Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 8. juni 2021, at forvaltningen skulle arrangere et dialogmøde med inddragelse af interessenter med henblik på input til indholdet i fremtidens boliger til senior.


Onsdag d. 15. september afholdt Rebild Kommune og Sundhedsudvalget et dialogmøde om fremtidens boliger til seniorer i Rebild Kommune.

Sundhedsudvalget præsenteres for et notat med opsummering af dialogmødets oplæg, samt en præsentation af de input deltagerne efterfølgende kom med til cafedrøftelser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender, at pilotprojektet igangsættes

Økonomi

Business case Viewcare finansieres via Myndighedspuljen.

Sagsfremstilling

I KL’s ”Fælles erklæring om velfærdsteknologi” beskrives tre målsætninger, som også vil ligge til grund for det videre arbejde med velfærdsteknologiske løsninger som skærmbesøg i Rebild Kommune. Disse tre målsætninger suppleres af en fjerde målsætning i nedenstående:

  • Bedre oplevet kvalitet for borgere med behov for støtte til at kunne udfolde sig personligt og leve et selvstændigt, frit og værdigt liv i trygge rammer
  • Bedre arbejdsmiljø og – glæde blandt medarbejdere. Velfærdsteknologi spiller en vigtig rolle i at gøre arbejdslivet mere skånsomt og attraktivt
  • Bedre udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer
  • Afhjælpe de rekrutteringsudfordringer som vi står overfor

Skærmbesøg skal ses som et supplement til de besøg, hvor hjemme- eller sygepleje kommer ud til borgerne, for borgerne vil stadig få besøg af hjemme- og/eller sygeplejen, som på den vis fortsat vil have et godt indblik i helhedsplejen ved den enkelte borger. Skærmbesøg vil give borgeren en øget grad af frihed, idet de ikke skal sidde hjemme og vente på, at de får besøg af hjemme- eller sygeplejen. De kan nemlig tage skærmen med, hvis de skal ud af huset på besøg eller ferie, og så kan de modtage opkaldet der.

Hvorvidt en ydelse ændres til virtuel, aftales i teamet omkring den enkelte borger og med borgeren. Det vil altid være baseret på en individuel vurdering af, hvorvidt en borger er kandidat til et skærmbesøg. I opstarts- og projektfasen vil skærmbesøg foregå på frivillig basis. Senere kan der foretages en vurdering af, hvorvidt skærmbesøg skal indarbejdes i Rebild Kommunes kvalitetsstandard.

Hvis borger er klar på at modtage skærmbesøg, vil det være en ny rejse og proces for både borgere og medarbejdere, og der vil blive lagt stor vægt på implementering af den nye måde at mødes på. En væsentlig faktor for at få succes med projektet er, at vores kommende samarbejdspartner kan bidrage med erfarings- og implementeringskompetencer – særligt i opstartsfasen, da erfaring og viden indenfor dette område ikke er at finde internt i Rebild Kommune for nuværende.

Udbud og leverandør

Rebild Kommune har i henhold til udbudspolitikken været i dialog med flere potentielle leverandører af skærmbesøg og ved valg den kommende samarbejdspartner vægtes, at de kan tilbyde følgende:

  • Stiller skærm og internetforbindelse til rådighed ved borgerne. Som udgangspunkt er det personalet selv, som sætter udstyret op ude ved borgerne og introducerer dem til det. Viewcare tager med og støtter medarbejderne, men som en del af implementeringsprocessen er det vigtigt, at medarbejderne også bliver fortrolige med denne del af arbejdet med skærmbesøg
  • Høj driftssikkerhed og log af tekniske fejl - driften og support varetages af leverandøren
  • Skærmen er enkelt at betjene for borgerne og softwaren som medarbejderne skal benytte, er også enkel og intuitiv
  • Der sikres oplæring af medarbejdere og implementering af systemet i organisationen.
  • Der leveres ledelsesinformation som blandt andet indeholder: Antal besvarede opkald, antal aktive borgere, antal opsatte skærme, borgere der er opstartet og afsluttet og varighed af opkaldet.

Ovenstående parametre er vigtige, da Rebild Kommune internt ikke kan understøtte, drifte eller implementere virtuel hjemme- og sygepleje uden hjælp fra en ekstern leverandør for nuværende. Driften og implementeringsprocessen udgør vigtige faktorer, og erfarne implementeringskonsulenter fra Viewcare kan understøtte og sikre, at implementeringen lykkes i en travl hverdag, hvor medarbejderne har mange opgaver.

Repræsentanter fra Rebild Kommune har været på besøg i Viborg Kommune, som har deltaget i et pilotprojekt med Viewcare med opstart i 2012. Viborg Kommune anvender fortsat Viewcare til virtuel hjemme- og sygepleje – en løsning, som de er glade for at benytte. I Viborg er der opsat 299 skærme, og der foretages 1256 opkald pr. uge. Medarbejdere fra Center Pleje og Omsorg har mulighed for at komme på besøg og følge medarbejdere i Viborg Kommune for at få indsigt i opgaven og se, hvordan den virtuelle løsning fungerer i praksis. Dette kan forberede dem på den kommende kulturrejse og sikre ejerskab til opgaven.

