Siden 2007 er der hvert 4. år gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i samarbejde med regionen og de nordjyske kommuner. Siden 2017 er der udarbejdet en nordjysk børne- og ungeprofil, og det er dermed første gang, at der kan siges noget om udviklingen. Børnesundhedsprofilen for Rebild Kommune 2021 er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag. Årstallet skyldes, at data er indsamlet i 2021, men rapporten udkom først i marts 2022. Dermed skal der tages forbehold for, at data er indsamlet under en coronapandemien. Den 24. august 2022 afholdes en regional konference, der sætter fokus på de nordjyske resultater og i den forbindelse offentliggøres de regionale data.

I Rebild Kommune er det lykkes at få en fin svarprocent og dermed valide data. Svarprocenten for 5. klasserne var 65% og for 8. klasse 77%.

Pjecen, vedlagt som bilag, præsenterer de centrale resultater af undersøgelsen. Resultaterne viser de sundhedsmæssige udfordringer og kaster lys over, hvor kommunen skal sætte ind. Resultaterne viser blandt andet, at langt de fleste børn og unge trives, er aktive og har det godt.

Der er også tendenser, som vi skal være opmærksomme på.

Udviklingen viser, at flere sover for lidt i forhold til, hvad det anbefales.

En del børn og unge føler tit eller meget tid at have meget at se til.

En del føler sig ensomme

Færre børn og unge bevæger sig hver dag eller næsten hver dag i et omfang, der gør dem forpustede.

Byrådets vision er at skabe et aktivt liv - sammen. Der arbejdes løbende for at få mere bevægelse ind i hverdagen hos alle børn og unge. Børn og unges trivsel har høj prioritet, og kommunen har derfor de seneste år haft et målrettet fokus på særlige sundhedsindsatser for børn og unge. Eksempelvis i form af screeninger af børn i 2 måneders alderen, Fælles Indsats er udvidet til også at gælde skolerne, tilbud om anonym ungerådgivning, angstbehandlinger, en styrket SSP-indsats og stort fokus på udviklende fællesskaber i dagtilbud og skole. Ser man på udviklingen i forhold til den forrige profil, så er det de samme tendenser og udfordringer, der går igen, og profilen viser, at der stadig er udfordringer at arbejde med.

Børnesundhedsprofilen skal anvendes som et redskab, der kan benyttes tværgående af sundhedsplejen, skolerne og andre relevante fagpersoner, både i forhold til nye indsatser, men også i forhold til udvikling af eksisterende tilbud. Resultaterne skal nærlæses og bruges lokalt på de enkelte skoler, i tværgående samarbejder og til at sætte en politisk retning.

Med formålet at gøre data til genstand for handling og arbejde målrettet med børn og unges sundhed og trivsel, er der nedsat en styre- og arbejdsgruppe med bred repræsentation af udvalgte fagpersoner fra Center Børn og Unge og Center Sundhed, Kultur og Fritid, der skal kvalificere det tværfaglige og tværkommunale samarbejde med afsæt i data. Herudover også med fokus på at vurdere behovet for strategiske perspektiver på baggrund af de fremkommende data, fx indskrivelse af fokusområder i centerkontrakter eller reviderede politikker.

Arbejdsgruppen har dels beskæftiget sig med data på et overordnet metaplan, før Børnesundhedsprofilen forelå, i forhold til at blive skarpere på, hvordan der kan arbejdes mere meningsfuldt med data generelt, og med henblik på at data anvendes som et centralt arbejdsredskab til udvikling af praksis. Arbejdsgruppen har dernæst tilrettelagt en temaworkshop sidst i maj med afsæt i data fra Børnesundhedsprofilen. Relevante fagpersoner på tværs af centre samt unge fra hhv. Fælleselevrådet og Ungerådet er inviteret til at drøfte aktuelle børne- og ungetendenser i Rebild Kommune og sammen nytænke tværgående indsatser, som kan bidrage til at løfte børn og unges sundhed og trivsel. Udbyttet af workshoppen skal samles i nogle anbefalinger til det videre arbejde med børn og unges sundhed og trivsel. Anbefalinger præsenteres til BFU og KFSU.

Data indsamles fremover hvert år via platformen BørnUngeLiv, som kan benyttes på tværs af de forskellige fagområder. Arbejdet med børn og unges sundhed og trivsel kan derfor kvalificeres yderligere i de kommende år.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter punktet

Birgitte Wilsted Simonsen har på vegne af den Konservative Byrådsgruppe anmodet om et dagsordenspunkt, "hvor der redegøres for henvendelse fra de forældrevalgte i bestyrelsen fra Suldrup Skole." Forvaltningen orienterer på mødet.

