Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

De stigende priser på driftsarbejder holdes indenfor driftsbudgettet. Hvis prisstigninger bliver permanente, bør der tilføres midler til driftkonto for at kunne opretholde service og kvalitet.

De stigende priser på anlægsarbejder vil kunne medføre behov for tillægsbevillinger, for at projekter kan realiseres. Disse fremlægges særskilt.

På baggrund af den nuværende situation i Europa med stigende priser på bl.a. på brændstof, gas og stål, oplever forvaltningen store prisstigninger på drifts- og anlægsarbejder indenfor vejområdet.

Driftsarbejder

Asfalt

Rammeaftale på asfaltslidlag forventes at stige 15-20 % i indeksregulering.

Tømning af vejbrønde (Udbud i 2022)

Prisstigning på gennemsnit 51% sammenlignet med priser for 2020. Det er enhedsprisen pr. tømt vejbrønd på veje og stier, der er steget.

Gadefejning (udbudt i 2022)

Prisstigning på gennemsnitlig 56 % sammenlignet med priser for 2020. Det er enhedsprisen pr. kilometer veje og stier, der fejes.

Betonvarer - Belægningssten og kantsten

En leverandør på betonvarer varslede i oktober 2021 en prisstigning på 6-8% gældende pr. 1. januar 2022. Der er varslet endnu en prisstigning på yderligere 8 % gældende fra 1. juli 2022. Dette medfører, at reparationer af fortove og nyanlæg af fortove stiger i pris.

Brøndgods

Et komplet brøndsæt med rist og karm er pt. steget med 25 %. Vi forventer, at der skal udskiftes ca. 80 brøndsæt i forbindelse med nye slidlagsarbejder. Der kan også være udskiftning af brønde og karme, som registreres defekte under udførelse af tømning af vejbrønde. Merudgiften på baggrund af den nuværende stigning anslås til at være kr. 32.000. Generelt er stålpriserne kraftigt stigende, og derfor kan vi forvente yderligere stigninger.

Konsekvenser

De stigende priser på driftsarbejder holdes indenfor driftsbudgettet. Det betyder dog, at forvaltningen er nødt til at omprioritere arbejder indenfor den almindelig daglige drift herunder bla. at udskyde eller nedprioritere genmarkering af vejstriber og vedligeholdelse af rabatter og grøfter. Stigende udgifter til drift vil således få betydning for standen på veje og fortove samt borgernes oplevelse af vedligehold og service. Dårligere vedligehold af rabatter og grøfter kan få konsekvenser for vejafvandingen og dermed få betydning i forhold til vejes stand og levetid.

Anlægsarbejder

Der har i 2022 været afholdt 3 licitationer på anlægsarbejder inden for vejområdet - byggemodning Torsdal i Nørager, Signalregulering i Støvring og byggemodning af Råbjergvej i Sørup. Licitationerne viser en generel stigning i enhedspriserne på bl.a. asfalt, betonvarer og kloakledninger, der ligger mellem 25 - 50 %

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at orienteringen tages til efterretning

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

I budgetaftale 2022-2025 var partierne enige om at indstille til forvaltningen, at det fremover indgår som en naturlig del af den indledningsvise dialog med udstykkeren af større udviklingsprojekter, hvordan projektet samordnes med den infrastruktur, som vil være en naturlig følge af projektet.

På baggrund af dette har forvaltningen fået udarbejdet et notat om, hvilke muligheder, der er for Rebild Kommune til at sikre bygherres (med)finansiering af fysiske infrastruktur anlæg i forbindelse med byudvikling.

I notatet peges på følgende muligheder:

• Planlovens kriterier for anvendelse af udbygningsaftaler
• Vejbidrag og vilkår ved adgangstilladelser jf. vejloven
• Frivillige aftaler
• Andre muligheder

Udbygningsaftaler

Udbygningsaftaler kan som udgangspunkt kun indgås med grundejere. Der er tale om frivillige udbygningsaftaler, og opfordringen skal komme fra grundejerne. Det kan således ikke være et krav forvaltningen stiller i forbindelse med vedtagelse af ny planlægning.

Det er en forudsætning for at indgå udbygningsaftaler, at det er i forbindelse med et ønske fra grundejer om bedre kvalitet i byrum/infrastruktur, fremrykning af planlægningen i forhold til kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller for at ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af gældende planlægning. Der kan således ikke indgås en udbygningsaftale, hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt.

Udbygningsaftaler kan indgås i forbindelse med ny lokalplanlægning og kan kun indgås for fysiske infrastrukturanlæg som kan omfatte vejanlæg, stier, broer, stoppesteder, kanaler, vådområder, udbygning af eksisterende anlæg, områder til ophold, parker, torve samt øvrigt teknisk infrastruktur.

