Inspireret af integrationsprojekt i Bilka Kolding samt Vejles Branchepakker målrettet flygtninge, iværksætter jobcentret i samarbejde med Dansk Supermarked (Bilka Skalborg) samt Sprogcenter A2B et ny projekt målrettet 15 flygtninge som er ankommet sommeren 2015 eller derefter. Formålet er, at deltagerne efter forløbet er væsentligt bedre rustet til at opnå beskæftigelse eller er væsentligt nærmere muligheden for at påbegynde uddannelse. Deltagernes progression måles dels via modultest som led i danskuddannelsen, dels via kompetencebeviser, som beskriver den faglige og personlige udvikling i forhold til at kunne varetage udvalgte arbejdsfunktioner.

Forløbet veksler dagligt mellem virksomhedsforlagt danskundervisning og praktik i Bilkas afdelinger. Med vekslen mellem teori og praksis forventes en hurtig tilegnelse af det danske sprog. Ligeså får deltagerne mulighed for indblik i og erfaring med en dansk arbejdsplads og tilhørende kultur. Forløbene er af minimum 26 ugers varighed. Der afholdes informationsmøde for deltagerne i uge 44 og der er planlagt midtvejsevaluering i januar 2016.

For yderligere beskrivelse se bilag.

Udgifterne til forløbet afholdes indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Hvad er EGU

EGU (erhvervsgrunduddannelse) er en 2-årig praktisk elevuddannelse for unge mellem 15-30 år. Uddannelsen foregår primært hos en arbejdsgiver som betaler elevløn (svarende til niveauet for øvrige elever). Det vil sige, at uddannelsen indeholder ekstra meget praktik og mellem 20-40 ugers skoleundervisning.

Den unge er med til at udarbejde en individuel uddannelsesplan, som følger den unges forudsætninger og virksomhedens behov. Målet med en EGU er, at den unge efter endt uddannelse kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet indenfor den pågældende branche.

Som udgangspunkt kan man etablere EGU i alle brancher; både offentlige og private.

Hvem kan tage en EGU

EGU tilbydes unge som har faglige, personlige eller sociale udfordringer og pt. ikke har forudsætningerne for at følge en traditionel uddannelse.

For at kunne gennemføre en EGU forudsætter det, at den unge kan indgå på ordinære vilkår som elev. Det betyder bl.a. at den unge skal kunne arbejde 37 timer om ugen, være mødestabil og indgå efter de almene sociale spilleregler på arbejdspladsen. Den unge skal  være produktiv og kunne matche sin løn.

EGU i Rebild Kommune

Der foreligger en samarbejdsaftale mellem Rebild Kommune og Rebild Produktionsskole omkring overdragelse af opgaven vedrørende etablering af EGU-forløb. I december 2012 var der 3 EGU-forløb i Rebild Kommune og det blev politisk besluttet at styrke og udbygge samarbejdet. Der blev fastlagt følgende målsætninger for området:

Ungeenheden har efterfølgende via LBR-midler støttet EGU-forløb med kr. 7.800,- som Rebild Produktionsskole kan søge Ungeenheden om, i de tilfælde hvor det skønnes nødvendigt at opkvalificere eleven for at kunne matche sin løn. Beløbet udbetales til arbejdsgiver i den 3 måneders prøveperiode.

De fleste kommende EGU-elever starter på et EGU for-forløb på Rebild Produktionsskole. Formålet er at ruste dem til at indgå på en ordinær arbejdsplads. Derudover giver for-forløbet EGU-vejlederne mulighed for at danne sig et indtryk af den potentielt kommende EGU-elev, således at der skabes gode forudsætninger for at danne et godt match med en konkret arbejdsplads. For-forløbet kombineres med arbejdsdage i produktionsskoleværkstedet hvilket giver et godt kendskab til den unge. Desuden giver forløbet mulighed for afprøvning i praktikker. For-forløbet varetages i et samarbejde med jobcentrets ungeenhed. Som metode inddrages OCN (en metode til at give de unge papir på det de lærer – også den uformelle læring). I OCN-undervisningen tages der udgangspunkt i forløbet "Job, skole og hverdag", hvor deltagerne træner sociale og personlige færdigheder og kompetencer. Læringen skal forberede den unge på uddannelse, beskæftigelse og selvstændig livsførelse. Den unge modtager eksisterende ydelse under deltagelse i for-forløbet og overgår først til EGU-elev, når der er fundet en EGU-plads.

