efter en lukke, når ikke der er børn/unge. Det aktive fritidsliv er både godt for den fysiske og mentale sundhed og trivsel.
Besparelser på PPR, der i forvejen kæmper med lange behandlingstider.. hjælper heller ikke økonomien på den lange bane.
Nedlæggelse af FI/fællesinsats, virker heller ikke gennemtænkt.
Hjemmepasningstilskud er også på listen over besparelser, det hænger ikke sammen med man mangler dagpleje og vuggestuepladser..
For alle punkter gælder det, der generelt på sigt ikke vil være en besparelse.
Hvis vi forsat skal være en kommune i udvikling bør der ikke bespares, tvært imod, der bør sættes penge af til udvikling af skolerne og ikke afvikling.
-
Rebild er i forvejen den kommune der sparer mest på skoleområdet, og en kommune der er i stor vækst, og har mange nye tilflyttere. Det er uacceptabelt, at det er spares på skoleområdet. Det er så utroligt vigtigt, at vores børn trives i skolerne, og har de bedste vilkår for læring.
-
IK Frems forretningsudvalg har konstateret, at byrådets genåbning af budget 2023 vil have en mindre påvirkning på IK Frems planlagte drift. På den baggrund viser IK Frems forretningsudvalg forståelse for de varslede besparelser.
På vegne af IK Frems forretningsudvalg
Christina Petersen - Formand
Jens Egsdal- Næstformand -
Jeg har så svært ved at forstå HVORFOR der ikke er fokus på at løfte skolerne i stedet for at der skal være og blive ved med at være disse sindssyge besparelser ! Det er vores børns fremtid., Hvorfor er Rebild kommune den kommune i Dk der bruger færreste penge pr barn i skolerne ? Det er så skræmmende at de kan se så ligegyldigt på vores børns fremtid.
-
Jeg finder det i højeste grad urimeligt (for ikke at bruge stærkere ord), at bede om høringssvar ved udsendelse d. 13. juni med en høringsfrist d. 16. juni.
Med dette sagt finder jeg det forkasteligt at ville spare på de genoptræningsforløb som bliver anbefalet ved udskrivelse efter endt behandling på sygehus. Udskrivning forudsætter vel, at den anbefalede genoptræning vil finde sted for at sikre patientens fremtidige funktionsdygtighed. At ville spare på dette område her og nu vil formodentlig føre til ny indlæggelse på et senere tidspunkt - men det er selvfølge en udgift, der så vil ligge hos Regionerne og det i forvejen hårdt pressede sygehusvæsen. Kassetænkning af værste skuffe.
De samme bemærkninger gør sig også gældende for den foreslåede besparelse på fysioterapien.
Henrik Rudkjøbing
-
Jeg mener ikke at børne og ungeområdet er det rigtige sted at spare i en kommune som Rebild hvor man samtidig udstykker grunde hovedsageligt til børnefamilier.
Gæstehuset har for os været en optimal løsning i en periode med længerevarende sygdom hos vores normale dagplejer. Alternativer med skiftende gæstepladser eller som ekstrabarn nummer 10 i en vuggestue er på ingen måde fordrende for et barns udvikling. I gæstehuset har der været trygge rammer med faste dagplejere.
At det overhovedet overvejes at nedlægge indskolingsmodellen hvor det nævnes at det vil "bidrage negativt i forsøget på at imødegå stigningen i antallet af elever som har behov for støtte eller specialundervisning" er helt hul I hovedet og vil blot flytte en endnu større byrde til senere når disse børn får brug for hjælp.
Det må kunne genovervejes om det virkelig er nødvendigt med anlæg af en ny omfartsvej budgetteret til 60 millioner (som med garanti vil løbe over budget).
-
Høringssvar fra Landsforeningen Autisme Kreds Nordjylland
Det er med stor bekymring, at vi har læst oplægget til besparelser ved genåbning af budget 2023. Hele børne- ungeområdet er under pres og vi repræsenterer en af de grupper børn, unge og familier, som er særligt sårbare overfor de besparelser, der nu bliver fremlagt.
I forvejen børn og unge med autismespektrum forstyrrelser presset til det yderste i forhold til at fungere i de besparelser, der allerede er effektueret på dagstilbuds- og skoleområdet de seneste år i Rebild Kommune. Det betyder desværre en stigende grad af mistrivsel og ufrivilligt skolefravær. Det har ikke blot enorme personlige konsekvenser, men I høj grad også økonomiske konsekvenser for Rebild Kommune, som har oplevet at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste er eksploderet og steget med over 100% siden 2017. Det svarer til en stigning på 6,8 mio. kroner – Penge som i høj grad burde være brugt på forebyggelse og hjælp til børn og unge i mistrivsel.
Specialområdet i Rebild Kommune for ofte ”skylden” for at økonomien ikke hænger sammen – Måske skulle man kigge indad og se at mange års besparelser har været med til at udhule muligheden for at skabe en god folkeskole for alle kommunens børn.I Rebild Kommunes vision 2035 – Vi udvikler Rebild står der: ”Vi vil være på forkant. Vi tager det i opløbet og sætter tidligt ind. Den rettidige omhu kræver en ihærdig indsats, men betaler sig på den lange bane. Med forebyggelse kommer vi længst.” Som interesseorganisation oplever vi desværre, at det er det modsatte der sker i forslaget til genåbning af budget. Forebyggelsen stoppes for at spare udgifter her og nu. Vi er overbeviste om, at yderligere besparelser blot vil få lavinen til at rulle og sende endnu flere børn og familier i knæ, hvilket vil betyde Rebild Kommunens økonomi vil blive udfordret i en lang højere grad end tidligere.
En væsentlig faktor for at flere børn kan have muligheden for at blive en del af et udviklende fællesskab på almenskolen eller i et specialtilbud er personalets kompetencer. Den seneste analyse fra VIVE viser, at op til 50% af respondenterne (skolechefer, PPR-ledere, skoledere og lærere) vurderer, at der ikke er tilstrækkelige kompetencer på almenskolerne til at undervisning og støtte elever med socio-emotionelle udfordringer og særligt sårbare elever.
Ifølge Rebild kommunes dagtilbuds- og skoleanalyse udtaler personalet følgende:
- I gennemsnit vurderer medarbejderne slet ikke eller blot i nogen grad at have tilstrækkelig viden om diagnoser; ADHD, autisme, angst og socio-emotionelle vanskeligheder.
