Byrådet traf den 24. marts 2022 beslutning om den videre proces for strukturplan for Støvring Syd, herunder at området skal klimasikres til en 50 års hændelse. Dette har efterfølgende dannet grundlag for de krav, forvaltningen stiller til kortlægning af og redegørelse for klimavand i øvrige lokalplaner. Der er dog ikke truffet beslutning om dette.

Krav om kortlægning af og redegørelse for klimavand har baggrund i Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 9. marts 2022 om principperne for prioritering af lokalplaner. Heri fremgik det, at forvaltningen tidligere i lokalplanprocessen vil sikre afklaring af grundlaget for og indholdet i lokalplanerne end hidtidig praksis. Det betyder, at i de sager, hvor en lokalplananmodning er i overensstemmelse med kommuneplanen, stilles der større krav til bygherre om at levere nødvendige forundersøgelser, inden lokalplanen prioriteres til udarbejdelse. Det skal sikre, at de lokalplaner, der prioriteres til udarbejdelse, med større sandsynlighed vil kunne vedtages og ikke går i stå undervejs i processen. Det betyder også, at bygherrer får en større omkostning til forundersøgelser tidligere i processen, end de hidtil har været vant til. Kravet til forundersøgelserne gælder også en afklaring af håndtering af regnvand og klimavand indenfor lokalplanområdet. Med begrebet regnvand skal forstås regnvand op til en 5 års hændelse. Dette kaldes også hverdagsregn, og forsyningen skal jf. spildevandsplanen håndtere dette. Med begrebet klimavand skal forstås regnvand fra en 5 års hændelse og op. Dette kaldes også ekstremregn, og det skal håndteres delvist af grundejer og delvist af kommunen.

Forvaltningen foretager i de enkelte lokalplaner en konkret vurdering af, hvilke analyser, beregninger og redegørelser, som bygherre skal levere i forhold til både regnvand og klimavand. Plangrundlaget tilrettes derefter i samarbejde med bygherre, så der sikres den rette arealdisponering til f.eks en rekreativ udformning af et forsinkelsesbassin eller opretholdelse af en strømningsvej. I forhold til klimavand beder forvaltningen om kortlægning af skybrudssituation ud fra sikring af lokalplanområdet op til en 50 års hændelse med en klimafaktor 1,4.

Ovenstående praksis understøtter Kommuneplan 2021. Her fastlægges det, at der ved udarbejdelse af en lokalplan skal ske en kortlægning og håndtering af udfordringer med regnvand og klimavand. Mere specifikt nævnes kortlægning og redegørelse af strømningsveje, lavninger, ledningskapacitet og nedsivningsegnethed. Eventuelle udfordringer skal håndteres i en samlet grøn/blå struktur for lokalplanområdet. Bygherre skal afholde omkostninger til ovenstående.

Redegørelse for regnvand og klimavand har hidtil ikke været ensrettet i planlægningen. Der rettes op på dette i forbindelse med, at der fremadrettet skal ske en større afklaring af plangrundlaget inden udarbejdelsen af lokalplanen.

Som led i implementeringen af den kommende DK2020-plan, udarbejdes et kommuneplantillæg for klimatilpasning. Kommuneplantillægget vil opdatere de gældende retningslinjer omkring regnvand og klimavand, der ligger til grund for lokalplanlægningen. Indtil kommuneplantillægget er vedtaget, er der behov for en beslutning om, at forvaltningen kan fortsætte med at stille krav om kortlægning med udgangspunkt i byrådets beslutning den 24. marts 2022 om strukturplanen.

Afklaring af regnvandshåndtering herunder klimavand i lokalplanlægning er miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt, da lokalplanområdet og naboarealer hertil sikres mod oversvømmelser, og det eksisterende kloaknet ikke overbelastes med risiko for overløb.

Sagen kan have økonomiske konsekvenser for Rebild Kommune i plansager, hvor kommunen er bygherre.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at nuværende praksis for klimavand, der er i overensstemmelse med byrådets beslutning 24. marts 2022, kan fortsætte, indtil DK2020 er implementeret i kommuneplanen.

Klima Rebilds årlige klimauger blev afholdt for ottende gang i uge 17-19 af Det Grønne Råd og Rebild Kommune i samarbejde lokale arrangører.

Kickoff-mødet for Klima Rebild 2022 blev slået sammen med evalueringen af Klima Rebild 2021. Dette skyldtes den korte tid imellem klimaugerne, der i 2021 blev udskudt til efteråret grundet COVID-19. Derudover har der været afholdt et enkelt stormøde i januar. Alle har været velkomne på møderne og der har været fin opbakning og deltagelse fra foreninger, organisationer, virksomheder, skoler, institutioner og forvaltningen.

