Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt.

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at forslag 1 anvendes i forbindelse med det økonomiske råderum for LBR i 2015.

Indstilling

- at Udvalget træffer beslutning om udmøntning af udfordringer og egne forslag i forhold til budget 2015. Forvaltningen foreslår at afvente økonomivurdering 1 i 2015.

- at Udvalget drøfter og træffer beslutning om økonomisk råderum for LBR i 2015.

- at Udvalget beslutter en evalueringsdato ift. videreførelse af LBR

Økonomi

 Afhænger af udvalgets beslutning.

Sagsfremstilling

Byrådet har truffet beslutning vedrørende budget for Center Arbejdsmarked og Borgerservice. Der er budgetlagt en nettoudgift på 283 mio. kr.

Der er en række kendte udgifter og udfordringer i 2015. Disse er:

- Øgede udgifter som følge af Vejledningsreformen (UU)

- Udvalgets beslutning om videreførelse af LBR samt

- Forventet merudgift til kommunale løntilskud (som følge af lovændringer)

Forvaltningen udarbejdede forslag til finansiering heraf inden for Udvalgets ramme. Forslagene blev fremlagt på udvalgsmødet d. 22.09.14.

Udvalget traf beslutning om, at de kendte udgifter blev finansieret via:

- Gennemgang af sager for korrekt betalingskommune ift. førtidspension

- Forventet mindreforbrug på 6 ugers selvvalgt uddannelse, som følge af Beskæftigelsesreformen

- Øget anvendelse af ressourceforløb

- Afledt effekt af virksomhedsservicestrategien

Arbejdsmarkedsudvalget mangler dog stadig at udmønte kr. 200.000,- i forbindelse med budget 2015.

Forvaltningen foreslår, at udmøntning afventer økonomivurdering 1. I 2014 forventes et samlet mindreforbrug på ca. 4 mio. kr. indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme. Det er derfor også forvaltningens forventning, at de kendte udfordringer kan imødegås indenfor rammen. Desuden er konsekvenserne af beskæftigelsesreformen stadig delvis ukendte, idet lovforslaget endnu ikke er vedtaget.

Forvaltningen foreslår dog, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forretningsorden i forhold til Det lokale beskæftigelsesråds (LBR) økonomiske ramme. Udvalget har tidligere besluttet at videreføre LBR i 2015 og afsat kr. 200.000,- i budgettet hertil. Herudover er der afsat kr. 100.000,- under Økonomiudvalgets ramme. Udvalget bør være opmærksom på, at der er mulighed for at ændre procedurerne for disponering i forhold til de kr. 200.000,-

Forvaltningen har følgende forslag:

Forslag 1

LBR fortsætter med disponeringsretten over de kr. 200.000,-. Denne model betyder, at anvendelse af midlerne er udenfor Arbejdsmarkedsudvalgets indflydelse.

Forslag 2

LBR tildeles indstillingsret. Denne model betyder, at Arbejdsmarkedsudvalget fastholder beslutningskompetencen. Rådet får derimod indflydelse i form af råd og vejledning i forhold til hvilke indsatser, der bør prioriteres for personer på kant af arbejdsmarkedet.

Uanset hvilket forslag Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, vil LBR beholde de kr. 100.000,- under økonomiudvalgets ramme, som kan benyttes til drift - herunder udviklingsseminar.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget beslutter at evaluere ordningen efter 1 år.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere behandlet udfordringer i budget 2015. Udvalget mangler imidlertid stadig at pege på udmøntning af kr. 200.000,- i budgettet.

Processen opridses nedenfor.

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt.

Formanden bemyndiges til at godkende evt. rettelser i projektbeskrivelsen, såfremt der fremkommer ønsker hertil fra Børne- og ungdomsudvalget under deres behandling af punktet.  

Indstilling

at Udvalgene godkender, at Ny Start fortsætter med de gennemgåede ændringsforslag og gøres permanent.

at justeringerne i Ny Start evalueres på udvalgsmøderne i januar 2016.

Økonomi

Ved opstart af projekt Ny Start blev der ansat en sagsbehandler fra Center Familie og Handicap og en sagsbehandler fra Center Arbejdsmarked og Borgerservice. Den økonomiske ramme fulgte med ansættelsen i Ny Start.

Den nuværende økonomiske ramme til såvel personale, indsats og forsørgelse m.v. afholdes indenfor rammerne i henholdsvis Center Familie og Handicap samt Center Arbejdsmarked (én medarbejder fra hvert forvaltningsområde). Driftudgifterne følger kompetenceplanerne i de to centre.

Sagsfremstilling

Ny Start startede i april 2012 som et projekt med en tværgående og helhedsorienteret sagsbehandling for 16 udsatte familier, hvor udviklingen i den hidtidige indsats i henholdsvis Center Arbejdsmarked og Center Familie og Handicap var udeblevet, og hvor samarbejdet mellem forvaltningsområderne var udfordrende. Projektperioden udløber den 31. december 2014. Der er i projektet ansat to sagsbehandlere med administrativ understøttelse.

Deloitte udarbejdede i september 2013 en foreløbig evalueringsrapport af projektet. (Bilag 1) Af rapporten fremgik bl.a. at projektet overordnet vurderes at have en positiv effekt på især børnenes udvikling, idet halvdelen af de 30 deltagende børn havde oplevet en positiv effekt i deres liv, som følge af projektet. Eksempelvis havde 18 ud af 30 deltagende børn oplevet forbedrede fritidsforhold, 14 ud af 30 oplevet forbedrede venskaber, 12 ud af 30 oplevet at deres forældres ressourcer er forbedret. For de voksne deltagere viste evalueringen overordnet, at 11 ud af 24 deltagere samlet set havde oplevet en positiv udvikling på deres liv, som følge af projektet. For uddybning af evalueringsresultaterne se bilag 1.

