Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Børnehaven Skovhuset er blevet udvidet med en større til- og ombygning af den eksisterende daginstitution.


Der blev indstillet 3 scenarier, hvor scenarie 1 blev valgt.

Dette omfattede:

- særskilt legeniche, udetoilet med adgang både fra legeplads og fra gangområde.

- der skabes store aktivitetsrum med særskilte garderober med eget vindfang.

- eksisterende personaleområde er blevet omdannet til børnetoilet og større aktivitetsrum.

- i den nordlige fløj er der etableret personalefaciliteter, med forberedelse, stort personalerum, lederkontor med adgang direkte fra alrum.

- køkkenet er blevet udvidet som en del af alrummet og i den nordlige fløjs eksisterende toiletter.

- rengøring/vaskerum udvides samt etablering separat depot/kopi rum tæt på forberedelse og personalerum.

- der er blevet etableret nye garderober til pædagogerne samt nyt toilet/bad.

Derudover blev hele tagkonstruktionen i den eksisterende midterbygning indeholdende fællesrum også besluttet udskiftet i sammenhæng med projektet.


Omfanget af udvidelse og tilbygning, som betød en øget kapacitet på 30 børnehavepladser til samlet 90 pladser, samt udskiftning af tagkonstruktion blev besluttet på Børne- og Familieudvalgsmødet d. 5. december 2018, og den samlede finansiering blev godkendt på byrådsmødet d. 20. december 2018.


Projektet havde en samlet budgetramme på 7,225 mio. kr., men for at kunne imødekomme både scenarie 1 og tagudskiftningen blev der tilført 3,75 mio. kr. ved omprioritering af midler fra moderniseringsplanspuljen for daginstitutioner. Det samlede budget inden licitation var derfor 10,975 mio. kr.


Der blev afholdt licitation d. 27. maj 2019, og kontraheret i juli 2019. Anlægsarbejdet er udført i fagentrepriser i perioden august 2019 - juni 2020 med tilknytning af Norconsult som totalrådgiver.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalget og Byråd anbefaler:

- at godkende byggeregnskabet.

- at overskuddet på 1.959 kr. tilføres kommunekassen.

Resume

Det endelige byggeregnskab for om- og tilbygning i Børnehaven Skovhuset indstilles til godkendelse.


Forvaltningen indstiller, at byggeregnskabet godkendes og overskydende midler, svarende til 1.959 kr., tilføres kommunekassen.

For at imødekomme budgetbehov for det valgte scenarie, blev der inden udbud tilført 3,75 mio. kr. fra Børne- og Familieudvalgets egen ramme, og det lille overskud skyldes en ret præcis vurdering af niveauet til uforudsete udgifter.

Text

Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet.  

Sagsfremstilling

Jfr. den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen afgives til kommunen senest medio august, hvorefter Byrådet efter behandling skal oversende den til tilsynsmyndigheden med dertilhørende bemærkninger.


Rebild Kommune har modtaget revisionsberetningen den 26. juni 2023. I henhold til den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen sendes til Byrådet senest 7 dage efter modtagelsen, hvilket er sket ved at beretningen er sendt på mail til Byrådet den 3. juli 2023.


Den overordnede konklusion i revisionsberetning nr. 18 vedrørende årsregnskabet for 2022, som fremgår af revisionspåtegninger, er:


"Vi har revideret årsregnskabet
for Rebild for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022, jf. siderne 4-11, 56-69, 81-95 i kommunens "Regnskab 2022".


Den reviderede del af årsregnskabet omfatter regnskabsopgørelse, balance, obligatoriske oversigter, anvendt regnskabspraksis og noter med følgende hovedtal:

  • Resultat af ordinær driftsvirksomhed på 35,8 mio. kr.
  • Resultat af det skattefinansierede område på -28,5 mio. kr.
  • Resultat af forsyningsvirksomheder på 2,9 mio. kr.
  • Aktiver i alt på 1.533,7 mio. kr.
  • Egenkapital i alt på -681,0 mio. kr.


Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse nr. 1051 af 15. oktober 2019 om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv. (i det følgende kaldet "Regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen") og § 2 stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1265 af 9. september 2022 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Indenrigs- og Boligministeriets ressortområder (i det følgende kaldet "Refusionsbekendtgørelsen").


Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med de kommunale regnskabsregler."


Der er i revisionen ikke fremkommet bemærkninger som skal behandles af Byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden.


I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har revisionen bl.a. gennemgået følgende: Årsregnskabets opbygning og indhold, budget- og bevillingskontrol, tilskud, udligning og skatter, refusion af købsmoms, lønninger og vederlag, anlægsvirksomhed, forsyningsområdet, indberetning til Forsyningssekretariatet, Energitilsynet mv., balancen, materielle og finansielle anlægsaktiver, omsætningsaktiver, hensatte forpligtelser, gæld, eventualposter og lånoptagelse. På alle områder konkluderer revisionen, at Rebild Kommune agerer i henhold til gældende regler, samt at der i al væsentlighed er fornuftige kontroller og forretningsgange. I årsregnskabet mangler der en regnskabsnote, som angiver de refusionsindtægter som kommunen har oppebåret, samt kommunens udgifter til medfinansiering i regnskabsåret fordelt på de finanskonti, hvor udgiften for de relevante ministerier optræder. Noten her ingen indflydelse på det aflagte regnskab og balance - noten er vedhæftet som bilag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget, Økonomiudvalg og Byråd tager revisionsberetning nr. 18 og revisionspåtegningen til efterretning.


Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet i henhold til den kommunale styrelseslov §45, stk 2, godkender årsregnskabet for 2022 endeligt inklusiv regnskabsnote vedrørende statsrefusion.


Forvaltningen indstiller, at Byrådet oversender beretning og protokol til de respektive tilsynsmyndigheder uden yderligere bemærkninger.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 15. august 2023, pkt. 61:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 15. august 2023, pkt. 70:

Taget til efterretning.

Resume

Rebild Kommune har, ifølge lov om kommunernes styrelse, modtaget revisionsberetning nr. 18 vedrørende årsregnskabet for 2022, samt den uafhængige revisors revisionspåtegning. Beretning nr. 18 og revisionspåtegningen vedlægges som bilag.

Text

Beskæftigelsesudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritid- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0