Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Status på processen

Procesplanen for arbejdet med velfærdsaftalen er vedhæftet som bilag - og giver et visuelt overblik over processen frem til nu og i den næstkommende tid. Velfærdsaftalen er en innovationsproces og derfor delvis uforudsigelig. Alle involverede i velfærdsaftalen udfordrer sig selv i at tænke sig om på ny for at løfte kvaliteten. Det kræver, at alle tør være i processen uden at kende resultatet på forhånd. Procesplanen fungerer derfor som et dynamisk styrings- og arbejdsredskab, der løbende justeres og tilpasses i takt med, at prøvehandlinger og eksperimenter udfoldes. Processen er derfor heller ikke tænkt fuldt til ende. Det er tanken, at de involverede i processen sammen lærer undervejs, at dagtilbuddene bliver vidensproducerende, og at den viden naturligvis danner grundlag for den videre proces. Af samme grund er der løbende fokus på vidensopsamlinger og læringsloops samt et fortløbende evalueringsspor nederst i procesplanen, som er med til at definere de næste skridt.

I det følgende gives en status på centrale nedslag i procesplanen (se bilag 1, s. 2).

Inspirationsaften - vi tænker frit, vildt og på tværs

Velfærdsaftalen er en unik anledning til at nytænke - også på tværs af centre og institutioner. Den 10. marts indbød Center Børn og Unge i samarbejde med Center Sundhed Kultur og Fritid forældre, medarbejdere, ledere af dagtilbud samt kultur- og naturformidlere, foreninger og andre interessenter til fælles inspirationsaften med formålet at tænke frit, vildt og på tværs. Formålet med aftenen var at få øje på hinandens kompetencer, få ideer til kommende samarbejder på tværs og være fælles om at skabe kvalitet for børnene. Der var stor tilslutning til arrangementet, i alt 120 deltagere bidrog med kreative ideer i ‘magiske cirkler’ - en arbejdsform inspireret af Rane Willerslev, hvor forskellige faggrupper og funktioner mødes som ligemænd og kvalificerer ideer i et uformelt samspil. Ud af mange ideer kan nævnes en pædagogisk forandringsmesse, jobswaps på tværs af fagligheder, en vidensbank, forløb om lokalhistorie, tandbørstning, stedbaseret læsning, musikpædagog i sprogarbejdet og mange flere, som samles i et idekatalog med en kontaktliste. Deltagerne tog hjem med viden, inspiration og forståelse for hinandens praksisser, og der blev opdaget nye muligheder for at samskabe. Selvom Rebild er en lille kommune, var det tydeligt, at der et stort behov for at kende til, hvilke ressourcer der findes, og hvordan vi i fællesskab kan sætte hinandens kompetencer i spil med henblik på at skabe et godt børneliv både i dagtilbuddene, men også med målet om at præsentere og engagere børn i det rige forenings-, kultur- og naturliv, som også findes i kommunen. Velfærdsaftalen blev det fælles springbræt til at lyse ekstra herpå.

Se evt. videointerviews på rebild.dk/velfaerdsaftale (nederst) med deltagere samt Centerchef for Center Børn og Unge samt Center Sundhed, Kultur og Fritid.

Ledelsessporet - frisættende ledelse
Samarbejdet med erhvervsfilosof Kasper Warming på ledelsessporet fortsættes på baggrund af ledernes ønske om at fastholde ét fokus og den røde tråd i arbejdet med frisættende lederskab og udvikling af deres ledelsesmæssige kompetencer. Samarbejdet og mødet med filosofien har givet både Forvaltningen i CBU og den samlede ledergruppe et nyt fælles sprog og mindset omkring frisættelsen. Det betyder bl.a., at ledere og Forvaltning nu taler om frisættelsen på en ny måde - og det har givet et andet og mere frit handlerum. Der er sket en udvikling fra at betragte sig som fri fra lovgivning, retningslinjer og regler til at være fri til at tænke os om på ny, at sætte barnet og pædagogikken i centrum, at bruge vores faglighed og sunde fornuft og at bruge vores dømmekraft. En følelse af at være fri til at skabe kvalitet.

I processen bliver det tydeligere, at der med friheden ikke bliver mindre ledelse, tværtimod, men at ledelsesopgaven er en anden. At bedrive frisættende ledelse kræver andre kompetencer - en anden måde at agere på. Det handler i højere grad om at bruge sin ledelsesret til at give ansvaret ud til medarbejderne og udvise tillid til at den professionelle dømmekraft kan få os i mål. En ny tilgang, der tager ansvar for at løfte kvaliteten ved hele tiden at sætte den pædagogiske faglighed, praksis og 'plejerkultur' under lup. Hvis sprog og kultur er forbundet, kan dette være skridt i retningen af en kulturændring på flere ledelsesniveauer.

Dette ledelsesspor forfølges yderligere - nu et spadestik dybere og tættere på lokal praksis. Tidligere har lederne arbejdet med Kasper Warming på workshops på tværs af dagtilbud, i næste rul får dagtilbudslederne mulighed for at benytte sig af online leder- eller lederteamsparringer med fokus på ledelsesdilemmaer i relation til egen lokal ledelsespraksis og i arbejdet med at frisætte egne medarbejderne.