Fordele ved tilbud om EGU

Fra august 2015 skærpedes adgangskravene til erhvervsskolerne. Fremadrettet er det et krav, at de unge skal have bestået både dansk og matematik med karakteren 2 fra folkeskolen for at blive optaget på en erhvervsskole. Det betyder, at der forventes øget behov for alternative muligheder til erhvervsuddannelserne. Her kan EGU være et af alternativerne. Aktuelt vil ca. 20 % af ungdomsårgangen ikke opfylde adgangskravene med deres eksamen i 9. klasse. En del af disse unge vil kunne profitere af den nye EUD10 klasse (en 10. klasse, som er rettet mod erhvervsuddannelserne for de unge der er motiveret for at gå den vej, men ikke opfylder adgangsbetingelserne). Men nogle unge må forventes stadig ikke at kunne opfylde adgangsbetingelserne efter 10. klasse.

EGU er en god mulighed for den bogligt svage elev, som er mødestabil og kan fungere på en arbejdsplads 37 timer/uge. En Rambøllundersøgelse viser, at 2 ud af 3 uddannede EGU'ere bliver på arbejdsmarkedet eller er blevet modnet og dygtiggjort og dermed klar til at begynde på en traditionel uddannelse. Uddannelsen giver 2 års uvurderlig arbejdsmarkedserfaring for den unge. Samarbejdet med kollegaer og arbejdsgiver giver arbejdsmarkedskultur, samt forøgede personlige og faglige kompetencer.

Når en EGU-elev er færdiguddannet kan eleven optages i en a-kasse.

Rebild Produktionsskole har siden 2012 følgende resultater med unge som har afsluttet uddannelsen (heraf er 3 unge fra Mariagerfjord Kommune). 19 unge har i alt afsluttet deres EGU-uddannelse i perioden.

11 unge er fortsat i arbejde eller videre uddannelse på deres EGU-læreplads.

-  3 har afbrudt og er fortsat i ordinær uddannelse

-  1 har afbrudt EGU-uddannelsen pga. andet arbejde

-  1 er ledig efter uddannelsen og modtager a-dagpenge

-  1 ung er afbrudt 2 gange under uddannelsen pga. misligholdelse af kontrakten

-  1 er afsluttet pga. sygdom og 1 pga. dom/straffeattest

Udfordringer ved EGU

Udfordringerne er at finde EGU-elevpladser til de unge. Flere arbejdsgivere er betænkelige ved at tage elever. Der er stadig kun få arbejdsgivere, som har hørt om uddannelsen. Det betyder, at alle pladser etableres ved opsøgende arbejde eller ved at de unge er startet i praktik på arbejdsstedet.

Økonomien spiller også ind. Afhængig af overenskomst har arbejdsgiver omtrent den samme udgift til en EGU-elev som til en elev fra erhvervsuddannelserne, dog ikke i bygge- og anlægsbranchen, hvor en EGU-elevs startløn er ca. 20-25 kr. højere end erhvervsskoleelevernes. En EGU-elev kan være både fagligt, personligt og socialt udfordret. Ofte skal der bruges mere tid på oplæring og pleje af personlige og sociale kompetencer på EGU-eleven end på erhvervsuddannelseseleven. Incitamentet for arbejdsgiveren er således begrænset til ønsket om at tage et socialt ansvar og hjælpe en ung til en uddannelse.

Der er pt. ingen kommunale eller offentlige EGU-pladser i Rebild Kommune, men der er tidligere eksempler på at institutionerne har valgt at anvende en del af deres vikarbudget til at lønne en EGU-elev.

