Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at Byrådet udpeger en repræsentant til Frivilligcenter Rebilds bestyrelse

Økonomi

I forbindelse med budgetaftalen for 2021 er der bevilget 0,5 mio kr. i kommunalt tilskud til drift af Frivilligcentret.

Sagsfremstilling

Foreningen 'Frivilligcenter Rebild' er nu etableret som en selvstændig frivillig forening med en bredt sammensat bestyrelse, som arbejder på at virkeliggøre visionerne for Frivilligcenter Rebild.

I og med, at omstændighederne omkring COVID-19 ikke har tilladt at afholde den åbne stiftende generalforsamling som ønsket, blev de juridiske muligheder undersøgt for at stifte foreningen i en mindre forsamling. Dette var juridisk muligt. Seks personer havde forud for generalforsamlingen den 16. september tilkendegivet, at de gerne ville stille op til bestyrelsen. Tirsdag den 6. oktober 2020 afholdt Frivilligcenter Rebild derfor den stiftende generalforsamling med blot de mest nødvendige deltagere, og de seks opstillede kandidater blev nedsat som en midlertidig bestyrelse for Frivilligcenter Rebild. Grundet de særlige omstændigheder ved den stiftende generalforsamling er bestyrelsens medlemmer blevet valgt ligestillet frem til næstkommende generalforsamling i marts 2021. Her stiller alle bestyrelsesmedlemmer sit mandat til rådighed, og bestyrelsen vælges af generalforsamlingen.

Byrådet har jævnfør frivilligcenterets vedtægter ret til at udpege en repræsentant af og fra byrådet til frivilligcentrets bestyrelse, som sidder i byrådets valgperiode. Administrationen i Rebild Kommune har ligeledes ret til at udpege et medlem fra chefs- eller direktionsniveau, som sidder i bestyrelsen i byrådets valgperiode uden stemmeret.

Frivilligcenter Rebild ønsker politisk repræsentation i bestyrelsen, fordi Kommunen er en vigtig samarbejdspartner og bidragsyder for Frivilligcenter Rebild. Det vil således være af stor værdi for Frivilligcenteret, at Kommunen kommer tæt på de beslutninger, der træffes i Frivilligcenteret. Politisk repræsentation i bestyrelsen kan være med til at sikre en tæt relation mellem Kommunen og Frivilligcenteret samt politisk indsigt i, hvordan frivilligcenteret fungerer, og hvad frivilligcenteret udretter.


Bestyrelsesmøder i Frivilligcenter Rebild afholdes minimum fire gange årligt.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedsudvalget besluttede i februar 2019 at prioritere følgende 3 områder:

  • Rebild i bevægelse – mere fysisk aktivitet
  • Evidens omkring udfordringerne i forhold til forebyggelse
  • Digitale løsninger i forhold til ”træning på recept”

Der gives en status på hvad og hvordan der arbejdes med de tre udvalgte områder de seneste år.

Helt overordnet vil de tre punkter blive inddraget i arbejdet med ny centerkontakt for Center Sundhed, Kultur og Fritid - og i implementeringen af de to nye politikker "Omsorg og Sundhed" samt "Oplevelser, Fritid og Fællesskaber". Indsatserne har ligeledes sammenhæng til Byrådets katalog for arbejdet med udmøntning af FN's Verdensmål.

Rebild i bevægelse – mere fysisk aktivitet

Generelt har bevægelse stor fokus i de netop vedtagne politikker "Omsorg og Sundhed" samt "Oplevelser, Fritid og Fællesskaber".

Der er i samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget indgået et samarbejde med DGI Nordjylland om oprettelse af et 3 årigt projekt, hvori der indgår ansættelse af en forenings-/kommunekonsulent i en delestilling. Projektet er opstartet og der blev på forrige møde givet en selvstændig status på dette arbejde.

Evidens omkring udfordringerne i forhold til forebyggelse

Under Sundhedsudvalgets studietur til Island blev det fremhævet, at arbejdet med lokale data, fx på en helt konkret skole, en helt konkret årgang eller klasse, gav stærkt ejerskab og gode resultater. Forvaltningen har derfor købt adgang til systemet BørneUngeLiv. Systemet vil blive brugt til to ting:

1. I forbindelse med indhentning af data til børne unge sundhedsprofilen, der skal udarbejdes 2021 sammen med regionen og de øvrige nordjyske kommuner.

2. Sundhedsplejen vil benytte systemet i forhold til deres arbejde med skoleelever.

Kommunen har indkøbt det modul, der har fokus på skoleelever, og forvaltningen nedsætter en tværfaglig og tværorganisatorisk arbejdsgruppe for at afklare, hvordan data bedst kan benyttes af flest mulige, herunder lokalt jvf henvisningen ovenfor til studieturen. Data skal anvendes til drøftelse i relevante politiske udvalg med henblik på behov for kommunale indsatser samt lokalt på institutioner i relationer til børn/elever, forældre og medarbejdere.

Rebild Kommune deltager desuden i "Danmark I Bevægelse" som er en landsdækkende undersøgelse om danskernes bevægelsesvaner som udføres af Syddansk Universitet (SDU). Undersøgelsen har til formål på lokalt kommunalt niveau at undersøge hvordan, hvorfor, hvornår og hvor meget danskerne bevæger sig. Undersøgelsen vil give viden om borgernes bevægelsesvaner og dermed kan der arbejdes med mere målrettede indsatser. Resultaterne foreligger i 2021.

Digitale løsninger i forhold til ”træning på recept"

Forvaltningen har købt systemet LIVA som giver mulighed for online rådgivning og vejledning via en app. LIVA’s fokusområde er kost, motion, livstilsændringer og mental sundhed. Der opsættes mål for den enkelte f.eks. indenfor motion, madvaner, alkohol, søvn m.m. Sundhedscenteret støtter den enkelte med en ugentlig video, hvor der gives en tilbagemelding på borgernes registreringer. Kriterier for deltagelse er BMI over 30 og/eller en livsstilssygdom eksempelvis diabetes type II eller hjertekarsygdom. Der er i september givet en selvstændig orientering om projektet.

Desuden er der fokus på målgruppen af borgere med genoptræningsplaner, idet systemet Exxorlive anvendes og planlægges udvidet i forhold til strategien om rehabilitering/selvhjulpenhed før passiv pleje. Endvidere undersøges mulighederne i Sundhedsstyrelsens app "Træn Smerten Væk", en gratis app til borgere, som
har ondt i nakke, skulder, ryg, hofte, knæ - men som ikke har diagnoser.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget holdt den 18. december 2018 en workshop med drøftelse af, hvad udvalget særligt vil have fokus på i resten af byrådsperioden. Den 5. februar 2019 behandlede Sundhedsudvalget en opsamling på workshoppen og besluttede at prioritere en række områder. Det blev endvidere besluttet, at forvaltningen skulle udarbejde oplæg, og at der gøres status hvert halve år på visionsnotatet. Det er tid til for anden gang at gøre status.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0