Lederbesøg i Helsingør

Helsingør Kommune er sammen med Rebild frisat på dagtilbudsområdet. Løbende har der været tæt dialog og sparring på tværs af de to kommunale forvaltninger, men begge har ligeledes også været optaget af videndeling og erfaringsudveksling på tværs i den samlede ledergruppen. På den baggrund mødtes 55 dagtilbudsledere, daglige ledere og repræsentanter fra forvaltningerne d. 24. marts i Helsingør for sammen at inspirere og berige hinanden. 25 af deltagerne var fra Rebild. I cafédialoger blev der talt om motivation, ejerskab, snitflader og innovation - og selvom kommunerne befinder sig i hver sin ende af landet, blev det tydeligt i dialogerne, at lederne oplever sammenlignelige dilemmaer i relation til at arbejde frisættende med børn, medarbejdere og forældre - og de blev inspireret af hinandens forskellige måder at bedrive ledelse og organisere sig på. Afslutningsvis gik lederne i ‘laboratoriet’ for at komme med deres kreative bud på fremtidens dagtilbud. Et gennemgående fokus var fleksible læringsmiljøer, der kan stimulere til børn fremtidige kompetencer, vigtigheden af at følge børnenes initiativer og plads til den lokale forskellighed, kontekst og aktuelle børnegruppe. Mødet gav nye perspektiver, fornyet energi og ikke mindst et udvidet fællesskab omkring velfærdsaftalen, og lederne i Rebild ser frem til at modtage lederne fra Helsingør til efteråret.

Besøgstur og lokale prøvehandlinger

Forvaltningen har siden januar været på anden besøgsrunde hos alle dagtilbud. Det tredje besøg er allerede i kalenderen. Frisættelsen påvirker hele ledelseskæden, og forvaltningen skal også udøve frisættende ledelse og udvise stor tillid til ledernes dømmekraft. Fælles refleksions- og læringsrum mellem forvaltning og ledere er afgørende i den proces - og besøgene udgør et af de rum. På besøgene er dagtilbuddene fri til selv at sætte dagsordenen med en forventning om, at der naturligvis følges op på arbejdet med velfærdsaftalen, og det de er optaget af lokalt. Nogle dagtilbud har udover ledere også haft indkaldt medarbejdere og forældre.
Formålet med besøgene er, at forvaltningen udøver ledelse tæt på og opnå et tillidsfuldt refleksionsrum mellem forvaltning og dagtilbud, som tvinger dagtilbud og forvaltning til gensidigt at stoppe op og kigge på praksis ved at reflektere, ‘forstyrre’ og stille de nysgerrige spørgsmål med henblik på at gentænke sig selv, skabe yderligere kvalitet og fremdrift. Der er bl.a. fokus på dilemmaer ift. forældreinvolvering at sætte medarbejdere fri og få dem til at tage friheden, udfordringer i relation til at bedrive ledelse på en anden måde, lokale forskelligheder og prøvehandlinger. Af aktuelle prøvehandlinger kan fremhæves;

• Ny organisering af legestue med mulighed for øget faglig sparring mellem dagplejere.
• Fleksible overgange fra legestue til børnehave.
• Sprogvurderinger på ny gennem øget samarbejde mellem sprogpædagog, medarbejdere og forældre.
• Ændrede åbningstider med afsæt i forældrebehov og at skabe en god morgen for alle børn.
• Ny organisering/placering af motorisk screening for at øge børnenes parathed til skole.
• Etablering af forældreråd som er tættere på den lokale institution og praksis
• En legevoksen som er ‘fredet’ i bestemte tidsrum til at være 100% tilstede og følge børnenes initiativ.
• Fast afsat skematid til at medarbejdere kan fordybe og dygtiggøre sig for at skabe øget kvalitet på gulvet.

Det er meget tydeligt i dialogerne med lederne - både på de lokale besøg men også i Helsingør - at lederne i Rebild Kommune har taget det filosofiske og frisættende sprog til sig, at det påvirker deres mindset, og den måde de både taler og tænker om ledelse på. To dagtilbud har tilmed tænkt det ind i deres MUS-samtaler, hvor medarbejderne stilles overfor ordene frihed, tillid og dømmekraft i relation til deres praksis.

Besøgene fungerer derudover som en nærværende og tillidsbaseret måde at arbejde med dokumentation og evaluering på.

I nyhedsbrevene om velfærdsaftalen, som udkommer løbende, er prøvehandlinger et fast omdrejningspunkt. Nyhedsbrev nr. 4 er vedhæftet - og findes også på rebild.dk/velfaerdsaftale (nederst).

Kvalitet og evaluering

Arbejdet med kvalitet og evaluering kører i flere spor. Vive - det nationale forsknings- og videnscenter for velfærd foretager den nationale evaluering på tværs af alle velfærdsaftaler og områder - og har i starten af 2022 indhentet beskrivelser af lokale indsatser, som skal indgå i en midtvejsrapport, som offentliggøres i efteråret 2022. Desuden gennemfører Vive i foråret/sommeren 2022 en række besøg i udvalgte dagtilbud og foretage kvalitative interview med relevante parter.

