Sagsfremstilling
Byrådet besluttede d. 18. december 2019 at finansieringen til renovering af genbrugspladser i Krastrup og Mejlby under udførelsen tages over kassen idet ekstern låneoptagelse først hjemtages når projektet er færdigt.
I nærværende dagsordenspunkt beskrives organisationsopbygning og procestidsplan.
Organisationsopbygning:
Styregruppen:
Kim Edberg Andersen - (Udvalgsformand, TMU)
Jytte Gad Lauridsen - (direktør, Rebild Kommune)
Claus Riber Knudsen - (centerchef, Rebild Kommune)
Består af de involverede udvalgsformænd, centerchefer og direktører i Rebild Kommune.
Det vil være styregruppen, der træffer de endelige beslutninger, som ikke skal op i ØK eller byrådet , med forudgående indstilling fra byggeudvalg og projektgruppen.
Styregruppen indkaldes ad hoc og såfremt projektet forløber planmæssigt indkaldes der ikke.
Byggeudvalget:
Jytte Gad Lauridsen - (direktør, Rebild Kommune)
Claus Riber Knudsen - (centerchef, Rebild Kommune)
Per Key Kristiansen - (faggruppelder, Driftenheden Rebild Kommune)
Jacob Kiib - (projektleder, Rebild Kommune)
Unavngiven - (totalrådgiver, Xx xx)
Varetager den overordnede koordinering af byggesagen via drøftelser, beslutninger og udarbejdelse af indstillinger til styregruppe og evt. økonomiudvalg samt byråd. Byggeudvalget er bindeleddet mellem brugere (repræsenteret v. projektgruppen) og styregruppen.
Byggeudvalget er ligeledes bindeleddet mellem bygherre og entreprenører i udførelsesfasen.
I praksis varetages den daglige bygherrerolle af den tilknyttede projektleder i Rebild Kommune.
Projektgruppen:
Per Key Kristiansen (faggruppeleder, Driftsenheden Rebild Kommune)
Lone Borup Andersen - (Miljømedarbejder CNM, Rebild Kommune)
Leif Klitgaard - (pladsformand genbrugspladsen i Mejlby, Rebild Kommune)
Erling Hjort Sørensen - (pladsformand genbrugspladsen i Krastrup, Rebild Kommune)
Jacob Kiib - (projektleder, Rebild Kommune)
Unavngiven - (totalrådgiver, Xx xx)
Varetager brugerinteresser via inddragelse, drøftelse og ønsker i de indledende faser. Projektgruppen er bindeleddet mellem brugere og byggeudvalget.
Kan suppleres ved intern organisering i mindre arbejdsgrupper.
Der indkaldes centerchefer og personalerepræsentanter m.fl. ad hoc.
Projektgruppens medlemmer er, som repræsentanter indenfor eget tilhørsforhold, forpligtet til at sikre processen og til at inddrage personale, tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter m. fl. i fornødent omfang.
Procestidsplan:
Vedhæftet er overordnet procestidsplan med angivelse af milepæle.
I hovedtræk kan nævnes:
totalrådgiverudbud medio november 2020.
Indgåelse af totalrådgiver aftale ultimo januar 2021.
Udbud i fag/hovedentreprise medio juni 2021
Udførelse fra primo oktober til primo marts 2022.