På baggrund af projektets resultater og den tværgående indsats mellem centrene forslås det, at Ny Start fra 1. januar 2015 bliver en permanent indsats for udvalgte familier med sociale problemstillinger, som vurderes at have gavn af en helhedsorienteret indsats. Projektperioden har givet gode erfaringer med at samarbejde på tværs af faggrupper og de kommunale centre. Der er forvaltningsområdernes opfattelse, at Ny Start kan anvendes som et godt eksempel og bygge bro mellem forvaltningsområderne i forhold til tværgående samarbejde. Der bør fremadrettet være større fokus på at udbrede erfaringerne fra projektet til flere områder af den kommunale sagsbehandling. Resultaterne viser at det for udsatte familier, som har kontakt med flere forvaltningsområder, har stor betydning med et koordineret samarbejde for at sikre fælles mål og retning i udviklingen. Familiernes egne tilbagemeldinger er, at "systemet" er blevet mere gennemskueligt for dem. Familierne ved, hvem de skal kontakte i forhold til at få den støtte, som de har behov for.

Af hensyn til evidens for projektets resultater, overvejes det fremadrettet at gøre sammenligninger med en kontrolgruppe. Dermed kan der sættes større fokus på, om investeringen i indsatsen også er bæredygtigt i økonomisk øjemed.

Nytænkningen der ligger til grund for indsatsen er, at medarbejderne i Ny Start organisatorisk er placeret samme sted, i Udbetalingen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice. Medarbejderne har den samlede indsats i familierne. Dermed sker der udover en tværfaglig koordinering, også en tværfaglig indsats.

I Ny Start er der stort fokus på at skabe en tillidsfuld relation mellem familierne og medarbejderne. Den helhedsorienterede og tværgående indsats er med til at skabe udvikling i og afklaring af familien. Målet er fortsat at iværksætte tiltag, der kan understøtte trivsel og udvikling.

Deloitte var tilknyttet i de første faser af projektperioden. Deres anbefalinger var, at Ny Start skal fokusere på anvendelse af progressionsredskaber til at fastsætte mål og systematisering af opfølgningen, inddrage flere færdigheder og redskaber, samt at fokusere på de grundlæggende problemstillinger i familierne og undgå symptombehandling.

Aktuel status/justeringer i forhold til oprindelige projektbeskrivelse:

  • Fra den 1. juni 2014 er den organisatoriske tilknytning flyttet fra Jobbutikken til Udbetalingsenheden i Center Arbejdsmarked og Borgerservice.
  • På baggrund af tidligere beskrivelser og erfaringer er der lavet en opdateret projektbeskrivelse af Ny Start. De primære ændringer i forhold til tidligere beskrivelser er, at nuværende progressionsmålinger skal forbedres/suppleres til tydeligere også at måle på arbejdsmarkedsperspektivet. Der vil være øget fokus på ressourcer og udviklingsmuligheder for familiens voksne.
  • Tilsvarende arbejdes der ligeledes på, at kvalificere screening og progression på børneområdet. Oprindeligt er nuværende metode udviklet i forhold til udredning af børn og unge med handicap, men planen er at metoden, centralt fra, skal udrulles i forhold til socialt udsatte børn og unge. Forvaltningen forventer, at metoden kan bidrage til at skabe overblik i udredning og progression af de udsatte børns funktionsniveau, på samme måde som progressionsmålingerne bruges i forhold til de voksne i familien.
  • Familierne blev efter eget ønske tilknyttet Ny Start fra projektet start. Der er i den opdaterede projektbeskrivelse af Ny Start sikret, at der sker løbende flow af familier, så der altid er 15 – 20 familier tilknyttet. Antallet af familier vil være afhængig af, hvor mange børn der er i familierne.
  • Der er i den nye beskrivelse beskrevet hvornår en familie ikke længere skal være tilknyttet Ny Start.
  • Der er i den nye beskrivelse beskrevet kompetenceregler og registringspraktsis for Ny Start.

Styregruppe og fremadrettet organisering:

Der har i projekt Ny Start været en styregruppe og følgegruppe. Styregruppens medlemmer var repræsentanter på ledelsesniveau fra relevante centre og medarbejderne i Ny Start. I følgegruppen var der medarbejdere med fagkompetencer fra relevante centre - i alt 36 personer.

Efterfølgende blev der tilknyttet en fast psykolog fra Center Arbejdsmarked og Borgerservice, repræsentant fra Center Familie og Handicap og fysioterapeut fra Center Sundhed. Denne gruppe mødtes en gang om ugen, med henblik på tværfaglig opfølgning på sagerne.

Den fremtidige indsats organiseres fortsat i Center Arbejdsmarked og Borgerservice, men med et netværk, hvor den tværfaglige opfølgning i højere grad sikres. Det foreslås, at der fortsat er tilknyttet fast psykolog fra Center Arbejdsmarked og Borgerservice, fysioterapeut fra Center Sundhed, samt medarbejder fra Familiehuset, under Center Familie og Handicap.

Derudover skal der sikres faglighed og relationer til de relevante driftsområder i henholdsvis familieafdelingen og jobcentret. 

Der afholdes kvartalsmæssige styregruppemøder med deltagelse af ledelsesrepræsentanter fra henholdsvis Center Familie og Handicap samt Center Arbejdsmarked og Borgerservice. Styregruppens opgave er, at overvåge sagsflow, herunder at prioritere i forhold til indskrivning af relevante familier og udskrivninger fra indsatsen. Styregruppen skal i øvrigt orientere sig mod den vidensmæssige kobling til de 2 specifikke fag- og lovområder.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0