- 47% vurderer, at efteruddannelse og kurser bedst understøtter lærer og pædagoger i arbejdet med specialiserede indsatser.
- Medarbejderne oplever generelt ikke, at der er tid, økonomi eller hænder nok til arbejdet med inklusion og special pædagogik.
- 64% kan på deres skole genkende, at der ikke er mulighed for at understøtte alle børns potentiale.Når børnene, hvis de er heldige, får den hjælp de har brug for, er på ingen måde i rette tid. Forældre til børn med autisme har vidst det længe, men analysen fra de personer som arbejder i kommunens specialtilbud bekræfter dette. I analysens afsnit ”Spørgeskemaundersøgelse MED på specialområdet” står der: ”97% vurderer i nogen grad eller i høj grad, at nogle elever ikke visiteres rettidigt, dertil forklarer 69% procent af medarbejderne blandt andet, at manglende ressourcer og tid i almenområdet er årsag til dette”. 93% kan i nogen grad eller i høj grad genkende, at nogle elever i kommunen ikke visiteres til et tilstrækkeligt tilbud, hvilket 72% vurderer blandt andet skyldes de økonomiske konsekvenser, det har for distriktsskolen”.
I sparekataloget fremgår et forslag om nedsættelse af takster til specialtilbud og der anføres at en afledt konsekvens heraf vil være, at flere børn vil blive visiteret ud af kommunen. Hvor vil I visitere dem hen? Tidligere er de børn med autisme, der ikke har kunnet rummet i kommunen egne specialtilbud, blevet visiteret til Kollegievejens Skole i Aalborg. De modtager ikke længere børn, der ikke er fra Aalborg Kommune, da de selv har kapacitetsudfordringer. Husk nu at tænke beslutningerne til ende, før de træffes.
I Rebild Kommunes Handicapstrategi er en af målsætninger, at flere børn med handicap skal have folkeskolens afgangseksamen. Børn med autisme har forskellige forudsætninger i livet. Nogle har ikke mulighed for en fuld afgangseksamen, mens andre har forudsætningerne for at kunne få afgangseksamen - enten i almenskolen eller i specialregi. Sidstnævnte er desværre ikke en mulighed i Rebild Kommune, hvor det i AK-klassen kun er muligt at få en fuld afgangseksamen, hvis barnet har mulighed for, med støtte, at følge undervisningen i almenskolen. Det er et brud for folkeskoleloven og en falliterklæring for en kommune som Rebild, at børn med særlige forudsætninger afskrives muligheden for en afgangseksamen - nogle gange allerede inden de er startet i skole. Tro på børnenes potentiale i stedet for at spare deres muligheder væk.
Kære politikere. Imens I den ene dag taler om mere inklusion, sparer I med den anden hånd mulighederne i stykker. Alle taber på de fremsatte besparelser - børn, forældre, de ansatte og resten af samfundet, der på et tidspunkt skal betale for regningen for de besparelser der nu foretages.
-
Høringssvar fra Rebild Ungdomsskolebestyrelse vedr. delvis genåbning af budget 2023
Ungdomsskolebestyrelsen har på ekstraordinært møde 12/6-2023 behandlet høringsmaterialet med konsekvens for ungdomsskolen i forbindelse med genåbning af budget 2023 i Rebild Kommune.
1)
Bestyrelsen stiller sig undrende over for besparelsen på kr. 25.000,- (i 2023) på Læringslokomotivets foreslåede udvikling imod klasseforløb (RU:Boost). Af de til Kultur, Fritid- og Sundhedsudvalget fremsendte besparelsesforslag er det i teksten tydeliggjort, at besparelsen på kr. 25.000,- i 2023 dækker over udgifter til markedsføring, booking af lokaler etc. i forbindelse med afvikling/forberedelse af Læringslokomotivet primo 2024. Skal Læringslokomotivet afvikles i 2024 (som der efter udvalgets drøftelser er lagt op til) vil ungdomsskolen skulle afholde nævnte udgifter, og besparelsen vil således være at betragte som en rammebesparelse på ungdomsskolens budget, der vil medføre serviceforringelser på andre områder. Det ønsker bestyrelsen omstødt.
2)
Da Kultur, Fritid- og Sundhedsudvalget udelukkende har forholdt sig til Læringslokomotivet i forhold til indeværende budgetår, forbeholder ungdomsskolebestyrelsen sig retten til kort efter sommerferien at afdække folkeskolerne i Rebild Kommunes deltagelse (og egenbetaling) i Læringslokomotivet 2024. Behovet er fortsat stort hos forløbets målgruppe af unge, men finansieringsmodellen af forløbet med deltagerbetaling fra afgivne skoler kan betyde, at ungdomsskolen i denne særlige situation må tilpasse forløbet til den nuværende økonomiske virkelighed, der kan betyde færre ansøgere (grundet skolernes tilbageholdenhed). -
Som nylig tilflytter til Rebild Kommune er det frustrerende at læse hvilke besparelser på børne/unge området Rebild Kommune påtænker at implementere. Vi valgte for 3 år siden at flytte til kommunen, netop fordi Rebild brystede sig at være den oplagte kommune for børnefamilier. Det må jeg nu konstatere er langt fra tilfældet.
Flere lukkedage, kortere åbningstider osv kan jeg forstå, at man ser som en reel besparelsesmulighed - den giver gener for forældrene, men ikke vores børn. Til gengæld finder jeg det aldeles uacceptabelt at man påtænker at nedskære antallet af faguddannet personale eller lave indkøbsstop for udstyr og legetøj til (også nyopstartede) institutioner - dette rammer vores børn. I forvejen er vi udfordret på stabiliteten i dagligdagen i vores dagtilbud - medarbejdere stopper, bliver syge og de fraværende pædagoger erstattes i høj grad af uuddannede vikarer (det er vigtigt for mig at sige, at vi grundlæggende er glade for vores Børnehus, men æren for det bør tilskrives det lokale personale - og det på trods af de vilkår Rebild Kommune tilbyder dem). Udfordringen ligger, som jeg forstår det, i den meget lave tildeling vi i vores område (Støvring Syd) for pr barn. Samtidig med den væsentlige skævvridning der er i fordelingen af økonomi til ledelsesressourcer. Vi er i forvejen i bund - hvordan kan I overveje at skære yderligere?
