Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget samt Byrådet anbefaler, at servicemålene for 2022 godkendes jf. vedlagte bilag 1.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. januar 2022, pkt. 7:

Godkendt

Sagsfremstilling

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgik i december 2015 en servicemålsaftale om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for blandt andet byggetilladelser. Servicemålene angiver den tid, som en ansøger skal påregne i den enkelte kommune for at få behandlet en ansøgning om byggetilladelse. Konkret blev der aftalt følgende servicemål for byggesager:


  • 40 kalenderdage for mindre kompliceret byggeri
  • 50-60 kalenderdage for mere kompliceret byggeri.


Som følge af den statslige aftale om fælles servicemål for samtlige kommuner, er det ikke længere et krav, at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre egne mål for deres sagsbehandlingstid på byggeområdet. Rebild Kommune har dog hvert år fastlagt servicemål.


Forvaltningen foreslår;

  • at de lokale servicemål for 2022 er de samme som de gældende servicemål for 2021, om end disse er mere ambitiøse end i KL-aftalen. Servicemålene for 2022 er i bilag 1.
  • at servicemålene fortsat offentliggøres på Rebild Kommunes hjemmeside.


Oversigt over byggesager fra 2018 til 2021

Nedenfor kan ses den udvikling, der har været på byggesager i Rebild Kommune fra 2018:

2018: 796 byggesager

2019: 950 byggesager

2020: 964 byggesager

2021: 1.012 byggesager


Forvaltningen har i 2021 modtaget 1.012 forespørgsler og byggesager, heraf er 232 modtaget via Byg og Miljø. Dette giver en forøgelse af indkomne sager på ca. 2,5% i forhold til 2020. Antal byggesager kan ses i bilag 2, hvor der ses en udvikling i antal sager i årets første ni måneder, mens der i slutningen af året er sket et fald.


Forvaltningen har også i 2021 haft stor fokus på at kunne overholde servicemålene og der er gjort en væsentlig indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Dette har medført, at servicemålene på nuværende tidspunkt overholdes med et gennemsnit på alle slags sagstyper, der er kommet via www.bygogmiljoe.dk på knap 82%. Sagsbehandlingstiden opgøres fra det tidspunkt en ansøger har indsendt en fuldt oplyst ansøgning, og indtil kommunen har truffet afgørelse i sagen. Sagsbehandlingstiden tælles som kalenderdage, hvor ansøgers svartid på opfølgende spørgsmål fra kommunen ud over syv dage trækkes fra. I sagsbehandlingen kan der være behov for sagsbehandling hos anden myndighed, ligesom der er lovpligtige høringer, der skal gennemføres. Dette tælles med som sagsbehandlingstid.


Se bilag 3 (Servicemålstatistik - udtræk fra Byg og Miljøportalen).


Nye tiltag til at optimere sagsbehandlingen

Forvaltningen har de seneste år arbejdet med særlige tiltag for at optimere sagsbehandlingen af de enkelte byggesager og de administrative opgaver i forbindelse hermed. Disse tiltag vil forsætte i 2022.


De forskellig tiltag er følgende:

  • Forhåndsdialog med ansøgere på byggesager med henblik på at hjælpe ansøgningsprocessen på vej. Dette støttes af muligheden for at booke en byggesagsbehandler via hjemmesiden.
  • Indledende screening af alle byggesager i forbindelse med sagsoprettelse. Dette består i, at det bliver kontrolleret om sagen indeholder de nødvendige tegningsmaterialer og øvrige relevante dokumenter, før byggesagsbehandlingen startes op.
  • Byggesagsbehandler slipper byggesagen, efter der er truffet afgørelse i en byggesag, hvorefter en administrativ medarbejder sørger for både modtagelse og rykker af enten påbegyndelse eller færdigmelding. Dette giver byggesagsbehandler mere tid til at sagsbehandle, hvilket medfører hurtigere sagsbehandling.
  • Fortsat samarbejde med Business Rebild, hvor der vil være fokus på at kunne nyttiggøre de fælles kontakter og netværk.
    I 2022 vil vi invitere store som små håndværkere og virksomheder til fyraftensmøde, hvor der vil være fokus på byggeloven, relevant dokumentation i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, samt ansøgning via Byg og Miljø.
  • Fokus på præcist formulerede bestemmelser i lokalplanerne med henblik på at forenkle byggesagsbehandlingen.
  • Opdatering af hjemmesiden med henblik på at gøre denne mere brugervenlig og tilrette i forhold til ændringer i Bygningsreglementet.
  • Udarbejdelse af procedurer til internt brug, som vil give en mere ensartet sagsbehandling og hjælp til nye medarbejdere.