Det er en kommunal opgave at foretage de fornødne investeringer i forbindelse med udbygning af infrastruktur, dvs. det som ifølge det gældende plangrundlag ellers ville påhvile kommunen at finansiere. Planlovens mulighed for udbygningsaftaler (§ 21b) ændrer ikke på dette.

Udbygningsaftalens indhold skal fremgå af lokalplanens redegørelse. Redegørelsen skal indeholde beskrivelse af, hvordan lokalplanforslagets indhold og udformning af bestemmelser har sammenhæng med aftalen. Kravet gælder i alle tilfælde, hvor en lokalplanbestemmelse er udformet, fordi der foreligger et ønske om at lave en udbygningsaftale. Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres.

Vejloven

Vejloven giver mulighed for, at grundejere (der grænser til eller kommer til at grænse til offentlig vej, og som har vejret) helt eller delvist kan pålægges at finansiere nye veje/stier eller udvidelse/ombygning af eksisterende. Det er en grundlæggende forudsætning for anvendelsen af bestemmelserne, at det pågældende område ligger i byzone eller har bymæssigt karakter. Ejendommene kan pålægges at betale udgifterne til anlæg af nye offentlige veje og udvidelse af befæstede arealer af eksisterende offentlige veje. Brugen af pålæg af vejbidrag kræver som udgangspunkt politisk godkendelse, og der skal gennemføres en høring af berørte grundejere i mindst 4 uger, inden den endelige beslutning kan træffes

I forbindelse med tilladelse til etablering af nye vejadgange giver vejloven hjemmel til at lade de(n) grundejer(e), der tildeles en adgang, afholde omkostninger til ”tilpasning” af eksisterende infrastruktur i forbindelse med ejendommens adgang til offentlig vej. Det kan fx. være etablering af lysregulering, rundkørsel eller ombygninger af vejen med helleanlæg eller lign.

Frivillige aftaler

Der er mulighed for, at kommunen kan indgå frivillige aftaler med bygherre uden lovgrundlag. Derfor vil parterne befinde sig i en juridisk gråzone, hvor rammerne for indgåelse af aftalerne er præget af uklarhed og manglende offentlighed.

Kommunen må sikre sig, at den i den konkrete aftale holder sig inden for rammerne af kommunalfuldmagten og lovgivningen i øvrigt. Generelt gælder bl.a., at kommuners adgang til at foretage økonomiske dispositioner er underlagt krav om kommunal interesse og økonomisk forsvarlighed. Samtidig skal det sikres, at der ikke sker forskelsbehandling.

Det er kun under helt bestemte omstændigheder, som defineret i planloven bestemmelser om udbygningsaftaler, at det klart kan lade sig gøre at indgå aftaler mellem kommune og private om betaling for infrastruktur og planlægning herfor.

Som et alternativ til pålæg af vejbidrag, kan der anvendes privatretlige (frivillige) aftaler, hvorigennem de respektive lodsejere tiltræder en aftalt fordeling af anlægsudgifterne. Privatretlige aftaler giver mulighed for, at det eksempelvis kun er ejendomsudviklere, som skal i gang med at udvikle ejendomme, der betaler vejbidraget, så det ikke pålægges ejendomme, der ikke har foranlediget i vejprojektet – f.eks. tilgrænsende parcelhuskvarterer, der allerede har tilstrækkelige adgangsforhold.

Andre muligheder

Rådgiver har desuden i notatet beskrevet en del om OPP. Dette belyses ikke yderligere i denne sag, da det ikke vedrører infrastruktur.

Infrastruktur og planlægning

Forvaltningen vil i den indledende fase af en lokalplanproces vurdere, om der er behov for et nærmere analyse af de trafikale forhold samt om der er behov for udbygning af infrastruktur som fx. etablering af cykelstier langs offentlig vej eller ombygning af eksisterende veje. I så fald vil det blive undersøgt, om udgifter til stien kan afholdes af grundejer med hjemmel i vejlovens bestemmelser om vejbidrag, eller om stien eller ombygningen af vejen skal indgå ved budgetlægning.

Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt, at hvis en udstykning eller bebyggelse er i overensstemmelse med kommuneplanen, så skal kommunen snarest- og jf. praksis inden for et år - offentliggøre et forslag til en lokalplan, uanset om der i budgettet er afsat midler til den nødvendige infrastruktur. Hvis der er tale om stier og veje inden for området, så kan disse kræves etableret som forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse. Men hvis der er tale om større offentlige infrastrukturanlæg, så bør kommuneplanlægning og budgetlægning koordineres, så det sikres, at områderne ikke kan planlægges, før der er midler til den nødvendige infrastruktur.