Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Der udarbejdes årligt to kvalitetsrapporter omkring UUs vejledningsindsats. Denne rapport indeholder resultatet af de unges søgning til ungdomsuddannelserne samt resultatet af uddannelsesparathedsvurderingerne. Udover ovenstående er der ligeledes i rapporten en opfølgning på de lovgivningsmæssige krav omkring kontakt- og tilbudstid for 15-17-årige, der ikke følger deres uddannelsesplan.

Unge og uddannelsesvalg

Der er i 2019 en stigning i andelen af unge, der vil tage en erhvervsuddannelse og et mindre fald i forhold til gymnasiet. Således har 25.4 % af de unge, der har søgt fra 9. eller 10. klasse, søgt en erhvervsuddannelse i 2019 mod 22 % i 2018. Set i sammenhæng med målsætningen i erhvervsuddannelsesreformen om, at mindst 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, er Rebild Kommune i mål. Det skal dog nævnes, at der fortsat skal arbejdes på, at flere vælger en erhvervsuddannelse, da det endelige mål i reformen er, at 30 % i 2025 vil vælge en erhvervsuddannelse. I forhold til gymnasiet er der et fald på 5,8 %point fra 75 % til 69,2 %. Derudover er der 2,1 %, svarende til 7 unge, der har søgt om optagelse på FGU.

Uddannelsesparathed

På 8. klassetrin er der i Rebild Kommune 88 elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate. Det svarer til 23,6 % af eleverne. Eleverne er vurderet ikke parate på enten de faglige, sociale, praktiskfaglige eller personlige kompetencer. I forhold til vurderingerne i 2018, er der tale om et fald på 4,4 %point. Heraf er 28 vurderet ikke uddannelsesparate pga. de faglige krav til optagelse på en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse.

Kontakt- og tilbudstid for de 15-17 årige, der ikke følger uddannelsesplanen

Alle unge mellem 15- og 17 år skal kontaktes inden 5 hverdage, hvis de afbryder deres ungdomsuddannelse, og der skal indenfor 30 dage igangsættes en ny aktivitet. Der har været en lille gruppe unge, hvor det ikke har været muligt at overholde tidsfristen i perioden fra 1/10-2018 og frem til 8/3-2019. Det har for en del af de unge været svært at få etableret kontakten trods gentagne forsøg. På nuværende tidspunkt er alle unge kontaktet. Der er skærpet opmærksomhed fra Ungeenheden på denne problemstillingen.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget.

To gange årligt udarbejdes der en kvalitetsrapport omkring UUs vejledningsindsats. Hver af de to rapporter indeholder de lovgivningsmæssige krav omkring kontakt- og tilbudstid for 15-17-årige, der ikke følger deres uddannelsesplan. Derudover indeholder kvalitetsrapporterne specifikke temaer. Temaet for denne rapport er: søgning til ungdomsuddannelserne, elevgrundlaget og optag på FGU (Forberedende Grund Uddannelse) samt uddannelsesparathedsvurdering.

Beslutning

Udvalget ønsker, at kommunen fortsætter indsatsen med det rummelige arbejdsmarked og ønsker en status sidst på året.  

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter den indledende analyse, herunder om særlige områder ønskes yderligere belyst.

Økonomi

Udgifterne til området indgår i den løbende drift og kan følges i økonomivurderingerne.

Ved ønske om nye initiativer på området, vil der skulle foretages en beregning af de økonomiske konsekvenser.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet en indledende analyse af emnet "Flere personer med handicap skal i beskæftigelse". Notatet er vedlagt som bilag, og giver et overblik over politiske initiativer, talmateriale og lokale indsatser.

Politiske initiativer

I september 2018 kom regeringen med udspillet ”Flere mennesker med handicap skal i Job”. Med udgangspunkt i data fra en VIVE-undersøgelse, blev der opstillet en målsætning frem mod 2025 om at ca. 15 % af personerne på en midlertidig ydelse og med et større selvoplevet handicap skal ind på arbejdsmarkedet. Det svarer til ca. 13.000 personer på landsplan.

Definitionen af handicap kan være svær at indkredse i praksis. I VIVE-rapporten skelnes mellem funktionsnedsættelse og handicap og de arbejder ud fra følgende definition om selvoplevet handicap: ”En funktionsnedsættelse indebærer ikke i sig selv et handicap – det er i mødet med omgivelserne, at det afgøres, om der er tale om et handicap. Der er tale om et handicap, hvis en person har en funktionsnedsættelse, der medfører, at der er aktiviteter (fx arbejdsrelaterede), personen ikke kan deltage i, som personer uden handicap kan deltage i.

