I budgetforliget fremgår:

”Det afgørende for aftaleparterne på den korte bane er, at Rebild Kommune – uanset om der er tale om tidligere besluttede projekter, eller noget, der er kommet til senere – af hensyn til likviditeten holder sit anlægsaktiviteterne på 70 mio., kr. i 2023, 90 mio. kr. i 2024 og 100 mio. kr. i 2025 og i 2026.”

Det er således forudsat for den langsigtede likviditetsudvikling, at der bliver overført lige så mange anlægsoverførsler ind og ud af 2023. Det samme gælder i efterfølgende år. Det er således forudsat. at der netop bruges de anlægsudgifter i de enkelte år, som fremgår af investeringsoversigten.

I forbindelse med regnskabet er det opgjort, at der skal overføres for 119 mio. kr. uforbrugte rådighedsbeløb fra 2022 til 2023. For at overholde kommunens likviditetsbudget, skal der - isoleret set i forhold til anlæg - overføres 119 mio. kr. til 2024.

I figuren herunder fremgår anlægsudgifterne ultimo marts i perioden 2017 -2023. Anlægsudgiften i 2023 ultimo marts er 10 gange højere end i tidligere år.

Det høje anlægsniveau i 2023 har givet anledning til en gennemgang af de forventede anlægsudgifter for at vurdere de samlede anlægsudgifter i 2023. En samlet oversigt over anlægsbudgettet for 2023 på 73 mio. kr. samt de overførste anlæg på 119 mio. kr. er vedlagt. For hvert anlæg er forbruget for 2023 vurderet. Gennemgangen har vist, at der kan forventes et forbrug i 2023 på 124 mio. kr. Det er 51 mio. kr. mio. kr. over den forudsatte nettoanlægsramme på 73 mio. kr.

Erfaringsmæssigt er der tale om en relativt høj vurdering af de forventede udgifter på nuværende tidspunkt af året i forhold til hvordan det realiserede anlægsniveau rent faktisk bliver i regnskabet.

Det giver dog anledning til bekymring for om anlægsniveauet i 2023 langt vil overskrider nettorammen på 73 mio. kr., hvis der ikke gribes ind nu.

Det anbefales på den baggrund straks at indføre et anlægsstop, for at begrænse forbruget i 2023 indtil der er tilstrækkeligt overblik over de forventede udgifter i 2023. Med anlægsstop menes at stoppe igangsættelse af nye aktiviteter på anlægsområdet der medfører udgifter efterfølgende.

Samtidig anbefales det, at forvaltningen igangsætter en vurdering af, hvilke projekter der kan stoppes henholdsvist administrativt og politisk og på den baggrund foretage en fornyet vurdering af hvilke beslutninger, der kan begrænse anlægsudgiften i 2023.

Den foreløbige gennemgang viser, at det bliver nødvendigt at kigge på likviditet på tværs af 2023 og 2024, idet 2023 ud over betaling for overførte opgaver også rummer udbetaling for sundhedshus og børnehaven i Nørager.

Hertil kommer, at stort set alle opgaver overført fra 2022 til 2023 enten ér udført eller under udførelse. Baggrunden er blandt andet, at sidste års systematiske gennemgang af projekter overført fra 2021 til 2022 har sikret ”oprydning” i anlægsprojekterne, så anlægsprojekter der kunne opgives eller tidsforskydes til senere overslagsår blev det.

Det betyder, at den igangværende gennemgang formentlig ikke giver mulighed for at nå en anlægsudgift, der flugter med anlægsrammen på 73 mio. kr. i 2023. Det må forventes, at det vil blive nødvendigt at se 2023 i sammenhæng med anlægsbudgettet i 2024 og reducere 2024 tilsvarende en eventuel overskridelse af 2023.

Forvaltningen indstiller,

1. at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning,
2. at forvaltningen udarbejde oplæg til prioritering af anlægsprojekter, som inkl. overførsler fra 2022 sikrer overholdelse af nettorammen for 2023 og 2024.
3. at der indføres et anlægsstop, for at begrænse forbruget i 2023 indtil der er tilstrækkeligt overblik over de forventede udgifter i 2023. Med anlægsstop menes, at stoppe igangsættelse af nye aktiviteter på anlægsområdet der medfører udgifter efterfølgende.

Økonomiudvalget 

Der er i Regnskab 2022 afskrevet i alt kr. 813.181.
De samlede afskrivninger på kr. 813.181 er afskrevet over balancen, og har således ingen direkte betydning for årets resultat på driften men påvirker udelukkende egenkapitalen.

Afskrivningerne i 2022 består af forskellige uerholdelige fordringer, det vil sige beløb som borgere skylder kommunen men som de ikke kan betale.
I 2022 er der i alt afskrevet kr. 813.181. Til sammenligning udgjorde afskrivningerne i 2020 og 2021 henholdsvis 1,4 og 0,5 mio. kr.
Den største del af årets afskrivninger består af krav, der er optaget som krav i kommunens debitorsystem. Disse afskrivninger udgør i alt kr. 711.959 (se bilag). De typer af krav med de største afskrivninger er tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, hvor der er afskrevet kr. 419.779 og Regningskrav hvor der er afskrevet kr. 272.771. De resterende afskrivninger fremgår af den vedhæftede opgørelse.

I 2022 er der afskrevet kr. 101.222 på krav der ligger udenfor kommunens debitorsystem. disse afskrivninger er ligeledes specificeret i det vedhæftede bilag.

I den vedhæftede oversigt over afskrivninger i debitorsystemet, er der redegjort for afskrivningerne af de enkelte krav.

Afskrivningerne er opdelt i følgende kategorier:

• Bortfald, hvor der sker afskrivning i henhold til servicelovens bestemmelser. Det omfatter kontanthjælp, hvor der sker afskrivning efter 3 år, hvis ikke der er påbegyndt en tilbagebetaling af kravet.
• Afskrivning ved konkurs eller gældssanering.
• Boudlæg, der betyder at kravet er mod et dødsbo. Her gælder, at krav skal afskrives, hvis værdierne i boet er under kr. 47.000.
• Forældelse, her afskrives krav jf. forældelsesloven fra 2013. Det vil sige, at kravet som udgangspunkt forældes efter 3 år, med mindre andet følger af andre bestemmelser. Andre bestemmelser kan f.eks. være, at der er udstedt et gældsbrev, kravet er anerkendt skriftligt eller at der foreligger en dom. I disse tilfælde er forældelsesfristen 10 år.
• Afskrivninger ved SKAT. Hvis ikke SKAT kan inddrive beløbet hos borgerne afskriver SKAT beløbet. Herefter må Rebild Kommune ligeledes foretage en afskrivning af kravet.

Forvaltningen indstiller, at de foretagne afskrivninger godkendes.

Økonomiudvalg, Byråd.