På fællesseminaret blev der indledningsvis redegjort for erfaringerne fra Frikommuneforsøg I. På baggrund af erfaringerne er der udarbejdet en række anbefalinger, som gerne skulle danne grundlag for at sikre større udbytte af forsøgene under Frikommuneforsøg II, som Rebild Kommune sammen med de øvrige nordjyske kommuner er en del af indenfor beskæftigelsesområdet. Rebild Kommune har ved første ansøgningsrunde valgt at ansøge om deltagelse i forsøget Formkrav ved lovpligtige samtaler. Siden der blev givet en status på frikommuneforsøgene på seneste møde i Arbejdsmarkedsudvalget, er ansøgningen blevet godkendt af Social- og Indenrigsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet. På seminaret blev det drøftet, hvilke dele af forsøget, som det lokalt i Rebild kan give mening af deltage i. Dernæst havde rådet en drøftelse af idéer til yderligere ansøgninger/forsøg.

Opsamling vedrørende frikommuneforsøget Formkrav ved lovpligtige samtaler

Forsøget Formkrav ved lovpligtige samtaler omhandler fritagelse fra nuværende regler omkring opfølgningskadence samt form og indhold i opfølgningssamtalerne. Der er tale om en meget bred ansøgning, hvor de nordjyske kommuner har frihed til at vælge, hvilke elementer de hver især ønsker at implementere. Forvaltningen præsenterede en række konkrete forslag, som blev udgangspunkt for drøftelserne.

Der var enighed om, at formålet med deltagelsen i frikommuneforsøgene er:

• at forløbene skal give mening
• at sikre tilfredse borgere
• at skabe mere dynamik og dermed bedre resultater
• at sikre bedre udnyttelse af ressourcerne

Derudover var der bred opbakning til forvaltningens forslag om, at fokusere på de to store målgrupper, a-dagpenge og sygedagpenge, hvor der opleves uhensigtsmæssigheder i de proceskrav, som er indført med de seneste års reformer. Proceskrav der vurderes at have en negativ indvirkning på mulighederne for at sikre meningsfulde og målrettede forløb, som hurtigst muligt hjælper borgerne tilbage i selvforsørgelse og proceskrav, som samtidig forhindrer en effektiv anvendelse af jobcentrets ressourcer og borgernes tid.

På baggrund af drøftelser i grupper og efterfølgende opsamling i plenum, var der enighed om det hensigtsmæssige i at arbejde videre med inplementering for følgende målgrupper og elementer i forsøget:

Målgruppe 1: A-dagpenge

• Mulighed for at afholde gruppesamtaler som "nulstillende" opfølgningssamtaler

Kan skabe en øget dynamik mellem de ledige og giver samtidig bedre rammer for at inddrage centrale samarbejdspartnere, eksempelvis gennem tematiserede samtaler ved at afholde gruppesamtaler for udvalgte grupper ledige. Ved gruppesamtaler kan de ledige sparre med og inspirere hinanden om temaer, som er særligt relevante for udvalgte grupper, f.eks. ufaglærte, langtidsledige osv. Herudover kan der i forbindelse med sæsonledighed ske en bedre ressourceudnyttelse ved afholdelse af gruppesamtaler.

• Fritagelse for samtalernes lovpligtige indhold

Der er behov for mere fleksibilitet, således indholdet i samtalerne kan tilpasses forskellige typer af ledige. Det er eksempelvis stor forskel på, hvad en sæsonfyret faglært har brug for sammenlignet med en ufaglært. Forventningen er, at der gennem mere tematiserede samtaler kan skabes bedre langsigtede effekter. Et tema kan f.eks. være en uddannelsesrettet samtale.

• Flytte første fællessamtale med a-kassen fra 1. til 2. samtale i jobcentret

Der bruges mange ressourcer på koordinering omkring afholdelse af fællessamtalerne, som kunne anvendes mere hensigtsmæssigt, hvis den første fællessamtale i jobcentret kan skubbes fra 1. til 2. samtale. For det første bliver mange fællessamtaler aflyst, fordi den ledige er gået i job. Det betyder, at en stor del af de ressourcer, der anvendes på at koordinere, viser sig at være spildte. For det andet betyder kravet om fællessamtale, at de lediges første samtaler i jobcentret i flere tilfælde ligger senere, end de gjorde inden kravet om fællessamtaler blev indført. Det kan således virke som en barriere for en tidlig indsats.

Fritagelse for nuværende samtalekadence

Det kan give en bedre udnyttelse af ressourcerne i jobcentret og bidrage til en større tilfredshed blandt de ledige, hvis jobcentret har frihed til at vurdere, hvornår det er relevant at afholde opfølgningssamtaler. Nogle ledige er i større risiko for langtidsledighed og har brug for mere hjælp til jobsøgning og indsats mens andre er mere selvhjulpne i forhold til at komme i job igen. Det er ikke hensigten at nedbringe det samlede antal samtaler, men i stedet at afholde dem, når og med hvem det giver mening.

