Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om at planlægningen indgår i planprioriteringen, således den senere kan prioriteres til udarbejdelse.

Økonomi

Arealet ejes ikke af Rebild Kommune og derfor skal der tages stilling til, om Rebild Kommune skal købe arealerne for at sikre en fremtidig erhvervsudvikling i Støvring. En evt. arealerhvervelse skal besluttes på et særskilt punkt.

Sagsfremstilling

Der er sket en øget efterspørgsel på erhvervsjord i Rebild Kommune og alene i 2020 er der solgt ca. 120.000 m2 i Støvring. Der er derfor behov for nye erhvervsarealer i Støvring, da der er risiko for, at de kommunale erhvervsgrunde bliver udsolgt i løbet af 2021. Det blev derfor besluttet på byrådsmødet den 18. november 2020, at der i forbindelse med Kommuneplan 2021 skal udlægges nyt erhvervsjord langs motorvejen i Støvring syd, for forsat at muliggøre den fremtidige erhvervsudvikling i Støvring.

For at kunne fortsætte den fremtidige udvikling af erhverv i Støvring, er det væsentligt, at der er erhvervsjord at tilbyde, derfor har Business Rebild anmodet om at få igangsat en lokalplan for ny erhvervsjord i Støvring syd.


Området er ca. 31,9 ha og ligger i forlængelse af Juelstrupparken, blot syd for Nibevej. Området skal anvendes til større virksomheder i miljøklasserne 2-5 indenfor kategorierne let industri og håndværk, tung industri og transport- og logistikvirksomheder. Området ligger langt fra nye boligområder i Støvring Syd.


Området ligger i landzone og udlægges i rammerne i Kommuneplan 2021. Størstedelen af området er noteret som landbrug, og der er få fritliggende boliger i området.


Der er ingen arealinteresser, som hindrer, at planlægningen kan gennemføres. Dog skal det nævnes, at der er drikkevandsinteresser i området i form af nitratfølsomt indvindingsområde og flere private boringer. Desuden ligger den sydligste del af området indenfor indvindingsopland til Støvring Vandværk. I forbindelse med Kommuneplanen 2021 laves der en grundvandsredegørelse for området.

I området er der en §3 sø og lige syd for området løber der en el luftledning fra Energinet, den del er desuden omfattet af en 400 meter observationszone for en gasledning fra Energinet. De relevante hensyn til disse og til grundvandsinteresserne varetages i den efterfølgende lokalplanlægning.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget


I forbindelse med Kommuneplan 2021 udlægges der nyt areal til erhvervsformål langs motorvejen i Støvring syd, for at muliggøre den fremtidige erhvervsudvikling i Støvring. Der skal tages stilling til, om lokalplanlægning af nyt erhvervsområde i Støvring Syd skal indgå i planprioriteringen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om at planlægningen indgår i planprioriteringen, således den senere kan prioriteres til udarbejdelse

Økonomi

Der er udgifter til arealerhvervelse vest for Hobrovej samt byggemodning af det areal. Derudover vil der evt. være udgifter til miljøvurdering. Der skal udarbejdes en trafikal redegørelse og på den baggrund investeres i de nødvendige trafikale foranstaltninger. Midler til disse udgifter søges frigivet ved særskilte sager.

Sagsfremstilling

Der er behov for nye erhvervsarealer i Støvring, da der er risiko for, at de kommunale erhvervsgrunde bliver udsolgt i løbet af 2021. I den nordlige del af Støvring omkring Hobrovej og Neptunvej er der allerede planlagt for erhvervsformål, men der er behov for at revidere planlægningen, så den modsvarer det aktuelle behov. Forvaltningen har fået forespørgsel om etablering af udvalgsvarebutikker i den nordlige del af Støvring. Det giver det nuværende plangrundlag ikke mulighed for. Derfor arbejdes der i kommuneplanrevisionen med et aflastningsområde for erhvervsområdet ved Neptunvej. Da arealerne ved Neptunvej efterhånden alle er solgt, vil aflastningsområdet også omfatte et areal vest for Hobrovej, der ligeledes ligger i byzone og er planlagt til erhvervsformål. Der er lavet et oplæg til udstykning vest for Hobrovej, som er vedlagt til bilag 2. Det er imidlertid en foreløbig plan for at afklare grundstørrelser. Den kan ændre sig undervejs i planlægningen, når der skal tages stilling til vandhåndtering m.v.

Ved Teknik- og Miljøudvalgsmødet d. 4. november blev det besluttet på punkt 220, at planlægning af et aflastningsområde ved Neptunvej skulle på prioriteringslisten. Da grundene ved Neptunvej efterhånden alle er solgt til erhvervsformål, er der behov for at tage stilling til om lokalplanlægningen for aflastningsområdet også skal omfatte arealet vest for Hobrovej, således der er mulighed for at tiltrække store udvalgsvarebutikker.

Et aflastningsområde er et område til butikker, der pga. fx størrelse eller parkeringsbehov, ikke naturligt hører hjemme i bymidten. Aflastningsområdet skal således aflaste bymidten, og må ikke få et omfang eller muligheder således det udkonkurrerer bymidten. Derfor skal der bl.a. ikke være mulighed for at etablere dagligvareforretninger i området, og butikkerne skal have en mindstestørrelse for at kunne ligge i området. Disse bestemmelser for området indarbejdes i kommuneplanen, således de sætter retning for lokalplanens bestemmelser.

Området skal fortsat kunne benyttes til erhvervsformål, således der både er mulighed for at etablere erhverv og butikker. Det kan dog overvejes at fastholde de grunde, der ligger nærmest Hobrovej til butiksformål, således der skabes en attraktiv indgang til Støvring, og butikkerne sikres de mest eksponerede grunde.

Lokalplanlægning af et aflastningsområde kan være omfattet af krav om miljøvurdering. Der arbejdes med en vejadgang fra Hobrovej. Der må forventes en øget trafik til området, især når anvendelsen ændres til også at kunne rumme butiksformål. Derfor er der behov for en trafikal redegørelse, hvori det skal belyses, hvilke trafikale tiltag der er nødvendige for at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling. Den gældende lokalplan 154 giver mulighed for en forlægning af Vestre Primærvej (se kort). Forlægning kan indgå som en del af en samlet plan for aflastning af bymidten for gennemkørende trafik. I forhold til et aflastningsområde kan den måske også benyttes som en ekstra adgangsvej.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget

Der er solgt og reserveret meget kommunalt erhvervsjord i 2020. Der er derfor behov for at få planlagt nye erhvervsarealer. Samtidig har der været interesse for at indrette udvalgsvarebutikker i den nordlige del af Støvring. Teknik- og Miljøudvalget har tidligere besluttet, at planlægningen for aflastningsområde ved Neptunvej skulle sættes på prioriteringslisten. Der skal tages stilling til, om lokalplanlægningen også skal omfatte arealet vest for Hobrovej, således der i planprioriteringslisten indgår en samlet lokalplanlægning af erhvervsformål og aflastningsområde ved Neptunvej og vest for Hobrovej, Støvring.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0