Kære Rebild Kommune, jeg håber, at I finder jeres besparelser, men jeg håber inderligt, at I genovervejer jeres nuværende besparelsekatalog. Besparelser på dagtilbudsområdet er at tisse i bukserne for at holde sig varm - de børn i taber nu, bliver meget dyrere at samle op senere i forløbet.
-
Kære politikere.
I har valgt et erhverv som alle har en holdning til.
Det har JEG også..
I har hver især jeres hjerte sten som i fokusere på. Det er mig dog så uforstående at børn og unge ikke er højre på jeres liste når der skal kigges på budget og normeringer.
Hvorfor skal SÅ mange børn tælle for 0.7.
Hvorfor må mine små piger ikke tælles for hver deres indavid.
Hvorfor skal skoler proppes til bristepunktet
Hvorfor skal der være så meget Ufaglært personale som ikke kan tilse og fange børn med udfordringer.
Hvorfor skal bunden skrabes.
Hvorfor er dette ikke vigtigt.
Hvorfor skal vi ligge på den mest kedelige førsteplads på den økonomiske tildelings model.
Der det nødvendigt at bybillede der bedre ud i de fysiske rammer ind de indvendige.
Hvad fik jer til at gå ind i politik?? Tænker næsten det er fordi i vil være med til at gøre en forskel....
Så synes jeg i skal til at finde jeres gamle følelser tilbage og se på den grimme udvikling der er igang.
Mer vil ha Mer besparelser, skal IKKE findes her!! -
Det er trist at høre, at man endnu engang kigger på børne- og ungeområdet, når man skal spare penge i kommunen. Jeg troede simpelthen ikke, det var muligt at spare mere på det område. - Et område, hvor man efter min mening allerede har skåret helt ind til benet.
Hvis man vælger at fjerne klasselærertiden, hvem følger så op det enkelte barn i form af nødvendige møder og hvem tager snakken, når det er svært derhjemme eller i skolen? Hvem holder øje med det enkelte barn og klasse og hvem finder vores børn eller vi forældre støtte ved, når der er behov for ekstra samarbejde? Jeg har selv som forældre været glad for at vide, at der er én, der har det overordnede ansvar og overblik og jeg har aldrig været i tvivl om, at mine børn har haft det på samme måde.
Det har for nyligt været fremme i medierne, at danske skolebørn læser dårligere end nogensinde. Hvis vi skal vende denne udvikling, giver det ingen mening, at kommunen overvejer at lukke skolebiblioteker. Al forskning viser, at læselyst og gode læsefærdigheder bedst opnås gennem differentieret læseundervisning. Hvordan skal lærerne have mulighed for at differentiere læseundervisningen, hvis skolerne skal afvikle deres biblioteker?
Børn har brug for at møde, lytte og mærke bøger, og bøgerne skal være let tilgængelige.
Jeg tror desværre ikke I har været ude på skolerne og se, hvordan bibliotekerne bliver brugt af både børn og lærere.Fjerner man indskolingsmodellen, skærer man på inklusion, og gør man det, går det ikke kun ud over dem der har brug for støtte, det kommer til at gå ud over alle i en klasse. Undervisningen forringes, der er ikke tid til det enkelte barn, - særlige behov eller ej. Indskolingsmodellen er med til at give vores børn en god start på skolelivet. Og det er desværre et skoleliv, hvor der allerede nu ikke er givet mange midler til at løse inklusionsopgaven.
Med jeres bud på besparelser er jeg bange for, at vi taber vores børn på gulvet, vi giver dem ikke det tilbud de fortjener. - Tilbyder Rebild Kommune vores børn et sundt liv i en sund kommune? Det spørgsmål kan kun I svare på.
Hilsen Marie
-
BUPL Nordjyllands supplerende høringssvar.
-
Se vedhæftede fil
-
Det er mig ubegribeligt at man vil spare mere på vores børn og unge i Rebild kommune, som i forvejen er landets billigste folkeskoleelever. Der burde tilføres midler til området så man kan komme den stigende mistrivsel til livs, så vi kan give vores børn og unge den bedste start på livet. Regeringen har kæmpe overskud på budgettet, nogle af de penge burde lande ude i kommunerne der alle lider under budgettet der ikke hænger sammen.
-
Kære Rebild Kommune
Vi indgiver her vores høringssvar til jeres foreslåede besparrelser for næste budgetår. Mens vi har forståelse for den svære økonomiske situation kommunen befinder sig i, vil vi gerne påpege at en fjernelse af tilskudet til pasning af eget barn
a) vil give en større søgning mod et i forvejen presset pasningsmiljø,
b) vil hæmme Rebild Kommune som en attraktiv bosætningskommune, specielt i områderne øst for Skørping og
c) vil fjerne en mulighed for at genvinde kontrol, frihed, ro og tid i eget liv for flere pressede børnefamilier.I skriver i jeres begrundelse for forslaget, at børn som modtager tilskud ikke ville komme i pasning uagtet tilskuddet. Dette stemmer ikke overens med vores opfattelse og erfaring. Når vi kigger på vores medlemmer i Legestuen Spiren i 2022, er det 13 ud af 23 børn der starter i pasning efter endt tilskud. Af den årsag alene vil fjernelsen af tilskuddet også have en stor negativ indvirkning på det nuværende mangelfulde og pressede pasningsmiljø i Rebild Kommune. Først og fremmest vil en gruppe 0 til 2-årige børn starte i pasning, som for øjeblikket ikke er det. Dernæst vil disse børns ældre søskende, som også kan være passet hjemme (eller blot være i institition på deltid), få et nyt og større pasningsbehov.
Ydermere har vi oplevet en mindre andel af vores medlemmer som aktivt har valgt bopæl i Rebild Kommune, på grund af muligheden for tilskud til pasning af eget barn. Disse familier har ofte søgt til den østlige del af kommunen, og det har for dem været et plus i konkurrencen med andre prisvenlige boliger i eksempelvis den østlige del af Aalborg Kommune. Dette er ofte ressourcestærke familier som, tilskud til trods, udgør et plus for kommune og lokalmiljø.