Målgruppe 2: Sygedagpenge

• Bedre timing af opfølgningssamtaler

Der ønskes mere fleksible rammer for afholdelse af opfølgningssamtaler med de sygemeldte. Der er behov for at differentiere, hvem der indkaldes til opfølgningssamtale med udgangspunkt i den enkeltes situation. Mange opfølgninger gennemføres alene med udgangspunkt i de lovbestemte proceskrav, hvilket ikke understøtter meningsfulde og målrettede forløb for hverken den sygemeldte eller jobcentret. F.eks. giver det ikke mening at afholde opfølgningsamtaler hver 4. uge med terminalt syge, hvorimod det kan give mening at afholde ekstra samtaler med sygemeldte, som er i gang med eller skal påbegynde indsatser, der kan understøtte deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der blev på seminaret gjort opmærksom på, at den konkrete ramme for justeringen i den samlede mængde af samtaler afventer, at beskæftigelsesministeren udsteder bekendtgørelser, som kan indeholde krav om at fastholde det nuværende niveau for antal samtaler.

• Mere fleksibel kontaktform

Det skal være muligt at afholde opfølgningssamtaler i den form det giver mening. Eksempelvis telefoniske samtaler med borgere, der er besværet i forhold til transport og dermed i at møde til personlig opfølgning på jobcentret.

Ansøgningsrunde II & III

Den sidste del af dagen var fokus rettet mod de kommende ansøgningsrunder. Her blev ansøgningerne til 2. runde, som aktuelt er under udarbejdelse, præsenteret, med henblik på at få input fra Det lokale Arbejdsmarkedsråd.

Der var opbakning til de 3 ansøgninger, som Jobcenter Rebild ønsker at søge ind på i ansøgningsrunde 2, hvor der er deadline 1. maj 2017:

• Fleksibilitet i Rehabiliteringsteam (hvilke sager skal behandles, undtagelse fra krav om LÆ 265 i velbelyste sager & mere fleksible regler omkring sundhedsfaglig rådgivning)
• Brug af psykologer i indsatsen til behandling
• Fritagelse for anvendelse af obligatoriske lægeattester i sygedagpengesager (LÆ 285)

Endelig blev der indsamlet input til områder, der kunne arbejdes videre med til ansøgningsrunde 3, som har deadline 1. november 2017. Følgende idéer blev nævnt:  

• Sænke aldersgrænsen for målgruppen vedr. voksenlærlingeordningen 
• Fremrykning af mulighed for løntillskud i særlige tilfælde/for udvalgte målgrupper (dog med bemærkning om, at det kræver en vis volumen, hvis det skal bære et selvstændigt forsøg). Der tænkes særligt på løntilskud, som har et opkvalificerende fokus i følgende tilfælde:
  • Ved omskoling
  • For integrationsborgere
  • Ved overgangen fra sygedagpenge til a-dagpenge, hvor borgeren som led i raskmeldingen har deltaget i praktik
• Forholdstal i frivillige organisationer (kan dog muligvis laves som beskæftigelsesprojekt i stedet og vil i så fald ikke kræve fritagelse fra nuværende lovgivning)
• Kommunal produktion i stedet for afhængighed af private

Evaluering af forsøgene og øvrige input og statements

Med udgangspunkt i erfaringerne fra Frikommuneforsøg I, blev behovet for evaluering drøftet og følgende opmærksomhedspunkter blev fremhævet:

• Evaluering er vigtigt for at kunne dokumentere resultater og påvirke ny lovgivning på området
• Det er vigtigt at være klar på sondringen mellem fejl i implementeringen eller i teorien bag forsøgene
• Det bør være en ambition at arbejde mod at understøtte efterfølgende implementering af forsøgene i ny lovgivning
• Medarbejderne i jobcentret skal inviteres med til at udfylde rammerne i forsøget

Bilag:

• Slides fra seminaret - dag 1
• Ansøgningen vedrørende Formkrav ved lovpligtige samtaler

Den videre proces med implementering af Formkrav til lovpligtige samtaler:

Det godkendte forsøg om formkrav ved lovpligtige samtaler omfatter ikke en reduktion i de anvendte ressourcer i forbindelse med afholdelse af samtaler, men i stedet en mere målrettet og effektiv ressourceanvendelse i jobcentret. Forventningen er dog, at der kan skabes bedre resultater på sigt, hvilket i så fald vil medføre reducerede udgifter til både indsats og forsørgelse på de pågældende områder. Der følges op på de økonomiske effekter inden for Arbejdsmarkedsudvalgets ramme ved den løbende økonomivurdering.

Forvaltningen indstiller:

- at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter input fra fællesseminaret

- At Arbejdsmarkedsudvalget godkender forvaltningens videre arbejde med idéerne fra seminaret.