Genoptagelse af sag

Genoptaget på baggrund af ny henvendelse fra Birgitte Wilsted Simonsen på vegne af den konservative Byrådsgruppe.

Birgitte Wilsted Simonsen vil på vegne af den Konservative Byrådsgruppe anmode om følgende dagspunkt på næste BFU møde:

“Vi beder forvaltningen præsenterer udvalget for en skriftlig redegørelse i et dagsordenspunkt, der kan danne kvalificeret grundlag for, at Børne- og Familieudvalget kan drøfte fordele og ulemper ved den beslutning, der er truffet om inklusionsklasserne på Suldrup Skole.

Det bør det i den skriftlige redegørelse gives svar på:

1 - De økonomiske konsekvenser, angivet med økonomi, for Suldrup skole, hvis inklusionsklasserne bibeholdes.

2 - De økonomiske konsekvenser, angivet med økonomi, for Suldrup skole ved den løsning, der er peget på, som gældende efter sommerferien 2022.

3 - Hvordan håndteres de økonomiske konsekvenser for Suldrup skole fremadrettet, så det økonomiske grundlag for den fremtidige drift af Suldrup skole ikke belastes fremadrettet af den beslutning der er tænkt gennemført?”

I vedhæftede notat redegøres for rammer og procedurer for økonomistyring, disponering samt beslutningskompetence om specialforanstaltning på den enkelte skole.

Skoleleder Marianne Nielsen og viceskoleleder Torben Nygård Mikkelsen deltager i introduktionen til punktet på udvalgsmødet.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om

- at der kan etableres modtageklasse på Suldrup skole til ukrainere ved behov.

- at en modtageklasse med børn fra Ukraine kan have op til 18 elever ved skoleårets start

- at orienteringen om håndteringen af pasning og undervisning af de ukrainske børn tages til efterretning

Jf. Rebild kommunes tildelingsmodeller på dagtilbud vil hvert enkelt barn udløse en tildeling.

Bruttoudgift ekskl. forældrebetaling for 2022

På skoleområdet er det tidligere politisk besluttet, at der gives en ressource pr. nytilkomne to-sprogede elever svarende til en almindelig gennemsnitlig elevtildeling på almenområdet de to første år de er indskrevet i skole. Det første år gives der desuden et modtagetillæg på 10.000 kr.

Børn og unge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, skal inden for kort tid efter deres ankomst have tilbud om optagelse i dagtilbud og folkeskoler.

Dagtilbud

Ukrainske børn, som har fået opholdstilladelse efter særloven, har ret til ydelser efter dagtilbudsloven på samme vilkår som andre børn i Danmark. Konkret betyder det, at børn fra Ukraine bliver omfattet af de samme regler omkring optagelse i dagtilbud som alle andre. Når kommunen modtager en familie efter særloven med børn i alderen 0-5 år, skal kommunen efter de gældende regler i dagtilbudsloven anvise plads til børnene i et dagtilbud, såfremt forældrene har skrevet barnet op til en plads. Det betyder, at kommunen seneste 3 måneder efter opskrivning skal kunne anvise en plads jf. pasningsgarantien. Garantien betyder, at alle børn kan få en plads i enten dagpleje, daginstitution eller skolefritidsordning fra de er 26 uger til udgangen af 3. klassetrin, såfremt barnet er blevet opskrevet minimum 3 måneder før behovsdato

Dog er der med særloven lavet en lempelse i forhold til pasningsgarantien, såfremt kommunen i helt særlige tilfælde ikke vil kunne leve op hertil inden for de normale 3 måneder. Kommunen skal dog senest 2 måneder senere kunne anvise en plads.

Jf. kommunes pladsanvisningsprincipper vil forældre, som er arbejdsledige men til rådighed for arbejdsmarkedet, kunne tilbydes pasning inden for 14 dage, såfremt forældrene er kommet i arbejde.