Endeligt vil fjernelsen af tilskuddet være fjernelsen af en måde, hvorpå familier kan genvinde kontrol. I vores foreninger kommer der medlemmer som har brugt en periode med tilskud til pasning af eget barn til at komme på fogede efter dårlige oplevelser i institutioner, skoler eller jobmarkedet. Det at være sikret en indtægt, og samtidig ikke ligge kommunen til last da man opfører en ellers lige så dyr opgave, har været en kærkommen mulighed som ville være ærgerlig at fjerne.
Alt i alt håber vi, at I tager vores betragtninger med. Vi er bekymrede for, at det vil være til økonomisk såvel som menneskelig skade at fjerne tilskuddet til pasning af eget barn i Rebild Kommune.
Venlig hilsen
Bestyrelsen,
Foreningen Rødderne -
Høringssvar.
At lukke skoler og spare på børne og unge området, i den tro at det vil spare penge i Rebild Kommune, vil være som at tisse i bukserne - det varmer i kommunekassen et meget kort øjeblik, og derefter bliver det en glidebane med så langtrækkende konsekvenser, at det slet ikke giver mening, at det overhovedet bliver overvejet at spare.De små lokalsamfund der lige nu blomstrer og vokser, vil være dødsdømte uden skoler. Ingen vil lade deres børn bruge 2-4 timer på transport om dagen til en skole. Der vil komme friskoler, da Rebild Kommune er fyldt med ressource stærke mennesker, men det bliver IKKE billigere for Kommunen!
Børn og unge vil fortsætte den allerede bekymrende dårlige spiral med dårlig trivsel, flere vil få brug for hjælp og special tilbud - også ind i voksenlivet, det bliver IKKE billigere for kommunen!
En del vil flytte fra kommunen og mange vil undgå at flytte hertil, da velfærd og trivsel for vores børn er noget af det vigtigste ift valg af hvor vi bosætter os. Det bliver IKKE billigere for kommunen.
Vi beder jer, lad nu være med fylde ét hul, ved at grave et nyt der bliver så meget dybere, og i værste fald bundløs.
Vi er i forvejen den kommune der bruger færrest penge på vores skoler og dag tilbud.
Vi beder jer indse, at vi på dette område ikke kan spare mere, men istedet skal investere, så vi kan få vendt den triste udvikling der gambler med kommunens fremtid - vores børn og unge. -
Kære politikere,
I bærer et stort ansvar på jeres skuldre, og jeg ved at i skal træffe en mange valg - også valg som i ofte blive upopulære over at træffe.
MEN at lave yderligere besparelser på børne-unge området er ikke løsningen.
De børn som besparelserne rammer er også de børn, der gerne skulle vokse op til at blive sunde, raske, kloge og ikke mindst glade voksne.
Alt sammen noget, der vil gavne vores samfund.
MEN de bliver ingen af delene - jo…. nok voksne - men hvis deres vilkår yderligere bliver forringet igen og igen, så ser det sort ud med alt det andet.De voksne har ansvaret for faktisk også at være de voksne - og vi håber, så inderligt, at I vil træffe nogle voksne valg nu. Vi og i - skal tage os af vores børn i kommunen - de har ret til en meningsfuld hverdag med voksne, der har tid til dem, så de kan vokse op til at blive hele mennesker med en sund relationskompetence.
Det frie valg til at leve sit liv efter egen overbevisning ligger os meget på sinde.
Det frie valg er, at man reelt set kan vælge frit!
Om man vil hjemmepasse sine børn - med et begrænset tilskud 1 år.
Om man vil sende sine børn i privat pasning - med tilskud hele perioden op til 6 år.
Eller om man vil sende sine børn i offentlige institutioner - med tilskud hele perioden op til 6 år.Det frie valg giver os mulighed for at vælge, det der giver mening for netop den enkelte familie.
I det frie valg ligger hele meningen med livet, hvis man spørger nogen.
Hvorfor skal netop tilskuddet til pasning i eget hjem sættes i spil? Det er et relativt lille tilskud, og endda afgrænset til max et år pr. barn.Vælger i at fjerne hjemmepasser tilskuddet, så begrænser I det frie valg og fratager muligheden for en tryg start på familielivet.
Hjemmepasser tilskuddet har så mange fordele, der meget hurtigt opvejer den lille økonomiske andel i det store samlede budget.
Et barn, der hjemmepasset med tilskud, sparer jer for en institutionsplads i vuggestue/dagpleje. Rebild Kommunes intuitionens pladser er pt pressede - og de vil komme yderligere under pres, hvis i fjerne hjemmepasser tilskuddet. Ofte er der ældre søskende, der passes hjemme eller har deltidsplads i institution. Her sparer i også tilskud til pasning i institution.Som frivillige i foreningslivet, hvor jeg blandt andet er med til at drive en legestue for de 0-6 årlige, så ved jeg, hvor meget hjemmepasser tilskuddet betyder for mange familier.
Det er et lille åndehul, hvor man kan “få” mere tid med sit allerkæreste efter endt barsel. Tilskuddet er ikke stort, og det er ok, men det gør, at man med omtanke og økonomiske prioriteringer kan få en hverdag til at fungere, mens man tager sig af det allervigtigste - de børn man har sat i verden.
Vores børn betyder ALT - pas godt på dem - for i har en stor del af ansvaret for dem. Besparelserne må findes andetsteds end på børneområdet.
VORES BØRN ER FREMTIDEN!
Tak for jeres tid. -
Det er en meget svær opgave i står overfor, men med de besparelser i foreslår på børne/unge området, forringer i en allerede udsultet folkeskole, som på landsplan, men i særdeleshed i Rebild kommune er blevet udsultet over en lang årrække. Den KAN ikke tåle mere. De penge i sparer nu kommer til at give en kæmpe merudgift over de næste mange år. Bare se hvordan special området er eksploderet de sidste 10år. Det er et resultat af høje klassekoefficenter og mangel på overskud hos de lærer som skal tage sig af vores børn. Jeg har pt 3 børn på Karensmindeskolen og jeg får helt ondt i maven over at tænke på den skolegang de kan se frem til.