Mariagerfjord Kommune er med i et projekt med Viewcare, som blev startet op i 2018 og løber indtil september 2022. De har et godt samarbejde med Viewcare både i forhold til projektledelse, løbende opfølgning og praktisk implementering i fagområderne. De har aldrig haft udfordringer med teknikken omkring skærme. At implementere skærmbesøg er en kulturændring og en længere proces, fordi medarbejderne skal tænke skærmbesøg ind som et valg og en mulighed, hvilket de ikke tidligere har gjort. Der er opsat 112 skærme i Mariagerfjord Kommune, og de har på nuværende tidspunkt 275 opkald pr. uge.

I følgende business case præsenteres det potentiale, der er, hvis Rebild Kommune indgår et samarbejde med Viewcare om virtuel hjemme- og sygepleje.

Business case - Viewcare

Viewcare har givet et bud på, hvad potentialet er ved at installere skærme hos borgere, som skal erstatte fysiske besøg. I Rebild Kommune forventes følgende ydelser at have det største virtualiseringspotentiale: Medicinadministration, personlig hygiejne, tilberede/anrette mad, psykisk støtte, behandling og pleje af hudproblemer.

Viewcares beregning bygger på data fra Rebild Kommunes omsorgssystem Nexus ud fra hvilke indsatstyper de ud fra gennemsnitsbetragtninger forventer har potentiale til at overgå til skærmbesøg. I den forbindelse forslås, at der laves et pilotprojekt i hjemmeplejedistrikt syd. Pilotprojektet forventes at starte op primo 2022. Pilotprojektet vil efter en given periode blive evalueret og de erfaringer, der er gjort, vil blive drøftet, inden den virtuelle hjemme- og sygepleje udvides til at omfatte alle hjemmeplejedistrikter i Rebild Kommune.

Viewcare har opdelt implementeringen i 3 faser:

  1. Kom godt i gang
  2. Hold fast og konsolider
  3. Bliv ved - normal drift

Udgifter
Den første del af implementeringsplanen vil være den mest bekostelige, da det vil kræve engangsudgifter til skærme, oplæring og implementering. Viewcare leverer og drifter al hardware og netværk, der skal opstilles hos borgerne, og deres implementeringskonsulent arbejder sammen med Rebild Kommunes medarbejdere om at sikre såvel faglig som organisatorisk forankring. Det er vigtigt at understøtte og sikre de bedste forudsætninger for at lykkedes, hvilket gøres ved, at de erfarne implementeringskonsulenter fra Viewcare er med særligt i første del af de 3 faser.

Viewcare har fremlagt et bud på en fast afregning på 6 måneder svarende til 386.400 kr. ekskl. moms. for Hjemmeplejedistrikt Syd som pilotdistrikt. Tilkobles Hjemmeplejestrikt Øst og Vest vil prisen blive lidt lavere pr. distrikt. Den samlede pris for de første 6 måneder af fase 1 vil blive ca. 806.680 kr. Herefter vil fase 2, som også varer i ca. 6 måneder, blive billigere og fokus vil være på fastholdelse og implementering. Den månedlige ydelse efter det første år vil blive ca. 30.650 kr. pr. måned for hjemmeplejedistrikt syd eller 78.950 kr. pr. måned for alle hjemmeplejedistrikterne.Potentialet
Ud fra de data som Viewcare har fået tilsendt vedr. Hjemmeplejedistrikt Syd, mener de, at der er ca. 340 virtualiserbare timer om ugen. Her har Viewcare været inde og vurdere potentialet til skærmbesøg baseret på ydelses/- og indsatstype koblet med erfaring fra tidligere projekter.

Passer det, vil det betyde, at kørslen som udgangspunkt vil kunne spares væk. I opstarten (de første 6 måneder) vil tidsbesparelsen være sat til 50%, fordi medarbejderne skal have tid til, at de nye tiltag skal ind under huden uden, så medarbejderne ikke føler sig presset på tid.

Hvis 340 timer om ugen kan virtualiseres, svarer det til en potentiel besparelse på kørsel alene på ca. 12.000 kr. om ugen og ca. 600.000 kr. årligt for Hjemmeplejedistrikt Syd. Tænker vi den reducerede tidsbesparelse ind for de første 6 måneder vil potentiale være på ca. 150.000 kr., og helårseffekten vil være ca. 450.000 kr. det første år.


I nedenstående beregning har vi antaget, at Hjemmeplejedistrikt Vest og Øst har samme besparelsespotentiale som Hjemmeplejedistrikt Syd, da hjemmeplejedistrikterne størrelsesmæssigt minder om hinanden.


