Den forenklede beskæftigelsesindsats reducerer antallet af formelle krav til jobcentrets indsats men stiller til gengæld krav om, at indsatsen virker i forhold til at bringe borgere i job eller uddannelse. På den baggrund bliver der også langt mere fokus på jobcentrenes resultater. Beskæftigelsesministeriet udarbejder en gang årligt en opgørelse af kommunens resultater og beskæftigelsesindsats, der lægges til grund for afgørelsen af, om resultatmål og fokusmål m.v. efter bekendtgørelsen er opfyldt; dvs. leverer kommunen de resultater, der kan forventes under hensyntagen til rammevilkårene. Det fremgår af § 1 i Bekendtgørelse om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, at "En kommune, der har en højere andel personer på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår, og som ikke lever op til fastsatte fokusmål, bliver omfattet af skærpet tilsyn". Dette betyder, at såfremt en kommune både ligger over det forventede antal ydelsesmodtagere og ikke afholder den indsats, som forudsættes overfor ledige og sygemeldte dvs. samtaler, tilbud etc., vil kommunen blive omfattet af et skærpet tilsyn. Hvert år inden udgangen af april sender Beskæftigelsesministeriet en meddelelse til kommuner, der omfattes af det skærpede tilsyn, og om kravene til kommunen som følge heraf.
Det skærpede tilsyn bevirker, at kommunen skal:

• Redegøre for, hvordan kommunen vil sikre, at de fremover lever op til fokusmålene
• Få foretaget en uvildig gennemgang af sager vedr. personer i hver af de ydelsesgrupper, hvor fokusmålene ikke var opfyldt ved den årlige redegørelse
  Sagsgennemgangen skal omfatte 15 pct. af sagerne i hver ydelsesgruppe, hvor fokusmålene ikke var opfyldt og skal belyse årsagerne til, at kommunens indsats ikke lever op til minimumskravene, herunder organisatoriske, ledelsesmæssige og administrative forhold i kommunen, der vurderes at være medvirkende årsag til den mangelfulde indsats.

Hvis en kommune, der er under skærpet tilsyn, ved den førstkommende årlige opgørelse af kommunernes beskæftigelsesindsats har forbedret indsatsen tilstrækkeligt til at kommunen lever op til fokusmålene, vil kommunen ikke længere være omfattet af skærpet tilsyn. Hvis kommunen fortsat ikke lever op til målene, men har opnået mindst halvdelen af den påkrævede fremgang i indsatsen, får kommunen forlænget genopretningsperioden med 12 måneder.Hvis det ikke lykkes for kommunen ved førstkommende årlige opgørelse at have forbedret sig således at det skærpede tilsyn bortfalder eller forlænges, sættes kommunen under administration. Det samme gælder, hvis det ikke lykkes at forbedre indsatsen efter en forlænget genopretningsperiode. Dette betyder, at:

• Jobcentret med virkning fra den efterfølgende måned skal give mindst 1 beskæftigelsesrettet tilbud og 4 samtaler årligt til mindst 80 pct. af den samlede gruppe ydelsesmodtagere, som har haft et ydelsesforløb med en samlet varighed på mindst 12 måneder.
• Kommunen skal hvert år få foretaget en uvildig sagsgennemgang af de ydelsesgrupper, hvor kommunen fortsat ikke lever op til fokusmålene.

Rebild Kommune har hidtil haft så gode resultater samlet set, at der ikke umiddelbart synes at være risiko for at komme under skærpet tilsyn, men isoleret set er der udfordringer på sygedagpengeområdet. Dertil kommer, at der, i lyset af udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere samlet, er grund til at skærpe fokus på resultaterne og samtidig fastholde nogle retningslinjer for kontakt med borgerne og aktiveringsindsatsen. Forvaltningen er i øjeblikket i gang med implementering af den forenklede beskæftigelsesindsats, og medarbejdere og ledere har fokus på at opnå resultater med kerneopgaven gennem den rette indsats.

Ingen umiddelbare økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Baggrund

Ungeenheden reorganiserede indgangen i forbindelse med Den kommunale Ungeindsats, KUI, som trådte i kraft 1. august 2019. Vejledningscafeen blev etableret den 1. september 2019 og er en ”ny indgang” for unge 18-30 år uden en kompetencegivende uddannelse, hvor de kan henvende sig om økonomisk støtte og vejledning.

