Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Familieudvalget drøfter orienteringen.

Afklares ved udmøntning af aftalen.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået aftalen Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden.

Baggrunden for aftalen er, at antallet af unge der vælger erhvervsuddannelse er faldet og frafaldet steget. Så målet er, at flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Mange unge træffer omvalg og gennemfører mere end én ungdomsuddannelse. Ca. hver 3. elev på erhvervsuddannelsernes grundforløb har tidligere fuldført en ungdomsuddannelse, primært gymnasial.

Mindre end halvdelen af eleverne på erhvevsuddannelser forventes at fuldføre.

Erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 har haft positiv effekt på både søgning og frafald på erhvervsuddannelserne. Der er dog stadig langt til reformens mål om, at mindst 25 % i 2020 og 30 % i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, samt at fuldførelsen skal stige til mindst 60 % i 2020 og 67 % i 2025.

Den nye aftales indsatser skal afspejle både de fremtidige behov for arbejdskraft og de enkelte erhvervsuddannelsers tyngde i uddannelsesudbuddet. Intentionen med aftalen er at sikre, at erhvervsuddannelserne har gode rammer, der kan understøtte høj faglig kvalitet samt styrke søgningen til og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne.

Aftalen indholder bl.a.:

Mere praksisfaglighed i folkeskolen

• Erhvervsskolerne får mulighed for at udbyde valgfag for elever i folkeskolens 7.-9. klassetrin på erhvervsskolerne
• Erhvervsskolerne skal have mulighed for at udbyde undervisning i de obligatoriske praktiske/musiske fag i 7. og 8. klasse og have mulighed for at udbyde relevante forløb, der opfylder kravene i Fælles Mål
• Der indføres obligatorisk prøve i de praktiske/musiske valgfag og resultatet indgår i afgangseksamen
• Reglerne omkring erhvervspraktik ændres for skoletrætte elever

Et stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse

• Udskolingsaktiviteter og vejledning i folkeskolen kobles tæt sammen for at sikre, at alle præsenteres for en systematisk og koordineret indsats med henblik på at øge elevernes valgkompetence
• Alle elevers uddannelsesparathed skal vurderes i forhold til  både de gymnasiale uddannelser, hf og erhvervsuddannelser
• Den kollektive vejledning i folkeskolen skal styrkes, for at øge kvaliteten og sikre større ensartethed i kommunerne
• Folkeskolelærerne skal have en mere aktiv rolle i forbindelse med elevernes valg af ungdomsuddannelse. I den forbindelse skal der ske opkvalificering af lærerne

Kommunerne skal have større ansvar i søgningen

• Kommunalbestyrelsen forpligtes til at opsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelser for at sikre kommunerne arbejder aktivt på at øge antallet af unge der vælger erhvervsuddannelse

10. klasse skal fortsat bidrage til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne

• Der nedsættes et ekspertudvalg som bl.a. skal komme med anbefalinger til hvordan 10. klasse kan rettes mere mod erhvervsuddannelserne
• Der afsættes midler til at få flere erhvervsskoler til at udbyde 10. klasse

Dannelse, iværksætteri og videreuddannelsesmuligheder

• Der skal mere fokus på erhversuddannelserne som dannelsesskole
• Erhvervsskolerne skal undervise mere i iværksætteri
• Antallet af elever med erhvervsuddannelse, der vælger en videregående uddannelse skal stige
• Flere faglærte skal have adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser

Attraktive undervisningsmiljøer, kompetenceudvikling af erhvervsskolelærere mv

• Der iværksættes landsdækkende indsats for at udvikle og udbrede god praksis om undervisningsmiljøer
• Lærerne på erhvervsskolerne skal kompetenceløftes i forhold til undervisning af en meget differentieret målgruppe
• Erhvervsskolerne skal arbejde målrettet på at mindske elevfravær

Udvidet adgang til erhvervsuddannelserne

• Der kan oprettes adgangskurser for voksne, som ikke opfylder kravene for optagelse på erhvervsuddannelse
• Udvidet adgang til grundforløbets første del, så også unge fra FGU har adgang i op til to år efter afsluttet 9. eller 10. klasse