Håber virkelig at i bruger dette som en løftestang til at råbe meget højt længere op i systemet!! -
Det er så ualmindelig trist læsning at der skal skæres et sted som allerede er fuldstændig i knæ. Vores skoler tåler ikke mere udsultning. Vi skærer allerede i benet, som det er nu og skolerne tåler ikke mere og vil knække og vores børn er de største tabere i det økonomiske puslespil. Vores skoler er allerede Danmarks laveste finansierede og yderligere besparelser vil være direkte skadeligt for vores børn.
Jeg håber inderligt, at I finder løsninger, så vi kan skifte retning og se mod bedre tider og mere rimelig finansiering af skoleområdet. Det er simpelthen en ommer. -
Jeg synes vi før valget snakkede om der skulle en ekstra form for skole til Støvring, og nu snakker man besparelser på den helt store klinge til børn og unge!!!
Hvad er det der sker?
Jeg føler lidt at det som er vigtigt for mig som borger bliver en mindre del af det som jeg betaler skat til.
-
Vi skriver for at udtrykke vores bekymring vedrørende de foreslåede besparelser i børne- og ungebudgetterne. Som bekymret borgere og forældre, der værdsætter vigtigheden af at investere i vores kommunes børn og unge, ønsker vi at udtrykke vores stærke modstand mod disse planlagte besparelser. Børne- og ungeområdet er af afgørende betydning for vores kommune og dens fremtid. Det er vigtigt at anerkende, at investering i børne- og ungeområdet ikke kun er en udgift, men en langsigtet investering i vores kommune.
Vi har personligt mærket hvor svært det har været at finde plads til vores børn ved sygdom hos dagplejen, og hvis I lukker gæstehuset, kan vi da kun se hvordan denne udfordring vil blive endnu større i fremtiden!
Derudover er det dybt bekymrende at det foreslås at nedlægge indskolingsmodellen hvor i hvert fald de små klasser på bavnebakkeskolen er helt fyldt op. Vil der være nok personale til at varetage vores børn og sikre at de får en god skolegang?
Vi opfordrer derfor Rebild Kommune til at genoverveje besparelserne i børne- og ungebudgetterne. I stedet for at reducere midlerne på disse områder bør vi prioritere dem og sikre, at vores børn og unge får de nødvendige ressourcer til at blomstre og udvikle sig. -
Hermed vedhæftet
-
Hermed vedhæftet
-
Kære politikere nu er nok NOK!!
Kan I ikke se det er helt grotesk det her I har gang i?
Vi kan IKKE spare mere på skoleområdet i Rebild kommune uden at det vil få alvorlige konsekvenser for vores børns fremtid! Vi har ikke blot skåret ind til benet – vi er i fuld gang med at skære hele benet af! Så politikere i Rebild kommune I gambler med vores børn/unges trivsel/fremtid!!
tilflyttere bliver ikke ved med at komme til kommunen med det dårlige ry. -
Det vil på ingen måde være i orden at forringe vilkårene for børnene i Støvring, hverken på dagtilbudsområdet eller i skolen. Vi har børn som i dag er mindre værd kr/øre end andre børn i kommunen - det er ikke ok. Vores børn i skolerne har brug for en god skolegang med ressourcer til at håndtere inklusion, god forberedelse og arbejdsmiljø for lærerne, udvikling og støtte til både stærke og svage elever. Vis at I faktisk VIL ungendommen og ønsker at vi skal have en fremtid i Rebild kommune. Giv børnene de muligheder de fortjener.
-
Kære Politikere
Som far til to børn i indskolingen på Karensmindeskolen og et børnehavebarn, finder jeg de nye besparingsforslag som dyster læsning. Vi har allerede fået annonceret fra skolebestyrelsen, at 9. Klassernes lejrskole afskaffes, 6. Klasse kan ikke længere opføre deres traditionelle årlige musical, skilsmisse-grupperne afskaffes og lærerne får forringet deres arbejdshvilkår.
Således forsvinder megen af den type aktiviteter der binder klasserne sammen socialt, og som giver vigtigt indhold i hverdagen, noget at se frem til, især for de der enten er skoletrætte eller ikke klarer sig så godt fagligt. Ligeledes fjernes et godt tilbud for de børn som er ramt af skilsmisse hjemme, og som er et svært sted i deres opvækst.
I børnehaven er normeringerne for personalet allerede mange steder kritisk lave, og der er ikke meget overskud at give af for personalet. Yderligere besparelser dér virker uforsvarligt.Min familie flyttede til kommunen for fem år siden, og kender noget til
forholdene i nabokommunerne igennem vores arbejde.
Tilbuddet i Rebild kommune er allerede nu så hårdt beskåret, at et privat alternativ begynder at virke tillokkende.Med de i forvejen laveste tildelinger pr. barn på nationalt plan, virker det uholdbart at skulle skære mere på børne-unge-området. Jeg vil derfor kraftigt appellere til at man finder en anden løsning.
De bedste hilsner
Julius Simoni Leere -
Hermed høringssvar fra MED-udvalg og skolebestyrelse på Suldrup Skole
-
Vi har ikke råd til at spare yderligere på børn og unge området. Der bliver i forvejen brugt alt for få penge på vores børn. Yderligere besparelser kan få alvorlige konsekvenser for vores børn, både nu og i fremtiden.
-
Høringssvar til delvis åbning af budget 2023 Rebild Kommune
Under henvisning til “Høringsmateriale vedr. delvis åbning af budget 2023” sender vi fra Sektor MED Børne- og Ungeudvalget, medarbejdersiden, hermed vores input til ovennævnte høringsmateriale:
Som i vores tidligere høringssvar ser vi stadig og med større bekymring end tidligere på de besparelser, som Rebild Kommune vil pålægge børne- og ungeområdet, da Rebild Kommune i forvejen stadig er én af de kommuner, der tilfører færreste midler til området. Generelt er der en bekymring for den daglige drift i hele kommunen inden for alle faggrupper.
Dog går bekymringerne i særdeleshed på de konsekvenser, som de foreslåede besparelser kan føre med sig:
På nuværende tidspunkt foregår der i stor stil et kæmpe stykke forebyggende arbejde på skolerne og i institutionerne i samarbejde med PPR; men med det, som budgetforslaget lægger op til, frygter vi en forværring af det forebyggende arbejde. Her tænker vi især på omlægningen af klasselærertiden, hævelse af undervisningstiden, reduceringen i sparringen med PPR og stillinger i PPR, samt nedlæggelsen af fælles indsats. Hvordan hænger det sammen med kommunens børne- og ungepolitik?
