Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Bæredygtighed

Der gives mulighed for at bygge tættere i et eksisterende område, uden det påvirker spildevandsforhold eller giver anledning til visuelle forandringer.

Sagsfremstilling

Byrådet har den 14. oktober 2021 besluttet, at der skulle udarbejdes et tillæg til lokalplan 272, som skulle give mulighed for at hæve bebyggelsesprocenten i en del af lokalplanområdet ved Porsborgparken. Oversigtskort er i bilag 1. På samme møde blev kompetencen til at sende forslag til lokalplantillæg i offentlig høring delegeret til forvaltningen.

Forslaget giver mulighed for at opføre byggeri med en bebyggelsesprocent på 80 under forudsætning af, at bygningsaftrykket på grunden ikke overstiger 50 %. Det betyder, at det er nødvendigt at bygge i flere etager, hvis bebyggelsesprocenten skal kunne opnås. Lokalplanforslag er i bilag 2. Den digitale plan kan ses på dette link: http://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=459.
 
Tillægget har været i offentlig høring fra 18. februar til 4. marts. I høringsperioden er der indkommet 2 høringssvar, som omhandler høringslængde og en tilkendegivelse fra Energinet. Høringssvar er i bilag 3.

Høringslængde
Høringssvaret relaterer sig ikke til lokalplanens indhold. Danmarks Naturfredningsforening har skrevet, at høringsfristen på 2 uger er for kort, samt at de først er blevet orienteret om høringens start 4 dage efter høringen startede.

DN modtager høringer gennem deres eget system, som importerer høringerne fra Plandata. Det er i det system, der har været en forsinkelse, og det er dermed ikke en forsinkelse fra Rebild Kommunes side. Planen er offentliggjort korrekt, og det er vurderet, at en høringslængde på 2 uger er tilstrækkelig for at kunne forholde sig til en mindre ændring af en lokalplan.

Forvaltningen har vurderet, at der ikke skulle ændres på høringens længde. Desuden er høringslængden et retligt spørgsmål, der kan påklages. Det er ikke sket.

Energinet
Lokalplanen ligger indenfor konsekvenszonen omkring en naturgastransmissionsledning. Energinet har ikke bemærkninger til tillægget, så længe de øvrige bestemmelser i lokalplan 272 opretholdes. Da der ikke sker andre ændringer end fastlagt i lokalplanhøringen, giver bemærkningen ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til lokalplan nr. 272 T2 har været fremlagt i 2 uger. Kommunen har modtaget 2 høringssvar til planforslaget. Der skal tages stilling til, om planforslaget skal vedtages.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at ændringerne mht. farver, skiltning og sikring af ledningstrace indarbejdes i lokalplanen
at forslag til lokalplan nr. 332 for boligområde ved Jyllandsgade, Skørping vedtages endeligt.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Bæredygtighed

Generelt for konkrete lokalplaner gælder, at påvirkningen af bæredygtighed er indirekte, idet den reelle påvirkning først sker ved realisering på baggrund af planerne. Idet området ikke tidligere er bebygget, skabes indirekte en negativ klimapåvirkning, idet nyt byggeri ikke er CO2 neutralt. Der er dog tale om fortætning af eksisterende by, hvilket kan bidrage til at nedbringe transport og øge den sociale bæredygtighed.

Sagsfremstilling

Lokalplan 332 giver mulighed for at opføre boliger i tilknytning til det eksisterende Park Hotel i Skørping og fastlægger bestemmelser, der sikrer, at ny bebyggelse skal opføres i harmoni med og i respekt for den eksisterende bebyggelse.
Oversigtskort er i bilag 1.


Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 31. august til den 7. oktober 2021. I høringsperioden er der kommet 2 høringssvar. Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 2. Lokalplanforslaget er i bilag 3, eller kan ses via dette link: https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/plan/36#/lokalplanid/425


På byrådsmødet den 18. november 2021 blev lokalplanens vedtagelse udskudt for at undersøge, om det var muligt at finde en løsning mellem grundejer og Skørping Varmeværk og Skørping Vandværk omkring de varme- og vandledninger, der ligger på grunden. I løbet af vinteren har der været dialog mellem bygherre og Skørping Varme- og Vandværk omkring en løsning.


Høringssvar 1 - Skiltning

Der er kommet et høringssvar fra bygherre, der gerne vil have ændret maks. størrelse på skilte fra 0,25 m² til 0,5 m².


Størrelsen på skilte er fastsat ud fra en hensyn til, at der er tale om et boligområde. Heri ønskes ikke dominerende skiltning, som ændrer områdets karakter af et boligområde. Det vurderes dog ikke, at der sker en væsentlig ændring ved skilte på 0,5 m².


Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres på baggrund af høringssvaret, således den maksimale størrelse af skilte i 7.5 ændres til 0,5 m².


Høringssvar 2 – Sikring af ledningstraceet

Der er kommet et høringssvar fra Skørping Varmeværk og Skørping Vandværk, der har fjernvarme- og vandledninger, der går igennem lokalplanområdet. De ønsker ikke, at der kan etableres faste anlæg (bygninger) ovenpå ledningstraceet og anmoder om, at ledningstraceet friholdes for bebyggelse, men gerne må anvendes til parkering eller parkering med overdækning med punktfundamenter.


Ledningerne ligger i lokalplanens delområde 3, der er udlagt til parkering med mulighed for overdækning inden for byggefelterne. Lokalplanen giver ikke mulighed for anden bebyggelse på ledningstraceet.


Der er tinglyst en deklaration fra 2015 om ledningernes placering på ejendommen. Denne kan lokalplanen ikke tilsidesætte.


Forsyningsselskaberne har vurderet, at deres interesser ikke har været sikret tilstrækkeligt. Det har ført til en aftale mellem dem og grundejer om, hvordan ledningerne sikres, samt hvordan carporte kan udføres. Der er tinglyst en ny deklaration om dette, som aflyser den oprindelige deklaration. I den forbindelse er der parkering udenfor ledningstraceet, hvor der er mulighed for at opføre lukkede garager. Denne mulighed ønsker grundejer tilføjet til lokalplanen. I forbindelse med tilføjelsen af mulighed for garager er naboejendommen (Jyllandsgade 2) blevet hørt. Der er ikke modtaget høringssvar.


Forvaltningen vurderer, at der kan foretages få tilretninger af lokalplanen, som kan understøtte aftalen mellem forsyningsselskaberne og grundejer.


Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres på baggrund af høringssvaret, så anvendelseskortet ændres jf. bilag 5. Derudover indskrives mulighed for garager i 3.4, og der tilføjes en bestemmelseskommentar til 3.4 og 6.1, hvori der henvises til deklarationen.


Øvrige ændringer

Et vigtigt princip i planlægningen har været, at ny bebyggelse skal tilpasses materialevalget til den eksisterende bebyggelse. Lokalplanen fastlægger, at vinduer skal fremstå i grøn eller sort med billedreference til et vindue fra den eksisterende bebyggelse.


Forvaltningen vurderer ikke, at den præcise farve kan håndhæves med nuværende lokalplanbestemmelse. Derfor er der behov for at tilføje en specifik farvekode (RAL 6007) for at sikre ens farvevalg mellem eksisterende og nye vinduer.


Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres, så farvekoden indarbejdes i 7.4.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til lokalplan nr. 332 har været i offentlig høring i 4 uger. Kommunen har modtaget 2 høringssvar til planforslaget. Vedtagelsen af lokalplanen blev i efteråret 2021 udsat grundet vand- og varmeledninger, og der har sidenhen været dialog parterne imellem om en løsning. Der skal tages stilling til, om planforslaget skal vedtages endeligt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0