Sagsfremstilling
Byrådet vedtog i 2018 Spildevandsplan 2018-2029 for Rebild Kommune, hvori der gælder retningslinjer, som skal være med til at beskytte fremtidige grundvandsressourcer mod forureningskilder fra overfladen. Ifølge retningslinjerne må der som udgangspunkt ikke udbringes spildevandsslam inden for Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), Indvindingsoplande til almene vandværker og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). De nævnte områder fylder ca. 30-40% af kommunen og er vist i Bilag 1. Der er umiddelbart mulighed for at udbringe spildevandsslam eller biokompost på de resterende landbrugsarealer på kortet.
Hver ansøgning om udbringning af spildevandsslam og biokompost, som indeholder spildevandsslam, vurderes altid individuelt, og den endelige afgørelse kan afvige fra det, som er udgangspunktet i retningslinjerne. Forvaltning har dog endnu ikke afveget fra retningslinjerne.
Baggrunden for de nuværende retningslinjer i Spildevandsplan 2018-2029 er et notat udarbejdet af Aalborg Kommune. Her er bl.a. beskrevet hvad 10 andre nordjyske kommuner gør med deres spildevandsslam og hvordan de passer på grundvandet i bl.a. OSD og indvindingsopland samt beskriver risiko overfor grundvandsforurening ved udbring af spildevandsslam inden for sårbare områder. Læs mere i bilag 2.
Biokompost og praksis hos nabokommuner
Forvaltningen er begyndt at få flere ansøgninger om udbringning af biokompost/blandingsprodukter siden 2019, som indeholder en vis mængde spildevandsslam.
Ansøgninger om udbringning af blandingsprodukter, som indeholder spildevandsslam, såsom biokompost, har i Rebild Kommunes sagsbehandling været betragtet som ansøgninger om udbringning af ren spildevandsslam. Forklaring på denne praksis er manglende retningslinjer ift. udbringning af blandingsprodukter inden for sårbare områder.
Biokompost er et blandingsprodukt med diverse fraktioner af affaldsprodukter til bl.a. jordbrugsformål. Affaldsprodukterne kan for eksempel være: spildevandsslam, have-parkaffald, husdyrgødning, diverse typer af aske, gyllefibre, dybstrøelse, gips- og træaffald, mfl. Fraktionerne kan også være behandlet på forskellige måder (f.eks. stabilisering og/eller kontrolleret kompostering).
De forskellige fraktioner kan indeholde diverse miljøfremmede stoffer, som ikke er nævnet i bilag 2 i bekendtgørelsen om anvendelsen af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Det kan for eksempel være fungicider/biocider eller deres metabolitter (bl.a. glyphosat, AMPA, MCPA) i høje koncentrationer fra Have-parkaffalds fraktioner; PFAS’er (f.eks. PFOS), hormonforstyrrende stoffer, phtalter, metabolitter af medicinrester, multi-resistente patogener og diverse pesticider fra f.eks. spildevandsslamsfraktioner. Det er som udgangspunkt kun de stoffer på bilaget, som producenterne skal analysere for.
Kommuner har jf. §11 i ovennævnte bekendtgørelse mulighed for at stille krav om analyse af yderligere miljøfremmede stoffer, hvis der er belæg herfor. Dette vil kræve et fyldestgørende kendskab til produktet ift. afgrænsning af antal af konkrete stoffer, der skal undersøges.
Ifølge producenterne af de biokompost-produkter, som der er ansøgt om at blive udbragt i Rebild Kommune, er produkter ofte varmebehandlet under stabile temperaturforhold. Det vides ikke om sådan behandlingsform er effektiv ift. nedbrydning af miljøfremmede stoffer, som der som udgangspunkt ikke skal analyseres for.
Rebild kommune har i perioden 2018-21 godkendt 10 ansøgninger til udbringning af spildevandsslam/biokompost uden for OSD og indvindingsoplande, som svar til 162,75 ha.
Forvaltningen har stillet en række nordjyske kommuner spørgsmål om deres praksis vedrørende udbringning af blandingsprodukter til jordbrugsformål, som bl.a. biokompost. Vi har indtil videre hørt fra 3 nabokommuner:
- Aalborg Kommune giver ikke tilladelse til udbringning af biokompost indenfor udbringningsarealer beliggende inden for BNBO eller andre områder, hvor der allerede er indgået en dyrkningsaftale, der f.eks. kan begrænse anvendelse af nitrat og pesticider. Aalborg Kommune kunne godt tænke sig at få undersøgt indholdet af PFAS i biokompost.
- Vesthimmerland Kommune giver ikke tilladelse til udbringning af produkter som indeholder spildevandsslam indenfor indvindingsoplande og OSD. De har dog ikke endnu haft ansøgninger om udbringning af dette produkt inden for disse områder. De har ikke decideret retningslinjer men behandler sager individuelt
- Hjørring Kommune vurderer sager individuelt og indtil nu har de haft ca. 5 ansøgninger om udbringning af biokompost indenfor sårbare område ift. grundvand. Kommunen var i en god dialog med ansøgerne og har fundet frem en løsning med at finde andre arealer til udbringning, som var beliggende udenfor de sårbare områder ift. grundvand.
- Mariagerfjord Kommune har ikke helt en praksis endnu, da opgaven er ret ny hos dem i landbrugsafdelingen. På nuværende tidspunkt behandles sagerne som spildevandsslam da der tit indgår en fraktion med spildevandsslam i det slags produkt.
Bæredygtighed
Ift. samfund og miljø og økonomi:
Forbud mod udbringning af spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandværker skal være med til at sikre fremtidige grundvandsressourcer i Rebild Kommune, da det endnu ikke er empirisk belyst, hvilke reelle virkninger af udbringning af spildevandsslam på grundvandsressourcer beliggende inden for sårbare områder er, især ift. nedsivning af miljøfremmede stoffer, som ikke er nævnt i bekendtgørelsen om anvendelsen af affaldsprodukter til jordbrugsformål.
Det er dog godt belyst at udbringning af spildevandsslam kan have en positiv virkning på jordens sundhed. Især i forhold til indholdet af næringsstoffer (primært fosfor), virkning på biodiversiteten og mikrobiologien (mængden af bakterier, svampe, og mikrofaunaen) og robusthed af agro-økosystemer.
Forbud mod udbringning af spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandværker påvirker dog ikke muligheden for at udbringe på andre arealer i kommunen, og med de få ansøgninger, der modtages, vurderes arealets størrelse ikke at være et problem. Der er også mulighed for alternativ anvendelse af spildevandsslam til bl.a. produktionen af biogas og efterfølgende produktion af el. Tørret slam kan anvendes i kraftvarmeværker og forsyne husstande med el og varme, eller det tørrede slam kan erstatte kul i for eksempel cementproduktion. De miljømæssige fordele ved afbrænding af spildevandsslam fremhæves kraftigt dog med ulemperne med økonomiske omkostninger primært forbundet med transporten og energiforbrug.
Anvendelse af spildevandsslam og andre type af bio-affald (have-park affald, bio-æske, m.m) til jordbrugsformål er med til at bidrage til genanvendelse af sekundære ressourcer og derfor også til cirkulær økonomi.