På baggrund af ovenstående vil en investering i skærmbesøg det første år betyde et underskud på ca. 200.000 kr. for Hjemmeplejedistrikt syd eller ca. en nulløsning for hele hjemmeplejen, alt efter hvor meget der bliver realiseret, mens det årlige potentiale efterfølgende forventes at overstige udgifterne til Viewcare med ca. 240.000 kr. årligt for Hjemmeplejedistrikt syd eller ca. 0,85 mio. kr. for hjemmeplejen i alt. På den baggrund er det som udgangspunkt en god business case fremadrettet, hvis samarbejdet fortsætter udover det første år.

Det bemærkes, at der i besparelsespotentialet ikke er taget hensyn til de visitationsgevinster, som Viewcare har erfaring med, at der vil komme, når borgere og borgers behov gennemgås i forbindelse med potentiale for skærmbesøg.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Sygeplejen har tidligere arbejdet med langsigtede digitale løsninger som bl.a. digitale opkald til medicinadministration, observation af sårbehandling, blodsukkermåling mm. Covid-19 satte imidlertid den videre udvikling af de teknologiske indsatser hos borgerne på pause – men forventningen er, at mange af de digitale løsninger er klar til at blive taget i brug over de kommende år. Flere af disse løsninger vil potentielt betyde optimering af ressourcerne inden for opgaver i syge- og hjemmeplejen til gavn for såvel medarbejdere som borgere.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Socialtilsyn Nord har d. 23. september 2021 været på opfølgende tilsynsbesøg hos Boformen Søparken og vurderer på baggrund af tilsynet, at tilbuddet fortsat kan godkendes som tilbud jævnfør Lov om Socialtilsyn § 5 stk. 1. Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn. Socialtilsynet belyser botilbuddets kvalitet igennem interviews med medarbejdere, leder og stedfortræder samt observationer og gennemgang af relevant dokumentation.

På baggrund af de indsamlede informationer udarbejdes en rapport, hvor Socialtilsynet vurderer kvaliteten med udgangspunkt i kvalitetsmodellen, der er struktureret ud fra syv overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6 i Lov om socialtilsyn.

Kvalitetsmodellens 7 temaer:

1.Uddannelse og beskæftigelse

2.Selvstændighed og relationer

3.Målgruppe, metoder og resultater

4.Sundhed og trivsel

5.Organisation og ledelse

6.Kompetencer

7.Fysiske rammer

Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier og for hvert kriterium er der fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer.

Udover en samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra kvalitetsmodellen, hvor der ved de enkelte tilsyn kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer.

Tilsynet d. 23. september 2021 havde særligt fokus på borgernes adgang til personale med relevante kompetencer. Tilsynets vurdering uddybes i rapporten s. 22-25 (se bilag) under tema 5 Organisation og ledelse, kriterium 8 og 9.

Vurdering af fokusområde ved tilsyn d. 23. september 2021 (borgernes adgang til personale med relevante kompetencer):

Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet er i positiv proces i forhold til at sikre, at borgerne har tilstrækkelig adgang til personale med relevante kompetencer. Der er i denne vurdering lagt vægt på, at tilbuddet har gennemført de tiltag som tilbuddet har redegjort for april 2021 og som socialtilsynet har undersøgt, herunder at sikre at borgerne har tilstrækkelig adgang til personale om natten. Desuden er der lagt vægt på, at tilbuddet er proaktive i forhold til at rekruttere nyt personale og ledelsen oplyser, at der kun har været to fratrædelser siden foråret. Det er tillige socialtilsynets vurdering, at tilbuddets opkvalificering af medarbejdere kan medvirke til, at borgerne får den støtte og hjælp som de har brug for.

Det er dog samtidig socialtilsynets vurdering, at tilbuddet fortsat er udfordret af sygemeldinger (fysiske sygdomme), men at tilbuddet er opmærksomme på, at planlægge vikar forbrug på en måde, hvor de i videst muligt omfang anvender kendte vikarer, enten interne eller eksterne.

Tilbuddet har relevant og fyldestgørende i april 2021 redegjort for, hvilke tiltag tilbuddet vil iværksætte i forhold til ovenstående.

Gennemsnitlig vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på de syv temaer:

Indenfor hvert af de syv temaer beregnes i tilsynsrapporten et gennemsnit af de enkelte indikatorers score. Det samlede resultat af den talmæssige bedømmelse udtrykkes grafisk i form af et ”spindelvæv”. Nedenfor ses til sammenligning spindelvævsgrafik over den gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fra henholdsvis juni 2019, marts 2021 og september 2021

Af grafikken ses en positiv udvikling indenfor alle kvalitetsmodellens syv temaer.


Tilsynets gennemsnitlige vurdering juni 2019



Tilsynets gennemsnitlige vurdering marts 2021


Tilsynets gennemsnitlige vurdering september 2021

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Socialtilsyn Nord har d. 23. september 2021 udført temabaseret driftsorienteret tilsyn hos Boformen Søparken med særligt fokus på borgernes adgang til personale med relevante kompetencer.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0