Opsummering af 2021

Forvaltning har i løbet af 2021 først og fremmest været præget af den store succes, der har været med at afsætte bygge- og erhvervsgrunde. Dette har givet travlhed og særligt på erhvervsområdet er der brugt meget tid på dialog og på at støtte ansøgere gennem sagsbehandlingen.


Derudover har forvaltningen i første halvår fortsat arbejdet med at få afviklet puklen af ældre lovliggørelsessager. Denne er således i 2021 bragt ned fra 235 til 155 sager, der afventer påbegyndelse.


Et særligt emne som skal fremhæves, er lovliggørelsessagerne på de første to etaper af Høje Støvring i lokalplanerne nr. 288 og 318. Sagsbehandlingen af de indledningsvis 109 lovliggørelsessager udspringer af en række henvendelser og klager, hvor særligt terrænregulering i det stærkt kuperede terræn, er et fremtrædende emne. Aktuelt lægger sagsbehandlingen heraf beslag på en stor del af fire byggesagsbehandleres tid, hvilket naturligvis påvirker den øvrige sagsbehandling.


Bygningsreglementet fra 2018 (BR18) giver fortsat udfordringer i forbindelse ansøgninger og færdigmeldinger. Dette resulterer i længere dialoger, samt anmodning om supplerende materiale i 90 % af de indkommende byggesager. BR18 er fra 1. januar 2022 revideret, så forvaltningen ikke længere skal gennemgå dokumentationen i forbindelse med en færdigmelding. Ansvaret herfor ligger fremadrettet alene ved bygherre. Forvaltningen oplever i øjeblikket, at det kan være vanskeligt for bygherrer at få indsendt færdigmelding, idet flere certificerede rådgivere ikke længere ønsker at levere den ydelse grundet kompleksiteten i BR18. Herved kan der opstå ventetid for bygherre i forhold til at få ibrugtagningstilladelse.


Der er pr. 1. august ansat en funktionsleder for Byg og Ejendomsdata med henblik på både at aflaste centerchefen og prioritere ledelsen af byggeteamet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Servicemål for sagsbehandlingstider for byggesager forelægges til godkendelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for byråd anbefaler at godkende Reno-Nords lånoptagelse på 40 mio. kr. til udvidelse af Rærup deponi.


Økonomi

Lånoptagelsen påvirker ikke Rebild Kommunes økonomi.


Anlægsoverslaget er på ca. 40 mio. kr., som er indarbejdet i Reno-Nords budget for 2022. Finansieringen af udvidelsen forudsættes at ske ved optagelse af lån i KommuneKredit med en afviklingsperiode på op til 15 år.

Sagsfremstilling

Reno-Nord har arbejdet på en udvidelse af deponiet i Rærup for at sikre fremtidig kapacitet til ejerkommunernes affald. Udvidelsen omfatter etablering af enheder til blandet deponiaffald, asbestholdigt affald og deponeringsegnet farligt affald.


Udvidelsen er drøftet og finansiering ved lånoptag er godkendt på Reno-Nords bestyrelsesmøde 6. januar 2021. Herefter kræves at kommunalbestyrelserne i alle deltagende kommuner endeligt godkender lånoptagelsen.


Det er alle Reno-Nords ejerkommuner der deltager i deponiaktiviteterne, og kommunalbestyrelserne i Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt, Aalborg, Brønderslev og Hjørring Kommuner bedes godkende lånoptagelsen på de første udvalgsmøder i 2022, da der er planlagt opstart på byggeprojektet 15. februar 2022. Se Bilag 1 for anmodning fra Reno-Nord.



Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Byrådet skal godkende lånoptagelse til udvidelse af deponikapacitet på Reno-Nords deponi i Rærup.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om, hvorvidt hele grunden eller den skaverede del af grunden skal udbydes til salg, jf. kortbilag 1.


Hvis det besluttes, at arelaet udbydes til salg, skal der træffes beslutning om, hvorvidt arealet skal udbydes med eller uden en mindstepris. Hvis der ønskes en mindstepris, skal denne fastsættes. De omkringliggende grunde i Porsborgparken er udbudt til en pris på kr. 200-220 pr. m2. Dog har disse grunde en væsentlig større brugsmulighed, hvilket er grunden til, at denne grund ikke blev udbudt sammen med de øvrige.


Derudover indstiller forvaltningen, at Økonomiudvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt der skal stilles en betingelse om enten sammenlægning med anden grund, at der skal søges om dispensation eller at der kun kan ske salg af hele den eksisterende grund inklusive fredskoven.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0