Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at forvaltningen søger midler fra puljen "sammen om fastholdelse". 

Økonomi

Forvaltningen har på den baggrund ansøgt styrelsen om kr. 318.097-. Der er ansøgt om ekstra medarbejderressourcer, svarende til ca. ½ stilling og om midler til et kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere og ledere. Projektet begynder den 1. oktober 2017 og afsluttes den 31. december 2018.

Sagsfremstilling

Omdrejningspunktet for sygedagpengereformen er, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af en tidligere og virksomhedsrettet indsats. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udmeldte på den baggrund en ansøgningspulje med det mål, at fremme inddragelse af sygemeldtes arbejdsgiver.

Puljen blev udmeldt så sent, at det ikke var muligt, at behandle sagen på AMU mødet i juni 2017 og som følge af den korte ansøgningsfrist (den 1. august 2017), har det ikke været muligt at behandle sagen på udvalgsmøde før efter ansøgningsfristen udløb.

Forvaltningen har vurderet, at baggrunden for og indholdet af puljen ligger i tråd med den indsats Jobcenteret allerede gør og i tråd med udvalgets politiske mål om at yde service og have et tættere samarbejde med virksomhederne. Samtidig har forvaltningen vurderet, at puljemidlerne vil understøtte de politisk godkendte strategier i beskæftigelsesplanen og ligger indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets værdigrundlag. På den baggrund har forvaltningen ansøgt styrelsen om midler fra puljen. Der er i den forbindelse udarbejdet ansøgning/projektbeskrivelse og budget. Hvis udvalget ikke er enige i forvaltningens vurdering om at søge puljen, er det muligt at trække ansøgningen igen.

Baggrund

Det fremgår af Carsten Koch-rapporten (2015): Nye veje mod job, at der for sygemeldte: ”findes indikation for, at indsatser som inddrager arbejdspladsen øger sandsynligheden for tilbagevenden til beskæftigelse". Puljens hovedfokus er, at første opfølgningssamtale holdes på den sygemeldtes arbejdsplads efter aftale med virksomheden, samt at der som led heri indgår en samtale med deltagelse af den sygemeldtes nærmeste leder.

Målgruppe

Målgruppe for projektet er alle nye sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse med et forventet sygefravær på mere end 8 uger.

Formålet med projektet

Det er formålet med projektet at afprøve en model for sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse, hvor den første opfølgningssamtale afholdes ude på den sygemeldtes arbejdsplads, hvor både den sygemeldte, arbejdsgiver og kommunen deltager. Modellen skal bidrage til, at den sygemeldte vender hurtigere tilbage til sin arbejdsplads og dermed fastholdes på arbejdsmarkedet. I dag afholdes stort set alle førstegangssamtaler på Jobcentret.

Det overordnede formål med ansøgningspuljen er dermed at understøtte, at flere sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse raskmeldes helt eller delvis.

Der er opstillet følgende succeskriterier:

  • Flere sygedagpengemodtagere skal overgå til beskæftigelse
  • 70 % af målgruppen har deres første opfølgningssamtale på deres arbejdsplads
  • Andelen af sygedagpengemodtagere, der får en virksomhedsrettet indsats inden 13. sygefraværsuge, øges med 10 %-point

Projektets indsatsmodel

Første opfølgningssamtale skal finde sted på sygemeldtes arbejdsplads inden udgangen af 8. fraværsuge, hvor både arbejdsgiver, sygemeldte og beskæftigelsesrådgiver skal deltage. Derudover er der krav om, at sygemeldte kun tilknyttes en rådgiver og at denne skal varetage både fastholdelses- og myndighedsopgaven og dermed har ansvaret for hele sygedagpengesagen indtil den sygemeldte enten raskmeldes eller opsiges. Vedrørende den gennemgående sagsbehandler har Jobcenter Rebild allerede indført denne praksis for flere år siden under overskriften ”En hånd på bolden”. Puljemidlerne derimod muliggøre/give ressourcer til at første opfølgning kan afholdes på sygemeldtes arbejdsplads samt at der kan ske kompetenceudvikling af medarbejderne i forhold til virksomhedssamarbejdet omkring den sygemeldte.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Der er ansøgt om puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til en forstærket og ikke mindst fremrykket indsats omkring sygedagpengeopfølgning ude på virksomhederne.

Pengene kan søges til "fastholdelseskonsulenter" og kompetenceudviklingsforløb til medarbejdere og ledere. Fokus i projektet er at førstegangssamtalerne flyttes ud på virksomhederne, og at "fastholdelseskonsulenterne" bliver den gennemgående kontakt i hele sygedagpengeforløbet i såvel i kontakten til borgeren som i forhold til virksomhederne. Ansøgningstidspunktet for puljen har gjort, at det ikke har været muligt at fremlægge sagen til behandling i udvalget før nu.

Beslutning

Taget til efterretning.

