I Rebild Syd har det igennem flere år været vanskeligt at rekruttere dagplejere.
I september 2021 besluttede dagtilbuddet derfor at lave et forsøg i samarbejde med FOA omkring oprettelse af stordagpleje i Rørbæk. (se endvidere andet dagsordenspunkt herom)
Dette har dog vist sig at medføre en betydelig udgift for distriktet, som dagtilbuddet ikke kan fortsætte med indenfor egen ramme. Derfor lukkes forsøgsordningen som udgangspunkt ned med udgangen af december.
I Rebild Syd (Nørager og Rørbæk) er der et forventet pasningsbehov på 50-55 børn i 0-2 års alderen i distriktet. Jf. befolkningsprognosen og kendte børnetal forventes dette nogenlunde stabilt de kommende år.
I øjeblikket har distriktet 7 dagplejere (5 i Nørager og 2 i Rørbæk), en vuggestue normeret til 10 børn og forsøgsordningen med stordagpleje med plads til 8 børn. Dette giver p.t. en kapacitet på i alt 46 pladser
Da stordagplejen er nødt til at lukke ned grundet økonomi samt at en dagplejer har sagt op, har dagtilbud Rebild Syd primo 2023 reelt kun 34 pladser til de 0-2 årige i distriktet. Dertil kommer 2 vip pladser i vuggestuen samt muligheden for enkelte 5 barns pladser ved dagplejere i eget hjem.
0-2 årige Nørager/Rørbæk
|
Sep
|
Okt
|
Nov
|
Dec
|
Jan 2023
|
Feb
|
Mar
|
Apr
|
Maj
|
Jun
|
|
|
|
|
|
Total
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indmeldte
|
50
|
51
|
54
|
54
|
55
|
53
|
51
|
50
|
49
|
50
|
|
|
|
|
|
Vuggestue/dagpleje
|
50
|
51
|
52
|
50
|
49
|
45
|
42
|
40
|
39
|
39
|
|
|
|
|
|
Forventede
|
0
|
0
|
2
|
4
|
6
|
8
|
9
|
10
|
10
|
11
|
|
|
|
|
|
Normerede
|
46
|
46
|
46
|
46
|
38
|
34
|
34
|
34
|
34
|
34
|
|
|
|
|
|
Difference
|
-4
|
-5
|
-8
|
-8
|
-17
|
-19
|
-17
|
-16
|
-15
|
-16
|
Ekskl. vip og 5.barnspladser i dagplejen
|
|
Det betyder, at der mangler 15-20 pladser til de 0-2 årige fremadrettet.
Distriktet har gennem flere år forsøgt at rekruttere nye dagplejere uden held. Der kommer - ligesom i flere andre distrikter - ingen ansøgninger på de opslåede ledige dagplejestillinger på trods af forskellige tiltag. Senest er der fælles for dagplejeområdet lavet både særligt opslag på kommunens hjemmesiden, en folder omkring arbejdet som dagplejer og kontakt til forskellige relevante fagområder, der kan være med til at spotte mulige kandidater hertil.
Det er således ikke muligt at løse kapacitetsudfordringerne p.t. ved at ansætte dagplejere.
P.t. er der ca. 15 børn i alderen 0-2 år, der har plads i Rørbæk. Primo 2023 vil der kun være 1 dagplejer i området.
I Nørager er der godt 35 børn i alderen 0-2 år, der har et pasningstilbud eller har søgt om et pasningstilbud i Nørager.
Mulighed for ekstra kapacitet
Dagtilbuddet har i samarbejde med forvaltningen forsøgt at finde alternativer til løsning af de forestående kapacitetsudfordringer.
Umiddelbart kan der peges på følgende muligheder
Fortsættelse af stordagplejen
Fortsættelsen af stordagplejen vil give muligheden for at fastholde de 8 pladser. Det vurderes jf. evalueringen (se andet dagsordenspunkt) at være en attraktiv mulighed for både ansatte og forældre i området. Der er p.t. 8 børn indskrevet i stordagplejen. Det er dog betydeligt dyrere pr. barn at drive en stordagpleje og vil derfor kræve ekstra ressourcer centralt fra svarende til ca. 35.000 kr. pr. måned. Dette kunne evt. anvendes som en mulighed frem til evt. andre løsningerne.
Det vil være muligt at forblive i de nuværende lokaler frem til 1. april, men umiddelbart ikke muligt på længere sigt.
Etablering af en vuggestue i Rørbæk
En anden mulighed er at tænke oprettelsen af en vuggestuegruppe i Rørbæk. Plan, Byg og Vej har dog vurderet, at det ikke bygningsmæssigt er muligt at etablere vuggestuepladser i Rørbæk i de eksisterende bygninger. Bygninger til børnehaven er lejede lokaler.