Programmet bød på mere end 30 forskellige aktiviteter i løbet af klimaugerne (det samlede program fremgår af Bilag 1). Der har blandt andet været fokus på Rebild Kommunes kommende klimahandlingsplan i DK2020 regi, Vores Klimaplan. Løbende blev der, i forbindelse med aktiviteter, samlet input til alt fra ønsker til overordnede ambitionsniveauer og forslag til konkrete tiltag. Langt de fleste aktiviteter har været åbne for alle, mens enkelte har været målrettet børnehaver, skole samt ungdomsskole. Der har været stor forskel på, hvor mange der har deltaget i de forskellige aktiviteter. Til både Nordjyllands Største Elbilsdag i Støvring og Byttemarked i Skørping har der været ca. 400-500 deltagere. De fleste andre aktiviteter har haft mellem 10 og 50 deltagere. Nogle arrangører har haft et lavere antal deltagere end forventet. Årsagen til det lavere antal deltagere har været diskuteret. Klimaugerne har ligget på et tidspunkt, der har været præget af konfirmationer, den første forårssol samt mange konkurrerende aktivitetstilbud eksempelvis arrangementer udsat grundet corona. Både arrangører og gæster har givet positive tilbagemeldinger på arrangementerne og der har ligeledes været god omtale af Klima Rebild og de forskellige arrangementer i pressen og på sociale medier.

Evalueringen af Klima Rebild 2022 blev faciliteret af Rebild Kommune på Skillingbro Naturskole. Her deltog ca. 30 arrangører samt medlemmerne af styregruppen. Til mødet var der fokus på de gode historier fra klimaugerne samt konkrete anbefalinger til Vores Klimaplan, der medtages i det videre arbejde med den kommende klimahandlingsplan.

På stormødet var der derudover en bred snak om Klima Rebilds fremtid, hvor følgende blev besluttet:

• Klimaugerne skal fremover ligge i faste uger
• Klima Rebild afholder to årlige klimauger, men støtter og formidler også klimaaktiviteter udenfor klimaugerne
• Klima Rebild skal være en kommunikationsplatform for alt der vedrører klimaområdet i Rebild Kommune – herunder Rebild Kommunes egne klimaindsatser samt tiltag i regi af den kommende klimahandlingsplan

Klima Rebilds styregruppe har besluttet, at klimaugerne fremover ligger fast i uge 11 og 12.

Planlægningen af Klima Rebilds klimauger 2023 blev påbegyndt på kickoffmødet den 21. september.

Klima Rebild er bredt funderet og formålet er at igangsætte diskussioner, aktiviteter og handlinger på klimaområdet. Derfor er årets klimauger ligeledes blevet anvendt til at samle input til Rebild Kommunes kommende klimahandlingsplan i DK2020 regi, Vores Klimaplan.

Klima Rebild bidrager både til direkte og indirekte påvirkninger af bæredygtigheden. Direkte effekter ved aktiviteter som bytte af tøj og ting, der bidrager til øget direkte genbrug eller plantning af vilde hjemmehørende arter, der bidrager til øget biodiversitet. Den største påvirkning af den miljømæssige bæredygtighed er imidlertid den indirekte. Dette skyldes, at alle arrangementer skal bidrage til på sigt at gøre det nemmere at omstille til en mere bæredygtig adfærd. Et eksempel på herpå er Rebild Ungdomsskoles plastikmaskine, til formidling af genbrug og omdannelse af plastikemballage.

Den sociale bæredygtighed er ligeledes en grundsten i Klima Rebild. Her har alle lige ret og adgang til at blive en del af den aktørgruppe, der sammen skaber indholdet til klimaugerne. Derudover bidrager klimaugerne til øget trivsel og sundhed, ved at flere får adgang til eksisterende fællesskaber og nogle aktiviteter sætter fokus på bevægelse i naturen eller klimavenlig mad.

Klima Rebild har et budget på 200.000 kr. der anvendes til afvikling af klimaarrangementerne og stormøder samt til markedsføring.

Der er ikke udarbejdet en opgørelse over timeforbrug blandt frivillige, men der er tale om et stort antal timer. Derudover har forvaltningen varetaget projektledelse og administration. Herunder er der koordineret mellem forvaltning, skoler og daginstitutioner, så aktiviteter og opgaver, der har klimafokus, blev placeret i klimaugerne.

Forvaltningen indstiller, at punktet tages til efterretning.