Resumé af refusionsreformen

Med refusionsreformen blev der fra 2016 indført en ny model for beregning af statsrefusion til forsørgelsesudgifterne for kommunerne. Da de nye regler har været gældende i mere end et år, er det nu muligt at gøre status over Rebild Kommunes udvikling i hjemtagelse af refusion.

Med de nye regler for statsrefusion blev kommunerne fra 2016 kompenseret efter en helt ny model, hvorfor det er særligt interessant at følge op på, hvordan Rebild Kommune klarer sig i sammenligning med resten af landet. Inden reformen afhang refusionen af hvilken indsats borgerne fik. Med reformen blev det i stedet afgørende, hvor lang tid borgerne har været på offentlig forsørgelse. Der ses helt konkret på, hvor lang tid inden for de seneste 3 år, en ydelsesmodtager har været på offentlig forsørgelse. På den baggrund placeres borgerne på tværs af alle målgrupper på refusionstrappen:

Det betyder, at kommunerne kan hjemtage 80 % refusion på forsørgelsesydelser de først 4 uger. Herefter nedtrappes refusionsgraden gradvist, således at der efter et års sammenlagt offentlig forsørgelse alene kan hjemtages 20 % refusion. En borger starter forfra på refusionstrappen, når pågældende har været uden offentlig forsørgelse i sammenlagt 52 uger.

Hvad betyder ændringen for kommunerne?

Først og fremmest tilskynder den nye refusionsmodel til et stærkt fokus på effekterne af beskæftigelsesindsatsen. Et konkret eksempel på dette kan findes i den virksomhedsrettede indsats. Før 2016 kunne der altid hjemtages mindst 50 % i refusion, hvis en ledig var i virksomhedsrettet aktivering, hvorimod der kunne hjemtages 30 % i perioder, hvor borgeren deltog i vejledning og opkvalificering eller ikke deltog i aktivitet. Derfor medførte den virksomhedsrettede indsats altid en økonomisk gevinst. Med de nye regler er det kun, hvis den virksomhedsrettede indsats skaber en effekt (kortere ledighedsforløb), at kommunerne har et økonomisk incitament til at iværksætte en virksomhedsrettet indsats.

På samme måde er der flere områder, hvor der fremadrettet ikke kan hjemtages samme refusion som tidligere, hvis indsatsen ikke medfører de ønskede effekter for borgerne. Omvendt er der også sat en minimumsrefusionsgrad på 20 %, hvilket på flere områder er højere end tidligere, hvor der slet ikke var mulighed for at hjemtage refusion. Det gjaldt fx for sygemeldte efter 52 uger på sygedagpenge. På den baggrund havde kommunerne vidt forskellige udgangspunkter, da de alle blev omfattet af de nye regler, hvilket har medført store forskelle i de økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner.

Konsekvenserne for Rebild Kommune

For at kunne få nogle indikationer på, hvilken betydning refusionsomlægningen har haft for Rebild Kommune, er der i vedhæftede notat lavet en række sammenligninger både over tid og med sammenlignelige kommuner. Samtidig er hele landet under ét og Region Nordjylland tilføjet sammenligningerne som kontekst.

Sammenligningerne i notatet viser overordnet, at Rebild Kommune klarer sig godt under de nye refusionsregler. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at Rebild Kommune i 1. kvartal 2017 havde den højeste refusionsgrad i klyngen. Samtidig havde Rebild Kommune den næstbedste udvikling i bruttoudgifter fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017. Det høje niveau for hjemtagelse af refusioner er således ikke opnået på bekostning af udviklingen i bruttoudgifterne, men ses f.eks. på dagpengeområdet som udtryk for som udtryk for positive effekter for vores borgere i form af kortere ledighedsforløb. Den positive udvikling afspejler sig også i ØKV2.

I notatet gennemgås udviklingen på de enkelte områder. Her ses det, at ovenstående positive udvikling med fald i bruttoudgifter samtidig med fald i medfinansiering især ses på sygedagpenge og uddannelseshjælp. Mens der på især integrationsydelse, men også på kontanthjælp er sket en stigning, hvilket skal ses i lyset af tekniske ændringer af målgruppen og antallet af nytilkomne flygtninge de sidste år. På dagpenge ses også et positivt fald i den kommunale medfinansiering, fordi ledighedsforløbene er kortere.

For yderligere henvises til bilag.

Konsekvenserne af refusionsomlægningen ses i de løbende økonomivurderinger.

Det er specielt udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige, der er lavere end budgetteret. Ledigheden i Rebild Kommune er fortsat lav og faldende, hertil kommer at der i vinterhalvåret var markant færre vinterfyringer end normalt. På området for sygemeldte er der også lavere udgifter end budgetteret, det skyldes færre modtagere end forudsat i budgettet.

Der modtages fortsat langt færre flygtninge end forudsat, hvorfor der også her forventes mindreforbrug. Det samlede mindreforbrug på integrationsområdet forventes at blive ca. 2,7 mio. kr. Dette er dog under forudsætning af, at den nuværende tilstrømning af flygtninge og indvandrere ikke stiger igen.

På ressourceforløb er der tilgang af borgere og der forventes merforbrug. For fleksjob forventes der ligeledes merforbrug fordi flere borgere ansættes i fleksjob. Stigningerne skal ses i sammenhæng med få tilkendelser af førtidspensioner.

 For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten for udvalget, som er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter økonomivurderingen.