Jens Laurits Pedersen og Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Fremgår af sagsfremstillingen

Sagsfremstilling

Ledelses- og handlingstilsyn 2. kvartal 2017

Område

Aftalt antal sager/kvartal

Udført antal

Antal fejl i alt/heraf mindre fejl*

Formelle fejl, der kan have betydning

Kontanthjælp

 5

14

3/3

0

Jobindsats

 10

10

2/2

0

Uddannelseshjælp

 15

16

4/4

0

Sygedagpenge

 15

45

12/0

12 

Jobafklaring

 3

10

1/1

0

Ledighedsydelse

 3

3

3/3

0

Integration

 3

14

11/11

0

Revalidering

 3

1/1 

Ressourceforløb

 3

3

3/3 

0

Job og Borgerservice

 3

2

0

0

Udbetalingen

 39

39 

1/1 

0

* Mindre fejl dækker over korte overskridelser af rettidighed og interne arbejdsgange. Fejlene har ingen betydning for borgerne eller økonomi. De er ved tilsynet vurderet uden betydning for afgørelser og sagens progression.

Kontanthjælp

Der er denne gang sat fokus på visitation af, hvorvidt borgerne er job- eller aktivitetsparate samt vurdering i forhold til 225-timers reglen. I de 3 sager med fejl ses der behov for at styrke de skriftlige vurderinger ved visitation og vurdering af 225-timers reglen. Der er udarbejdet nye sagsskabeloner, som medarbejderne kan støtte sig til. Fejlene er administrative og har ikke betydning for borger eller Rebild Kommunes økonomi.

Jobindsats:

Der er konstateret to mindre fejl, hvor samtalerne var afholdt en uge for sent. Fejlene vurderes ikke at have betydning for borgernes ledighed og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.  

Uddannelseshjælp:

I dette kvartal har der været ekstra fokus på oprettelse af tilbud/placeringer i forbindelse med virksomhedsparktik. Dette ser tilfredsstillende ud og vil ikke føre til ændringer i arbejdsgange. Der er fundet 4 mindre fejl i de udtrukne sager. Fejlene omhandler mindre overskridelser af rettidighed ifm. samtale eller tilbud. 1 fejl omhandler manglende udfyldelse af blanket.

Ingen af fejlene vurderes at have betydning for afgørelser, økonomi eller sagernes progression.

Sygedagpenge:

På grund af svag stigning i antallet af forlængelser, er der dette kvartal foretaget ekstra ledelsestilsyn af sygedagpengeområdet. Der er alene udtrukket sager, hvor sygedagpengene er forlænget. Der er fundet 12 sager, hvor der ved indhentning af rette/opdateret dokumentationsgrundlag ikke kan afvises, at der ikke længere er ret til sygedagpenge. Tilsynet giver anledning til, at der sættes fokus på uarbejdsdygtighedsbegrebet og anvendelse af forlængelsesbestemmelserne. Fejlene er ikke kommet borgerne direkte til skade, men et skærpet fokus på vurderingerne må forventes at kunne have en positiv effekt på Rebild Kommunes udgifter på området. Det skal dog samtidig bemærkes, at der i størstedelen af sagerne ses at være god systematik i sagsarbejdet og vurderingerne og forventeligt vil der i nogle af de 12 sager stadig også være sygedagpengeret.

Jobafklaring:

Der er konstateret fejl i en enkelt af de 10 udtrukne sager. Fejlen omhandler manglende udfyldelse af indsatsplan. Grundlæggende vurderes sagerne, at være godt gennemarbejdet og have god retning.

Ledighedsydelse:

Der er i de udtrukne sager fundet overskridelser af rettidige samtaler med få dage. Øvrige deadlines er overholdt og der er god systematik i sagsarbejdet.

Integration:

Der er konstateret mindre fejl i 11 af sagerne. Fejlene omhandler overskridelse af rettidighed i tilbud, journalisering af manglende fritagelse for digitalt cv, manglende ajorført joblog og manglende blanketter i forbindelse med praktik.

Ingen af fejlene vurderes, at have betydning for afgørelser og sagens progression og det er overordnet opfattelsen, at den måde sagerne er administreret på er tilfredsstillende. Der ses en forbedring i administrationen af sagerne i forhold til ved seneste tilsyn. Rådgiverne har forståelse for sagsbehandlingen og de administrative procedurer. Rådgiverne er grundige i deres vurderinger.

Revalidering:

Der var en enkelt fejl i oplysningsgrundlaget forud for start på revalidering. Fejlen var administrativ og har ingen økonomisk betydning for borger eller Rebild Kommune.

Ressourceforløb:

Fejlene vedrører overskredet rettidighed på samtaler og vurderes ikke at have betydning for afgørelser i sagen.

Udbetalingen:

En mindre fejl, hvor bevilling ikke var ajourført i journalen. Fejlen havde ikke betydning for udbetaling af hjælpen til borgeren, og skønnes ikke at have refusionsmæssig betydning.

Job og borgerservice:

Ingen fejl i udtrukne sager.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Ledergruppen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice udfører løbende systematisk ledelses- og handlingstilsyn med henblik på at kvalitetssikre sagsbehandlingen.

Nærværende afrapportering er for 2. kvartal 2017.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0