Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Inden endelig vedtagelse af lokalplanen, skal ejer underskrive en fraskrivelseserklæring, så arealet ikke kan begæres overtaget af kommunen (planloven § 47A), dog med undtagelse af areal, der udlægges til daginstitutioner og cykelstier langs Hobrovej og Buderupholmvej samt Buderupholmvej 8, der ikke anvendes til landbrug og derfor ikke kan kræves overtaget.

Der vil være kommunale udgifter til køb af areal til daginstitution samt arealerhvervelse til cykelsti.

Derudover kan der være kommunale udgifter til anlæg af cykelsti langs Buderupholmvej, medmindre denne sti finansieres via vejbidrag.

Text

Generelt for konkrete lokalplaner gælder, at påvirkningen af bæredygtighed er indirekte, idet den reelle påvirkning først sker ved realisering på baggrund af planerne.

Idet området ikke tidligere er bebygget, skabes indirekte en negativ klimapåvirkning, idet nyt byggeri ikke er CO2 neutralt.

En rammelokalplan giver mulighed for at samtænke udviklingen af hele området, så der kan træffes helhedsorienterede og de mest samfundsøkonomiske løsninger for håndtering af regnvandet i området. Derudover muliggør det en klimasikring af første etape mod vand fra fremtidige udstykninger i den resterende del af området.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 11. august 2021 at igangsætte planlægning for et boligområde samt en daginstitution ved Buderupholmvej. På udvalgsmøde den 8. juni 2022 besluttede Teknik- og Miljøudvalget, at lokalplanen udvides til at bestå af en byggeretsgivende del for første etape og en rammelokalplan for etape 2 af udviklingen af området, samt at Støvring Friplejehjem også skal indgå i første etape af området.


Formålet med lokalplanen er at give mulighed for udvikling af et boligområde med blandede boligtyper samt daginstitution og døgninstitution ved Buderupholmvej i det sydlige Støvring. Lokalplanen er udformet som en delvis rammelokalplan, som muliggør udvikling af første etape af området og samtidig fastsætter rammerne for udviklingen af anden etape. På oversigtskortet i bilag 1 ses markering af første etape samt af rammeområderne. Lokalplanområdet er ca. 26 ha, hvoraf ca. 10 ha udgør første etape, mens de resterende ca. 16 ha forbliver i landzone og kræver ny byggeretsgivende lokalplan at tage i brug.


Første etape muliggør opførelsen af knapt 20 parcelhusgrunde, en daginstitution samt en døgninstitution. Derudover omfatter den et areal til forsinkelsesbassin for hele lokalplanområdet. Området vejbetjenes fra Buderupholmvej ad en stamvej, som også kommer til at vejbetjene rammeområderne.

Rammelokalplanen fastlægger den overordnede disponering af området, herunder den overordnede vejstruktur, en sammenhængende vandhåndtering og fordeling af boligtyper. Området opdeles i 2 delområder, hvoraf det ene område kan anvendes til tæt-lav boligbebyggelse og det andet delområde kan anvendes til en blanding af tæt-lav og åben-lav boliger. Det giver variation i et større sammenhængende boligområde.

Udkast til forslag til lokalplan nr. 350 kan tilgås digital via linket her og er desuden i bilag 2.


I planlægningen har der været et særligt fokus på at sikre en sammenhængende vandhåndtering for hele området for både hverdagsregn og klimavand. Gennem området løber nogle strømningsveje for klimaregn. Lokalplanen regulerer derfor veje og grønne forbindelser langs disse strømningsveje, som kan medvirke til at forsinke og håndtere vandet.

Derudover har der i planlægningen været et særligt fokus på at sikre sammenhæng mellem første etape og fremtidige etaper. Derfor er der både fastsat strukturer for rammeområdernes disponering og bebyggelsesregulerende bestemmelser, så området kan fremstå sammenhængende, når det er fuldt udbygget.


Der ligger en eksisterende ejendom på Buderupholmvej 8 i den nordlige ende af lokalplanområdet, se bilag 1. I forbindelse med vedtagelse lokalplanen overføres ejendommen til byzone. Ejer ønsker, at ejendommen ikke skal indgå i lokalplanen og dermed forblive i landzone grundet beskatning af ejendommen med dens størrelse. Lokalplanen regulerer, at ejendommen ikke kan udstykkes, og derfor kan den ikke beskattes af udstykningsmuligheden ved salg. Lokalplanen sikrer, at der højst kan opføres 600 m2 bebyggelse på grunden. Byggemulighederne begrænses dermed til de muligheder, som er for en ejendom i landzone. Nybyggeri vil dog ikke kræve landzonetilladelse, og der vil være større frihed til placering af mindre bygninger mv. på grunden. Hvorvidt lokalplanen vil få betydning for ejendomsbeskatning kan evt. afklares med SKAT sideløbende med den offentlige høring.


En forudsætning for ibrugtagning af lokalplanen er etablering af en dobbeltrettet cykelsti med fortov langs Buderupholmvej for at sikre en trafiksikker forbindelse for bløde trafikanter.

Der er ikke i budgettet afsat midler til cykelstien. Jævnfør vejloven er det muligt at pålægge tilstødende grundejere vejbidrag til helt eller delvist at finansiere stien, når lokalplanen er vedtaget, hvis vejen ligger i byzone. Brugen af vejbidrag kræver politisk godkendelse samt en høring af berørte grundejere i mindst 4 uger inden den endelige beslutning træffes.


