Ingen, idet Rebild Vand og Spildevand A/S afholder alle udgifter.

En ny pumpeledning (trykledning) skal føres ind over kommunegrænsen mellem Vesthimmerlands Kommune og Rebild Kommune, primært langs Aggersundvej, som pumpeledningen

herefter i store træk vil følge til Nørager og derfra videre langs Løgstørvej, hvorefter ledningen krydser over kommunegrænsen mellem Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune.

Den nye ledning tilsluttes Mariagerfjord Vands eksisterende ledningsnet i Tobberup nordvest for Hobro.

I forbindelse med etableringen af ovennævnte pumpeledning og udbygningen af Mariagerfjord Renseanlæg, vil en række renseanlæg i Rebild Kommune på sigt blive nedlagt. For indeværende er det i etape 1 følgende renseanlæg: Aarestrup, Haverslev, Nørager, Binderup m.fl. og Borremose.

I etape 2 vil Stenild Renseanlæg blive nedlagt.

De fælleskloakerede oplande i de pågældende byer separatkloakeres (2-strenget kloaksystem).

Dette tillæg til Rebild Kommunes Spildevandsplan 2018 - 2029, fastsætter rammerne for omkloakering af ovennævnte fælleskloakerede oplande til separatkloak, samt forholdene vedrørende nedlæggelse af førnævnte renseanlæg og afledning af spildevandet til Mariagerfjord Renseanlæg.

I forbindelse med erhvervelse af arealer til spildevandsanlæg, kan der opstå behov for ekspropriation og derfor skal dette tillæg til spildevandsplan endelig vedtages af byrådet.

Til en eventuel ekspropriation skal der deltage et medlem fra Teknik- og Miljøudvalget.

Udkast til tillæg til spildevandsplan været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen om miljøvurdering og der er kun modtaget en enkelt kommentar fra en lodsejer til udkast til tillæg. Kommentaren drejede sig om den påtænkte placering af ledningstraceet. Henvendelsen er videresendt til Rebild Vand og Spildevand A/S, som nu er i forhåndsdialog med lodsejeren om den fremtidige placering af ledningstraceet efter vedtagelsen af dette tillæg og i forbindelse med den efterfølgende åstedsforretning (ekspropriation).

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at udkastet til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger frem til udstykningsområdet.

Fjernvarmeværket opkræver byggemodningsbidraget af udstykker til dækning af de faktiske omkostninger, til etablering af det nye distributionsnet i projektområdet. Fjernvarmeværket opkræver stikledningsbidrag ved grundejerne.

Der er i projektforslaget regnet med 22 parcelhuse på 180 m² med et varmeforbrug på 6,4 MWh om året, samt 37 rækkehuse på 120 m² med et varmeforbrug på 4,6 MWh om året. Der er dog kun regnet med, at 80% af parcelhusene bliver tilkoblet, mens det regnes med at alle rækkehusene bliver tilkoblet. Herudover regnes et alternativ med 50 parcelhuse og ingen rækkehuse, da lokalplanforslaget også giver mulighed for dette.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 7 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper ved scenariet med parcelhuse og rækkehuse. Ved den alternative udbygning kun med parcelhuse reduceres den samfundsøkonomiske fordel ved fjernvarmeforsyning til et overskud på ca. 2,33 mio. kr.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 280.000 eller 130.000 kr. per år ekskl. moms for Støvring Kraftvarmeværk ved forsyning af området med fjernvarme for hhv. scenariet med parcelhuse og rækkehuse eller kun parcelhuse. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Det forventes, at fjernvarme vil koste ca. 11.600 kr./år og varmepumper ca. 12.000 kr./år for parcelhuse. For rækkehuse forventes, at fjernvarme vil koste ca. 9.000 kr./år og varmepumper ca. 11.500 kr./år. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

I projektforslaget er regnet med en SCOP værdi på 3,1 ved individuelle varmepumper. Dvs. at man bruger 1 MWh strøm for at lave 3,1 MWh varme. De 3,1 er dårligere end forudsætningerne i Energistyrelsens Teknologikatalog for individuelle opvarmningsanlæg. Men det er PlanEnergis erfaring/vurdering, at 3,1 er mere retvisende. En dårligere SCOP værdi vil betyde, at der skal bruges mere strøm, og at bl.a. varmeudgiften derfor vil stige. Det vil dog kræve en SCOP værdi væsentlig bedre end den fra teknologikataloget for at varmeudgiften ved individuelle varmepumper falder til den for fjernvarme, hvis ellers de øvrige forudsætninger fastholdes.

Projektforslaget viser en mindre stigning i udledningen af CO2-ækvivalenter med ca. 1.400 eller 700 tons over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper for hhv. scenariet med parcelhuse og rækkehuse eller kun parcelhuse.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at forslag til tillæg nr. 22 til kommuneplan 2017 sendes i offentlig høring i 8 uger

at forslag til lokalplan nr. 328 sendes i offentlig høring i 8 uger