Større sikkerhed for at få en praktikplads

• Der indføres mulighed for at virksomhed og kommende EUD-elev kan oprette praktiktilsagn allerede i udskolingen
• Erhvervsskolerne skal bistå eleverne mht. praktiktilsagn
• Regeringen inviterer arbejdsmarkedets parter til drøftelse af praktikpladssituationen
• Praktikportalen videreudvikles

Ved udmøntning af aftalen kan der være brug for et styrket samarbejde mellem Erhvervsskolerne, Grundskolerne og UU, hvis de politiske ambitioner skal indfries. Ligeså ligger der en række krav, som skal implementeres lokalt.

Relevante sager vil blive fremlagt til politisk behandling, når aftalen er vedtaget i Folketinget.

Aftalen medfører, at beslutning i Børne- og Familieudvalget d. 5. december 2018 om, at der ikke skal være prøve i de praktisk / musiske fag, bortfalder, da prøve bliver obliatorisk med denne aftale.

Aftalen er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller, at fagudvalg drøfter, om der er temaer i tilknytning til visionen eller byrådets politikker, som udvalget finder relevant at indarbejde i kontrakten.  

Byrådet har i 2018 vedtaget en ny Vision2030. Visionen sætter retning på, hvad der skal arbejdes med i denne byrådsperiode og hvordan. Visionen har betydning for de politikker, som byrådet formulerer. Visionen og politikkerne danner igen grundlag for indholdet i de kontrakter, som fagudvalgene hvert andet år indgår med kommunens kontraktholdere.

Vision, politikker og kontrakter er således nært forbundne og afhængige af hinanden. I 2018 besluttede Økonomiudvalget på sit møde d.12.9., at vision, politikker og kontrakter fremover følger en koordineret tidsplan for byrådsperiodens fire år. Det betyder i praksis, at byrådet i år 1 formulerer sin vision og herefter (i år 1 og 2) arbejder med at udvikle sine politikker, så de stemmer overens med visionen. To gange i løbet af byrådsperioden indgås der kontrakter med  kontraktholderne (i starten af år 2 og af år 4). Se tidsplanen beskrevet nærmere i bilag.

Samtidigt besluttede ØK at justere kontraktstyringsmodellen, så kontrakterne fremadrettet indgås på centerniveau med fagudvalgene. Baggrunden herfor var dels at styrke fokus på centerchefernes ansvar i forhold til de politiske udvalg, dels at indføre en styringsmodel, som både kan anvendes på det enkelte centerområde og samtidigt understøtte tværgående mål og mål for borgerinddragelse fra visionen. Det var i den tidligere model vanskeliggjort af, at kontrakterne blev indgået med den enkelte institution.

De nye centerkontrakter skal beskrive, hvordan det enkelte center vil omsætte vision og politikker til handling, i mødet med borgere og samarbejdspartnere. Kontrakten vil således ikke omfatte hele centrets virke, idet politisk styring af den almene drift (eks justering af tildelingsmodellerne) sikres via det løbende udvalgs-/byrådsarbejde, mens kontrakten skal koncentrere sig om, hvordan visionen/politikkerne konkret sættes i fokus på centrets område. Kontrakterne gælder for 2 år ad gangen.

Centercheferne er gået i gang med at formulere udkast til deres kontrakter i samarbejde med direktionen. Hver centerchef vil på mødet orientere om sine overvejelser omkring kontraktens indhold. Udkastet til centerkontrakt forelægges til godkendelse i fagudvalget i februar.

I bilag er foruden Vision2030 vedhæftet et kontraktudkast (uden tekstindhold), der illustrerer, hvordan kontrakten tænkes bygget op. Som det fremgår heraf, vil den enkelte kontrakt tage udgangspunkt i udvalgte fokusområder fra Vision2030 og beskrive, hvilke prioriterede indsatser centret vil gennemføre de næste to år. Det fremgår også af kontrakten hvilke andre centre, der samarbejdes med på tværs under de enkelte fokusområder. På bagsiden af kontrakten beskrives, hvilken effekt indsatserne forventes at have leveret ved kontraktens udløb i 2020.