De mange lovliggørelsessager medfører en del sagsbehandlingstid og vil gøre det i et til to år endnu.

Ikke aktuel.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 9. juni 2021 (pkt. 150) at der skulle udarbejdes et tillæg til lokalplan nr. 288 på baggrund af de mange ulovlige bebyggelsesregulerende forhold, som var registreret i Høje Støvring etape 1 og 2. Lokalplantillægget ensretter vilkår om afstand til skel i lokalplanområderne nr. 288 og 318. Dertil blev der besluttet at givet mulighed for retslig lovliggørelse af sager, hvor postkasser og affaldsstativer mv. var placeret i vejareal. Tilsvarende for hække ved mindre overskridelser mod vej og sti. Derudover besluttede udvalget at fastholde krav om fysisk lovliggørelse af hække mod Mastrup Ådale, med henblik på at opretholde frit udsyn til ådalen.

På baggrund beslutningen har forvaltningen arbejdet på at få lovliggjort de omkring 100 afvigelser fra lokalplanerne, som forinden blev registreret i de to lokalplanområder. Kort med overblik over igangværende og afsluttede sager er i bilag 1.

Arbejdet er nu så fremskredet, at antallet af aktive lovliggørelsessager er bragt ned omkring 20, hvor hovedparten af disse vedrører ulovlig opførsel af ”sekundært byggeri”, det vil sige carporte, skure og lignende. To sager vedrørende terrænregulering behandles aktuelt ved Planklagenævnet. Bortset fra en enkelt sag, er alle sager vedrørende postkasser, hække mm. placeret i vejarealet, løst. Hovedparten af sagerne forventes løst i år. Oversigt over igangværende og afsluttede sager er i bilag.

Med udvalgets beslutning på mødet den 9. juni 2021 blev der givet mulighed for en lempeligere tilgang til terrænregulering nær skel i lokalplanområde 288, så dette blev det samme, som kræves i lokalplanområde 318. Forvaltningen har efterfølgende arbejdet efter dette.

Dette forudsatte vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan 288, der giver mulighed for at terrænregulere tættere på skel. Frem for at behandle alle dispensationer til terrænregulering enkeltvis, giver tillæg 1 til lokalplan 288 mulighed for terrænregulering 1 m fra skel. Alle øvrige bestemmelser i lokalplanen er fastholdt.

Lokalplan 288, som er fra maj 2015, benytter i §8.3 formuleringen ”Eksisterende, naturligt terræn skal respekteres, og opholdsarealer skal følge det naturlige terræn.” Flere afgørelser fra Planklagenævnet har slået fast, at ”eksisterende” her skal forstås som det terræn, der var der, da lokalplanen blev vedtaget. Det er således lokalplanens hensigt at bevare det oprindelige terræn ned mod ådalen.

Flere boligejere har haft svært ved at imødekomme dette. Årsagen hertil er ofte, at der opføres en bolig i ét plan og således uden niveauspring. Dette på trods af, at terrænet indbyder dertil. Lokalplanen åbner tillige mulighed for, på skrånende grunde, at den lavest liggende del af bygningen må opføres i 2 etager som forskudte etager. Problemet forstærkes ved, at standard typehuse ofte forudsætter en plan byggegrund.

Hertil kommer, at enkelte husejere vælger at bygge huse, som fuldt ud udnytter byggemuligheden på 30%. Det betyder, at selv med grunde på over 1.000 m², kan ejeren af en skrånede grund få udfordringer med afstand til skel, terrænregulering og placering af redskabsskure.

Forvaltningen har i sagsbehandlingen været opmærksom på at foretage en konkret og individuel vurdering af hver enkelt sag. Det er vigtigt at sikre, at der sker en ensartet sagsbehandling af de mange sager i de to lokalplanområder, og derfor administreres de tidligere politiske beslutninger restriktivt. Der skal dermed helt særlige forhold til, før der gives yderligere dispensation. Forvaltningen overvejer derfor altid, om der er sådanne helt særlige forhold til stede, så der bør gives en dispensation.

Forvaltningen forventer at skulle afsætte sagsbehandlingstid til lovliggørelsessagerne på de to Høje Støvring etaper i endnu et til to år. Dette primært som følge af sagsbehandlingstiden ved Planklagenævnet. Dertil kommer, at forvaltningen fortsat modtager anmeldelser om mulige ulovligheder fra beboere på Høje Støvring.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om

Bygherre er forpligtet til at indbetale et beløb svarende til 125.000 kr. pr. opført MW Vindmøller og 40.000 pr. opført MW Solceller. For det ansøgte projekt har bygherre orienteret, at det svarer til et samlet beløb på 15-17.000.000 kr. Den grønne pulje administreres af Rebild Kommune og kan anvendes bredt til kommunale tiltag i lokalområdet og kommunen. Op til 8 % af puljen kan anvendes til administration.

Solcelleanlægget kan være en markant energikilde for Rebild Kommune og kan nå en produktion, der vil bidrage til den fælles nordjyske målsætning om at være selvforsynende med vedvarende energi i 2040 i regionen. Ansøger beskriver, at det ansøgte har en samlet produktion, svarende til strømforbruget af omkring 100.000 husstandes årlige elforbrug.

Vindmøller og solceller er en effektiv energikilde, som kan være med til at bidrage til den grønne omstilling. Vindmøller og solceller er en balance mellem produktion af vedvarende energi, den teknologiske udvikling samt hensyntagen til det omgivne miljø. Der er et særligt hensyn at tage til de naboer og brugere af området, der vil have indblik eller opleve gener fra anlægget.

