Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at planlægningen indgår i planprioriteringen, således den senere kan prioriteres til udarbejdelse.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

I den vestlige del af Rebild by og Rebild bakker er der flere events og arrangementer, f.eks. opera i bakkerne, Rebild fest, trailløb. Dertil findes restauranter og hotel, som også jævnligt afholder arrangementer. Forvaltningens vurdering er, at aktiviteterne har et omfang, som betyder, at der bør udarbejdes en lokalplan.


Formålet med planlægningen er bl.a. at få lejlighed til at høre naboerne om, hvordan afholdelse af arrangementer kan ske under hensyntagen til naboerne. Lokalplanen vil f.eks. kunne styre parkering, anvendelse og placering af midlertidige telte, skure og lignende. Lokalplanen vil som udgangspunkt ikke give flere muligheder end der rent faktisk sker i dag, men sætte dem ind i nogle rammer. I lokalplanlægningen skal det dog afklares om det er muligt at etablere en plads for autocampere.


En del af området er indenfor fredningen for Rebild Bakker mv. Fredningen angiver, at der ikke må ikke ske bebyggelse eller opstilles skure, master, møller eller andre tekniske anlæg. Der opstilles i dag midlertidige scener, toilet vogne og lignende ved nogle arrangementer. Fredningsnævnet skal i hvert enkelt tilfælde tage stilling til om der kan meddeles en dispensation fra fredningen.


Planlægningen kræver en planlægningstilladelse fra miljøstyrelsen, da hele området er omfattet af Natura-2000.


Afgrænsningen af lokalplanområdet er ikke endelig fastlagt, men den forventede afgrænsning kan ses i bilag 1.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


Forvaltningen oplever et øget behov for at regulere endagsarrangementer i den vestlige del af Rebild by og en del af Rebild Bakker. Der skal tages stilling til, om lokalplanen for rekreative formål bl.a. arrangementer skal indgå i planprioriteringen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at

delvis ophævelse af byplanvedtægt 5 sendes i 4 ugers offentlig høring, og

at

vedtagelsen af den delvise ophævelse delegeres til Teknik- og Miljøudvalget, hvis der ikke kommer væsentlige indsigelser, alternativt delegeres til forvaltningen, hvis der ikke kommer indsigelser


Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Byplanvedtægten fastlægger anvendelsen til åben lav bebyggelse i form af fritliggende parcelhuse.
Grunden har ligget ubebygget i en lang årrække og den ligger i et område, der er bebygget med parcelhuse.

Grunden er den sidste grund indenfor byplanvedtægtens område, der er ubebygget. Den ligger i det sydøstlige hjørne af planområdet ud mod Mejlbyvej, og vil derfor godt kunne bebygges med rækkehuse uden, at det får større betydning for områdets præg af parcelhusområde. Der er ikke mulighed for at dispensere fra byplanvedtægten til opførelse af rækkehuse, men det vurderes, at der kan gives tilladelse til et mindre rækkehusprojekt på baggrund af kommuneplanens rammer.


Byplanvedtægten indeholder bestemmelser om en vejbyggelinje, som der er en planlægningsmæssig interesse i at fastholde. Vejbyggelinjen skal dels give mulighed for en fremtidig vejudvidelse af Mejlbyvej, og dels sikre en afstand fra bebyggelsen til vejskel. Det vurderes imidlertid, at en ny lokalplanlægning, der sikrer en vejbyggelinje ikke står mål med det udbytte, der fås ved planlægningen. Samtidig vil det forlænge processen betragteligt for bygherre. Derfor indarbejdes vejbyggelinjen i kommuneplanens rammer for området i forslaget til Kommuneplan 2021.

Ved en hel eller delvis ophævelse af en byplanvedtægt efter § 33, stk. 1, nr. 2 er konsekvensen, at området fremover skal administreres på grundlag af kommuneplanens rammebestemmelser og de generelle bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygningsreglementet. Området er i Kommuneplan 2017 omfattet af rammeområde 04.B160, som udlægger arealet til boligområde, hvor bebyggelsen må opføres i max 2 etager og max 8,5 m højde. Bebyggelsesprocenten i området er max 30. Rammen følges i Kommuneplan 2021 op med en vejbyggelinje.

Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, eller hvis der sker en væsentlig ændring i anvendelsen af bebyggelse og arealer mv. Forvaltningen vurderer ikke, at opførelse af 3 rækkehuse er så stor en ændring, at det kræver udarbejdelse af en lokalplan.


Det vurderes, at den delvise ophævelse af byplanvedtægten er ukompliceret, hvorfor det anbefales, at kompetencen til at vedtage ophævelsen af byplanvedtægten delegeres til Teknik- og Miljøudvalget, hvis der ikke kommer væsentlige indsigelser. Hvis der ikke kommer indsigelser anbefales det, at kompetencen til at vedtage ophævelsen af byplanvedtægten delegeres til forvaltningen.

Resume

Sagen afgøres i: byrådet


Der er ansøgt om 3 rækkehuse på Linalyst 11 A i Nørager. Grunden ligger indenfor byplanvedtægt nr. 5, der fastlægger anvendelsen til boligformål med parcelhuse. Der er ikke mulighed for at dispensere til rækkehuse på grunden. Derfor har ejer ansøgt om at få ophævet byplanvedtægten for den pågældende ejendom. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til om det overfor Økonomiudvalg og byråd vil anbefale, at den delvise ophævelse af byplanvedtægten sendes i offentlig høring samt anbefale, at kompetencen til at vedtage ophævelsen endeligt deleges til forvaltningen eller Teknik- og Miljøudvalget.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0