Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Valghandlinger, herunder udpegning af valgstyrere og tilfordnede vælgere, er reguleret i hhv. Folketingsvalglovens § 29 ff. og Kommunalvalgloven § 16 ff., men fremgangsmåden er identisk. Til brug for bemandingen under valghandlinger, skal der udpeges 11 valgformænd samt et passende antal tilforordende vælgere.


Forventede valghandlinger i perioden 2022-2025:

1. juni 2022 - Folkeafstemning om Forsvarsforbeholdet

Senest 4. juni 2023 Folketingsvalg

Maj/juni 2024 - Valg af medlemmer til Europaparlamentet

18. november 2025 - Valg af medlemmer til Byrådet 2026-2029


Valgsteder:

Rebild kommunes valghandlinger varetages på 11 valgsteder, der er geografisk fordelt i kommunen. Samlet har kommunen ca. 23.000 vælgere og ved seneste valg i november 2021, var registreret følgende antal vælgere på de enkelte valgsteder:

Støvring: 7.446

Skørping 3.297

Nørager 2.262

Suldrup 2.133

Terndrup 1.833

Øster Hornum 1.540

Bælum 1.236

Blenstrup 1.175

Haverslev 1.018

Ravnkilde 710

Veggerby 532


Udpegning af valgstyrere og tilforordnede vælgere:

Valgstyrerne og de tilforordnede vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen. Selv om loven foreskriver forholdstalsvalg, er der ikke noget i vejen for, at valgstyrerne udpeges på anden vis, blot Byrådet er enige heri.

Praksis i Rebild kommune har hidtil været, at alle partier indvalgt i byrådet, udpeger et antal vælgere baseret på en beregning med udgangspunkt i de enkelte partiers mandater, men at det står det enkelte parti frit for at bytte pladser mellem de enkelte valgsteder eller tilbyde pladser til kandidatlister som ikke har opnået valg til byrådet. Der er ikke taget hensyn til valggrupper i forbindelse med det fremsatte forslag til fordeling.


Nedenstående kandidatlister med antal mandater i Byrådet, indgår i forvaltningens forslag til fordeling. Hvor der er partier med samme antal mandater, er den alfabetiske rækkefølge i partibogstavet afgørende:


Liste V 7 mandater

Liste C 6 mandater

Liste A 4 mandater

Liste L 4 mandater

Liste B 2 mandater

Liste F 1 mandat

Liste Ø 1 mandat


Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg, men byrådet kan også her beslutte en anden fordeling. Fordeling af tilforordnede vælgere er ligeledes sket efter samme princip som for valgstyrere.


Forvaltningen har udarbejdet forslag til fordeling af valgformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere på hver enkelt valgsted. Antal tilknyttede personer på hvert valgsted er fastsat af forvaltningen med baggrund i antallet af vælgere, men under hensyntagen til lovens krav om minimum 5 personer på et valgsted. Samlet skal der udpeges 133 personer og ved fordelingen foreslås de første 11 som valgformænd, de efterfølgende 72 som valgstyrere og de sidste 50 som tilforordnede vælgere.


Forvaltningen indstiller samtidig til at står partierne frit i forhold til at bytte pladser mellem valgsteder og funktioner. Det skal dog sikres at de enkelte valgsteder er partipolitisk bredt repræsenteret.


Enhver der udpeges som tilforordnet vælger, skal være bosiddende i kommunen på valgdagen, været fyldt 18 år samt være valgbar.


Nærmere funktionsbeskrivelse for de udpegede tilforordnede vælgere:

Valgformanden har ansvaret for valgstedets arbejde. Valgstyrerformanden holder den officielle tale, der markerer valgstedets åbning, og markerer ligeledes valghandlingens afslutning. Efter valgstedet har afsluttet en grovtælling af de afgivne stemmer fordelt på parti, underskriver valgstyrerne og valgstyrerformanden valgbogen.

Valgstyrere er udpeget til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet. For hvert afstemningsområde udpeges mindst 5 og højst 9 valgstyrere På de større valgsteder i kommunen udpeges ligeledes et passende antal tilforordnede vælgere, der bistår valgstyrene med valghandlingens praktiske afvikling. Valgstyrere udfører samme opgaver som de tilforordnede vælgere, og underskriver sammen med valgstyrerformanden valgbogen, der opregner grovtællingens resultat. Valgstyrere medvirker desuden i løbende kontrol af de tilforordnedes arbejde, sikrer at der ikke foregår valgagitation i lokalet og medvirker i kontrollen af tvivlsomme stemmesedler under optællingen.

Tilforordnede vælgere udfører kontrol af vælgerens valgkort, registrerer vælgerens fremmøde i valgbogen og stiller kontrolspørgsmål, fører løbende kontroloptælling mellem valgbogen og antallet af indleverede valgkort, kontrollerer at alle stemmesedler lægges i stemmeurnen, besvarer tvivlsspørgsmål fra vælgere, og assisterer i øvrigt ved stemmeafgivningen. Efter stemmeafgivningens afslutning udgør de tilforordnede vælgere hovedparten af de personer, der udfører stemmeoptællingen på valgaftenen.