Placering af solcelleanlæg på arealer, der tidligere har indgået i konventionel landbrugsdrift, giver en mulighed for at fremme områdets naturværdi og biodiversitet ved at mindske påvirkningen fra gødning og sprøjtning. Derudover kan der være en række aktive tiltag for at forbedre levesteder for dyr og planter, som kan sikre grønne fauna spredningskorridorer.

Wind Estate har ansøgt om at opstille 9 nye vindmøller med en totalhøjde på 150 m i tilknytning til de eksisterende vindmøller i området samt op imod ca. 300-310 hektar solceller. Det ansøgte areal ligger i tilknytning til de eksisterende vindmøller omkring Kongens Tisted, Store og Lille Binderup og Brorstrup. Placeringen og de landskabelige bindinger er vist på bilag 1 og ansøgningen for projektet er vedlagt i bilag 2. Rebild Kommune er i gang med udarbejdelse af lokalplan og miljøvurdering for et ca. 100 ha solcelleanlæg i samme område på den østlige side af de eksisterende vindmøller.

Inden for en afstand på 1200 meter af de nye vindmøller er der 9 naboejendomme der ikke er lodsejere i projektet. Den nærmeste naboejendom ligger ca. 720 meter øst fra nærmeste vindmølle. Fra nærmeste vindmølle er der ca. 1.650 meter til Lille Binderup, og ca. 1.500 meter til Kongens Tisted. Ansøger har holdt individuelle møder med naboerne inden for 1200 meter af de nye vindmøller og inden for 200 meter af solcelleanlægget for at drøfte projektet. Bygherre har orienteret om, at naboerne er blevet tilbudt et frivillig forlig. Frivillige forlig er en tidlig afklaring på værditabets størrelse. Ud af de 9 naboejendomme har Wind Estate indgået frivillige forlig med 8 af ejendommene.

Ansøger har leveret visualiseringer fra 8 fotostandpunkter omkring projektet for at give et generelt billede af påvirkningen af omgivelserne. Visualiseringerne er vist i bilag 3.

Derudover har ansøger, på eget initiativ, lavet forslag på lokale tiltag til gavn for lokalområdet. Dette inkluderer bl.a. etablering af en lokal fond der årligt vil donere ca. 315.000 kr. til gavn for lokalområdet samt etablering af stier, madpakkehus/udkigspunkt, rekreative områder, naturområde og områder med faunapassage. Beskrivelse af de forskellige tiltag er beskrevet i bilag 4.  

Arealet ligger i landzone og ligger i Kommuneplan 2021 i det åbne land og uden en kommuneplanramme. Det ansøgte vil kræve et tillæg til kommuneplanen, der udlægger arealet til teknisk anlæg. Dette vil være en væsentlig ændring af kommuneplanen og vil derfor kræve, at der afholdes en foroffentlighedsfase for at få borgernes input til ændringen. Den kan med fordel afholdes samtidig med, at projektet belyses for at skabe en tidlig borgerinddragelse. Derudover vil det ansøgte kræve en lokalplan og en miljøvurdering af planen og projekterne, da et anlæg i den størrelse vil kunne have væsentlige påvirkninger på landskabet og naturen, der skal belyses og evt. afværges. En afværgeforanstaltning kan fx. være at mindske anlægget bestemte steder for at minimere en påvirkning.  

En del af det ansøgte område ligger inden for et i kommuneplanen udpeget bevaringsværdigt landskab. I retningslinjerne for solenergianlæg i Kommuneplan 2021 er bevaringsværdige landskaber et af de udpegninger, hvor der som udgangspunkt ikke ønskes solenergianlæg. Størstedelen af det ansøgte areal ligger samtidig inden for udpegningen større sammenhængende landskaber, der i retningslinjerne for solenergianlæg kun må planlægges for, hvis anlægget kan indpasses og bevaringsværdierne ikke forringes væsentligt. Bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber er en national interesse, og ministeren skal fremsætte indsigelse mod planer som vurderes at stride mod de nationale interesser. I det tilfælde kan planen ikke vedtages endeligt, før der er opnået enighed med Miljøstyrelsen om indholdet.

Området er en del af lavbundsområdet omkring Brorstrup Kær og Lerkenfeld Å. Landskabet er karakteriseret ved at have et fladt, stedvist bølget terræn, der i høj grad er præget af store, forgrenede vandløb omgivet af lavbundsområder samt de lange kig ud over landskabet. Området ved Brorstrup Kær har foruden landskabelig værdi også stor værdi som naturområde samt rekreativt område, med de lokalt etablerede møllestier. Ansøger ønsker at etablere gå- og cykelruter igennem og omkring anlægget for at muligheden for at færdes i området ikke fjernes. Dette vil kunne sikres igennem lokalplanlægningen.

Såfremt Teknik- og Miljøudvalget beslutter at der skal arbejdes videre med projektet, påtænker ansøger at melde dette projekt ind til Bolig- og Planstyrelsen i forbindelse med den landsdækkende screening af potentielt egnede arealer til etablering af energiparker, som der udføres sammen med Energistyrelsen og Miljøstyrelsen. Det fremgår endnu ikke, hvad det vil have af betydning for den kommunale planlægning, hvis området bliver udvalgt af styrelserne som en potentielt egnet energipark.