Ved første henvendelse bliver den unge mødt af både en UU-vejleder og en jobcenterrådgiver i Vejledningscafeen. Dermed sikres den unge en fremrykket uddannelsesvejledning. Via samtale og workshop-aktiviteter sættes der ligeledes fokus på (fritids)job.  Det betyder, at der er fokus på sammen med den unge at finde vejen ind i uddannelse eller at blive selvforsørgende via job. Lykkes det ikke at "vende" den unge til job eller uddannelse, bliver retten til uddannelseshjælp afklaret. Vejledningscafeen er åben hver dag i tidsrummet 9.00-12.00.  

I forbindelse med etableringen af Vejledningscafeen blev det besluttet, at der i januar 2020 skulle udarbejdes en status i form af resultater og erfaringer. Herunder skulle de unges oplevelser og erfaringer indgå.

Status pr. 31/12-2019

Status viser, at der i perioden september–december 2019 var 44 henvendelser fra unge mellem 18 og 30 år uden en kompetencegivende uddannelse i Vejledningscafeen. 26 af de unge, svarende til 59 %, blev ”vendt i døren”. ”Vendt i døren” betyder, at den unge, efter at have fået råd og vejledning, vælger en anden løsning end at søge uddannelseshjælp. Det primære indhold i Vejledningscafeen er den individuelle samtale, workshopaktiviteterne med udarbejdelse af CV, samt hjælp til job- og uddannelsessøgning.

De unge der blev ”vendt i døren” i perioden september-december 2019, gik efterfølgende i gang med: 

• Uddannelse 25 %
• Arbejde eller jobsøgning 29 %
• FGU forløb 21 %
• Fraflyttet/andet/øvrigt 25 %

I tilsvarende periode i 2018, hvor der ikke var en fremrykket uddannelsesvejledning, var der 45 henvendelser, hvoraf de 21 blev ”vendt i døren”, svarende til 46,5 %. Der har således været en markant stigning i antallet af unge, der efter henvendelse vælger job, uddannelse, FGU eller andet, frem for at ansøge uddannelseshjælp.

Borgerundersøgelse

Ungeenheden har fulgt op på hvordan de unge, der blev ”vendt i døren”, oplevede deres møde med Ungeenheden. De unge er, efter deres forløb i Vejledningscafeen, blevet kontaktet telefonisk af Ungeenheden. De unge blev blandt andet spurgt om: Fik du nye ideer til job eller uddannelse? Og blev der lyttet til dig? Det har efterfølgende vist sig at være vanskeligt at nå de unge pr. telefon. Det er således kun lykkedes at få kontakt til knap 27 %, svarende til 7 unge og dermed er datagrundlaget for svagt til at kunne konkludere på de unges oplevelse.

Af de syv unge der har givet tilbagemelding, havde knap halvdelen fået svar på specifikke og konkrete spørgsmål i forbindelse med et allerede ønsket uddannelsesmål. Derudover var der to unge som havde søgt vejledning omkring jobsøgning og økonomisk rådgivning. Alle unge har meldt tilbage, at de er blevet lyttet til i Vejledningscafeen.  Forvaltningen arbejder med modeller for, hvordan der systematisk kan indsamles viden og erfaring i forhold til de unges oplevelser med Ungeenheden.

Ungeenhedens erfaringer

Jobcenterrådgiverne oplever bl.a., at den fremrykkede vejledningsindsats er med til at sikre fokus på uddannelse og gør, at det bliver legitimt at tale om uddannelse og fremtidige jobmål, før der tales om økonomi og ret og pligt. UU-vejlederne oplever, at de unge gerne vil have vejledning om uddannelsesmuligheder og udarbejde konkrete planer derfor.

I forhold til de unge, der ikke bliver ”vendt i døren”, viser en gennemgang af de uddannelseshjælpssager, der er opstartet i samme periode, at den fremrykkede vejledningsindsats har en positiv effekt på det videre forløb. Der er eksempler på forløb, der forventes at blive kortere, da der allerede fra start ligger en plan for hurtig uddannelsesstart.  

Driften af vejledningscafeen er finansieret via en omlægning af opgaveløsningen i Ungeenheden og afholdes indenfor de nuværende økonomiske rammer.

 Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.