Udvide vuggestuen i Nørager (Regnbuen)
Dagtilbuddet i Nørager Regnbuen er midlertidigt placeret i Ravnkilde, da der er ved at blive bygget ny institution i Nørager. Regnbuen er normeret til 83 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn.
Den nye institution forventes færdig medio 2023.
I den nuværende placering (tidligere børnehave i Ravnkilde) er det muligt at udvide kapacitet til børn. Børnehaven i Ravnkilde indeholder 4 store grupperum, der enten rumme 30 børnehavebørn eller 20 vuggestuebørn. Antallet af børnehavebørn stiger frem til marts til 63 børn, hvorefter det falder til 39 børnehavebørn pr. 1. april. Det vil kræve etablering af ekstra puslefaciliteter og der vil ikke kunne etableres ekstra udendørs soveareal, så der skal indtænkes, at nogle vuggestuebørn sover indenfor.
Den nye institution forventes færdig medio 2023. Institutionen er bygget til 60 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Der er i den nye institution etableret et grupperum til bla. aktivitetsrum og legestue til dagplejen. Det vil derfor være muligt at opnormere den nye institution til op til 20 vuggestuebørn. Det vil dog så betyde, at institutionen ikke vil have det pågældende aktivitetsrum samt at der skal findes alternativer til legestuen for dagplejerne. Der vil være puslefaciliteter nok til at rumme en opnormering, men der vil ikke være udendørs krybberum nok hertil, men der er overdækning der i perioder kan anvendes hertil.
Melding fra bestyrelsen i Rebild Syd
Bestyrelsen og LokalMED har fremsendt deres anbefaling til fremtidig løsning af kapacitetsudfordringer i deres distrikt. De peger samlet på en holdbar og langsigtet løsning for pasning af 0-2 års området i Rebild syd. En løsning der både omfatter flere vuggestuepladser og en dagpleje i en form der kan være attraktiv at arbejde i.
Bestyrelsen støtter op om et forslag, med en her og nu løsning, hvor der eventuelt kan etablere vuggestuepladser i både Rørbæk og Nørager, samt at flytte de ældste børn til Sortebakkeskolen fra januar til start i mini SFO den 1. april 2023.
Bestyrelse og dagtilbud vil ligeledes bakke op om en midlertidig løsning med forlængelse af stordagplejen frem til 1. april.
Både bestyrelse og MED udvalg står til rådighed for dialog om problemstillingen, og vil gerne være med til at kvalificere en løsningsmodel.
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen foreslår, at kapacitetsudfordringen i Rebild syd imødegås ved at opnormere vuggestuen i Nørager til 16 pladser frem til 1. april og derefter til 20 pladser. Dette vurderes både bygningsmæssigt og set fra en pædagogisk vinkel at kunne rummes i de nuværende lokaler. Der er i de kommende måneder 4 børn, hvor vuggestuen i Nørager er ønsket som 1. prioritet. Det er fortsat kun muligt at tilbyde vuggestue til de børn, hvor forældrene selv har ønsket en vuggestueplads. Desuden kan der peges på enkelte ledige dagplejepladser i nærliggende distrikter.
Desuden foreslår forvaltningen på kort sigt at håndtere kapacitetsudfordringen, ved at stordagplejen midlertidig forlænges til og med marts 2023 for fortsat at forsøge at rekruttere dagplejere i området samt at sikre gode løsninger for de børn, der p.t. går i Stordagplejen. Dagtilbuddet i Rebild Syd skal således sammen med bestyrelsen fortsat arbejde med at rekruttere nye dagplejere til området.
Bestyrelsen og dagtilbuddet har selv peget på, at for at sikre midlertidig kapacitet er det muligt at de kommende skolebørn vil kunne være i lokaler på Sortebakkeskolen fra 1. januar og frem til, at de pr. 1. april overgår til mini-SFO. Dette har der været gode erfaringer med i Suldrup under deres renovering af børnehaven. For at sikre det bedst mulige samarbejde omkring kommende skolebørn vil det både skulle være børnene fra Rørbæk og fra Regnbuen. Dette vil medføre, at forældrene til kommende skolebørn i Nørager ikke skal sørge for transport til børnene til Ravnkilde, men derimod skal forældrene til børnene i Rørbæk sørge for transport til Nørager i de 3 måneder, da kørsel til/fra børnehaven er forældrenes ansvar.
Umiddelbart vurderes dette ikke nødvendigt set fra forvaltningens side, da bygningerne i Ravnkilde kan rumme en opnormering uden at flytte kommende skolebørn.