Hovedkonklusioner fra rapporten er, at lidt mere end hver 5. person i alderen 16-64 år oplever at have et handicap. Heraf angiver ca. halvdelen, at de har et større handicap. Kun halvdelen af alle personer med et handicap er i beskæftigelse og andelen falder til hver 3. person for borgere, som oplever et større handicap. Det afdækkes, at færre med selvoplevet handicap har en erhvervskompetencegivende uddannelse, men uddannelse betyder mere for, om de er i beskæftigelse.

Blandt andet på baggrund af rapporten kom regeringen med udspillet ”Flere mennesker med handicap skal i Job” i september 2018. Initiativerne i aftalen var målrettet afbureaukratisering, målrettede indsatser for at få flere i jobs, bedre uddannelsesmuligheder samt mere viden og færre fordomme omkring handicap. De fleste af initiativerne er efterfølgende udmøntet i satspuljeaftalen for 2019. At flere personer med handicap skal i beskæftigelse er desuden meldt ud som ministermål i 2019 og 2020, hvilket betyder, at den strategiske indsats skal beskrives i den årlige Beskæftigelsesplan.

Benchmark

Handicapkompenserende ordninger

Kommunernes anvendelse af de handicapkompenserende ordninger kan overordnet deles op i hjælpemidler og personlig assistance. Der er stor spredning på anvendelsen af ordningerne. Rebild Kommune ligger i den øverste 3. del ift. hjælpemidler samt i midterste 3. del ift. personlig assistance. Redskaberne kan bidrage til, at flere personer med handicap kan indgå og fastholdes på arbejdsmarkedet.

Psykisk sygdom blandt unge

En analyse af psykiske lidelser blandt unge viser, at 61,1 % af unge med en psykisk sygdom på landsplan enten i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse i 2017. For alle unge er det mere end 80 %. I Rebild er andelen steget fra 47,9 % i 2013 til 50,5 % i 2017. Det er dog markant lavere end de 57,5 %, som kan forventes ud fra kommunens rammevilkår. Faktisk placerer det Rebild blandt de 5 kommuner i undersøgelsen, som ligger lavest i forhold til det forventede. Det er især unge med angst og udviklingsforstyrrelser, som ligger lavt i forhold til det forventede niveau.  

 Fleksjob

Rebild Kommune har i sammenligning med landgennemsnittet en større andel af befolkningen, som er i fleksjobordningen. Samtidig ses en lavere andel af ledige i ordningen. I Rebild Kommunes Arbejdsmarkedspolitik er der sat fokus på, at Rebild Kommune som arbejdsgiver spiller en aktiv rolle i at alle får en plads på arbejdsmarkedet. Derfor er det også relevant at se nærmere på hvor stor en andel af de ansatte, som er ansat i et fleksjob. I Rebild Komme er andelen som i hele landet dvs. 3,7% af de kommunalt ansatte er fleksjobbere. Andelen er dog lavere end i regionen og omegnskommunerne, hvilket kan indikere, at der er basis for at videreudvikle rummeligheden for at ansætte bl.a. fleksjobbere.

Lokal indsats på området

Lokalt i Rebild arbejdes der på flere niveauer i forhold til borgere med handicap og deres muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Overordnet via byrådets vision, Rebild kommunes politikker, herunder handicappolitikken og arbejdsmarkedspolitikken, handleplaner til implementering af politikker - handleplan for handicappolitikken bliver fremlagt i efteråret. Derudover indgår temaet i beskæftigelsesplanen for 2019.

I forhold til den konkrete indsats i Jobcenteret er den nuværende strategi og organisering, at borgere med handicap har været ligestillet med jobcenterets øvrige borgere. Det betyder, at fleksjobordningen, skånejob og handicapkompenserende ordninger har været en integreret del af sagsforløbet omkring borgere der har begrænsninger i arbejdsevnen og i den forbindelse med dermed har brug for kompensation.  For en udvalgt gruppe har jobcenteret dog valgt at samarbejde med KLAPjob. KLAPjob er en indsats under Landsforeningen LEV, som skaffer skånejob og fleksjob til mennesker med udviklingshæmning og andre kognitive vanskeligheder der er på førtidspension.

Jobcenteret har stor fokus på, at den nødvendige viden og de efterspurgte kompetencer er tilstede blandt medarbejderne. Der er udpeget vidensmedarbejdere inden for forskellige områder, herunder KLAPjob og de handicapkompenserende ordninger.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

I forbindelse med behandlingen af pkt. 32 vedrørende politiske ønsker og forslag ift. arbejdsmarkedspolitikken bad Arbejdsmarkedsudvalget på seneste møde forvaltningen om en indledende analyse af af emnet "Flere personer med handicap skal i beskæftigelse". På den baggrund gennemgås de seneste udspil, aftaler og analyser på området som input til den videre drøftelse.

Beslutning

Drøftet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0