Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget


  1. godkender Kulturrådets indstilling om at bevilge 20.000 kr. til Museum Rebild
  2. godkender Kulturrådets anbefaling om, at der til bevillingen tilknyttes den betingelse, at de 20.000 kr. vil blive anvendt til udvikling af læringsmateriale (inkl. læringsmål) og 5 besøg/workshops på skoler. Projektet skal være afsluttet ultimo 2023.

Sagsfremstilling

Kulturrådets udviklingspulje støtter nye kulturelle udviklingsprojekter med et kommunalt tilskud som startkapital for supplerende tilskud fra andre puljer og fonde. Kulturrådet indstiller udviklingsprojekter til godkendelse i Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget.

Kulturrådet er et forum for udvikling og idéudveksling mellem aktørerne i kulturlivet, forvaltningen og politikere. Kulturrådet består af fem medlemmer. Foreninger og privatpersoner i Rebild Kommune kan indstille kandidater til Kulturrådet, som udpeges af Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget efter indstilling fra forvaltningen.

Kulturrådet arbejder med

  • Fordeling af pulje til kulturelle aktiviteter og pulje til nye kulturelle udviklingsprojekter
  • Planlægning af Rebild Kulturuger
  • Udarbejde og revision af handlingsplaner indenfor kulturpolitikkens områder

Kulturrådet indstiller til godkendelse i Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget at:

  • Museum Rebild støttes med 20.000 kr. til deres udviklingsarbejde med henblik på etablering af en skoletjeneste. Kulturrådet anbefaler, at der til bevillingen knyttes den betingelse, at de 20.000 kr. vil blive anvendt til udvikling af læringsmateriale (inkl. læringsmål) og 5 besøg/workshops på skoler. Projektet skal være afsluttet ultimo 2023.

I forbindelse med udarbejdelse af læringsmateriale stiller kulturskoleleder Morten Lønborg Friis og ungdomsskoleleder Jens Skov Jørgensen sig til rådighed for sparring i forhold til det didaktiske.

Museum Rebilds udviklingsprojekt

Museum Rebild ønsker at etablere en skoletjeneste, der i første omgang skal henvende sig til Rebild Kommunes skoler og institutioner. Tjenesten vil tilbyde en række aktiviteter med udgangspunkt i museets forskellige afdelinger og ud fra museets slogan Liv, Udlængsel og Folklore.

Liv relaterer til levevilkår og kultur i og omkring Rold Skov landet.

Udlængsel relaterer til den danske udvandringsperiode 1860 – 1920.

Folkloren relaterer til museets musikaktiviteter, der er med til at sikre kontinuiteten i den himmerlandske folklore med musik og dans.

Museet vil tilbyde skolerne disse emneområder, der kan danne basis for aktiviteter på skolerne, med efterfølgende besøg på Museum Rebild. Det ligger i projektet, at skolerne i kommunen har gratis adgang til museet, men betaler for vejledning og undervisning.

Denne ansøgning skal skabe råderum for at tilbyde et besøg med præsentation og workshop. Disse workshops vil også tilbyde optræden med spillemænd samt dans med instruktion nøje tilpasset de enkelte klassetrin. Tilbuddene kan også omfatte kommunens børnehaver.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget.


Kulturrådet har behandlet en ansøgning fra Museum Rebild til udviklingspuljen og indstiller den til godkendelse af Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Projektet er vurderet og budgetteret af Rambøll til 120.000 kr.

Pris for projektet er 186.125 kr. inkl. moms. Halvedligeholdelsespuljen giver 90% af beløbet i tilskud.

Da Sortebakkehallen ikke er momsregistreret, tages der udgangspunkt i prisen inkl. moms.

Den kommunale udgift til dette projekt er 139.035 kr.


Restmidler i halvedligeholdelsespuljen (pr. 14. oktober 2022): 6,8 mio. kr.


Forventet forbrug på halvedligehold pr. d.d.: 3,1 mio. kr.


Det er væsentligt at bemærke, at flere halvedligeholdelsesprojekter fra 2021 og 2022 er godkendt af byrådet, men endnu ikke iværksat, hvilket er skyld i det høje restbeløb.


Forvaltningen er opmærksom på, at der med godkendelse af budget 2023 skal ændres på vilkårene for Halvedligeholdelsespuljen. Projekter fremlagt frem til 31. december 2022 følger nuværende vilkår for puljen.


Sagsfremstilling

Halvedligeholdelsespuljen dækker vedligeholdelsesprojekter, som Rambøll i 2021 har vurderet nødvendige ved gennemgang af hallerne. Puljen giver tilskud på 90% af udgiften til vedligeholdelse, mens hallernes egenfinansiering er 10%. Halvedligeholdelsesrapporten findes i bilag.

Vedligeholdelsesprojektet "Udskiftning af vinduer i kantine & møderum på 1. sal, samt udskiftning af 3 trædøre mod oprindelig hal" fremgår af halvedligeholdelsesrapporten og er vurderet og budgetteret til kr. 120.000 inkl. moms.

Sortebakkehallen har indhentet tilbud fra følgende leverandører:

- Nørager tømrer- og snedkerforretning ApS

- Rørbæk Tømrer- og Snedkerforretning ApS

Kontrakten tildeles leverandøren med det billigste tilbud, her Nørager tømrer- og snedkerforretning ApS med pris 186.125,00 kr. inkl. moms.

Projektet fremgår af Rambølls halvedligeholdelsesrapport (se bilag).

Jævnfør Rebild Kommunes retningslinjer for indhentning af tilbud skal der ved projekter op til 300.000 kr. indhentes minimum ét tilbud, og markedet skal undersøges. Tilbuddet skal indhentes fra virksomheder på Rebild Kommunes Håndværkerliste. Forvaltningen vurderer, at Sortebakkehallen har overholdt retningslinjerne for indhentning af tilbud.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Sortebakkehallen har iværksat halvedligeholdelsesprojektet "Udskiftning af vinduer i kantine & møderum på 1. sal, samt udskiftning af 3 trædøre mod oprindelig hal", som fremgår af halvedligeholdelsesrapporten og finansieres med 90% tilskud fra halvedligeholdelsespuljen.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget orienteres om udbudsprocessen.

Monsido - statistik

Cookieinformation