Nyankomne børn fra Ukraine formodes at have et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Kommunerne har i den forbindelse ansvaret for at give sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter jf. dagtilbudsloven. Kommunen er således forpligtet til at give to-sprogede børn et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud, såfremt barnet ikke går i et dagtilbud og såfremt barnet vurderes at have behov herfor jf. en sprogvurdering. Jf. lovgivningen skal børn sprogvurderes, når de er omkring 3 år. I Rebild Kommune er det politisk besluttet, at hjemmepassede børn skal sprogvurderes omkring de 2 år jf. sprogstrategien. Dette vil ligeledes gælde de ukrainske børn. Dog foreslår forvaltningen, at der først igangsættes en sprogvurdering af de hjemmepassede ukrainske børn over 2 år, når de har opholdt sig i Danmark i minimum 3 måneder. Desuden gøres der opmærksom på, at der må forventes en vis behandlingstid heraf, da lovgivningen forudsætter der foretages en reel sprogvurdering.

I øjeblikket er der udfordringer med at opskrive ukrainske børn til dagtilbud, da der kræver et cpr nr. KL arbejder på en løsning/afklaring af, hvorvidt der skal afventes de ukrainske, får et cpr. nr. som følge af, at familien søger om ophold efter særloven eller om der kan/skal oprettes midlertidige cpr. nr.

Skoletilbud

Ukrainske børn, der har fået midlertidigt ophold i Danmark i medfør af særloven, er omfattet af folkeskolelovens almindelige regler om optagelse. Det betyder, at de som udgangspunkt har krav på optagelse i skolen i det distrikt, hvor de bor eller opholder sig, eller i anden skole, som forældrene måtte vælge. Da nyankomne elever formodes at have behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, kan kommunerne ved optagelsen henvise børnene til en anden skole end distriktsskolen, hvis det er påkrævet af pædagogiske hensyn. Vurderingen heraf skal foretages ud fra en konkret individuel vurdering af elevens sproglige behov.

Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning. Det kunne fx være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre. Ved tvivl om varigheden af opholdet vil formodningen være, at barnet skal indskrives i folkeskolen. Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet. I forhold til de ukrainske børn, der opholder sig på et turistvisum, er det det de almindelige regler herom der gælder. Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet. Barnet må som udgangspunkt antages at bo eller opholde sig i kommunen, når barnet har haft ophold i kommunen i en periode på mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder. Pligten til at tilbyde undervisning indtræder således ganske hurtigt, efter at et undervisningspligtigt barn har taget ophold i kommunen.

Forvaltningen foreslår, at kommunens normale regler omkring to-sprogede elever her følges jf. bilag 3 i styrelsesvedtægten. Dvs. de enkelte børns sproglige kundskaber vurderes og er afgørende for, hvorvidt eleven skal i modtageklasse eller integreres i en almen klasse på distriktsskolen med sprogstøtte.

Modtageklasse

Jf. styrelsesvedtægten er det muligt at etablere modtageklasser på Bavnebakkeskolen, Terndrup, Sortebakkeskolen og Skørping Skole. I indeværende skoleår var der ikke oprettet ordinære modtageklasser, men indtil sommeren 2021 var der modtageklasser på både Bavnebakkeskolen og Sortebakkeskolen.

Det forventes p.t. at de ukrainske familier hovedsageligt indkvarteres på tidligere Borremose efterskole og tidligere Hellum skole samt hos de familier, hvor der i forvejen bor ukrainere. Det betyder, at forvaltningen forventer, at der vil blive brug for modtageklasser på Sortebakkeskolen og Kilden. Desuden foreslår forvaltningen, at der politisk åbnes op for, at der kan etableres modtageklasse til ukrainere på Suldrup skole, da den er beliggende i et område hvor der forventes ukrainere og samtidig har de ledig kapacitet. Dette vil kræve en politisk beslutning.

En modtageklasse må jf. lovgivning normalt ikke overstige 12 elever ved skoleårets begyndelse.
Kommunalbestyrelsen kan godkende, at elevtallet i modtagelsesklasser kan være op til 15 elever ved skoleårets begyndelse, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt i forhold til undervisningens kvalitet. Hvis eleverne har overvejende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, kan kommunalbestyrelsen godkende et elevtal på op til 18 elever ved skoleårets begyndelse. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke bliver højere i løbet af skoleåret. Da den konkret udfordring betyder, at de elever der påtænkt i modtageklasser alle kommer fra Ukraine og dermed samme sproglige behov og kulturel baggrund, foreslår forvaltningen, at det godkendes, at der kan være op til 18 elever i klassen ved skoleårets start.

P.t. er der igangsat modtageklasseundervisning varetaget af Sortebakkeskolen i Borremose, da størstedelen af de ankomne ukrainske børn p.t. bor der. Dertil kommer, at vi p.t. har 5 ukrainske elever startet op med undervisning i Suldrup, hvor de i første omgang er tilknyttet en almenklasse i forhold til elevernes alder.