På medarbejdersiden er der også en tydelig bekymring i forhold til arbejdsmiljøet. Kan vi risikere en stigning i antallet af langtidssygemeldinger? Vil der opstå en flugt fra lærere og pædagoger, samt vores ekspertise i PPR?
Ydermere kan vi heller ikke støtte op om en besparelse på indskolingsmodellen. Her samarbejder lærere og pædagoger om bedre trivsel og læring for børnene i 0. - 3. klasse. Dette giver mulighed for at se det enkelte barn i tide, sætte ind med pædagogiske tiltag, der kan understøtte barnets trivsel og læring gennem hele dagen. En besparelse på indskolingsmodellen vil derfor med garanti efterlade et behov for hjælp og støtte på anden vis i såvel skoleklasser som i forhold til enkelte elever. Flerfagligheden i samarbejdet mellem pædagoger og lærere er netop en styrke.
Nedsættelsen af takster i specialtilbud, frygter vi ligeledes vil øge risikoen for, at færre børn vil kunne rummes i specialtilbud.
Endvidere vil nedsættelsen af dagtilbuddenes åbningstider samt nedlæggelsen af skolebibliotekerne være yderligere serviceforringelser for borgerne.Afslutningsvis oplever vi en stor frustration og manglende forståelse for, at man som politiker blander sig i lærernes lokalaftale.
Med venlig hilsen
På vegne af
Sektor MED Børne- og ungeudvalget
Medarbejdersiden
Karin Møller Knudsen
Næstformand -
Kære Politikere.
Vi har den skønneste kommune, der ligger godt i naturen og giver nem adgang til motorvejen, hvor man hurtigt kan komme langt omkring for at komme på arbejde.
Men når jeg ser ind i fremtiden ser den godt nok sort ud - der skal spares for at sikre en ansvarlig økonomi, en stor og svær opgave I står overfor.Mistrivslen stiger samtidig med, der kigges på besparelser på de indsatser, der kan hjælpe børnene. I vil skrue ned for kvaliteten, pædagogikken, sikkerhedsnettet som skal gribe børnene og I vil skrue ned for livskvaliteten for de familier, der har et barn i mistrivsel. Konsekvenserne ved endnu en gang at skrue ned for økonomien til børn og unge er store, og vil koste jer dyrt på sigt, når børnene skal samles op igen og senere når de ikke kan være livsduelige voksne, der skal bidrage til samfundet.
I bliver nødt til at kigge hinanden i øjnene og overveje en ekstra gang, om det virkelig er dén strategi, som I vil vælge fremadrettet, for Rebild Kommune er bestemt ikke en familievenlig kommune - men det kan I sikre at den bliver!
Stop besparelserne på børne- og ungeområdet og lev op til det formål I selv har beskrevet: “Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens samfund. Rebild Kommunes børn og unge skal udvikles til demokratiske og livsduelige medborgere, der kan stå på egne ben, trives og kan håndtere, hvad livet bringer. ” Kilde: Børne- og ungepolitik, side 2, Rebild Kommune.
Med venlig hilsen
Louise Næser Lindequist, mor til to børn på hhv. 4 og 6 år. -
Landsbyrådets høringssvar
-
I denne tid, hvor selv frimærkekassen tilsyneladende støvsuges for evt. kontante midler, vil jeg gerne foreslå en besparelse på renovationen. I forbindelse med udskiftningen af vore affaldsbeholdere til nogle større, er vi gået fra en tømning hver 4. uge af beholderen til papir og plast/metal til nu en tømning hver 3. uge. Dette må selvsagt have betydet en merudgift. I takt med indgrebene for at minimere brugen af plast, må man formode, at denne fraktion af affaldet vil falde, så mit forslag er: Genindfør en tømning hver 4. uge, og brug den opnåede besparelse på nogle af de områder, f.eks. "udmatrikuleringen af offentlige veje", hvor den nuværende praksis tilsyneladende er i modstrid med bestemmelserne i Vejloven. Eller på genoptræning efter hospitalsbehandling.
Med venlig hilsen
-
Karensmindeskolens MED-udvalgs høringssvar på delvis genåbning af budget 2023.
-
Jeg anbefaler at man genbesøger matematikken for forslag vedr. lukning af gæstehus i Støvring Nord. Der bliver ikke hverken flere eller færre børn af at lukke gæstehuset, og ved overførsler af børn og normer til f.eks. vuggestue, vil udgiften være det samme - det må forventes at lokalerne fortsat benyttes i et eller andet omfang.
Dertil kommer administration af sygepasning af børn, hvilket kommer til at tage uforholdsmæssigt meget tid fra andre medarbejdere. -
Høringssvar på vegne af Forældrebestyrelsen, Tuen og Ravnkilde børnehave
-
15. juni 2023
Høringssvar fra Dagtilbuddene i Skørping vedrørende den delvise genåbning af budgetMed en ny børn og ungepolitik der beskriver, hvordan man i Rebild Kommune vil sikre børns trivsel og udvikling blandt andet gennem rettidig handling, er det ikke optimalt, at en delvis genåbning af dette års budget peger på så mange mulige forringelser for vores børn i dagtilbud og skole.
Det vil have konsekvenser for mange børn og vil betyde et endnu lavere serviceniveau for familier i kommunen.
En del forslag går ud på at fjerne eller reducere i den faglige sparring. Denne sparring og støtte kan vi ikke undvære i vores arbejde med børnene.
Vi er bekymret for, hvordan Rebild Kommune med den i forvejen meget lave tildeling pr. barn set i forhold til tildeling på landsplan, sikrer sig at hjælpe de mange børn, som har brug for ekstra støtte til at få en god start på livet.
Vi er bekymret for det øgede arbejdspres, der uvægerligt vil følge med de ansatte i dagtilbuddene, og det vil naturligvis have negativ effekt på rekrutteringsproblematikken.Diverse netværk afskaffes.
Forslag om nedlæggelse af netværk vil betyde, at vi mister en mulighed for sparring og vidensdeling. Dette vil betyde en forringelse i det samspil og pædagogiske tiltag, som vi kan tilbyde børnene i Rebild Kommunes dagtilbud. Vi har netop med Velfærdsaftalen oplevet gevinsten ved Plussumspil- en nøgle til udvikling af kompetencer, refleksionsniveau og trivsel samt arbejdsglæde.Reducering af PPR.
