Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter budgettet og beslutter hvilke emner, der kan drøftes på de efterfølgende møder i maj og juni.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 5. april 2022, pkt. 37:

Drøftet. Budgetdrøftelserne fortsætter på de kommende udvalgsmøder i maj og juni med de drøftede budgetemner.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 5. april 2022, pkt. 50:

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget drøftede budgetudfordringerne.Udvalget vil anvende den igangsatte analyse af pleje- og omsorgsområdet til at pege på potentialer i forhold til budgetlægningen. Endvidere arbejdes med moderniseringsplan for pleje- og ældreboligområdet, som vil indgå i udvalgets arbejde med budgettet. Der vil foreligge et oplæg til byrådet frem til budgetdrøftelserne.Udvalget ønsker et notat om elevområdet i forhold til udviklingen i kommuners anvendelse af alternative aflønningsformer.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. april 2022, pkt. 46:

Drøftet. Børne- og Familieudvalget vil på de kommende udvalgsmøder under punktet budget 2023 blandt andet drøfte specialundervisning, det specialiserede område, PPR, børn og unges sundhedstilstand samt udfordringer og opmærksomhedspunkter fra dagsordenens punkt 51.

Økonomi

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Budgetlægningen gennemføres indenfor rammerne af kommunens økonomiske politik, hvori der indgår syv økonomiske pejlemærker, som budgettet skal overholde:


  1. overskud på det skattefinansierede område inkl. renter, låneoptag og afdrag.
  2. et bruttoanlægsniveau på 90-110 mio. kr. eksklusiv ældreboliger
  3. en løbende kassebeholdning (kassekreditreglen), der udgør kr. 3.000 pr. indbygger svarende til ca. 92 mio. kr. i 2022.
  4. At lånoptagelse (inden for det skattefinansierede område) navnlig sker, hvor der lovgivnings- eller aftalemæssigt er en forudsætning for kommunens finansiering af projekter eller aktiviteter.
  5. som udgangspunkt en nettoafvikling af kommunens skattefinansierede gæld over de kommende 4 år.
  6. Økonomiske udfordringer (uden for det lovbundne område) finansieres via omstillinger.
  7. Takster på brugerfinansierede områder følger omkostningsudviklingen.


Den økonomiske politik betyder, at økonomiske udfordringer eller ønsket om opprioriteringer som udgangspunkt skal finansieres via omstillinger eller omprioritering indenfor udvalgets økonomiske ramme. Det foreslås, at udvalget gennemfører en indledende drøftelse af budgettet med afsæt i regnskabsresultatet for 2021, samt følgende emner:


  1. Eventuelle udfordringer og områdets strategi for at imødekomme disse
  2. Eventuelle omprioriteringer som følge områder der ønskes opprioriteret indenfor den afsatte budgetramme.
  3. Anlæg: En prioriteringsdrøftelse


Som baggrund for drøftelsen vil udvalgets budget blive gennemgået på overordnet niveau af Fællescentret for Økonomi. Udvalgets regnskabsresultat for 2021 vil via en anden sag på mødet ligeledes kunne indgå som baggrund for drøftelsen. Såfremt udvalget beslutter en efterfølgende drøftelse i maj eller juni, kan forvaltningen tilrettelægge denne efter nærmere aftale på mødet.

Fagudvalgets drøftelse vil indgå i det videre arbejde med budget 2023-2026.

Befolkningsprognosen

På byrådets temamøde i april gennemgås befolkningsprognosen. Den økonomiske effekt af befolkningsprognosen vil indgå i basisbudgettet 2023-2026, der fremlægges for byrådet i august. Befolkningsprognosen vil desuden indgå i "kapacitetssagerne" vedrørende dagtilbud og skoler, som behandles i Børne- og Familieudvalget i maj. Der er ligeledes mulighed for at drøfte den generelle effekt af befolkningsprognosen i de øvrige fagudvalg i maj eller juni.

Anlæg

Byrådet har besluttet, at kommunen - eventuelt med en vis indfasning - fremover planlægger anlæg med en 10 års horisont for at understøtte kommunens langsigtede strategiske planlægning. Den økonomiske politik indeholder et pejlemærke om, at bruttoanlæg skal ligge indenfor 90-110 mio. kr. Da Rebild er en vækstkommune, vil budgetlægning af anlæg i høj grad være en prioriteringsdrøftelse af hvilke anlæg, som er helt nødvendige. Vedlagt investeringsoversigt fra budget 2022-2025. Det forventes af fagudvalgene drøfter anlæg igen i juni.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


Proceduren for budgetprocessen har været behandlet på byrådsmødet den 17. februar 2022. Generelt var tilbagemeldingen fra Byrådet, at inddragelse af fagudvalg, MED-system og borgere i budgetlægningen blev vægtet højere. På den baggrund drøftes budgettet indledningsvist på fagudvalgsmøderne i april med afsæt i nærværende rammesag, med eventuel yderligere drøftelse i maj og juni afhængig af udvalgets beslutninger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller


at Teknik- og Miljøudvalget beslutter ovennævnte disponering
at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at anlægsbeløbet hertil frigives.

Økonomi

Med denne sag frigives der 1 mio. kr. fra puljen Vejrenovering, forskønnelse og trafiksikkerhed og 0,5 kr. til Natursti og undersøgelser på skydebanen.


Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2022 blev der tilkendegivet et politisk ønske om at disponere 1 mio. kr. fra puljen til Vejrenovering, forskønnelse og trafiksikkerhed i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.


I budgetaftalen blev det aftalt, at 610.000 kr., der er afsat i 2022 til en tunnel under Nibevej, flyttes til puljen til Vejrenovering, forskønnelse og trafiksikkerhed, der er dermed udgør 2.610.000 kr. i 2022.


Det er foreslået at disponere 1 mio. kr. af puljen til følgende projekter:

  • 275.000 til færdiggørelse af stiprojekt i Nysum
  • 75.000 til lysanlæg i Ravnkilde
  • 100.000 til færdiggørelse af fortov i Terndrup
  • 50.000 til nyt busskur i Terndrup
  • 500.000 til byfornyelse i Jernbanegade i Støvring.


I budgetaftalen for budget 2022 var der endvidere enighed om, at der i forbindelse med godkendelse af regnskab, skulle vurderes hvorvidt der er mulighed for at prioritere en pulje af et eventuel nettooverskud. I forbindelse med overførselssagen på byrådsmødet den 24. marts 2022 punkt 37 blev det besluttet, at 800.000 kr. overføres fra merindtægter.


Der er tilkendegivet et politisk ønske om, at en andel af puljen disponeres til følgende projekter inden for Teknik og Miljøudvalgets område (den resterende andel af puljen tilgår projekter på kultur og fritidsområdet);

300.000 til Natursti Rebild Øst

200.000 til Undersøgelser skydebanen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Udmøntning af anlægspuljen til Vejrenovering, forskønnelse og trafiksikkerhed og disponering af merindtægter.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0