Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan Beskæftigelsesministeriet har understøttet kommunernes indsats for at implementere de 3 reformer; førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen.

Beskæftigelsesministeriet har ressortansvaret for beskæftigelsesområdet. Det indebærer bl.a., at det er ministeriets ansvar at forberede ny lovgivning på området og dernæst at sikre, at lovgivningen bliver implementeret.

Baggrunden for at Rigsrevisionen har valgt, at igangsætte undersøgelsen, er at der er tale om 3 reformer, der i løbet af en kort periode har medført hyppige og gennemgribende ændringer i centrale dele af beskæftigelsespolitikken. Det har betydning for borgernes økonomi og retssikkerhed, at reformerne bliver korrekt implementeret og administreret i kommunerne.

Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet i tilstrækkelig grad har sikret rammerne for kommunernes implementering af reformerne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret rammerne for kommunernes implementering af de tre reformer.

Beskæftigelsesministeriet har arbejdet med at udvikle forskellige virkemidler, der skal understøtte kommunernes arbejde med at implementere reformerne. Undersøgelsen viser, at kommunerne vurderer, at de virkemidler, som ministeriet har anvendt i implementeringen, overvejende har fremmet deres arbejde, men også at de vigtigste virkemidler ikke har været klar i god tid før reformernes ikrafttræden.

De redskaber, der er vigtigst for kommunernes arbejde i form af bekendtgørelser og vejledninger, lever ikke op til Justitsministeriets anbefalede praksis, idet de ikke er klar i god tid før reformernes ikrafttræden. Ingen af de bekendtgørelser og vejledninger, som Beskæftigelsesministeriet har udstedt som følge af de 3 reformer, blev offentliggjort mere end 7 arbejdsdage før reformernes ikrafttræden. 8 % af bekendtgørelserne og 87 % af vejledningerne kom først efter reformernes ikrafttræden. Den tidsmæssige forskydning gør det vanskeligt for kommunerne at nå at tilrette deres organisation og arbejdsgange, før lovgivningen træder i kraft.

Konsekvenserne for borgerne kan være forlænget sagsbehandlingstid og uensartet behandling af deres sager. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurderer, at det er særlig vigtigt, da sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet er særdeles regeltung og kompleks.

Undersøgelsen viser også, at de kommunale jobcentre vurderer, at det i høj grad har hæmmet implementeringen af reformerne, at it-understøttelsen ikke var klar til tiden. Kommunerne har i forbindelse med reformernes ikrafttræden været belastet af ustabil drift og lange svartider fra it-systemer. Beskæftigelsesministeriet har en central rolle i forhold til de mange it-systemer, der skal udveksle oplysninger på beskæftigelsesområdet. Ministeriet har taget initiativer til at understøtte, at de kommunale it-systemer bliver klar til drift, når reformer træder i kraft, men initiativerne har vist sig ikke at være tilstrækkelige.

Det er positivt, at Rigsrevisionen har taget initiativ til denne undersøgelse, da den meget rammende afdækker de problemer, som kommunerne har stået overfor i forbindelse med implementeringen af reformerne på beskæftigelsesområdet.

Forvaltningen kan genkende de problemstillinger, som undersøgelsen belyser, herunder at de lovgivningsmæssige forudsætninger i form af bekendtgørelser og vejledninger ofte kommer meget sent eller efter lovens ikrafttræden samt at den it-mæssige understøtning har været særdeles mangelfuld.

Undersøgelsen belyser implementeringsproblemerne med de tre ”store” beskæftigelsesreformer, men det er desværre det generelle billede ved indførelse af ny lovgivning på beskæftigelses- og ydelsesområdet. Kommunerne er overladt til selv at fastsætte den lovgivningsmæssige praksis og tilrettelægge arbejdsgange uden de nødvendige it-værktøjer.

Når det lovgivningsmæssige grundlag og den it-mæssige understøtning ikke er på plads medfører implementeringen af ny lovgivning desuden et meget stort ressourcespild i kommunerne.

Konsekvenserne af initiativerne bliver fulgt i den løbende økonomiopfølgning. Udgifterne til initiativerne afholdes indenfor driftsrammen.

Økonomivurdering 1 viser et forventet merforbrug for 3,7 mio kr. på Arbejdsmarkedsområdet. Forvaltningen har sideløbende med den almene drift planlagt og igangsat en række initiativer med henblik på at skabe balance i det samlede driftsbudget.