EGU i Rebild fremadrettet

For at kunne opfylde den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse er der med de skærpede optagelseskrav på erhvervsuddannelserne behov for at styrke EGU-indsatsen yderligere. Rebild Produktionsskole vurderer, at der til Rebild Kommunes unge potentielt er behov for 20-25 løbende EGU-pladser.

Det er nødvendigt at styrke incitamentet til at ansætte EGU-elever både på private og offentlige arbejdspladser.

I forhold til andre kommuner er det bemærkelsesværdigt, at der kun sjældent, og aktuelt slet ikke, er oprettet EGU-pladser i det offentlige. I en del kommuner er der enten aftalt et fast antal EGU-pladser eller der er afsat særlige puljer til etablering af pladserne, som medfører at de enkelte institutioner og afdelinger får tilskud til EGU-elevens elevløn. En offentligt ansat EGU-elev skal typisk have kr. 7.759,- mdr. i elevløn under praktikforløbene (FOAs og 3F’s overenskomster).

Rebilds EGU-vejledere oplever, at det økonomiske tilskud på kr. 7.800,- er en del af årsagen til, at private arbejdspladser indvilger i at ansætte en EGU-elev. Tilskuddet er bevilget som en mentorudgift, der kan medvirke til den ekstra introduktion både fagligt og socialt, som EGU-eleven indimellem har behov for, for at kunne ”tjene sin egen løn”.

En mulighed kunne være at kontakte et telemarketingfirma, som kunne booke møder hos EGU-interesserede virksomheder for produktionsskolens vejledere, da kendskabet og fordelene ved EGU ikke er tilstrækkeligt kendt og udnyttet.

Herudover foreslås en proces med involvering af strategisk ledergruppe og den politiske styrelse i forhold til at skabe flere kommunale EGU-pladser.

Udgifter til EGU

Konklusionerne i businesscase (se bilag) er, at:

Udgiften til skoleforløb (ydelse og uddannelsesudgift) er ens uanset om der er tale om praktikforløb i det private eller i det offentlige. Det må dog forventes at udgiften vil stige proportionalt med antal skoleuger.

Udgiften for Arbejdsmarkedsudvalget set over en 2-årige periode er markant mindre ved et EGU-forløb sammenlignet med passiv forsørgelse. Hertil kommer gevinsten efter de 2 år, hvor en EGU-elev gerne skulle være selvforsøgende.

Den samlede kommunale udgift i forbindelse med en EGU på offentlig arbejdsplads, vil være større end alternativet passiv forsørgelse (uddannelseshjælp). Men på baggrund af effekterne ved EGU, vil der være et positivt investeringspotentiale, idet mange EGU'ere efterfølgende ansættes ordinært eller fortsætter i traditionelle ungdomsuddannelser.

Forvaltningen har bedt Uddannelsesrådet  om input til strategien og har indstillet overfor strategisk ledergruppe, at muligheden for at oprette 5 nye EGU-pladser årligt på offentlige arbejdspladser blev drøftet.

Referat: Uddannelsesråd Rebild, 7. september 2015, pkt. 4:

Uddannelsesrådet ser det som oplagt at øge antallet af pladser i det offentlige. Det kan være i centralkøkkenfunktion, servicefunktioner, driftsafdelingen osv. I daginstitutionerne ansættes stort set kun faglært personale ift. de mål, som institutionerne skal opfylde. Det vil måske kunne åbne nogle døre, hvis EGU’erne var udgiftsneutrale for institutionerne.Gruppen bør italesættes som praktisk begavede, ligesom det er en fordel, at de er stabile ift. at de vil være på arbejdspladsen i minimum 2 år.Strategisk ledergruppe bør komme med bud på, hvordan EGU sættes på dagsordenen.Anders Norup, Eva Melchior Jensen, Lisbeth Lauritsen og Maybritt Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Referat strategisk ledergruppe, 24. september 2015, pkt. 55

Orienteringen blev taget til efterretning. Som opfølgning tager ledergrupperne temaet op, hvor det vurderes at være relevant så vi får skaffet de eftertragtede 5 elevpladser. Relevante centerchefer følger op.

Afhænger af beslutning. For businesscase henvises til bilag og ovenfor.