Hvis den eksisterende ejendom forbliver i landzone, skal det afklares hvordan mulighederne er for brug af vejbidrag for etablering af sti og fortov.


Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Der er udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 350 for et boligområde ved Buderupholmvej i Støvring med daginstitution og døgninstitution (friplejehjem). Der skal tages stilling til, om planforslaget skal sendes i offentlig høring i 4 uger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget beslutter


at forslag til lokalplan nr. 351 vedtages endeligt, og
at redegørelsen tilføjes ændringer om flagermus.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Text

Generelt for konkrete lokalplaner gælder, at påvirkningen af bæredygtighed er indirekte, idet den reelle påvirkning først sker ved realisering på baggrund af planerne.

Lokalplanen giver mulighed for tæt/lav og etagebyggeri, hvilket er med til at skabe et varieret boligudbud i byen, som er med til at styrke den sociale bæredygtighed. Da lokalplanen giver mulighed for fortætning og mindre boliger er det med til at styrke den miljømæssige bæredygtighed, dog skabes der en indirekte negativ klimapåvirkning, idet realiseringen af lokalplanen forudsætter nybyggeri, hvilket er CO2 neutralt.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan nr. 351 har været i offentlig høring i 6 uger. Et oversigtskort over planområdet kan ses i bilag 1. Forslag til lokalplan i bilag 2. Planen kan også findes i digital version her: Lokalplan 351

Lokalplanen giver mulighed for tæt/lav boligbyggeri og etagebyggeri.

I høringsperioden er der indkommet 5 høringssvar, som omhandler muligheden for etablering af etagebyggeri og bygningshøjde. Høringssvar er i bilag 3. Høringssvarene er kommenteret i bilag 4.

Lokalplanen er en ukompliceret boliglokalplan, der ikke er fulgt af et kommuneplantillæg. Derfor er kompetencen til at vedtage lokalplanen delegeret til Teknik og Miljøudvalget.

Etagebyggeri og bygningshøjde

Høringssvarene omhandler, at lokalplanen giver mulighed for etagebyggeri og en bygningshøjde på 8,5 meter.

Indsigerne er bange for, at det vil forstyrre deres privatliv på deres ejendomme pga. indblik fra projektet. Indsigerne er ligeledes bekymret for, at projektet vil tage lysindfaldet på deres ejendomme. Derudover mener indsigerne, at etagebyggeri ikke passer ind i en by som Suldrup, eller i området omkring lokalplanområdet, da det primært består af parcelhuse.

Bygningshøjden tager udgangspunkt i kommuneplanrammen for området. Det tilladte for denne ejendom er det samme som det tilladte for naboejendommene. Byggehøjden vil derfor ikke afvige i forhold til eksisterende bebyggelse og eksisterende byggemuligheder i området. Byggeretten for parcelhuse er jf. bygningsreglementet 2 etager og 8,5 m, og byggeriet er således ikke højere end den almindelige byggeret. Etagebyggeri skal placeres langs Anlægsvej og Veggerbyvej, hvilket betyder at der ikke vil være direkte naboer til etagebyggeriet. Det vurderes derfor, at realiseringen af lokalplanen ikke vil give væsentlige skyggepåvirkninger eller indkigsgener.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Fornyet miljøscreening

I forbindelse med høringen af forslag til lokalplan 351 for boliger ved Veggerbyvej/Anlægsvej i Suldrup, er afgørelsen om screening for miljøvurdering blevet påklaget til Planklagenævnet af en nabo, der mener, der er flagermus i området.

Der indgik ikke en vurdering af flagermus i afgørelsen. Derfor er afgørelsen trukket tilbage, og der er udarbejdet et udkast til en ny afgørelse om screening for miljøvurdering, der har været i høring hos berørte myndigheder.

I den fornyet screening for miljøvurdering indgår en vurdering af bygningerne og træerne. Det er vurderet, at bygningerne på nuværende tidspunkt ikke er raste- og ynglested for flagermus. Det var ikke muligt at udelukke træerne som raste- og ynglested, men det blev vurderet, at træer i nærheden kan fungere som raste- og ynglested for flagermus, og at den økologiske funktionalitet kan opretholdes.

Afgørelsen af den fornyede screening for miljøvurdering bliver offentliggjort samtidig med offentliggørelsen af vedtagelsen af lokalplanen.

Ejeren af ejendommen fik den 21. september træerne fældet. Forvaltningen havde gjort ejer opmærksom på, at fældning af træer kunne være i modstrid med Naturbeskyttelsesloven, og at træerne ikke burde fældes, inden afgørelsen om miljøvurdering var truffet. Fældning af træerne kræver imidlertid ikke tilladelse fra Kommunen, idet Miljøstyrelsen er myndighed.

På baggrund af den fornyede screening for miljøvurdering, og at ejer har fældet træerne, vil der i redegørelsen blive tilføjet følgende i forhold til flagermus: Der er lavet en vurdering af bygningerne på ejendommen, som på nuværende tidspunkt vurderer at bygningerne ikke er raste- og ynglested for flagermus. Inden nedrivning skal bygningerne genvurderes som raste- og ynglested for flagermus og efterses inden nedrivning.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget

Forslag til lokalplan nr. 351 har været i offentlig høring i 6 uger. Kommunen har modtaget 5 høringssvar til planforslaget. Der skal tages stilling til, om planforslaget skal vedtages.

Monsido - statistik

Cookieinformation