Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

De økonomiske konsekvenser er aktuelt ukendte, men forventes at indgå i økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Det er dog besluttet, at seniorpensionen vil følge den normale praksis vedrørende kommunernes finansiering af sociale ydelser (refusionstrappen) og kommunernes udgifter til seniorpension lægges ind under budgetgarantien.

Seniorpension er en helbredsbetinget forsørgelsesydelse for personer med højst 6 år til folkepensionsalderen. Seniorpension modtages som udgangspunkt fra tilkendelsen og frem til folkepensionsalderen.

Myndighedsansvar frem til 2021

Kommunerne har midlertidigt fået myndigheden til at behandle ansøgning om seniorpension. Senest 1. januar 2021 forventes det, at ATP skal overtage myndigheden med at træffe afgørelser om tilkendelse af seniorpension.

De borgere, der aktuelt har en indgivet ansøgning om seniorførtidspension, kan få færdigbehandlet denne efter de gamle regler herom, men de kan også vælge at få færdigbehandlet deres ansøgning efter de nye regler, gældende fra 1. januar 2020.

Den ny seniorpension

Der er tre betingelser for at få tilkendt seniorpension:

• personen har højst 6 år til folkepensionsalder
• personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse
• personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job

Derudover skal borgeren opfylde nogle generelle betingelser omkring statsborgerskab, bopæl og bopælstid.

Der er en lang række elementer i den nye seniorpensionslov, der følger den tidligere seniorførtidspensionslov. Nedenstående skema viser, hvor den nye seniorpension adskiller sig eller er uforandret i forhold til den hidtidige seniorførtidspension. De områder, der er ændret i forhold til den tidligere seniorførtidspension, er markeret med grønt.

Varetagelse af opgaven i Rebild Kommune

Med den meget korte tid til implementering af seniorpensionsloven i kommunerne, har forvaltningen valgt at udarbejde en konkret og præcis vejledning til de udvalgte nøglemedarbejdere, der har sagsbehandlingen i forhold til seniorpension.

Denne vejledning skal være med til at sikre, at det hurtigst muligt kan afklares om borgeren er i målgruppen for seniorpension og sikre grundlaget for en afgørelse om seniorpension.

Grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af:

• Dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Beskrivelse af de arbejdsfunktioner, personen har udført i det seneste job.
• Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i det seneste job.
• En faglige forklaring på, hvorfor personens arbejdsevne anses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til det seneste job.

På den baggrund skal der træffes en endelig afgørelse, om borgeren kan få seniorpension. Til dette har forvaltningen nedsat et pensionsteam, hvor centerchef, 2-3 fagkonsulenter, samt funktionsleder for Aktiv Indsats og funktionsleder for Ydelse deltager. Formålet med pensionsteamet er at sikre borgerne en kvalificeret faglig afgørelse. Derudover vil pensionsteamet opsamle læring og viden gennem behandlingen af ansøgningerne, der skal formidles til de nøglemedarbejdere, der har sagsbehandlingen. Der vil være løbende fokus på vejledning af relevante borgere om muligheden for seniorpension, og denne opgave varetages ifølge de fælles principper for samarbejde med borgeren, der er vedtaget i 2019.

Ressourcer

Det er vanskeligt at vurdere den forventede mængde af kommende sager om seniorpension.  Men det vurderes, at den samlede midlertidige varetagelse af opgaven vil kræve en del ressourcer. Derudover vil der fremadrettet ligeledes være en del af sagsbehandlingen i kommunerne, når opgaven overgår til ATP, da en del af dokumentationen mm. fortsat vil ligge i kommunerne. KL påpeger i deres høringssvar i forbindelse med behandlingen af lovforslaget,  at det vil medføre bekostelig dobbelt sagsbehandling når opgaven endeligt overgår til ATP. 

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. 

De 1,5 mio. kr. som driftsbudgettet har været tilført fra investeringspuljen er ophørt fra budget 2020.

Med budgetaftalen for 2016 blev der oprettet en 4-årig investeringspulje på beskæftigelsesområdet med henblik på at bringe borgere i job og uddannelse og dermed nedbringe udgifterne til forsørgelse. I budgetaftalen blev det samtidig besluttet, at der skulle følges op årligt investeringerne. Denne opfølgning på 2019 er derfor den sidste status på investeringspuljen. I 2019 er de ekstra ressourcer prioriteret til en øget uddannelsesindsats. I det følgende redegøres der kort for resultaterne af disse indsatser.

I 2019 har 115 personer afsluttet et uddannelsesforløb. Forløbenes sammensætning varierer fra en enkelt kursusdag på et AMU-kursus til længere og ofte sammensatte uddannelsesforløb over flere måneder. De fleste deltagere i uddannelsesforløb udgøres af en stor gruppe ledige på a-dagpenge og en mindre gruppe på kontanthjælp. Derudover er der ganske få fra andre målgrupper. Endelig er der uddannelse som en del af et revalideringsforløb, som ofte er længerevarende og kombineret med en praktik eller løntilskud på en virksomhed.

Forvaltningen har gennemgået alle 115 uddannelsesforløb for at vurdere, om de har skabt den ønskede effekt i form af udslusning til beskæftigelse i forlængelse af uddannelsesforløbenes afslutning. På den måde er det de kortsigtede resultater, som er opfanget, og fx ikke om uddannelsen på et senere tidspunkt er afgørende for, at en ledig opnår beskæftigelse. I 11 af forløbene har det ikke været muligt at vurdere effekten grundet fx sygemelding eller barsel.

Overordnet set udgør AMU-forløb den primære del af 85% af uddannelsesforløbene. De resterende 15 % udgøres primært af erhvervsuddannelse, videregående uddannelser eller privatudbudte kurser.

For dagpengemodtagerne er 49 % af deltagerne (42 af 85 forløb) gået i job i forlængelse af uddannelsesforløbet. For kontanthjælpsmodtagerne gælder det kun 11% (1 af 9 forløb), mens det for de øvrige målgrupper gælder 33% (2 af 6 forløb). For revalidenderne gælder det 75% (3 af 4 forløb).

Når man sammenligner uddannelsesforløb med og uden effekt fremgår det, at brancheforløbene generelt har haft en lidt lavere effekt med 38% (10 af 26 forløb), mens opkvalificering i forbindelse med ansættelse ikke overraskende har en høj effekt med 83% (5 af 6 forløb). Der er generelt ikke en klar sammenhæng mellem længere forløb og højere effekt. Det kan der være flere årsager til. Men det er værd at være opmærksom på, når der skal prioriteres i valg af beskæftigelsesindsatser, når investeringspuljen er bortfaldet fra 2020.

I tillæg til ophør af investeringspuljen, er der samtidig sket en reduktion i kommunens mulighed for at hjemtage ekstra refusion fra den regionale uddannelsespulje, som blev oprettet i forbindelse med Beskæftigelsesreformen fra 2015. Dette skærper naturligvis behovet for at have øget fokus både på omkostninger og resultater af de iværksatte uddannelsesindsatser. 

De nødvendige tilpasninger i beskæftigelsesindsatsen som følge af bortfald af puljen håndteres i henhold til principperne for prioritering af indsatser, som fremgår af dagsordenspunktet om budgetudmøntning.