Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at bloktilskud til varmeplanlægning tilføres konto 6 i Plan, Byg og Vej.

Indenrigs- og Boligministeriet har meddelt, at statens bloktilskud til kommunerne for 2022 forhøjes med i alt 125,0 mio. kr. i forbindelse med fremrykket varmeplanlægning mv.

Beløbet fordeles som midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2022 og afregnes til kommunerne i oktober, november og december 2022. Rebild Kommune vil modtage regulering på 648.000 i 2022 og ca. 290.000 kr. i 2023 samt et mindre beløb i 2024 og 2025.

Reguleringen tager udgangspunkt i "Aftale om målrettet varmecheck og udfasning af sorte varme" og "Klimaaftale om grøn strøm og varme".

Med ovennævnte aftaler fik kommunerne en række ekstra opgaver i 2022-2025, herunder fremskyndet varmeplanlægning i 2022 og 2023

Teknik- og Miljøudvalget har den 10. august 2022 igangsat udarbejdelsen af en varmeplan for Rebild Kommune. Varmeplanen forventes sendt til politisk vedtagelse ultimo november efter en kort høring. Varmeplanen skal være vedtaget i 2022, så kommunen inden udgangen af 2022 kan oplyse borgerne, om de kan blive tilsluttet fjernvarme eller ej. Det er desuden hensigten, at fjernvarmeselskaber skal udarbejde projektforslag for udrulning af fjernvarme hurtigst muligt, så kommunerne kan godkende projektforslag inden udgangen af 2023.

Varmeplanlægning og godkendelse af konkrete varmeprojekter er forankret i Center Plan, Byg og Vej. Pt. løses opgaven af planlæggere, der også varetager opgaver med bl.a. lokalplanlægning og strategisk energiplanlægning, hvorved varmeplanlægning pt. har konsekvenser for fremdrift i øvrige opgaver.

Forvaltningen foreslår, at reguleringen tilføres konto 6 i Center Plan, Byg og Vej og anvendes konkret til opnormering med en medarbejder i 2 år, så der kan sikres fortsat fremdrift og løsning af opgaver med fremrykket varmeplanlægning og varmeprojekter.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender forslag til varmeprojekt endeligt.

I projektforslaget er forudsat, at der gives kommunegaranti for lån til projektet.

Konverteringsprojektet bidrager til en CO2-besparelse i forhold til de eksisterende varmekilder. Denne besparelse er ikke taget med i beregningerne, da dette ikke kræves i naturgasområder. Sammenholdes fjernvarmeprojektet med varmepumper som alternativ, udleder fjernvarmeprojektet kun 30 ton CO2 mere over en 20-årig periode. Men hvis der ses på udledningen for de eksisterende varmekilder på Torsvang og Nøragervej 7-11 vil der allerede efter et år være en CO2-besparelse ved konverteringen, der overstiger CO2-udledningen over den 20-årige periode. (Bilag 2 - Projektforslag).

Projektforslaget har en bedre samfundsøkonomi med fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

NIRAS har på vegne af AN-Energi har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt med henblik på at konvertere Torsvang og Nøragervej 7-11 i Nørager fra individuel naturgas til fjernvarme. Se bilag 1 - Kortbilag.

Ved boligområdet, Torsvang er der registreret 25 ejendomme opvarmet med naturgas, og for Materielgården, Nøragervej 7-11 er der tale om én ejendom. I projektforslaget sammenlignes fjernvarme med individuelle luft-til-vand varmepumper og ikke individuel naturgas.

Projektforslaget er udarbejdet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at forsyne boligområdet, Torsvang, og Materielgården, Nøragervej 7-11, med fjernvarme, samt hvorvidt forsyningen af området giver negative selskabsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer. Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. Projektbekendtgørelsen. Konkrete anlæg skal screenes for miljøvurdering (VVM).

Vedtages projektforslaget vil de berørte ejere ikke længere have mulighed for at få tilskud til varmepumper gennem Bygningspuljen.

Samfundsøkonomi

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 622.000. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Der er i projektet gennemført følsomhedsprojekter, der viser, at projektet er robust i forhold til projektændringer.

Selskabsøkonomi

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 47.000 kr. per år ekskl. moms for varmeværket ved forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet tilfalder forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Brugerøkonomi

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. For Torsvang forventes det, at fjernvarme vil koste ca. 14.700 kr./år og varmepumper ca. 23.200 kr./år. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

Økonomien vil dog bl.a. afhænge af størrelsen på husene samt udførelsen af byggeriet.