Valgsekretær er normalt ansatte fra kommunens administration og bistår valgformanden under valghandlingen. Valgsekretærerne indberetter optællingens resultat til valgbestyrelsen, medbringer brevstemmer til valgstedet og transporterer stemmesedler og valgbog frem og tilbage mellem Rådhuset og valgstedet.


Forslag til fordeling:

Fordeling af valgstyrere og tilforordnede foreslås således, at:

Venstre skal udpege ialt 38 personer, heraf 3 valgformænd

Konservative Folkeparti skal udpege 32 personer, heraf 3 valgformænd

Socialdemokratiet skal udpege 21 personer, heraf 2 valgformænd

Sociale Fællesliste skal udpege 21 personer, heraf 2 valgformænd

Radikale Venstre skal udpege 11 personer, heraf 1 valgformand

Socialistisk Folkeparti skal udpege 5 personer og

Enhedslisten skal udpege 5 personer


- herunder fordeling af valgformænd:


Støvring: Venstre

Skørping Konservative Folkeparti

Nørager: Socialdemokratiet

Suldrup: Social Fællesliste

Terndrup: Venstre

Øster Hornum: Konservative Folkeparti

Bælum: Venstre

Blenstrup: Radikale Venstre

Haverslev: Socialdemokratiet

Ravnkilde: Social Fællesliste

Veggerby: Konservative Folkeparti



Forvaltningens forslag til fordelingen af pladser er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Til brug for afvikling af valghandlinger i indeværende byrådsperiode, skal der udpeges valgformænd, valgstyrere og valgtilforordnede vælgere.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at udbudsplanen for 2022 godkendes.

Økonomi

Ingen.

Sagsfremstilling

Jf. Rebild Kommunes indkøbs- og udbudsstrategi skal der årligt udarbejdes en udbudsplan vedr. varer og tjenesteydelser. Udbudsplanen forelægges Byrådet til godkendelse.


Indkøbsafdelingen har således udarbejdet en udbudsplan for 2022, der viser, hvilke udbud Rebild Kommune påtænker. Udbudsplanen er vedlagt som bilag til dagsordenen.


Til brug for udbudsplanen har samtlige centre indmeldt de udbud, de forventer at gennemføre i 2022. Udbudsplanen er derfor resultatet af tilbagemeldingerne fra centrene kombineret med de udbud, der i øvrigt gennemføres centralt af Indkøbsafdelingen.


Udbudsplanen 2022 er en oversigt over de områder, hvor Rebild Kommune skal opfylde sin udbudspligt og/eller ønsker at foretage en tilbudsindhentning. Tærskelværdier for udbud er 1,6 mio. kr. i 2022. Rebild Kommune kan opfylde udbudspligten ved selv at gennemføre udbud eller ved at deltage i udbud, der gennemføres af andre, herunder navnlig Jysk Fællesindkøb (JYFI) og KL. Formålet er, foruden at opfylde udbudspligten, at give brugerne de bedste betingelser for deres opgavevaretagelse ved at lave aftaler, der kan opfylde deres behov.


Når et udbud er godkendt på udbudsplanen, gennemføres udbuddet i overensstemmelse med Rebild Kommunes Indkøbs- og udbudsstrategi af forvaltningen. Enkelte udbud er fortsat under overvejelse, men vil alligevel fremgå af udbudsplanen. Det skyldes, at der stadig pågår undersøgelser af, hvorvidt emnet er egnet til udbud i den kommende periode.


Rebild Kommune har i 2011 besluttet, at kommunen som udgangspunkt tilslutter sig KL-forpligtende aftaler, der udbydes af SKI på vegne af KL. I ganske særlige situationer kan kommunen vælge, at et forpligtende SKI udbud erstattes af et eget udbud eller af et udbud igennem Jysk Fællesindkøb (JYFI). Dette begrundes typisk med, at udbuddets opbygning og prioriteter ikke er hensigtsmæssige i forhold til Rebild Kommunes opbygning og organisering af opgaven. Som eksempler herpå kan henvises til udbud af rengøring.


Foruden gennemførelse af udbud og tilbudsindhentning, yder "Indkøb" rådgivning om brug af de enkelte aftaler, analyser, markedsdialoger samt kontraktopfølgning. Herigennem sikres, at der arbejdes videre med de visioner, som er udstykket af Byrådet ved vedtagelse af den nye Indkøbs- og udbudsstrategi. Teamet har tilknyttet 1½ udbudskonsulent og 1½ indkøbskonsulent.