Sygedagpenge og jobafklaring

Organisering og sagsgennemgang

Den iværksatte handleplan har effekt og fastholdes derfor. Handleplanen, som blev godkendt i Arbejdsmarkedsudvalget den 10. august 2015 omfatter følgende initiativer:

- Øget fokus på sygedagpengelovens § 7

- Fokusering af ledelsestilsynene på forlængelserne af sygedagpenge med baggrund i behov for afklaring af arbejdsevnen

- Intensivering af sagssparringsmøderne

- Ny obligatorisk sagssparring på jobafklaringsforløbene ved hhv. 39 uger og efter 1½ år efter 1. sygefraværsdag

Udover handleplanen har nærmeste leder og fagkonsulent i efteråret 2015 gennemgået samtlige sager over 26 uger på sygedagpenge og er aktuelt i gang med at gennemgå samtlige jobafklaringsforløb.

Initiativerne konkret medført, at der på sygedagpenge fra 3. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 er sket et fald i sager med over 26 uger svarende til 30 %. Herudover er der i uge 17/2016 for første gang siden sygedagpengereformen sket et fald i antallet af Jobafklaringsforløb.

Fast track

Med sygedagpengereformen indførtes muligheden for fast track, hvilket helt overordnet betyder, at arbejdsgiver eller den sygemeldte kan anmode Jobcentret om indsats fra start af en sygemelding, såfremt sygemeldingen forventes at vare mere end 8 uger.

På trods af lavt sygefravær blandt Rebild Kommunes ansatte, er Rebild Kommune klart den arbejdsgiver som trækker den største udgift til udbetaling af sygedagpenge. Dette er helt naturligt, da Rebild Kommune er suverænt den største arbejdsplads. I 2014 var det godt 4,1 mio. kr. Dernæst kom nabokommuner som arbejdsgivere med udgifter til sygedagpenge i omegnen 1,4 mio. kr. og 1,2 mio. kr.  Der er derfor et potentiale i, at få flere til at anvende fast track ordningen - også i Rebild Kommunes egne rækker og endnu bedre en forebyggende indsats. Jobcentret har derfor sat fokus på information om ordningen og øvrige muligheder, dels i lederforum, dels i Jobcentrets virksomhedsservice.

Derudover har Det Lokale Arbejdsmarkedsråd bevilget midler til akuttilbud for private virksomheder med henblik på at udbrede viden om forebyggelse og kendskab til fast track ordningen.

Uddannelses- og kontanthjælp samt integrationsydelse - herunder driftsudgifter

Investeringscases

Jobcentret afsøger løbende best practise på beskæftigelsesområdet, herunder effekter og pris på såvel kommunale som private tilbud. Jobcentret er pt i gang med at indhente tilbud fra forskellige eksterne aktører. Såfremt der via business cases kan forventes såvel jobmæssig effekt for den enkelte og dermed økonomisk gevinst ved yderligere indsats for udvalgte målgrupper, vil der blive fremlagt konkrete forslag til investeringscases for Arbejdsmarkedsudvalget.

Jobreformen

Jobcentret står overfor at implementere Jobreformen. Det politiske formål med reformen er, at "det skal kunne betale sig at arbejde". De væsentligste elementer er indførelse af kontanthjælpsloft, skærpet krav om rådighed ved at indføre en 225-timers regel og nedsættelse af retten til 4 ugers ferie for de ledige. Jobreformen og økonomivurderingen giver anledning til at revurdere sagsflows og optimere og tilrette disse til mål og rammer for Jobreformen og den øvrige beskæftigelseslovgivning. Der er planlagt medarbejderseminar i juni og forelæggelse af optimerede sagsflows for Arbejdsmarkedsudvalget i august 2016.

Driftsopfølgning

Med henblik på at reducere og optimere driftsudgifterne er der indført månedlige driftopfølgningsmøder med jobcenterlederne. Formålet er at styrke fokus på resultaterne af de indsatser som vælges og få afsluttet de forløb, som ikke har eller kun har begrænsede effekter. Dermed sikres prioritering af midlerne. Der foretages sideløbende analyser og resultatopfølgning af udvalgte indsatser.

Konklusion

Initiativerne forventes at kunne bidrage til samlet balance i budget og regnskab for 2016. Derimod forventes ikke balance på udgifterne til sygemeldte (sygedagpenge og jobafklaring) isoleret set.