I Rebild Kommune er der kraftig stigende børnetal som en naturlig følge af, at der udstykkes grunde og nye familier flytter til. Der vil dermed naturligt også være et stigende behov for et velfungerende PPR. Flere børn der har brug for ekstra hjælp for at trives og udvikles.
Det er ikke barnets tarv at skulle vente på hjælp, hvilket uvægerligt vil ske, hvis der reduceres i PPR.
Det vil lægge et øget pres på vores pædagogiske arbejde i en forvejen presset arbejdsdag.
Vi vil stå i situationer, hvor vi kommer til at mangle den kompetente sparring, som vi får fra PPR.Trække PPR ud af FI:
I Dagtilbuddene i Skørping har både børn, forældre og personale stort udbytte af, at PPR er med som deltager i FI teamet, og at vi kan få sparring og vejledning af pædagogiske konsulenter, når noget er svært for et barn eller en familie. Forældre, der har arbejdet sammen med FI team fortæller, om teamets betydning for familien og dermed barnets trivsel. Vi som pædagogisk personale oplever, at det er vigtigt for at kvalificere vores arbejde med børn og forældre, at vi har mulighed for at sparre med de fagpersoner, der er i PPR. Så for at sikre trivsel og en tidlig indsats for børn og deres familier, er det vigtigt, at PPR ikke trækkes ud af FI. Fælles Indsats er en forebyggende instans, og der må forventes øget pres på PPR i form af øget antal af samarbejdsaftaler, hvis FI nedlægges.Ophør af puljen af Fremtidens dagtilbud.
I forvejen en lille pulje, men ophør af puljen vil også begrænse vores muligheder for faglig og udviklende sparring og uddannelse. Vi har brug for løbende at sikre os uddannelse og faglig udvikling i dagtilbuddene.Ændring af åbningstid og ændring af lukkedage 23. december.
To serviceforringelser for børnefamilier i Rebild kommune med forventet gennemslag først i 2024, så vi ser ingen grund til at disse forringelser skal medtages som mulige besparelser i den delvise genåbning af budget 2023. Denne genåbning sker jo for at redde budget 2023.Reducering af tildeling af “øvrige” til vuggestuer.
Det vil åbenlyst være en serviceforringelse for vuggestuebørn, hvis der reduceres i tildelingen til vuggestuebørnene. Som der står beskrevet, så vil det give færre muligheder for udflugter, indkøb af legetøj og beskæftigelsesmaterialer. Den større tildeling til vuggestuen er helt på sin plads, da der er et helt andet behov for særlige materialer, inventar, hjælpemidler osv. end der er i børnehaven. Vi vurderer, at det vil betyde en reducering på min. 50.000 kr. for en vuggestue med 20 børn- og dermed en klar forringelse af muligheden for at arbejde imod de triste resultater, den nationale undersøgelse af kvaliteten i danske daginstitutioner for 0-2 årige for nylig har frembragt.Nedlæggelse af gæstehuset i Kronhjorten.
Nedlæggelse af gæstehuset vil have fatale konsekvenser for Dagplejen - i sidste ende kan det blive starten på en afvikling af Dagplejen i Skørping:
Da det er svært at rekruttere dagplejere, har flere dagplejere 5 børn og dermed ikke mulighed for at modtage gæstebørn i tilfælde af kollegers sygdom og/eller ferie. Gæstehuset er derfor eneste mulighed for at opretholde pasningsgarantien.
Gæstehuset giver forældrene mulighed for at få deres barn passet samme sted under en længere sygemelding hos deres dagplejer. Alternativt vil de ofte opleve 2-3 forskellige steder, hvilket vil opleves som en kraftig serviceforringelse og ikke mindst et incitament til at søge vuggestue ved først givne lejlighed.
Uden mulighed for at sende sine dagplejebørn i gæstehuset, vil vi se, at dagplejerne vil opleve en forringelse i arbejdsmiljøet (dårlig samvittighed ved sygdom/ ønske om ferie, opleve forældres frustration over at skulle aflevere deres barn i forskellige distrikter osv.).. vilkår som vil gøre det endnu sværere at rekruttere dagplejere, samt allerede ansatte dagplejere der vil søge andet arbejde med bedre arbejdsvilkår.
Alt i alt en uholdbar situation, som næppe vil give den ønskede økonomiske besparelse, da afviklingen af dagplejen vil få behovet for inst. pladser til at stige. Da dagplejen er billigere i drift og hurtigere at regulere ved svingende efterspørgsel på småbørnspladser, vil det være en helt utrolig kortsigtet handling at foretage (lukning af gæstehuset).Vi bruger gæstehuset, når der er sygdom og når der skal afholdes fri/ ferie. Derudover bruger vi også gæstehuset til fx når en dagplejer skal deltage i MED møder og til fx læge eller tandlæge, da vi med vores lange arbejdstider har meget lidt mulighed for at nå deres åbningstider.
Punktet "Afskaffe tilskud til hjemmepassere" kan resultere i et endnu større pres på børneområdet end det allerede gør. Forældre vil ikke længere have økonomisk mulighed for dette, og børnene vil skulle ud i de dagtilbud, der allerede er overbelagte med lang venteliste. En mulighed der allerede er nævnt at kommunen, er så at deres barn kan komme i pasning i en anden by i kommunen, og det vil igen udfordre forældrene.
I et dagpleje- og barneperspektiv vil en konstant overbelægning og skiftende gæstebørn også medvirke til et uforudsigeligt og stressende miljø. Børn har brug for rammer og forudsigelighed. Det faktum, at de kommer i gæstepleje eller får besøg af et gæstebarn vil ikke påvirke hverdagen, når det er en gang imellem, men sker det ofte vil forudsigeligheden og rammerne ikke være tilstrækkelige. Det kan på sigt skabe utrygge børn, og påvirke dagplejers arbejdsmiljø.
Nedlæggelse af eller reduktion af indskolingsmodellen.
I høringsmaterialet beskrives ret præcist konsekvenserne af nedlæggelse eller reduktion af indskolingsmodellen.