Samtidig er CBU blevet kontaktet af to studerende fra kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik fra DPU, Aarhus Universitet, der i dette forår skriver speciale om Velfærdsaftalen på dagtilbudsområdet. De har valgt at undersøge medarbejderperspektivet, herunder pædagogers oplevelse og refleksioner i arbejdet med frisættelse i deres pædagogiske praksis - og interviewer pædagoger fra forskellige dagtilbud i Rebild. Deres data, undersøgelsesfund og blik på arbejdet med velfærdsaftalen set udefra bliver tilsvarende en del af arbejdet med evaluering og dokumentation af velfærdsaftalen.

Dagtilbud og forvaltning har siden januar igangsat et større fokus på kvalitet, herunder at undersøge indikatorer for kvalitet ud fra et børne-, forældre-, medarbejder- og lederperspektiv med formålet at kunne gentænke praksis og tilrettelægge prøvehandlinger baseret på lokal viden om kvalitet og samtidig være nysgerrig på, hvad der går på tværs. Børnenes stemmer har været startskuddet, og dagtilbuddene har modtaget inspiration til, hvorledes børneperspektivet kan inddrages gennem forskellige former for faciliterede dialoger med børn. F.eks. har børn og forældre i dagtilbud fået udleveret en trykt taleboble som afsæt for små dialoger om kvalitet mellem børn og forældre. Børnene fremhæver bl.a. “at glade voksne, gør mig glad”, “at lege og grine med vennerne”, “at gå på opdagelse”, “at lære nyt”, “at de voksne fjoller og leger”. Forældrene er bl.a. optaget af; kendte og nærværende voksne, genkendelige strukturer, fællesskaber mellem børnene, lærerige aktiviteter samt glade og fortællelystne børn.
Udsagn som giver anledning til yderligere dialoger om kvalitet på lokale børne-, forældre, personale- og ledermøder. Kvalitet er tilsvarende på dagsordenen den 5. maj, når der er møde i forum for forældre og ledere på tværs af dagtilbud.

Se evt. video med en dialog om taleboblerne mellem pædagog og en børnegruppe på 4 år fra Skovtrolden i Skørping på rebild.dk/velfaerdsaftale (nederst).

Arbejdet med velfærdsaftalerne har stor national interesse, og den 2. maj aflægger repræsentanter fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg besøg i Rebild Kommune med fokus på gode og mindre gode erfaringer med frihedsforsøget indtil nu.

Opsamling

Det overordnede formål med igangsatte og kommende initiativer er fortsat at styrke og understøtte det ledelsesmæssige arbejde med velfærdsaftalen i praksis. Derfor iværksættes alle tiltag og processer med det formål at give dagtilbudsledere og daglige ledere inspiration, 'forstyrrelser' og redskaber til at arbejde frisættende og tænke sig om på ny i forhold til lokal praksis bl.a. ved at involvere børn, forældre og medarbejdere, således at intentionen i velfærdsaftalen kommer til at give mest mulig værdi for både børn, forældre, medarbejdere og ledere.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt, at udgifterne matcher budgettet.

Hermed er en orientering om forventet regnskab for 2022 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder udgifter på myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Budgettet for 2022 er på 72,5 mio. kr. eksklusiv overførsel fra regnskab 2021. Der er indstillet 1 mio. kr. til overførsel fra regnskab 2021 til godkendelse i byrådet. Disponeringen pr. marts 2022 viser nettoudgifter på samlet 65,3 mio. kr., dermed er der 7,3 mio. kr. tilbage af budgettet til tilgang og ændringer af indsatser i løbet af året. Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller derfor med frem til forventet ophør. Center familie og handicap forventer på nuværende tidspunkt, at nettotilgangen resten af året kan rummes inden for restbudgettet på 7,3 mio. kr.

Siden status pr. februar har der været en nettotilgang på 0,4 mio. kr., som fordeler sig på 58 indsatser. Samlet er der en tilgang af nye indsatser på 0,8 mio. kr. fordelt på 16 nye indsatser. Der har været en afgang på 13 indsatser, der har reduceret de disponerede udgifter med 0,7 mio. kr. Derudover har der været ændringer i 29 indsatser for samlet 0,3 mio. kr., som omfatter ændringer hvor udgifterne både kan være ændret i op- og nedadgående retning.

Nedenstående tabel viser en sammenligning mellem budget og aktuel disponering fordelt på indsatsgrupper og med angivelse af helårsindsatser og gennemsnitspris. Budgettet rummer samlet 617 helårsindsatser og der er i marts disponeret med 515 helårsindsatser. Forskellen mellem budget og disponering ligger primært på forebyggende indsatser, som typisk er disponeret med kortere perioder, og her vil der i løbet af året være en tilgang af nye indsatser eller forlængelser af eksisterende. På efterværn (indsatser for unge mellem 18-23 år) er der disponeret færre indsatser end budgetteret, til gengæld er gennemsnitsprisen højere. Generelt ser det ud til at gennemsnitspriserne ligger højere end budgetteret.