Af konkrete udbud, skal bl.a. nævnes:

- Genudbud rengøring på kommunale institutioner: Nuværende rengøringskontrakt skal genudbydes. I modsætning til tidligere udbud, er der ikke planlagt udlicitering med deraf følgende virksomhedsoverdragelse.

- Udbud af rådgiverydelser indenfor bankforretning og landinspektørydelser undersøges og igangsættes, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


Jf. Rebild Kommunes indkøbs- og udbudsstrategi, skal der udarbejdes en årlig udbudsplan. Udbudsplanen for 2022 fremlægges derfor til godkendelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

  • at budgetproceduren med tidsplan for 2023-2026 godkendes, i det det bemærkes, at budgetlægningen i 2022 er et overgangsår og der vil ske tilpasning de kommende år.
  • at der fremad arbejdes med 10-årige investeringsoversigter

Sagsfremstilling

Proceduren for budgetprocessen har været behandlet på byrådsmødet den 17. februar 2022. Generelt var tilbagemeldingen fra Byrådet at inddragelse af fagudvalg, MED-system og borgere i budgetlægningen blev vægtet højere. Det er dog væsentligt at tilføje, at det i processen for 2023-2026 har været nødvendigt at tilpasse processen og tidsplanen for budget 2023-2026 i forhold til, at vi nu er i marts måned. Således at budgetlægningen i 2022 for budget 2023-2026 år bliver et overgangsår.


Der er vedhæftet et forslag til Budgetprocedure for budgetåret 2023 og overslagsår 2026. Forvaltningen har udarbejdet budgetproceduren med baggrund i de senere års erfaringer og drøftelserne i Byrådet i februar. Ud over en øget inddragelse af fagudvalg, MED-systemet og borgere er budgetproceduren justeret med følgende:


  • For at sikre Byrådets strategiske aftryk på budgetlægningen, drøfter Byrådet fokusområder for budgetlægningen tidligt i processen på byrådets temamøder i januar eller februar, fra næste års proces
  • Der indføres en 10-årig investeringsoversigt der udarbejdes med inddragelse af fagudvalg og fagområder for at understøtte langsigtet og strategisk planlægning af anlægsprojekter med sigte på at imødekomme kommunens kapacitetsudfordringer bedst muligt.
  • Genvurdering af tidsmæssige placering af anlægsoverførsler fra tidligere år for at sikre den mest hensigtsmæssige tidsmæssige prioritering, der sikrer, det vigtigste bliver gennemført først.
  • Gentænkning og tidligere gennemførelse af forhandlingsforløbet i september, der understøtter en solid politisk forhandlings- og beslutningsproces.
  • Evaluering af budgetproces i december som afsæt for planlægning af budgetprocessen for 2024-2027.
  • Den vedlagte budgetproces indeholder forslag til tidsplan, der beskriver processen fra det aflyste visionsseminar, over politiske drøftelser i foråret, til udarbejdelse af basisbudget, til budgetseminar, til 1. behandling af budgettet, høringsfase og endelig vedtagelse, for til sidst at ende med en opfølgnings- og informationsfase.


Budgetlægningen vil tage udgangspunkt i kommunens økonomiske politik, hvori Byrådet har opstillet følgende mål, som budgetlægningen skal overholde:


1. have overskud på det skattefinansierede område inkl. renter, låneoptag og afdrag.

2. have et bruttoanlægsniveau på 90 – 110 mio. kr. eksklusive ældreboliger, således at kommunens kapitalapparat som minimum bevares.

3. have en løbende kassebeholdning (opgjort efter kassekreditreglen), der udgør kr. 3.500 pr. indbygger, svarende til ca. 110 mio. kr. i 2022.

4. at lånoptagelse (inden for det skattefinansierede område) navnlig sker, hvor det lovgivnings- eller aftalemæssigt er en forudsætning for kommunens finansiering af projekter eller aktiviteter.

5. der som udgangspunkt sker en nettoafvikling af kommunens samlede gæld over de kommende 4 år for dermed at sikre kommunens økonomiske handlemuligheder (eksklusiv ældreboliger).

6. økonomiske udfordringer uden for det lovbundne område finansieres via omstillinger. Tillægsbevillinger på lovbundne områder finansieres om muligt ved træk på forud opbygget økonomisk råderum. Der tillades dog overførsel mellem årene i henhold til gældende vedtagne regler herfor.

7. taksterne på de brugerfinansierede områder følger omkostningsudviklingen.


Det er forvaltningens vurdering, at det bliver nødvendigt at tilvejebringe et vist råderum til politiske prioriteringer. I budgetproceduren er det fremført, at der blandt andet kan skabes råderum via en yderligere reduktion af fremskrivning på løn og priser (der er besluttet indarbejdet reduktion af fremskrivningen med 0,5 % for hvert af årene 2023-26). Det bemærkes, at de 0,5 % ikke er afsat som en særlig pulje, men indgår i bundlinjen.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0