At der gives ringere mulighed for at arbejde med inklusion, tidlig og forebyggende indsats
Og at dette kan øge antallet af børn der har brug for støtte eller specialundervisning.Er det den vej man i Rebild Kommune vil gå med vores folkeskole? Ingen er vel i tvivl om, hvad en god skolestart med rette hjælp betyder for et barns udvikling, trivsel og læring?
Med Udvalget i Dagtilbuddene i Skørping
Sascha Skjødt Rasmussen Medarbejderrepræsentant for dagplejerne
Line Nilsson AMR i Skovtrolden/Skovpavillionen
Sine Langg Thomsen AMR i 100 m Skoven og for dagplejen i Skørping
Katrine Risborg Berggren AMR i Skovbjørnen
Camilla Frølund Terp Konstitueret dagtilbudsleder
Heidi Vorup Andersen Tillidsrepræsentant for FOA i daginst. i Skørping
Marianne Pørtner Tillidsrepræsentant for BUPL -
Høringssvar
-
Høringssvar vedhæftet fra medarbejdersiden i SektorMED.
-
Høringssvar ang. besparelser på børn- og ungeområdet juni 2023
Man taber helt pusten bare ved at tænke på, hvordan man skal starte med at skrive et høringssvar. Der er så mange punkter på sparekatalogets forslag om de økonomiske aspekter i Rebild Kommune, at man bliver helt svedt af at tænke på vores børns fremtid i Rebild Kommune.
Som forældreråd i en 2. klasse på Karensmindeskolen, kan vi allerede nu se hvilke konsekvenser besparelserne kommer til at give i indskolingen:Nedlæggelse af eller reduktion i indskolingsmodel:
Der er børn, der har brug for ekstra tryghed i klasserne. Hvis disse elever fratages deres trygge favn og den stabilitet, som pædagogisk personale giver, vil der opstå uro i klassen og læreren skal bruge tid på at få ro i klassen i stedet for at lære fra sig. Det giver i sidste ende dårlige målinger - både i trivsel, men skam også i langt dårligere i de nationale tests. Lige nu er skolerne i Støvring så presset af antallet af elever i indskolingen, at det ikke er set før, at der er flere end bare tre spor på hver årgang. Og stigningen i antallet af børn fortsætter op mod himlen hen over de næste mange, mange år. Så at fratage de børn der har brug for tryghed og stabilitet tidligt - tidlig indsats - vil helt sikkert komme til udtryk økonomisk på et andet tidspunkt i barnets liv. Der er forsket på dette område, så det kan ikke siges højt nok, tidlig indsats, tidlig indsats og tidlig indsats.Ændret åbningstid i SFO:
Hvordan vil I tilrettelægge vagtplaneringen så der er nok personale, herunder pædagoger, til at være der for alle tilmeldte børn i hele SFO’s åbningstid? I vil ramme normeringen i hele åbningstiden. I ved at der er pres på bemandingen i ydertimerne, så det at ændre åbningstiden vil betyde at der kommer flere børn i ydertimerne, hvilket giver et endnu større pres på bemandingen. I skal tænke på at jo færre åbningstimer der er i SFO, jo større er presset med antallet af børn. Hvis åbningstiden skal ændres, skal I først arbejde på at nedsætte forældrenes 37+ timers arbejdsuge.Fastlagte sparringer med skoler og dagtilbud afskaffes:
Det kan gøres meget kort: Børnene bliver simpelthen tabt på gulvet, inden de overhovedet når at træde over dørtrinet på deres første skoledag - i hele deres liv! Virkelig forfærdeligt scenarie.Vi kan skrive en kæmpe stor roman om hvorfor det er så dårligt at lade sparekniven gå ud over vores ALLE SAMMENS børn - også denne gang. Inderst inde ved I, jer der sidder i byrådet, godt hvor sparekniven kommer til at gøre allermest ondt - nemlig vores ALLE SAMMENS fremtid, også for jer der sidder i byrådet. Spørgsmålet er bare om byrådet synes at børnene i Rebild Kommune skal være de dårligste eller de bedste - især i de nationale tests? - Heraf hvordan vil byrådet i Rebild Kommune garantere at borgerne i kommunen får det bedste af det bedste - “Sammen udvikler vi Rebild” - slogan på Rebild Kommunes forside !?! Lige nu er I ved at afvikle kvaliteten og øge serviceforringelsen i Rebild Kommunes folkeskoler. Pt synes sloganet at være: “Sammen afvikler vi Rebild”.
Vh forældrerådet i 2.a, Karensmindeskolen
-
Rebild Ældreråds høringssvar vedrørende ”Delvis genåbning af Budget 2023” på Sundgedsområdet.
Forkorte genoptræningsforløb.
Svar: Nedskæringer vil medføre længere sygdomsforløb og eventuelt større plejebehov. Hvis nedskæringerne gennemføres, er det vigtigt, at der foretages individuelle vurderinger for den enkelte borgers forløb.Udgiftsloft på vederlagsfrifysioterapi.
Svar: Nedsættelse af udgiftsloftet vil forringe behandlingsmulighederne for en gruppe mennesker, som er meget afhængig af at modtage fysioterapi for at opretholde livskvalitet og mobilitet. Også her er det meget vigtigt, at der vurderes individuelt, så de mest behandlingskrævende tilgodeses mest muligt. -
Høringssvar vedlagt
-
vedhæftet fil
-
Vores høringssvar svarer til referatet fra ekstraordinært møde den 15. juni 2023. Se vedhæftede.
-
Uvirkeligt at læse I vil forringe vilkårene for vores børn yderligere. Rebild er allerede langt under middel... måske der bare skal en label på byskiltet; uegnet for unge under 16 år ?!!
Vælg nu børnene og de unge - vores fremtid - TIL!!
-
Høringssvar fra MED på Sortebakkeskolen
-
Høringssvar fremsendes på vegne af Forældrebestyrelsen for dagtilbudsområde Støvring Nord.
Det er sørgelig læsning! Havde vi tilbage i 2019, da vi valgte at bosætte os i skønne ØH, vidst hvordan rebild kommune prioriterer deres penge og resurser på børne og unge området, så havde vi aldrig valgt rebild kommune og tanken om, hvorvidt vi skal blive boende i kommunen, er da bestemt noget vi overvejer med tre børn der skal igennem det meget ringe "system"...