Det lokale arbejdsmarkedsråd besluttede på møde den 11. november 2015, at bevilge kr. 110.000,- til et pilotprojekt med henblik på forebyggelse af sygemeldinger og udbredelse af kendskabet til fast track-ordningen på private virksomhedere. Pilotprojektet løb i første omgang i perioden januar til maj 2016, men blev forlænget året ud på møde i Det lokale arbejdsmarkedsråd den 25. maj.

Pilotprojektet var stærkt inspireret af Rebild Kommunes nærvær-fraværsindsats overfor egne medarbejdere og har bestået af følgende indsatser:

- screeningssamtale og undersøgelse hos fysioterapeut indenfor 24 timer på hverdage

- indretning og tilpasning af arbejdsplads

- fysioterapeutisk rådgivning, f.eks. vejledning og idéer til forskellige former for motion eller forslag til øvelser på arbejdsplads eller hjemme

Bilag: Brochure målrettet virksomhederne.

Baggrund og mål

Baggrunden for pilotprojektet var et stigende pres på udgifter til sygedagpenge i 2015 og at fast track-ordningen stort set ikke blev brugt (1-2 henvendelser i 2015). Dette på trods af oplysninger på diverse medier, i Business Rebilds nyhedsbrev, i fagblade for læger mv.

Fast track-ordningen blev indført med sygedagpengereformen og er den sygemeldte og arbejdsgivers mulighed for at bede jobcentret om en fremrykket indsats. Udover at udbrede kendskabet til fast track-ordningen var målet, at mindst 70 % af de arbejdtagere som deltager i en screeningssamtale undgår en sygemelding eller er raskmeldt indenfor 30 dage. Målet svarer til det der opnås med den kommunale nærvær-fraværsindsats.

Evaluering

I del-evalueringen fra maj 2016 fremgik det, at projektet var svært at løbe i gang. Virksomheder som hørte om det via annoncering eller oplysning fra Business Rebild og jobcentret var positive og gav udtryk for, at det var et godt tilbud, som gjorde det attraktivt at drive virksomhed i Rebild Kommune. Det var dog kun ganske få virksomheder der henvendte sig for at modtage en af de 3 indsatser. Hypotesen var, at der i starten var forsigtighed med at udbrede tilbuddet for meget i forhold til forventet pres på anvendelse af ordningen og at mere information ville øge brugen af ordningen.

Efter del-evalueringen på majmødet har der yderligere været taget følgende initiativer til at udbrede viden om pilotprojektet:

- Center Sundhed har kørt oplysningskampagner og henvendt sig til de 131 virksomheder, som i september 2016 havde en guld- eller sølvpakke-aftale med jobcentret (det vil sige virksomheder, som enten har en partnerskabsaftale eller som har ønsket en høj samarbejdsgrad).

- Guldpakke-virksomhederne fik en opfølgende henvendelse.

- Jobcentret har i sit opsøgende virksomhedsarbejde orienteret om ordningen - herunder udleveret brochure omkring pilotprojektet.

- Business Rebild har ligeledes udbredt kendskab til ordningen.

På trods af initiativerne, er det aldrig lykkedes at få volumen i ordningen. I 2016 har kun 9 arbejdspladser i alt benyttet sig af indsatsen. På 3 af arbejdspladserne har der været foretaget screeningssamtaler og undersøgelse, på 6 arbejdspladser er der set på indretning og tilpasning af arbejdspladsen og på 5 arbejdspladser er der ydet fysioterapeutisk rådgivning, herunder givet forslag til øvelsesprogrammer. Ingen af de medarbejdere, som har modtaget en indsats blev sygemeldt umiddelbart efter. Omvendt er det uvist, om det alligevel havde været tilfældet uden en indsats. Der er således ikke tilstrækkelig volumen til at vurdere, om der er sammenhæng mellem indsatsen og forebyggelse af sygemeldinger.

Anbefalinger

Med baggrund i den mangelfulde interesse for ordningen, vurderes der ikke at være grundlag for at gøre ordningen permanent. Der har været tale om frikøb af medarbejdere i Center Sundhed til at varetage indsatserne. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at reservere personaleressourcer, når det trods den megen oplysning ikke er mere efterspørgsel på indsatsen. Forvaltningen indstiller derfor, at Det lokale arbejdsmarkedsråd overfor Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler at tage evalueringen til efterretning og afslutte pilotprojektet endeligt.

 
Forvaltningen indstiller: 14. februar 2017, pkt. 2:

Forvaltningen indstiller, at Det lokale arbejdsmarkedsråd overfor Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler at tage evalueringen til efterretning og afslutter pilotprojektet.Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, 14. februar 2017, pkt. 2:

Indstilling godkendt.

Katharina Hauge Antonsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Det lokale arbejdsmarkedsråd bevilgede kr. 110.000,- til pilotprojektet.