Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på voksenhandicapområdet december 2021

Det primære fokusområde i december 2021 er afgørelser og serviceniveau med kontrol af fem sager på voksenhandicapområdet. (se også bilag med plan for ledelsestilsyn) Det kvalitative ledelsestilsyn i voksenhandicapsager sker ud fra Deloittes skabelon.

På voksenhandicapområdet er der udvalgt fem sager.

Afgørelser:
I alle fem sager er der aktuelle og korrekte afgørelser. Der er iværksat indsatser og foranstaltninger i sagerne svarende til det ansøgte og Rebild kommunes serviceniveau.

Der er fulgt rettidigt op i alle sager.

Opmærksomhedspunkter
Der bør fortsat være øget fokus på borgerens eget perspektiv og ønsker i udredningerne.

I en enkelt sag vurderes den faglige vurdering at være for indforstået til at kunne læses og forstås uafhængigt af den resterende sag. Derudover mangler der i samme sag systematisk journalisering.

Den enkelte sag drøftes med den ansvarlige rådgiver. Læringspunkter anvendes til samlet læring og udvikling i teamet. Punkterne vil blive taget med på førstkommende teammøde.

Resume

Sagen afgøres i: Ældre-, Pleje- og OmsorgsudvalgetDet kvalitative ledelsestilsyn foretages tre gange årligt på voksenhandicapområdet. Se også bilag med plan for ledelsestilsyn. Tilsynet tager udgangspunkt i Deloittes skabelon, der er udviklet til formålet.

De gennemgåede sager i ledelsestilsynet er valgt ud fra følgende kriterier:  

  • Repræsentativt fra alle rådgivere på området 
  • Fordelt mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Fordelt mellem nye og løbende foranstaltninger 

Det primære fokusområde for dette ledelsestilsyn er afgørelser og serviceniveau.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Nedenstående graf viser det samlede antal aktive sager kvartalsvis på voksenhandicapområdet. Den seneste hele måned - november 2021 - har der været 421 aktive sager på voksenhandicapområdet hvilket er status quo i forhold til seneste ledelsesinformation.


Voksenudredningsmetoden (VUM)

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en national metode til at understøtte sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Anvendelsen af VUM er et vigtigt redskab, både i forhold til at kunne vurdere behovet og relevansen af indsatsen, men også for at sikre helhedsperspektivet i sagsbehandlingen. Det er besluttet lokalt, at VUM anvendes i stort set alle sager.

Der er anvendt VUM i 90% af sagerne på voksenhandicapområdet, hvilket er et svagt fald på 1% ift. seneste ledelsesinformation. I 10% af sagerne er VUM endnu ikke igangsat.

Løbende udvikling:


Handleplan

Som det fremgår af nedenstående graf, er der lavet handleplaner i 93% af de sager, hvor det er et lovkrav, at der foreligger en handleplan for borgeren. Det er et fald på 1% ift. seneste ledelsesinformation.


Løbende udvikling:


Opfølgninger

Der er et lokalt krav om, at de fleste af voksenhandicapsagerne skal følges op årligt. Dog er der et par undtagelser i forbindelse med cøliaki- og diabetessager (§100 sager), hvor der er opfølgning hvert 5. år. I grafen er kun medtaget de opfølgninger, hvor der er et lokalt lovkrav om opfølgning.

Der er fulgt rettidigt op i 91% af sagerne jævnfør grafen nedenfor. Det er et fald på 6 % ift. seneste kvartals ledelsesinformation.

Opfølgninger pr. 9. december 2021:


Løbende udvikling i rettidig sagsopfølgning:

Resume

Sagen afgøres i: Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget

Udvalget orienteres hvert kvartal om ledelsesinformation på voksenhandicapområdet. Træk af ledelsesinformation er foretaget den 9. december 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning

Sagsfremstilling


Her er en orientering om forventet regnskab for 2021 på det specialiserede voksenområde pr. december 2021.



Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 128,2 mio.kr. Samlet set er der i 2021 et budget på 126,9 mio. kr. inklusiv en negativ overførsel på 1 mio. kr. på grund af merforbrug i 2020. Disponeringen viser på nuværende tidspunkt et merforbrug på 1,3 mio. kr. i 2021.

Siden sidst er disponeringen faldet med 0,2 mio.kr. Der er foretaget ændringer på 6 foranstaltninger, 11 er ophørt, og 8 nye er kommet til. Det er primært en enkelt foranstaltning der er ophørt, som er årsag til faldet. Disponering er med baggrund i kendte borgere, det bedste bud på forventet forbrug på nuværende tidspunkt. Der er i et vist omfang taget højde for overgang af unge fra børn og unge området.

Den aktuelle disponering består af 485 helårsforanstaltninger mod et budget på 489. Tabellen herunder angiver antallet af helårsforanstaltninger på de enkelte områder:


Kigger man på den gennemsnitlige udgift for alle foranstaltninger, i forhold til udgangspunktet, viser grafen, et fald hen over sommeren, og en lille stigning sidst på året. Set over hele året, er den gennemsnitlige udgift pr. borger faldet fra 371.000 kr. i starten af året til 354.000 kr. på nuværende tidspunkt, et fald på 17.000 kr.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0