Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at udvalget drøfter de stillede spørgsmål omkring betjening af udvalget.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Det er nu et år siden, at ny direktør og centerchef tiltrådte på arbejdsmarkedsområdet. I den forbindelse lægges op til en evluering af udvalgsbetjeningen.

Er der noget i betjeningen som Udvalget ønsker mere eller mindre af?

Har Udvalget øvrige ønsker til den politiske betjening?

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget evaluerer det seneste års udvalgsbetjening.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling

at Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Udgifterne til forløbet afholdes indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Sagsfremstilling

Inspireret af integrationsprojekt i Bilka Kolding samt Vejles Branchepakker målrettet flygtninge, iværksætter jobcentret i samarbejde med Dansk Supermarked (Bilka Skalborg) samt Sprogcenter A2B et ny projekt målrettet 15 flygtninge som er ankommet sommeren 2015 eller derefter. Formålet er, at deltagerne efter forløbet er væsentligt bedre rustet til at opnå beskæftigelse eller er væsentligt nærmere muligheden for at påbegynde uddannelse. Deltagernes progression måles dels via modultest som led i danskuddannelsen, dels via kompetencebeviser, som beskriver den faglige og personlige udvikling i forhold til at kunne varetage udvalgte arbejdsfunktioner.

Forløbet veksler dagligt mellem virksomhedsforlagt danskundervisning og praktik i Bilkas afdelinger. Med vekslen mellem teori og praksis forventes en hurtig tilegnelse af det danske sprog. Ligeså får deltagerne mulighed for indblik i og erfaring med en dansk arbejdsplads og tilhørende kultur. Forløbene er af minimum 26 ugers varighed. Der afholdes informationsmøde for deltagerne i uge 44 og der er planlagt midtvejsevaluering i januar 2016.

For yderligere beskrivelse se bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Forvaltningen har i samarbejde med Dansk Supermarked og Sprogcenter A2B indgået aftale om et nyt projekt målrettet 15 nyankomne flygtninge.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0